Ekspedition til Østersøen øst for Gotland 2022

I den kommende uge er det første af de to nederlandske vrag færdigbehandlet af Ingemar Lundgren fra Ocean Discovery til en 3- animation, som vil blive vist her på siden sammen med skibsarkitekt Christian Lemées beskrivelse af skibene.

Vi får mange spørgsmål, og to af dem, der går igen er: ”Hvad er skibene lastet med?” og ”Hvorfor bjerger man ikke vragene op til en udstilling?”

Vi kan svare meget kort med, at vi anser vragene for at være verdenskulturarv, som ikke må ødelægges. Fjerner vi lastelugen for at se, hvad lasten indeholder, har vi ødelagt noget for tid og evighed.

Vores robot opererer uhyre forsigtig ved vragene for ikke at ødelægge noget. Måske kan vi senere sende et mini-kamera med lys ind i vragene og få flere informationer.

Skulle vi bjerge hele skibe op, vil det koste ufattelige summer både i forbindelse med bjergningen, og ikke mindst den efterfølgende konservering og restaurering.

Med vores multibeam-skanninger og fotogrammetri kan alt genskabes som 3D-print på land eller ses virtuelt på en skærm eller projekteres i et rum.

Alt det, vi har lavet ved vragene, kan både bruges til forskning og formidling.

I fremtiden vil vi kunne lave nye ekspeditioner, hvor vi følger vragenes nedbrydning og laver ny forskning.

Gert Normann Andersen

 

---

 

Dette indlæg med en animation med det største af de hollandske vrag er det sidste, vi lægger ind på siden om dette spændende projekt i år.

I januar vender vi tilbage med endnu et hollandsk vrag og flere indlæg om de resultater, vi i øvrigt har fra ekspeditionen.

Se animationen af vraget her og læg blandt andet mærke til det flotte rorhoved på toppen af roret:  Se animationen her på facebook

Det firma, som udfører fotogrammetrierne for os er det svenske Ocean Discovery. Firmaet havde to meget dygtige teknikere med på ekspeditionen, nemlig Ingemar Lundgren og Fredrik Skorg.

Her er et link til Ocean Discovery, både på svensk og engelsk, hvor man kan se mere om deres arbejder.

Svensk: https://www.oceandiscovery.org/3d-scanning-fotogrammetri/
English: https://www.oceandiscovery.org/en/3d-scanning-fotogrammetri/

I anledning af jul og nytår kommer der flere andre indlæg her på museets Facebook-side. Østersø-vragene vender vi som lovet tilbage til i det nye år.

Så rigtig glædelig jul og godt nytår til alle fra teamet bag Østersø-vragene!

Gert Normann Andersen

---

 

Arkitekt og marinarkæolog Christian Lemée. 01.01.2022

Følg med på vores hjemmeside og Facebook for flere nyheder om Vrag og deres historie!

Download artiklen af Christian Lemee her !

VRAG 3 - En jagt

Vrag 3 er det mindste af de tre undersøgte skibe med en anslået længde på 16 til 17 m. Det er dækket af et meget tyndt lag bundfald og skroget er velbevaret, dog med synlige skader på dækket agten for stormasten. Vrag 3 er resterne af et fartøj, som har haft et fyldigt skrog, med et fyldigt forskib med en kraftig dimensioneret forstævn. Skibet har haft et fladt agterspejl og relative slanke linjer agter. Skrogets form minder umiddelbart om 1600-tallets handelsskibe af jagt-typen.

 

VRAG 3 set fra bagbord side.

 

Skroget er intakt i for og agterskibet, hvor man ser at plankernes halse slutter tæt i stævnenes spundinger. Skibet kraftig forstævn afsluttes i toppen i en karakteristiske bue, som de nederlandske skibe fra 1600-tallet. På bagbord side af forstævnen er der indridset dybgangsmærker hvis afstand er inddelt i fod. Tre-fods mærket stikker frit over havbunden, som derved angiver hvor dybt skroget ligger aflejret i silten. På fordækket findes bevaret et kraftigt ankerspil, som spænder over hele dækkets bredde. Ankerspillet har været betjent med håndspager, hvoraf én stadig er stukket i sit hul i spillets side mod styrbord. Lidt foran for midtskibs findes en stor gennemgående bjælke på dækket, lidt foran for fartøjets eneste mast. Masten er bevaret i sin fulde længde, dog er den revet ud af mastefisken i dækket og krænget bagover mod styrbord side. Denne skade synes ikke at være opstået for nyligt og man kan allerede her finde en mulig forklaring på skibets forlis i Østersøen: et forstag som springer i hårdt vejr, masten vrikker frem og tilbage alt imens skipper og de få søfolk ombord forsøger at mindske sejlføringen og tage presset fra riggen og få stabiliseret masten. Men søgangen i Østersøen kan være væmmelig og temmelig voldsom med en krap sø og skibets ukontrolleret bevægelser medvirker til at masten ”pumper” frem og tilbage, kun fastholdt af vanterne. Man kan se for sig, hvordan mastefisken ikke kan holde til belastningen, går i stykker og masten vælter bagover. Besætningen må løsne forsejl og storsejlet, men den kraftige rå falder ned over dækket. De tunge rundholter knuser dæksbåden, hvoraf vi finder resterne af på dækket i form af løse spanter, lønningsliste og agterspejl. Mastens fald knuser også dækskahytten, hvor kabyssen, opmuret af teglsten omkranset i en trækasse findes i styrbord side med dets kogegrej. Man kan forestille sig, at storsejlet har lagt sig som et ligklæde over de knuste skibsdele og holder dermed det hele samlet. Bølgerne skyller hurtigt ombord, pumpen kan ikke få alt det vand ud og skibet synker, for til sidst at ende på Østersøens bund.

