Skib til det nye maritimcenter i Thyborøn

Tværskibstegning af Aggersundskibet med kølen opad

Aggersundskibet/Imme Struer

Efter en velvillig aftale med Struer Museum, får Forlismuseet i Thyborøn overdraget kopien af middelalderskibet ”Imme Struer.

I det nye Forlismuseum på Maritimhistorisk Museumscenter i Thyborøn bliver en af nøgleudstillingerne om ”Aggersundskibet”, som vi fandt og senere undersøgte sammen med Nationalmuseet i 1997.

Efter undersøgelsen blev det helt usædvanlige skibsvrag tildækket med sand og sten for at beskytte det.

”Aggersundskibet” er bygget som et vikingeskib, og er dateret til meget tidlig middelalder. Det er næsten samme størrelse og alder som ”Ellingåskibet” der er bjerget og udstillet ved Kystmuseet i Frederikshavn.

Spejderne i Århus byggede en fuld kopi af ”Ellingåskibet” som blev navngivet ”Imme Aros” og som efter at have heddet ”Imme Gram” nu hedder ”Imme Struer”.

Skibet kommer ikke ud at sejle igen, da det er medtaget af alder, vind og vejr.

Forlismuseet er meget interesseret i at overtage dette fartøj som det er, som en illustration af ”Aggersundskibet”, da der er mange lighedspunkter.

”Imme Struer” ligner et vrag, og skal ikke restaureres, men stabiliseres så det kan stå intakt i en tilbygning med glasvæg ved siden af ”Forlismuseet”, så den kan ses udefra. Fra tilbygningen bliver der en direkte adgang ind til udstillingen om ”Aggersundskibet”.

Det vil blive en unik udstilling, der fortæller historien om et tidlig handelsfartøj, nemlig en Knar fra Middelalderen, bygget på samme måde som ”Aggersundskibet” – ”Ellingåskibet”, nemlig kopien ”Imme Struer”.

Alle andre skibe fra den tid, der er udgravet og bjerget, herunder vikingeskibene i Roskilde, er det kun de nederste dele der er bevaret. Alle andre er udtjente skibe som er sunket på ret køl, hvorfor det øverste og det opstående er eroderet helt væk.

”Aggersundskibet” er helt anderledes bevaret! Det er et forlis, hvor vraget ligger med kølen opad. Der mangler kun tre bord-planker på den ene side af kølen. De blev taget af strømmen lige før vi fandt skibet, som lige var frilagt af sand på grund af strømerosion.

Da vi meldte om vraget til Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser, bevilgede Kulturstyrelsen straks et beløb til undersøgelse og sikring af vraget.

Vraget blev under en prøveudgravning frilagt ned til lønningen i begge sider, så vi blev klar over, at skibet var næsten komplet bevaret.

Stævnene måtte ikke frilægges, da der her dukkede tovværk op, hvorfor man fra Vikingeskibsmuseets side var bange for at ødelægge noget ved en yderligere frilægning.

Et meget flot stykke af det nederste stævntræ med udskæringer til klinkbygning blev bjerget og konserveret og er i dag formentligt opbevaret ved Limfjordsmuseet. Dette originale vragstykke håber vi på, at Forlismuseet må låne og udstille i en sikker montre i udstillingen. I udstillingen vil der ud over tegninger, fotos og film fra vraget også være modeller af skibet og kopier af tidstypiske genstande fra tiden bestående af tønder. proviant krukker, blokke og tovværk m.m.

Endelig vil der være en udstilling om forholdene ved vraget i dag, der viser, at vraget stadig ligger udsat for nedbrydning og ødelæggelse.


 

Hvalfangerudstilling på Store Torv i Holstebro

Vinduesudstilling Store Torv Holstebro

Museet er lukket som alle andre museer, men vi er aktive ude i byen hvor vi laver nye særudstillinger.

Sea War Museum har et fantastisk interessant magasin hvorfra vi er i stand til at lave nogle gode særudstillinger/rejseudstillinger.

