Dr. David Gregory

Sea War Museum Jutland har haft besøg af Dr Rory Quinn fra Ulster University og Dr. David Gregory fra Nationalmuseet forskningsafdeling, som sammen med museet i Thyborøn er i gang med banebrydende forskning i Nordsøen.
Rory er geolog med speciale i marine forhold og med stor erfaring i multibeam-undersøgelse af skibsvrag på havbunden, mens David er seniorforsker og adjungeret professor med speciale i nedbrydning af arkæologisk materiale under vandet.
Sammen med museet er de to forskere i gang med at analysere multibeam-data fra 450 skibsvrag i Nordsøen, som alle er blevet registreret og undersøgt af museet. Alle data bliver lagt ind i et geografisk information system (GIS), som også indeholder oplysninger om en lang række kemiske og fysiske forhold i havet, herunder temperatur, strømforhold og meget mere.
I første omgang er målet at opbygge en database og fastslå hvilke forhold, der styrer nedbrydningsprocesserne i havet og hvor hurtigt de sker under givne forhold. Herefter vil de to forskere være i stand til at opbygge en computermodel, som kan forudsige nedbrydningen af vrag og arkæologisk materiale, hvorefter de præcis kan rådgive om bevaring af vigtige skibsvrag m.m.
I de kommende måneder vil David Gregory sammen med Gert Normann fra Sea War Museum undersøge hvordan menneskelige aktiviteter så som fiskeri og vragfiskeri har påvirket bevaringsværdige vrag i Nordsøen.
Projektet begyndte i oktober 2017 med støtte fra det danske kulturministerium og skal foreløbigt vare to år.

To-årigt projekt med støtte fra Kulturministeriet skal kortlægge, hvor hurtigt skibsvrag nedbrydes i Nordsøen

Tekst og foto af  Knud Jakobsen

Seniorforsker David Gregory fra Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab har i samarbejde med Sea War Museum Jutland i Thyborøn indledt et omfattende forskningsprojekt, som kan få afgørende indflydelse på bevaring af kulturværdierne i Nordsøen og andre udsatte farvande. I samarbejde med museet i Thyborøn og dr. Rory Quinn fra universitetet i Ulster vil han undersøge, hvor hurtigt skibsvrag bliver nedbrudt i Nordsøen.

I årtier har det været god tone at frede historisk værdifulde skibsvrag på havbunden og forbyde indgreb ud fra den betragtning, at de dermed vil være til rådighed for fremtidige generationer. Erfaringer fra Østersøen og andre beskyttede områder har understøttet denne holdning, men i Nordsøen er situationen en ganske anden.

”Vores nyeste undersøgelser viser, at vrag i Nordsøen i værste fald kan nedbrydes og forsvinde på blot 30 år. Alt tyder på, at der er behov for et mere nuanceret syn end hidtil. Man bliver nødt til også at tage forholdene på stedet i betragtning,” siger David Gregory.

Han har fra Kulturministeriets Forskningsudvalg fået 763.000 kr. til sit nye projekt, og gennem en tilknytning til Sea War Museum Jutland har han fået adgang til den største samlede database om vrag i Nordsøen. Den er skabt af Sea War Museums grundlægger og direktør, Gert Normann Andersen, som tidligere selv har dykket på mange af vragene.

Siden 2015 har han med bistand fra JD-Contractor gennemført en række ekspeditioner i Nordsøen for at undersøge og opmåle cirka 400 vrag. Kun i ganske få tilfælde er det sket ved hjælp af dykkere og undervandsrobotter. I langt de fleste tilfælde er vragene blevet scannet fra overfladen ved hjælp af et multibeam-ekkolod.

”Det er meget præcist værktøj, som kan vise detaljer på et par centimeters størrelse, og når forskere kun sjældent bruger multibeam til arkæologiske undersøgelser til søs, skyldes det prisen. Til offshore-opgaver kan det koste op til 250.000 kr. om dagen, hvis man skal leje et skib med mandskab og udstyr,” siger David Gregory.

I januar 2017 deltog han i Sea War Museums ekspedition til Scapa Flow på Orkneyøerne. Det er en stor, beskyttet naturhavn, hvor den tyske Højsøflåde blev sænket efter Første Verdenskrig. En række vrag ligger her stadig og giver et glimrende videnskabeligt sammenligningsgrundlag, når man skal vurdere vragene i Nordsøen. Et andet sammenligningsgrundlag leveres af Rory Quinn, som undersøger nedbrydningen af vrag fra Første Verdenskrig i Irske Hav.

”I Nordsøen ligger der også mange vrag fra Første Verdenskrig, herunder vragene af de 25 skibe, der blev sænket i Jyllandsslaget. Generelt gælder det, at der er meget stor forskel på vragenes tilstand. Nogle er forholdsvis godt bevaret, mens andre kun kan identificeres på store genstande som kedler og kondensatorer. Ofte kan skroget kun anes som en antydning i havbunden. På mindre vrag af coastere og fiskekuttere er der ofte kun stævnen og hækken tilbage,” forklarer David Gregory.