 

I løbet af få år nedbrydes sejl, tovværk, jern, og alt det materiale, som vi i dag ikke finder. Undtaget for de to store ankre som hænger på hver side i deres flige i forskibet og det lille hækanker på styrbords agterdæk er det meste jern forsvundet. Som et vidnesbyrd på tragedien finder vi udenfor skibets bagbord side en lårbensknogle fra et menneske…

 

VRAG 3 – Skibet set fra styrbord for, men ankerne hængende ud over skibssiden. Man ser tydeligt den underløbende skrogform.

 

I fartøjets agterende er dæksplankerne løsnet i styrbord side, så de underliggende dæksbjælker står synlige. Alle klædningsplankerne som har lukket spejlet, har løsnet sig og er endt på havbunden. Det er sket fordi de har været fæstnet med søm som er rustet bort. Da netop spejlets planker mangler, er det muligt at se helt ind i det, som har været agterkahytten. Man kan tydelig se et bord. Diverse genstande som stammer fra indretningen og selve døren ind fra agterdækket er også synlige.

 

VRAG 3 set fra agter. Klædningen fra agterspejlet er faldet af, og det er muligt at se ind i skibets agterkahyt.

En figur på roret

I lighed med vrag 1, findes på toppen af roret af vrag 3 en usædvanlig velbevaret udhugget mandsfigur. Denne er en regulær skulptur, og billedskærerarbejde er utrolig flot. Her har vi med kunst at gøre. Figuren kendetegnes ved en kraftig næse, hvorunder der vokser et kraftigt og svungne overskæg. Øjnene er fremstillet med en utrolig smuk præcision, som giver hele ansigtet et meget stærkt udtryk. Hovedet prydes af en hjelm, med en stiliseret fjerpragt og hvad der kunne være metalringe ned langs siderne. Denne figur af en fordums kriger er uden tvivl fremstillet af en professionel billedhugger. Den har skulle imponere beskueren og den har været dyr!

Derfor er det underligt at finde den på sådan et mindre fartøj. Kan det skyldes, at vi her har resterne af et specielt fartøj, måske et stateligt skib? Kan det dreje sig om en lille kongelig jagt, anvendt til transport af prominente personer eller til at udbringe meddelelser i Østersøområdet?

 

VRAG 3 - Mandfigur fra toppen af roret.

 

Et navnebræt på havbunden

 

Fra agterstævnen er der faldet genstande ned på havbunden, bland andet flere træstykker, som kan tilhøre agterspejlets konstruktion, såsom planker og større knæ. Men endnu en særlig genstand har tiltrukket forfatterens opmærksomhed: et træstykke med tydelig skrift. Har vi her fundet skibets navnebræt? Det er der meget som kan tyde på, da det ligger under agterspejlet. Dog er det bemærkelsesværdigt at finde, hvis skibet skulle være fra 1600-tallets sidste halvdel, hvad mange skibstekniske detaljer peger på, såsom forstævnen udformning, selve skrogformen, ankerspillet, figurens stilart. Det står tit at læse, at skibe fra 1600-tallet ikke havde navnebræt men en udskåret figur eller andet pryd, som symboliserede skibets navn. Den kommende behandling af de indsamlede fotogrammetriske optagelser vil kunne bidrage med at klarlægge spørgsmålet.

Men som noget unikt finder vi et bræt med tydelige bogstaver. Det er dog delvist dækket af et andet stykke træ fra vraget, men her bliver vi stillet overfor en yderst interessant gåde, som på sigt vil kunne bidrage til at identificere skibet. At det er et navnebræt, synes bekræftet af den udsmykning, som omgiver træstykket. Her kan man ane en slags udskåret guirlande løbe langs kanterne. Fra venstre kan skriften læses som: ”… na Sophia”.

Kan man tænke sig at skibet har hedet ”Anna Sophia” eller noget andet som ender på Sophia og trods sin beskeden størrelse har det været et skib som skulle udstråle status i form af dens udsmykning på rorets top? Vi kender til en dronning Anna Sophia, nemlig Anna Sophie født komtesse Reventlow og dronning af Danmark-Norge fra 1721 til 1730 som ægtefælle til Frederik 4.’

Men der kendes også et skib fra 1700-tallet med navnet Anna Sophia. Det var et orlogsskib som blev bygget under konstruktøren Ole Judichær, påbegyndt i 1721 og søsat i 1722. Det havde 90 kanoner ombord og en styrke på 663 besætningsmedlemmer.

 

 

VRAG 3 – Skibets formodede navnebræt.

 

Hvad angår skibets rigning er både stormast samt løse rundholter bevaret. Flere rigningsdele ligger spredt omkring på dækket og udenfor skibet, blandt andet jomfruer og diverse blokke, samt røstjernene som stadig er fæstnede langs skibssiden. Stormasten kan have været sammensat af to masteemner. Skibets rundholter synes alle at bevarede, og dette burde gøre en fremtidig rekonstruktion af riggen mulig.

 

En statelig jagt?

Det første indtryk af skibsvraget er, at det repræsenterer resterne af en mindre jagt, en skibstype som kom til i løbet af 1600-tallet. Det blev ofte anvendt til transport af personer, til færgefart eller til kommunikation mellem skibene i orlogsflåden og kunne betjenes af en lille besætning, typisk 3 til 4 mand.  Jagter var bygget med et fyldigt skrog og et agterspejl.

Om VRAG 3 er et dansk, svensk eller et nederlandsk skib kan der ikke umiddelbart svares på. Men som det eneste af alle tre undersøgte vrag er der taget et stykke træ op fra skibet. Når denne prøve snart bliver undersøgt og resultaterne foreligger, kan det medvirke til at bestemme hvor gammel skibet er og måske også hvor træet stammer fra.

Dersom vi måske også har navnet, kan vi måske finde ud af hvilket skib som er belevt undersøgt, på 150 metres dybde øst for Gotland.