Vi har lige fået mulighed for at lave udstilling i tre store forretningsvinduer på Store Torv i Holstebro i en periode.

Udstillingen findes lige overfor apoteket, så selv i disse Corona tider kommer der daglig rigtig mange mennesker forbi, og det uden de behøver at komme helt tæt på hinanden.

Hvalkogeren Thorshøvdi

Vi er i dag blevet færdig med den første udstilling, som handler om hvalfangst. Vi har flere unikke effekter inden for dette område.

Vores udstilling er bygget op over en dansk hvalfanger, Erik Rasmussen, som også var en habil modelbygger og kunstmaler.

Fra hans søn og sønnesøn har vi blandt andet fået et modelskib og et maleri af de skibe, han arbejdede fra.

Han var udstationeret på hvalfanger-øen South Georgia ved Antarktis, hvor han var i 13 år, og hvor han var med til at skyde 5-6000 hvaler.

Harpunspidser

Udstillingen spænder fra hvalfangst ved Nordnorge og Grønland fra 1600-tallet og videre til de store hvalfangerskibe og hvalkogerier ved Antarktis i 1900-tallet.

Det er et emne, som ikke tidligere er behandlet særlig meget i Danmark. Det på trods af mange skibe og mænd fra Rømø og Fanø var beskæftiget med hvalfangst, hvilket var med til at give øerne stor velstand.

I dag er der ikke mange, som accepterer hvalfangst, men i de perioder, vi fortæller om, var det en meget vigtig virksomhed og levevej, som leverede den eftertragtede spæk til hvalolie, der lyste Europas lamper op og smurte industriens maskiner. Også krigsindustrien brugte store mængder hvalolie, og dertil forsynede hvalfangsten parfumeindustrien med den eftertragtede ambra.

Sea War Museum har historien om hvalfangsten på magasinet og vil gerne formidle den!

Billeder fra udstillingen kommer her på siden. Det hele kan ses frit i vinduerne på ”Karoline-bygningen” Store Torv 2 som ligger ud til torvet i Holstebro.

Gert Normann


 

Planche: Forlisene ved Kap Farvel - tryk for at åbne pdf fil

(5784 Kb)

Nyt modelskib

Sea War Museum har fået en model af den tyske trawler ”Johannes Krüss” som var tæt på ”Hans Hedtoft” da dette skib gik ned med alle ombordværende.

Modellen er skåret ud af et stort stykke træ, hvilket var den måde, mange skibsmodeller blev lavet på i gamle dage. Det giver en lidt grov model, som til gengæld virker meget autentisk som en model fra gamle dage.

Modellen er skåret af Ole Olsen fra Sdr. Nærå på Fyn, som selv har sejlet i ØK i mange år.

Modellen af ”Johannes Krüss” er sat ind i vor udstilling i Karolinebygningen i Holstebro om de værste danske skibsforlis gennem tiderne.

Den står sammen med ”M/S Hans Hedtoft” og ”M/S Hanne S”, som begge forliste syd for Grønland ved Kap Farvel i henholdsvis 1959 og 1960.

”Johannes Krüss” forliste også selv vest for Kap Farvel i 1967. Sammenlagt var der 123 personer på de tre skibe, og de omkom alle.

 

 

 

 

Udstillingen på Store Torv i Holstebro

 

 


 

Nyheder i udstillingen - foråret 2021 (1)

Her på siden kommer løbende lidt fra museets nye udstillinger, som kan ses i virkeligheden når museet åbner igen fra den 21. april.

I den store dobbeltdør på endevæggen ved tårnet fra den britiske undervandsbåd E50, er der opsat to store fotostater af undervandsbådens kommandocentral og maskinrum, i nær naturlig størrelse.

Museets Knud Jakobsen har fundet disse fotos i høj opløsning ved Det skotske Nationalbiblioteks billedarkiv. Det er fotos, som er taget inde i undervandsbåden E50, da den blev bygget.

