Støt etableringen økonomisk


Mindepark for Jyllandsslaget

Initiativtagerne bag projekt Mindepark for Jyllandslaget med grundlæggeren af Danmarks største dykkeroperatør JD-Contractor Gert Normann Andersen og tidligere forsvarsminister Søren Gade i spidsen og den selvejende institution Mindepark for Jyllandslaget beder dig støtte projektet:
 
Mindepark for Jyllandsslaget etableres i Thyborøn, som et stor landart kunstværk direkte ud til Nordsøen, hvor Jyllandsslaget fandt sted den 31.maj og den 1. juni 1916 under første verdenskrig. I land langs den jyske vestkyst hørtes kanontorden, da 25 fartøjer på bare et døgn blev sænket, og 8645 britiske og tyske mariner omkom, i det der stadig i dag betegnes som verdens største søslag.
 
Kunstværket vil bestå af 26 store granitsten med en højde på op til 3,5meter, – en for hvert af de sænkede skibe, samt en sten for de omkomne fra andre skibe. Hvert sten får inskription med skibets navn og omkring de store granitstævne opstilles ”menneskefigurer” med en højde på ca. 1,30meter, en for hver af de omkomne ved det enkelte skibsforlis. Værket skabes af billedhugger Paul Cederdorff.
 
Mindeparken vil i sin udformning ikke skelne mellem britiske og tyske mariner. Projektets grundidé er at rejse et fælles minde på neutral grund ud for det farvand, hvor begivenheden fandt sted. Mindeparken med opsætning af granitstenene - dvs. fase et - er igangsat, og den vil åbne 1 juni 2016 på 100års dagen for Jyllandsslaget med stor udenlandsk bevågenhed.
 
Vi søger nu finansiering af projektets 8645 figurer, der symboliserer de omkomne britiske og tyske mariner. Der kan støttes med et beløb på 2500kr pr. figur (til støbning og opsætning) – men mindre og større beløb er også meget velkommen.

Donationen indbetales på konto 7670 0004964537 Ringkøbing Landbobank.
 
SWIPP:  51246205
Tast telefonnummer 51246205 og vælg det beløb, du ønsker at donere til os.
 
Husk at opgive nøjagtig navn og kontakt adresse.
 
Du vil efterfølgende modtage et certifikat, som bevis for din støtte til Mindepark for Jyllandsslaget med antal figurer og/eller beløb.

Med venlige hilsener

Den selvejende institution Mindepark for Jyllandsslaget