Der findes flere ikonografiske kilder, som afbilder jagter, helt tilbage fra 1600-tallet, dog er der endnu ikke fundet nogle, hvor vi kan finde sammenstemmende informationer med vrag 3.

 

En nederlandsk jagt, efter Groenewegen 1789.

 

En Bæltsmakke –Eckersberg. Skibet størrelse og især forstævnen er meget lig VRAG 3. Dog er der ingen agterspejl på det afbildet fartøj.

 

En jagt forhales i Københavns havn. 1800-tallet. Københavns Bymuseum.

 

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at de 4 dages undersøgelser af tre vrag i Østersøen har medvirket til at skaffe ny viden og fremtidsperspektiver for kendskabet til den maritime handel og sejlads i Østersøen. Set i et videnskabeligt perspektiv, har sammensætningen af holdet været fremragende og de anvendte metoder været helt perfekte for at kunne frembringe enestående resultater i løbet af meget kort tid.

Foreløbig kan vi antage at de tre skibsvrag stammer fra perioden 1600 til 1800, og alle repræsenterer de forskellige typer fartøj, som har sejlet på Østersøen og forbundet de forskellige områder. Vi har en Galiot, VRAG 1, som har været et meget almindeligt skib at møde i alle havnene. Denne fartøjstype har fragtet varer fra Nordsøen til Østersøen, frem og tilbage i de sejlbare måneder på året. Galioter tilhører typisk den nederlandske byggetradition, hvor man prioriterede lastevne, enkelte rationelle byggemetoder, gerne nedarvet helt tilbage fra bygningen af kogger i middelalderen, hvor man ikke byggede efter tegninger, men efter ”opskrifter” og overleveret erfaringer.

Vi har identificeret et galeaserigget fartøj, VRAG 2, der måske er bygget efter de anvisninger og nye metoder, som blev udviklet og anvist af H.F. af Chapman. Denne skibstype kunne anvendes til transport af fragt i hele Østersøområdet, men også sejle på Nordsøen. At vi har fundet et armeret fartøj, fortæller også om de urolige tider i Østersøen, hvor man skulle beskytte sig mod eventuelle fjender. Et muligt navnbræt kan være med til at finde navnet på skibet og dermed også dets hjemhavn.

Til sidst har vi det mindste, som dog ikke er uinteressant, da vi herfra har en prøve, som kan være med til at bestemme alder, men også et muligt navn. Alle de indsamlede informationer kan nu danne grundlag for kommende undersøgelser, som forhåbentlig kan udmønte i publikationer, hvor de gode historier kan fortælles, danne grundlaget for saglige og informative samt oplevelsesrige udstillinger. Fremtidens undersøgelser og forskning vil bidrage med flere svar på de mange spørgsmål vragene har rejst. Et samarbejde med andre institutioner og især med nabolandene i Østersøområdet vil uden tvivl også komme projektet til gode.

Vi er blevet en enestående viden rigere…

 

Christian Lemée

Frederiksbergs, 19.11.2022

---

 

Første indtryk af skibene undersøgt af Sea War Museun Jutland & JD-Contractor AS

Arkitekt og marinarkæolog Christian Lemée. 02.12.2022

Forsættelse følger - Følg med på vores hjemmeside og Facebook for flere nyheder om Vrag og deres historie!

 

VRAG 1 – En nederlandsk GALIOT?

 

Fra hovedskibet SIMA søsættes ROV (Remote Operated Vehicule) udstyret med kamera og lyskaster ned mod det første af de tre vrag vi skal undersøge på denne ekspedition. Det er med spænding, at vi på skærmene i kontrolrummet følger med udstyret 150 meter ned til bunden af Østersøen, ca. 25 sømil øst for Gotland. De første billeder viser et relativt stort fartøj, ca. 25 meter langt. Det er forholdsvis velbevaret i sin trækonstruktion, dog konstaterer vi hurtigt, at jern, sejl og tovværk er nedbrudt. Sigtbarheden er meget god, man kan se 4 til 6 meter frem i vandet. Masterne står stadig oprejste i skibet, det er et magisk syn, som møder os her i det absolutte mørke, kun oplyst af de medbragte projektører på ROV’en. Vi tager en indledende runde om vraget for at få os et indtryk af hvad vi her har med at gøre og vurdere omfanget af dokumentationsopgaven.

Vrag 1 på havbunden, set fra bagbord side

 

En skulptur på toppen af roret

På skibets dæk dukker en beskadiget klinkbygget skibsjolle frem på kameraet. Ved agterskibet ses nedgangen til en kahyt, og rorhoved kommer frem på skærmen i kontrolrummet og alle vi udbryder sammen et ”woaw”! På toppen af roret er der nemlig bevaret en flot udskåret træfigur, som repræsenterer et mandshoved, den er i utrolig god stand. Figuren bærer en slags stiliseret hjelm, med en fugl hvilende på toppen. Fuglens vingerne hviler på hver side af hjelmen og dens hals og hoved ligger ned over hjelmens forside. Det kan se ud som en stiliseret svane eller gås. Den ejendommelige træfigur bærer et kraftigt overskæg og en kraftigt krøllende hårpragt. Dens udførelse er en kende naivistisk, ansigtstrækkene forestiller ikke et vellignende mandsportræt, dens øjne er en kende for store. Stilmæssigt minder udskæringen om en 1600- eller 1700-tals krigerfigur, som ofte blev påsat orlogsskibe, men også på bygninger. Dens placering på toppen af roret er overraskende, dog findes der referencer til Nederlandske skibe fra denne periode. Skulpturens funktion har måske været at ”holde øje” med rorgængeren og sørge for, at denne altid var koncentreret om skibets kurs. Normal er skibe udstyret med en galionsfigur af en eller anden art, som har skulle skræmme havets uhyrer og beskytte skibet mod det onde og farefulde, som måske fandtes i havet. Søfolk har altid været overtroiske og siden oldtiden har skibe været udsmykket med en figur eller et symbol som skulle beskytte det og dets mandskab.