Der findes kun en eneste britisk ubåd fra Første Verdenskrig, som er gennemfotograferet, og hvorfra man i dag kan finde fotos i høj teknisk kvalitet, nemlig vores E 50.

Den blev bygget hos John Brown, Clydebank i Scotland, og åbenbart var det så stor en begivenhed, at alt blev dokumenteret, før den blev afleveret fra værftet

Det er helt specielt at se disse store fotostater, når man tænker på, at de er optaget inde i undervandsbåden, lige under det tårn som står her i samme rum, og som museet i 2011 bjergede op fra vraget af undervandsbåden.


 

Nyheder i udstillingen - foråret 2021 (2)

Vi har verdens største samling af tyske marinekanoner fra første verdenskrig!

Direktøren for det store tyske marinemuseum i Wilhelmshaven har gjort os opmærksom på, at Sea War Museum har verdens største samling af tyske marinekanoner fra Første Verdenskrig.

Hans eget museum har rigtigt mange marinekanoner, men ikke fra Første Verdenskrig, hvor museet i dag kun har to halve kanonløb. Det hænger sammen med, at sejrherrerne efter krigen ødelagde alle tyske kanoner.

Således er der i dag kun nogle få spredte tyske marinekanoner tilbage fra WWI i England og USA.

Kun Sea War Museum Jutland har en større samling marinekanoner fra tiden. Det skyldes især museets ekspeditioner, hvor flere forskellige kanoner er bjerget op fra vrag, ligesom museet også har lånt og købt bjergede kanoner i ind- og udland.

Den i forvejen store samling er netop blevet udvidet med endnu en marinekanon. Det er en kanon fra den tyske ubåd ”U 78”, som blev sænket i Nordsøen med en torpedo fra den britiske undervandsbåd ”G 2”, sidst i oktober 1918.

Også bundstykket til denne kanon, er undtagelsesvis bevaret og udstillet. Bundstykker fjernes normalt som det første, for at uskadeliggøre kanonerne, men i dette tilfælde har det ligget 100 år på havbunden, hvorfor det på grund af tæring ikke kan bringes i funktion igen.

I de følgende dage kommer der indslag om nogle af de andre kanoner vi har på museet.


 

Flaskeposten fra ”L 19”

 

Skroll ned for at se historien og alle billeder

Som vi før har berettet om, gemmer museets historier tit mere når vi kradser lidt i overfladen. Nedenstående historie er en af de mest hjertegribende historier vi fortæller på Sea War Museum. Historien fik lige en ekstra drejning, da journalist og forfatter Knud Jakobsen ”kradsede” lidt i arkiverne i Sverige. Her dukkede billeder op, af termokanden der blev brugt som flaskepost. Se mere her

Tysk tegning fra 1917

 

Flaskeposten fra ”L 19”

Det endte som en tragedie, da luftskibet ”L 19” den 1. februar 1916 forliste i Nordsøen. Luftskibet havde været på bombetogt over England, og på hele turen havde maskinfolkene kæmpet med skibets nye motorer. Igen og igen brød de ned, og værst var det, når motoren i førergondolen satte ud. Den trak også generatoren til radioanlægget, og når den svigtede, var luftskibet uden radioforbindelse og dermed også uden mulighed for radiopejling.

Kaptajn Odo Loewe fra L19

Helt galt gik det, da luftskibet ved et uheld kom ind over den hollandske ø Ameland og blev beskudt af hollandske soldater. De affyrede mindst 60 skud, og mens luften langsomt sivede ud af de mange skudhuller, søgte ”L 19” søgte ud over Nordsøen igen, hvor skibet til sidste lagde sig på vandet og begyndte at synke. Den 16 mand store besætning søgte tilflugt oven på luftskibet, og stor var tyskernes glæde, da de om morgenen den 2. februar fik øje på et skib i det fjerne.