Den hurtige nedbrydning skyldes flere forskellige faktorer, herunder kemisk og biologisk påvirkning, fiskeri med tunge fiskeredskaber og vragfiskeri efter dyre metaller. Den helt afgørende faktor skal dog findes i Nordsøens hårde fysiske miljø.

”Det er først og fremmest den meget lange Nordsø-dønning, som nedbryder vragene. Bølgernes cirkelbevægelse skaber et nedadgående tryk, som resulterer i en lodret pumpe-bevægelse på havbunden. Denne bevægelse river vragene fra hinanden, og når det indvendige ligger blottet, bliver det hurtigt ødelagt af bølger og strøm,” siger han.

David Gregorys projekt vil løbe over to år, og i denne periode vil han være tilknyttet Sea War Museum Jutland som forsker.

Han er født i Storbritannien, men har boet i Danmark siden 1996. Han uddannede sig først som kemiker, hvorefter han studerede undervandsarkæologi og sluttede med en PhD i kemisk og biologisk nedbrydning af arkæologisk materiale i vandet. Han er Danmarks førende ekspert på området og er tilknyttet Sydjysk Universitet som Honorary Professor.

se mere om Scapa Flow ekspeditionen HER

Ekspedition til Østersøen øst for Gotland 2022

Vi har ved udgangen af oktober gennemført årets første ekspedition til Østersøen med helt exceptionelle resultater.

Vi har også haft det hidtil største og bedste hold af teknikere og forskere med på turen.

Formålet var at undersøge og dokumentere meget gamle træskibsvrag på dybt vand ved hjælp af den mest moderne teknik.

I Østersøen og i de amerikanske søer findes de bedst bevarede træskibsvrag i verden. Det skyldes, at pæleorm og andre træborende dyr ikke kan leve i det ferske vand, og at der ikke er fiskeri på de store dybder. Her lever der ingen fisk, fordi vandet er surt og iltfattigt med pH-værdier mellem 0 og 6.

Træværk overlever længe under disse betingelser, hvorimod jern korroderer hurtigere. Derfor kan vi se fartøjer, hvor alle jernnagler og søm er tæret helt væk, mens træet står tilbage som et korthus, der kan falde fuldstændig sammen ved kontakt med liner og slæbende redskaber.

Alt har en tid, også træ forsvinder langsomt på grund af svampe og bakterier, selv under de bedste forhold.

Alt dette ville vi gerne vide mere om, så forskerholdet bestod derfor af professor David Gregory, som forsker i nedbrydning af materialer under vand, og som lige har fået en bevilling på 20 millioner kroner fra Europæiske Forskningsråd til projekt ENDURE, som beskæftiger sig med netop dette emne.

David assisteres af PhD Anne Marie Eriksen, som er ekspert i DNA-analyser. De skal undersøge forskellige prøver fra vragene og miljøet på havbunden og har derfor indrettet et laboratorium om bord.

På forskerholdet er også arkitekt, PhD og marinarkæolog Christian Lemeé, som er ekspert i træskibsbygning fra 1500-, 1600-, og 1700-tallet. Ud fra konstruktionerne kan han fortælle om alder og skibstyper. Dertil er han en god illustrator, når vrag og skibsdele skal tegnes op.

For at få de bedste billeder af vragene har vi to fotogrammetri-eksperter med. Det er Ingemar Lundgren og Fredrik Skorg, som kommer fra det svenske firma Ocean Discovery. Ved hjælp af en ROV med avancerede kameraer og lys optager de tusindvis af billeder, som derefter behandles af et computerprogram og omdannes til tredimensionale billeder med en utrolig detaljerigdom. De kan skabe et virtuelt billede af vragene, så man ved hjælp af 3D-briller kan få fornemmelsen af at gå rundt på et skib, som sank for flere hundrede år siden og samtidig se alle detaljer.

Fra JD-Contractors ROV- og teknikafdeling har vi de bedste eksperter, som består af surveyor og tekniker Mogens Dam, ROV-piloter Morten Haurum og Claes von Linstow samt ROV-tekniker Kent Mølbæk.

Fra Saddler Production deltager Crispin Saddler, William Moult og James Graham, som gennem årene har produceret rigtig mange programmer til National Geographic. De skal lave et TV-program om det arbejde, som vi udfører.

Fra Sea War Museum deltager følgende personer: Iværksætter og museumsdirektør Gert Normann, mens museets kommunikation og fotos udføres af journalist Knud Jakobsen.

Øvrige deltagere om bord:

Skibsfører John Skelmose, overstyrmand René Rasmussen, 2. styrmand Søren Kjeldsen, Maskinchef Andrzej Szarata, 2. mester Robert Kanigowski og 3. mester Pawel Mazella.

Dæksbesætning, AB (matroser): Rafal Arczewski, Arkadiusz Tychoniec, Artur Konicz og Rafal Karpiej.

Kok: Tania Ketils

Stevardesse: Karoline Sadurska

De foreløbige resultater fra ekspeditionen sættes løbende på denne side, efterhånden som de er færdige, men det tager tid inden alle data er behandlet og vi har det endelige resultat. Følg med her på siden fra næste uge!

M/S Sima, se alle date og billeder på: https://www.jdcon.dk/Fleet-equipment/Fleet/Sima

02.11.2022