 

Figur af mandshoved monteret på toppen af roret.

 

På roret er påmonteret en meget kraftig rorpind, som nærmest er en bjælke, der ender lige foran for agterkahytten, som selv har en nedgang på skibets styrbord side.  Rorpinden er stadig udstyret med en blok på hver side af dens ende ved styrepladsen. Den må have været tung at manøvrere og det har været nødvendigt at rigge blokke på hver side for at kunne dreje roret, som var orienteret mod styrbord side. Måske var det dens stilling da skibet gik ned? Foran for roret og agterkahytten findes styreplads, hvor der er en pumpe midtskibs, med en delvist bevaret pumpestok. Der findes også bevaret resterne af en pumpe helt ude i borde på hver side af stormasten. Her mangler pumpestokkene, som kan være ødelagt i forbindelse med rundholter og ræer er faldet ned på dem.

 

Et dækshus for mandskabet og passagerer

Lidt længere fremme for styrepladsen findes en mindre overbygning, måske skibets kahyt for dets mandskab og passagerer? På taget af kahytten, hvis side beklædning er faldet af, er bevaret et stor kvejl tovværk. Denne trosse synes at ligge klar til at blive bundet fast til det anker som stadig ligger på agterdækkets styrbord side, eller til de store ankre som hænger på rælingen i forskibet. Kahyttens sider er bygget af klinklagte brædder, som er faldet af, sandsynligvis fordi de har været fæstnet med jernsøm, som nu er bortrustne. Man kan se lidt ind i kahytten, dens indgang findes i midten af agterskottet.

Vrag 1 set fra bagbord forskib.

 

På forsiden af kahytten ligger der to tønder tværs på dækket. Tønderne er delvist faldet fra hinanden, formentlig fordi de har været samlet med jernbånd, som er rustet bort. På styrbord side findes en klinkbygget skibsbåd, delvist ødelagt (forstævnen er faldet af og nogle planker er flækkede). Foran for skibsbåden kan man ane en lastluge delvist dækket af sedimenter. Hele dækket er dækket af et relativt tykt lag silt eller sedimenter.

 

Stormasten står stadig oprejst

Lidt foran for midtskibet rejser stormasten sig, stadig på sin plads gennem dækket. Mellem kahyt og masten ligger der en del rundholter tilhørende skibet rig. De er faldet ned på dækket fra masten da jernbeslagene er rustne. Der er næsten intet jern bevaret på skibet: blot de store ankre og hvad der ligner mindre jernkonkretioner. Men fordi skibets skrog sandsynligvis har været samlet med trænagler, er skroget dog relativt intakt, bortset fra i dets ender, som vi senere vil se. Foran for masten anes en stor kraftig gennemgående bjælke, som har ligget vandret tværs over dækket og sandsynligvis været fæstnet til skibets sider. Denne bjælke er nok beregnet til at modstå tryk på skrogets sider, når skibet ligger i havn langs med en kaj eller med andre skibe omkring. Lidt foran for denne bjælke anes konturerne af en luge, en mulig nedgang til et mandskabslukaf eller en anden opdeling af lastrummet.

Skibets forreste ende slutter i en meget rund facon: skroget har en firkantet form set i plan (fra oven). Lige agter for stævnen findes et kraftigt vandretliggende ankerspil, som spænder mellem skibets sider, hvortil det er fæstnet. Denne simpel opbygning er typisk for nederlandske skibe fra 1600- og 1700-tallet. I ankerspillet er der tilvirket huller til håndspager: lange stænger, som er blevet brugt til at dreje spillet med. Enkelte er stadig på deres plads. Ved stævnen hænger der stadig 3 stokankre, to i bagbord side og et i styrbord side. Ud over jernet er ankerstokkene af træ, med en buet form på underkanten, også rimeligt velbevarede. Ankrene er placeret hængende i deres flige på rælingen, med ringen placeret lige under de kranbjælker, som har været anvendt til at have dem hængende i, klar til brug. De tunge ankre blev firet op og ned ved hjælp af taljer fæstnet i kranbjælker. Kranbjælken i bagbord har stadig et knæ under dens yderside (for at forstærke det), men knæet i styrbord er faldet af. Disse knæ har været dekoreret med et udskåret slyngende motiv. Agter for kranbjælkerne findes to kraftige pullerter på begge sider, til at fortøje skibet ved.

 

Vrag 1 set fra forskibet.

 

Et langt bovspryd stikker frem fra stævnen, samt en parallelt liggende rundholt, som kan have været beregnet til at forlænget bovsprydet med. Dette antydes af de jernkonkretioner som kan observeres for enden af bovsprydet. De to dele hviler på forenden af skibet (nær ved deres oprindelig placering) mens deres yderende er faldet ned og hviler nede i havbunden. Bovsprydet er udstyret med træklamper som er gennemboret af huller, beregnet til at styre de linjer og tovværket som har været brugt til at betjene forsejlene med.

 

Et næsten kasseformet skrog

Som beskrevet tidligere er skibets forskib og agterskib ekstrem rundet og næsten kasseformet set i plan. Forstævnen består af en meget kraftig trækonstruktion, som er sammensat af flere dele. Det har en svag udfaldene krumning, og er for oven udstyret med kraftige vandrette knæ, fæstnede til de øverste af skrogets planker. På begge sider af forstævnen er der huller (klyds) til ankertrosserne hvoraf en længde er delvist bevaret i bagbord side. På toppen af forstævnen findes en jomfru og konkretioner fra stævnbeslag, hvortil forstaget har været fæstnet.

 

Vrag 1 set fra oven. Bemærk den meget fyldige skrogform.