Ivrige hænder morsede SOS, og da skibet kom nærmere, viste det sig at være den engelske trawler ”King Stephen” af Grimsby. Skipperen, der hed William Martin, sejlede hen til de nødstedte, som nu troede, at de var reddet, men snart blev de klogere. Martin tilbragte et par timer ved det synkende luftskib og trods tyskernes bønner besluttede han sig til sidst for at lade dem i stikken. Martin sejlede hjem til Grimsby, og først næste dag meldte han mødet med luftskibet til myndighederne.

Kaptajn Odo Löwes brev

Royal Navy sendte flere skibe ud, men luftskibet fandt de ikke, blandt andet fordi Martin opgav forkert position. King Stephen havde været på ulovligt fiskeri, hvilket var en ganske alvorlig sag midt under en krig.

Mens de 16 tyskere ventede på døden, skrev de afskedsbreve til deres kære, hvorefter de smed dem i vandet som flaskepost. Utroligt nok blev to af dem fundet. Den 21. februar fandt jagten ”Stella” af Smögen en termoflaske med breve i vandet ud for Hållö, og omkring 1. august fandt en fisker fra Marstrand en ølflaske med breve i Skagerrak. De to flaskeposter indeholdt rørende afskedshilsner til de efterladte samt nøjagtige beskrivelser af det, der var sket.

Knud Jakobsen

Billed til højre:

Termokande fra L19 som blev fundet ved den svenske kyst med afskedsbreve fra besætningen

 

Billed herunder:

Omtale i Berlingske Tidende 3. august 1916

 

Sea War Museum Jutland har under corona-krisen opbygget en ny udstilling, som fortæller om den tragiske begivenhed. Den kan også læses i Knud Jakobsens bog ”Jyllandsslaget og Første Verdenskrig i Nordsøen,” som er udgivet af - og kan købes på Sea War Museum.


 

Harpunkanonen

”Southern Briar” ligger i havstokken ud for Ferring Sø og er brækket på midten. (Foto: Lemvig Bibliotek).
”Southern Briar” ligger i havstokken ud for Ferring Sø og er brækket på midten. (Foto: Lemvig Bibliotek).

I foråret 2021 fik Sea War Museum harpunkanonen fra hvalfangerskibet ”Southern Lotus”, som i 1966 strandede ved Dybå, hvor den også blev ophugget.

Vi fik overdraget denne på Vestkysten sjældne kanon af Strandingsmuseet i Thorsminde, fordi den ikke var så gammel, at den hørte under museumsloven, og fordi vi ville restaurere og udstille kanonen i Thyborøn.

Det siger vi Strandingsmuseet mange tak for!

Harpunkanonen står nu på gulvet i receptionen på Sea War Museum med en forklaring på planchen bag kanonen.

To hvalfangere, ”Southern Lotus” og “Southern Briar” strandede i 1966 på Vestkysten i Lemvig Kommune, dels ved Dybå, dels ved høfde 12 ud for Ferring Sø.

Begge skibe blev hugget op på stedet, men hele skibsbunden af ”Southern Briar” med dampkedlen og andet kan stadig ses på havbunden ud for Ferring sø.

Hvalfangerne var hjemmehørende i Skotland, men arbejde det meste af tiden i Sydatlanten med station på South Georgia i nærheden af Arktis. Begge fartøjer var udtjente og var på vej til ophugning i Belgien, da den hollandske bugserbåd mistede dem begge. I hårdt vejr sprang slæbetrossen i Nordsøen ud for Hvide Sande, og alle forsøg på at genetablere forbindelsen mislykkedes. Få timer senere strandede begge skibe på Vestkysten uden tab af menneskeliv.

”Southern Lotus” blev oprindeligt bygget som den engelske korvet ”HMS Lotus”, der gjorde en storslået indsats under Anden Verdenskrig. Hele beretningen kan læses i bogen ”Det modige skib Lotus”, som blev udgivet af Sea War Museum Jutland sidste år.

Restaurator John Silver ved harpunkanonen på Sea War Museum
Restaurator John Silver ved harpunkanonen på Sea War Museum.