 

Skroget er relativt velbevaret i midterpartiet, hvor plankerne er sammenhængende. Men ud mod enderne er plankerne sprunget op fra deres fæste til spanterne i forskib og i agterskib, så den bagvedliggende spantekonstruktion er synlig. Om disse planker har løsnet sig mens skibet sejlede, eller efter at det er gået ned er ikke muligt at afgøre med sikkerhed, men hvis det er sket da skibet sejlede, kan det været årsagen til dets forlis. Skaderne kan også være opstået da skibet har ramt havbunden og derved fået påført et kraftigt slag på dets bundkonstruktion, måske forstærket af dets tunge last. Det kan ikke bestemmes med sikkerhed. Men skaderne synes at være voldsomme, da hele plankeender er faldet fra i begge skibets ender. En anden forklaring kan være, at fordi plankerne krummer forholdsvis voldsomt meget rundt for at opnå den fyldige skrogfacon, har spændingerne i plankerne været så store at de har rettet sig ud og skroget har åbnet sig. Da jernnaglerne er rustet bort, har det måske også medvirket til at få skrogets ender til at åbnes.

 

Vinduer med udsmykning

I agterenden findes to højtplaceret firkantede åbninger, én på hver side af stævnen. Åbningen i bagbord side har stadig udsmykning bevaret over dens øverste kant. Hvad der i første omgang syntes at være skrift, antages at være resterne af en udsmykning i form af blomsterranker og kranse. På havbunden under dette vindue er der observeret planker og trædele, hvoraf nogle synes at kunne være rester af ornamentering. På grund af den foreløbig lave opløsning i billedkvaliteten og den kraftige sedimentering omkring skibet er det svært at afgøre om det virkelig er ornamenterede skibsdele vi her har fundet. Udover toppen af agterstævnen med dens udskåret mandshoved og ornamentering omkring åbningerne agter kan der også ses lidt ornamentering i form af slyngninger på det lille knæ, som findes bevaret under kranbjælken i bagbord forskib.

 

Vrag 1 set fra agter bagbord.

 

Hvad angår vragets rigning er både stormasten og mesanmasten bevarede. Mesanmasten er bevaret i sin fulde højde af ca. 16 til 17 meter, stormasten synes ikke registreret i sin fulde højde over dæk; kommende undersøgelser vil kunne bestemme dets højde. Flere rigningsdele ligger også spredt omkring på dækket og udenfor skibet, blandt andet mange jomfruer og blokke af forskellige størrelser. Skibets rundholter synes alle at være faldet ned i nærheden af de master hvor de engang har været fæstnet til, og dette burde gøre en fremtidig rekonstruktion af riggen mulig. Storråen har været forsynet med stænger fæstnet til råens overside, som fortæller, at skibet også har ført læsejl, som var letvejrssejl.

 

Vrag 1 - En forlist galiot?

Det første indtryk af skibsvraget er, at det repræsenterer resterne af en såkaldt galiot, som var en skibstype der i løbet af 1600-tallet kom til at erstattede skibstypen fløjten til sejladsen i Nordsøen og Østersøen. En galiot var et rundgattet sejlskib af nederlandsk oprindelse og almindeligt udbredt i Nordeuropa og Skandinavien som fragtskib, men det blev også anvendt til hvalfangst i det nordlige ishav. Galioter kunne have forskellige rigning med to til tre master, som førte gaffelsejl, råsejl og stagsejl og havde et karakteristisk langt bovspryd. Skroget var meget fyldigt og havde vinduer agter. Størrelsen varierede fra 65 til 90 laster (en last, eller læst er ca. 2,5 tons) og længden var i starten af 1600-tallet ikke mere end 60 til 70 fod (ca. 20 til 23 m), men i 1700-tallet øgedes den til et maksimum af 100 fod (ca. 30 m). Galioter blev for det meste anvendt til den private søfart, men de var også transportskibe for VOC (Det Nederlandske Ostindiske Kompagni), hvor de allerede fra 1640’erne erstattede fløjterne. Galioterne tjente også det nederlandske admiralitet, som forsyningsskibe og til kommunikation.

 

En halvanden mast galiot efter Groenewegen - 1789.

 

Størrelsen og rigningen på det påtrufnes vrag fortæller at vi her meget sandsynligt har at gøre med en såkaldt halvanden mast 80 til 90 fod lang galiot (personlig kommunikation fra Ab Hoving, fhv konservator på Rijksmuseum i Amsterdam). Fartøjstypen findes afbildet på et kobberstik af Groenewegen (1790). Her ses et fartøj med to master, en figur på toppen af roret, en skibsbåd på styrbord side, en dækskahyt, et kraftigt ankerspil i forskibet og et langt bovspryd. Man skulle næste tro at der her er et ”snapshot” af det vrag som ekspeditionen har undersøgt!

Men også i F.H. Chapman’s storværk ”Architectura Navalis Mercatoria” publiceret første gang i 1768, hvori der afbildes forskellige fartøjstyper fra samtiden, møder vi galioter. Heri finder vi tegningen af en nederlandsk fartøjstype benævnt HOY, men som meget vel også kan forestille en galiot, med vinduer agter og dekoration på rortoppen. I samme værk findes rigningen afbildet, med det karakteristiske lange bovspryd, som ser ud til at bestå af to dele, hvorpå hænger flere forsejl.

En halvanden mast galiot. Rigning efter Chapman 1768.

 

HOY eller galiot, med skulptur på Rorhovedet, efter Chapman 1768.

 

Hvorfor gik skibet ned?

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt entydigt at bestemme, hvorfor galioten gik ned. Men da vi ser at skroget har åbnet sig både i forskib og i agterskib kan man antage at der her måske skal søges en mulig forklaring på, hvorfor skibet er gået til bunds. Det kan også se ud, som om vi har at gøre med et ældre fartøj, som ikke har været helt sødygtigt. Skaderne på skroget er af et sådan voldsomt omfang at de må været opstået enten mens skibet har sejlet i meget hårdt vejr eller fordi det har ramt noget drivgods på havoverfladen eller er kollideret med et andet fartøj. Men det kan heller ikke udelukkes at det er begyndt at nedbrydes efter det havnede på havbunden. Hvis bordplankerne har givet efter mens skibet sejlede, er vandet strømmet meget hurtigt ind og det er gået ned før besætningen overhovedet har haft en chance for at reagere. Skibsbåden ligger stadig på dækket, derfor må vi antage at ingen besætningsmedlemmer har forladt skibet. Hvis vi vender tilbage til stikket af en galiot afbildet af Groenewegen og indtegner bølger af ca. 3 meters højde, som ikke er ualmindelige i Østersøen når det blæser 14m/s, danner der sig hurtigt et dramatisk billede af et fartøj som er ude i hårdt vejr. Hvis vinden er endnu hårdere, vil søen være ubehagelig krap med kort afstand imellem bølgetoppene. Springer skibet læk, bliver det hurtigt bordfyldt, og pumperne kan ikke følge op med vandmassernes indtrængen.

Der kan også gisnes om lasten har været meget tung og har bidraget til nedbrydningen af skibet på vragbunden hvor dens vægt har været med til at presse enderne ud af facon. Det var ikke ualmindeligt, at galioter sejlede ind i Østersøen med ballast, som kunne bestå af teglsten og tagsten til byggeri i havnebyerne. Men da ekspeditionen har ikke været inde og se hvad lastrummet indeholder, for ikke at ødelægge vraget kan vi ikke fortælle hvad vores galiot sejlede med. Det kunne dog konstateres, at lugerne var skalkede, så det er højst sandsynlig at lasten stadig er ombord.

Afslutningsvis må vi konstatere, at vi aldrig med sikkerhed, vil kunne bestemme hvorfor galioten sank.

 

Galiot efter Groenewegen 1789, med indtegnet søgang. C. Lemée 2022

Dato 06-12-2022

---

 

SKIBSVRAGENE FRA ØSTERSØEN

Første indtryk af skibene undersøgt af SWM – JD-Contractor AS

Arkitekt og marinarkæolog Christian Lemée. 21.11.2022

 

VRAG 2 – ”KANONVRAGET”, en armeret galease ?

Fra hovedskibet SIMA sendes ROV (Remote Operated Vehicule) udstyret med kamera og lyskaster 150 m ned til bunden af Østersøen, ca. 25 sømil øst for Gotland. Her, i det dybeste mørke træder vraget frem, der er en fantastisk sigtbarhed, fordi der i det kolde vand næsten igen plankton er på denne årstid og området re fri for strøm.

 

På de første billeder som vi ser af skibet, ser det ud som om det er gået ned for nyligt: træet er så velbevaret med meget få skader. Vraget er blot dækket af et meget tyndt lag bundfald, som giver det et spøgelsesagtigt præg. Det ca. 22 til 24 m lange vrag er resterne af et fartøj, som har haft et fyldigt skrog, dog med relative slanke linjer agter. Skrogets form minder umiddelbart om 1700- og 1800-tallets handelsskibe.

 

 

VRAG 2 set fra bagbord side.

 

Skibet er næsten intakt og man ser at plankernes halse slutter tæt i stævnenes spundinger. Kun i skibets agterende er der fra spejlet faldet planker af, da disse har været fæstnet med søm, som er rustet bort. Da netop spejlets planker mangler, er det muligt at kigge ind i agterkahytten. Fra denne er der faldet genstande ned på havbunden, bland andet flere flasker. Men her har en særlig genstand også tiltrukket vores opmærksomhed: et træstykke med noget som ligner skrift. Har vi her fundet skibets navnebræt? Det vil den fremtidige bearbejdning af de fotogrammetriske optagelser kunne bidrage med at klarlægge.

 

VRAG 2 – Spor af skrift på et træstykke fundet under agterspejlet. Et muligt navnebræt?

 

Et velbevaret vrag

Som allerede nævnt er skibet trækonstruktion meget velbevaret; dog er det meste jern, sejl og tovværk, med få undtagelser, nu nedbrudt, som på alle de undersøgte vrag. De fleste planker hænger stadig sammen fordi de har været fæstnet med trænagler til spanterne. Trænaglerne, i modsætning til jernnaglerne er ikke rustet bort. Derfor er skroget så sammenhængende.

Der er tydelige jernkonkretioner at se på plankerne, de stammer fra bortrustne jernnagler. Disse konkretioner kan fortælle os, hvor de underliggende spanter findes. Netop en undersøgelse af mønstret på fordelingen af bortrustne jernnagler vil kunne hjælpe til at bestemme skibets spanteopbygning.

På dækket ligger der en næsten intakt kravelbygget skibsjolle. ”Kanonvraget” har ét stort sammenhængende dæk, næsten uden overbygning, bortset fra en nedgangskappe foran for den bevarede mesanmast. Der findes ingen skanseklædning, kunne støtter fordelt i et jævnt mønster rundt om skandækket med en rællingsplanke som øverste afslutning. Denne ræling er bevaret i agterskibet, men dog beskadiget midtskibs, hvor det nedfaldne rigningsdele har knust rælingsplanken.

 

VRAG 2 – Agterspejlet set fra bagbord side.

 

I agterskibet er der under dækket indrettet en agterkahyt. Denne synes at have haft 4 åbninger ud mod agterspejlet, formentlig vinduer til luft og lys. Bag nedgangen til agterkahytten fra dækket findes mesanmasten, stående ret i skroget. På begge sider af masten er der bevaret en konstruktion som danner tre kasser, hvori man sandsynligvis har opbevaret skibet kompas og eventuelt grej til navigation. Et lille hul i den midterste del af kassen, som danner den agterste side af nedgangsluges karne kan have funderet som lyskilde. Her kan man også have placeret en lampe til belysning af kompasset. Ret foran for nedgangen findes to håndpumper, hvoraf pumpestangen for bagbord pumpe stadig er bevaret på sin plads.