 

Kanonen med dækmaling læsset på en ladvogn for transport til Thyborøn.
Kanonen med dækmaling læsset på en ladvogn for transport til Thyborøn.
Kanonen er afrenset og har fået den første grundmaling.
Kanonen er afrenset og har fået den første grundmaling.
Harpunkanonen stående i sandet bag Strandingsmuseet i Thorsminde.
Harpunkanonen stående i sandet bag Strandingsmuseet i Thorsminde.
”Southern Lotus” strandet ved Dybå i Fjaltring med Trans Kirke og Bovbjerg Fyr i baggrunden. (Foto: Fjaltring-Trans Lokalarkiv).
”Southern Lotus” strandet ved Dybå i Fjaltring med Trans Kirke og Bovbjerg Fyr i baggrunden. (Foto: Fjaltring-Trans Lokalarkiv).

 

Ny kanon

Ny kanon ankommer til Sea War Museum. Konservator John Silver hjælper den på plads.

Sea War Museum Jutland har fået en ny kanon, der både har en tysk og en dansk historie. Det er en 15 cm kanon, der nu er blevet opstillet udenfor museet sammen med kanonen fra kystforsvarsskibet Peder Skram og vores tyske 12,7 cm marinekanon.

Den nye kanon var oprindeligt opstillet på Hesbjerg ved Gilleleje, og med hjælp fra Filip Nielsen, Koldkrigsmuseum Langelandsfort, kan vi fortælle historien.

Skoda-fabrikkerne i Pilzen i Tjekkoslovakiet leverede omkring årsskiftet 1944/45 otte 15 cm kanoner til den tyske kystbefæstning i Danmark. De var af typen 15 cm. SK C/28 L/55 i Küst MPL C/36. Forkortelserne betyder følgende: S.K. = Schnelladekanone, C/ = produktionsår, L/ = kaliberlængde, Kst. M.P.L. = Küsten Mittel-Pivot-Lafette. Alle kanonerne blev på grund af stålmangel leveret uden panserskjold eller hus.

Kanonerne var konstrueret af Rheinmetall-Borsig i Düsseldorf, men blev fremstillet af Skoda i Pilzen, og så sent i krigen har det været en logistisk kraftpræstation at bringe de 20 tons tunge kanoner gennem det ødelagte Tyskland og til Danmark.

Kanonerne havde fabrikationsnumrene 1457-1464. De fire laveste numre kom til Hesbjerg ved Gilleleje, mens de fire sidste kom til Fyns Hoved. Batterierne skulle være anvendt mod en eventuel allieret invasion gennem Kattegat, men ingen af dem blev færdige før krigens slutning. Hesbjerg-kanonerne blev senere opsat som hovedskyts på Kongelundsfortet, men da dette fort kort efter blev nedlagt, blev kanonerne sat på magasin.

I 1953 blev de to kanoner med numrene 1458 og 1459 flyttet til Langelandsfortet, hvor de stod frem til fortets nedlæggelse i 1993. I dag står 1459 i Ebeltoft, mens 1458 nu står i Thyborøn. Kanonen er blevet restaureret af museets konservator John Silver og fremstår nu i original tilstand uden skjold.

Kanonen havde en besætning på 15 mand, som efter nogen øvelse kunne afgive seks skud i minuttet. Kanonen havde en rækkevidde på 22 km, mens granaten vejede 45 kilo.

Sea War Museum har nu udstillet tre store kanoner fra WW2 som står udenfor på sydsiden af museet.

De tre store kanoner fra WW2 ved Sea War Museum
Den 20 tons tunge kanon hænger i luften, inden den bli'r sænket ned.
____________________________________________________________________________________________
De tre store kanoner fra WW2 ved Sea War Museum

 

Nyt i museet: Fund fra skatteskibe fra hele verden

 

I en lille særudstilling præsenterer vi bl.a. genstrande fra det det såkaldte "dukkeskib, der forliste ud for Fjaltring Kirke og genstande fra det danske skib "Thomas Lawrence, der forliste i den engelske kanal i 1862. Montren indeholder også guld- og sølvmønter fra forliste skatteskibe fra hele verden.

se også artiklen her på Lemvig Folkeblad: HER


 

Ny udstilling om U 3523 og andre ubåde

se mere HER

 

 

 

 

 

 

 


 

Særudstilling. "Verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib"

se mere  HER

 

 

 

 

 

 

 


Fredag den 7.februar åbner Sea War Museum en ny udstilling om vrag af ubåde i vores farvande!