Rorkulten stikker op fra agterdækket og er påsat en rorpind, som er fuldt bevaret. Dens ende mod mesanmasten og styrepladsen er afsluttet i et pæreformet hoved, som fuldstændigt ligner de rorpinde, som afbildes i ”Architectura Navalis Mercatoria” af A.H. Chapman. Sammenstillet med skibet øvrige byggeteknik, kunne dette være en indikation på dets proveniens (et Svensk område) og at vi her har at gøre med et fartøj fra 1700-tallets midte, som måske er bygget efter en skibsbygningstegning. Kvaliteten i skibsbyggerarbejdet og detaljeringsgraden er af høj klasse.

Skibet er bygget med ét stort sammenhængende dæk, med flere luger ned til lastrummet og måske mandskabslukaf agter for ankerspillet. Skibets stormast står i den forreste tredjedel af skroget og er brudt lige over dækket og ligger brækket i flere dele på dækket. Helt forrest i skibet er der et vandretliggende ankerspil, som er fæstnet til smukt udformede lodretstående pullerter. I spillet er der huller til håndspager som har været beregnet til at dreje spillet rundt med. To store jernankre med krumme ankerstokke af træ hviler på havbunden på begge sider af forskibet, et tredje mindre anker hænger fra rælingen i styrbord side.

 Resterne af et bovspryd med dets forlænger stikker ud over den kraftige forstævn, hvor det et fæstnet til ankerspillet pullerter. En forlænger til bovsprydet er ikke fundet.

 

VRAG 2 set oppefra.

 

Et dragehoved under bovsprydet

Et af skibets overraskelser var fundet af et meget velbevaret dragehoved, udskåret i træ som er fæstnet til et knæ i den øverste del af den kraftig forstævn. Den velbevaret udskåret træskulptur synes at brøle ud i Østersøens dyb. ”Gribshunden” tænker vi, da vi øjner figuren første gang! Den udskåret figur, som står med åbent gab med farlige skarpe tænderne og stirrende onde øjne minder nemlig om en tilsvarende træskulptur, som for få år siden er taget op fra vraget af det danske kongelige krigsskib ”Gribshunden”, som er dateret til 1400-tallet (1486-1495). Dette skib brændte i 1495, og sank ved Stora Ekö uden for Ronneby i Skåne. Vraget  af ”Gribshunden” blev fundet i 1970’erne af lokale sportsdykkere og bliver nu undersøgt og udgravet af marinarkæologer. Det første indtryk er derfor at vi her på ”Kanonvraget” ser noget tilsvarende, måske et andet dansk krigsskib fra 1400-tallet?  Dog er dette nye skibs byggemåde en hel anden, og som nævnt minder det mere om 1700-tals skibsbyggeri. Om dragehoved kan tilskrives en lokal skik fra et område i Østersøen, er værd at undersøge.

Det bevarede dragehoved under bovsprydet.

 

Hvad angår skibets rigning er både mesan- og stormast bevarede, mesanen stadig stående oprejste. Flere rigningsdele ligger spredt omkring på dækket og udenfor skibet, blandt andet jomfruer og diverse blokke, samt røstjernene. Stormasten, som er sammensat af to masteemner, kan have stået oprejst da skibet sank. Men, hvad der ligner et frisk brud lige over dækket, kan antyde, at vraget måske er blevet ramt af en større genstand inden for nyere tid. Skibets rundholter synes alle at være faldet ned i nærheden af de master hvor de engang har været fæstnet til, og dette burde gøre en fremtidig rekonstruktion af riggen mulig.

 

Kanoner på agterdækket

På hver side af agterdækket, er der ude i borde langs med rælingen anbragt tønder. Trætønderne er placeret således at der er skabt et mellemrummet mellem dem, hvori der er anbragt små kanoner. I Styrbord er der 3 tønder og i bagbord er der bevaret 4 tønder. Der fandtes stadig 3 kanoner i styrbord side og 2 kanoner i bagbord, Hvoraf den ene synes at været faldet ud over skibssiden, men stadig har hængt i dens nu forsvundne surringer. Måske kan vi her find en indikation på, at skibet kan være kæntret mod bagbord, derved er kanoner i styrbord side faldet ind mod midstskibet (som de blev fundet) og kanonerne i bagbord er faldet ud over siden. At skibets båd og dækslasten også er væltet om mod bagbord side synes at bekræfte denne teori.

 

Udsnit af VRAG 2, med kanoner og tønder på agterdækket.

Man kan antage, at placeringen af tønderne på agterdækket ikke er tilfældig, men at de er anbragt for at danne en slags beskyttelse for besætningen og for kanonerne, næsten som kanonportene som vi ser på større orlogsskibe. Det kan antages, at man har ville skabe et værn i tilfælde af træfninger til søs.

Ud over kanoner, havde skibet en dækslast bestående af lange lige brædder, stablet midtskibs på begge sider af dækket. Dækslasten synes også at bestå af et antal rundholter. I bagbord side, ligger lasten trykket op mod rælingsstøtterne, næsten som da de blev anbragt ombord, hvorimod de i styrbord side er delvist faldet ud af skibet, måske er det sket da stormasten er faldet ned over disse?

 

En armeret galease

Det første indtryk af skibsvraget er, at det repræsenterer resterne af en såkaldt galease, en skibstype som i løbet af 1700-tallet kom til at blive bygget til sejladsen i Nordsøen og Østersøen. En galease var et mindre fragtskib rigget med to master, den største mast placeret forrest var højere end mesanen. Fordele ved skibstypen var at den var rigget med gaffelsejl, som kunne betjenes af en mindre besætning end briggerne, som havde råsejl. Galeaser var bygget med et fyldigt skrog og et agterspejl. Agterspejlet på ”Kanonvraget” er typisk udformet som i 1700-tallet, med svungne linjer, som forsvandt i løbet af 1800-tallets slutning.