Åge Jensen

Se også PDF-filerne nederst

Åge Jensen, også kaldet ”Dynamit Åge”, gjorde det til sit levebrød at finde og dykke på vrag i danske farvande. Hans store interesse var ubåde, og han blev landskendt, da han med økonomisk hjælp fra Karsten Ree i 1993 bjærgede U 534 nord for Anholt. I 2017 slog han berømmelsen fast, da han sammen med ”Indianer-Stig” deltog i en DR-serie om skattejagt.

Åge Jensen blev 78 år. Han døde efter kort tids sygdom den 12. december 2019, og siden har hans børn besluttet, at hans enestående samling af store ubådsmodeller skal forblive samlet og udstilles på Sea War Museum Jutland i Thyborøn.

Her åbner fredag den 7. februar en udstilling med en del af modellerne. Der er tale om tyske og britiske ubåde fra Første og Anden Verdenskrig, og der er også modeller af de ubåde, han selv har dykket på i Kattegat, inklusive U 534, som efter hævningen endte på et museum i Birkenhead ved Liverpool.

Samtidig fortæller Sea War Museum om de 36 vrag af undervandsbåde som museet har undersøgt i Nordsøen, indre farvande og Østersøen.

Link til Vragfisker Harry Olsen som bjergede i ubådene, Hørup Hav: http://dykkehistorisk.dk/wp-content/uploads/2020/01/Vragfisker-Harry-Olsen.pdf

Ubåde i vore farvande

(2320 Kb)
tryk for at åbne PDF filen

Dynamit Åge

(5929 Kb)
TRYK for at åbne PDF

Ny model af U47 i museets udstillingen!

Museet har anskaffet en meget stor og autentisk model af den tyske ubåd U 47.

Det var den ubåd, hvor ubådskaptajn Günther Prien imod alle odds i 1939 sneg sig ind forbi blokskibe og vagter, helt ind i den britiske marinehavn Scapa Flow.

Her lykkedes det ham at sænke det store britiske krigsskib ”Royal Oak” som gik ned med over 800 mand.

Der blev stor forvirring i den britiske flådehavn, hvor man først troede, det var en ulykke. Det lykkedes derfor Günther Prien at snige sig ud af havnen igen og sejle retur til Tyskland, hvor han blev hædret for sænkningen.

1939 og Anden Verdenskrig falder lidt uden for museets tema, men vi har i forvejen en permanent udstilling om Scapa Flow, hvor der også vises en animation over vraget af Royal Oak, så her kommer modellen af U 47 til at stå fremover.

Modellen er renoveret af museets modelbygger Bjørn Barfoed.


 

Ny udstilling i museumsgården

15. september er det nøjagtig 2 år siden Sea War Museum åbnede. I de to år har rigtig mange tilfredse gæster besøgt os. Vi forsøger hele tiden, at give gæsterne nye oplevelser.
Sidste nye tiltag er åbningen af en ny permanent udendørs udstilling om søminer og torpedoer.
Udendørsudstillingen i museumsgården er første del af en udstilling om søminer, som vil vise forskellige minetyper, hvor minerne blev udlagt, og noget om hvordan de efterfølgende blev fjernet igen ved minestrygning og desarmering.
Det er en helt særlig udstilling og historie, som ikke fortælles mange steder.

Ny artikel om mindetavle.

Sea War Museum får mange gode historier fra private.

Se den nye artikel om mindetavlen over Lauritz Westergaard - foræret til museet af Birgit Westergaard-Hansen. læs mere HER