Galeaserne har været anvendt til handel i Østersøområdet, langs med Nordsøen. De sidste sejlende galeaser blev anvendt i starten af 1900-tallet til kystfarten og flere blev ombygget til motorskibe.

Om ”Kanonvraget” er dansk, svensk eller om det stammer fra et helt andet område i Østersøen, er på nuværende tidspunkt svært at bestemme. De ikonografiske kilder kunne antyde at vi har at gøre med et ”Chapman” skib, men det kunne også have sin oprindelse i området omkring Stettin, som vises i billedet fremstillet af Niels Truslev, dateret 1805. At vi befinder os i Napoleonskrigene kunne være en forklaring på, hvorfor vores vrag var udrustet med kanoner.

 

Hvorfor gik skibet ned?

Der vi lige har opdaget og undersøgt vraget, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt entydigt at bestemme, hvorfor det gik ned. Ud over den knækket stormast, er der ingen skader på skroget, som kan forklare at vandet har kunne trænge ind og få skibet til at synke. Vi har ikke kunne se huller i skrogets synlige dele, og alle de store luger synes at være skalket. En kappe til en mindre nedgangsluge i forskibet og til agterkahytten savnes dog. Kanonernes placering på vraget, hvor dem i styrbord er inde over dækket agter og kanonerne i bagbord er faldet ud over bagbord side kunne antyde, at skibet har haft kraftig slagside til bagbord. Skibsbåden er også væltet over på denne side. Kan det tænkes at skibet har sejlet med fuld sejlføring, og at besætningen er blevet overrasket af en pludselig opstået tordenbyge, som har fået skibet til at kæntre over på bagbord side, hvor det er blevet liggende? Langsomt er det blev bordfyldt, og da pumperne ikke kan bruges når skibet ligger vandret er det endt med at blive fyldt med vand og er gået til bunds. Vi får aldrig at vide med sikkerhed, hvorfor det sank.

 

Niels Truslev 1805. En galease med dækslast af tømmer.

 

Galeasen ANDREAS af Randers. 1804. MS-Helsingør.

---

 

Dansk Østersø-ekspedition finder intakte gamle skibsvrag på store dybder

Et eksperthold fra vestjyske Sea War Museum Jutland er netop hjemvendt fra en ekspedition i Østersøen, hvor de har lokaliseret og filmet tre unikke og usædvanligt velbevarede skibsvrag. Skibene formodes at være over 300 år gamle, og står så godt som urørte på bunden af havet.

Fundene i Østersøen er af hidtil uset kaliber og har afsløret flere hundrede år gamle skibsvrag. To af dem er med stor sikkerhed fragtfartøjer fra Holland, mens det tredje og største formodes at være et skandinavisk fartøj. Alle tre skibsvrag står som spøgelsesskibe næsten uskadte på havbunden i totalt mørke på cirka 150 meters dybde udenfor moderne fiskeskibes rækkevidde.

’Det var fantastisk at se vragene dukke op på skærmen, da vi sendte en undervandsrobot med et kamera ned på havbunden. Vragene stod næsten som den dag, de sank for flere hundrede år siden. Jeg har dykket hele mit liv og undersøgt hundredvis af vrag, men jeg har aldrig set noget lignende. Skibene stod, som var de lige blevet forladt,’ siger Gert Normann Andersen, ekspeditionsleder og direktør fra Sea War Museum Jutland.

Ekspeditionen blev gennemført i oktober af Sea War Museum Jutland fra Thyborøn i samarbejde med danske JD-Contractor, som stillede offshore-skibet Sima og undervandsrobotter med avanceret teknologi til rådighed, og med deltagelse af eksperter fra Nationalmuseet. Ekspeditionen med i alt 27 deltagere satte ud med det formål, at undersøge nedbrydningen af vrag og materialer under vand. Men ingen havde forventet at finde vrag med det her bevaringsniveau, fortæller Gert Norman Andersen:

’I Nordsøen bliver alle vrag nedbrudt på rekordtid. Alt træværk bliver spist af pæleorm, og bølgebevægelser og tunge fiskeredskaber tager sig af resten.’

Østersøen og de amerikanske søer er blandt de steder, der formodes at være hjemsted for verdens bedst bevarede træskibsvrag. Årsagen er, at hverken pæleorm eller andre træborende dyr kan leve i det ferske vand på helt store dybder, hvor bundmiljøet er surt og iltfattigt. Af samme årsag er der heller ikke noget industrielt fiskeri, der ellers ville ødelægge vrag på bunden.

Fotogrammetri og 3D optagelser afslører skibsvrag

For at få de bedste billeder på ekspeditionen deltog to svenske fotogrammetri-eksperter - Ingemar Lundgren og Fredrik Skorg - fra firmaet Ocean Discovery. En undervandsrobot udstyret med et avanceret kamera, bragte tusindvis af optagelser til overfladen, og gengiver med stor præcision et virtuelt billede af vragene, som de rent faktisk ser ud. Billederne er så detaljerede, at man får fornemmelsen af, at kunne gå rundt på et skib, der sank for flere hundrede år siden.

’Fotogrammetri er kostbar på disse vanddybder, fordi metoden kræver både dyrt udstyr, eksperter og et stort skib, men det er uden tvivl den bedste metode, vi har i dag, til undersøgelse og dokumentation af vrag på store dybder,’ siger Gert Normann Andersen.

Fra Nationalmuseet deltog Professor David Gregory, der netop har fået en bevilling på 18,5 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd til projekt ”ENDURE”, hvor også den danske ekspert i DNA-analyser, Anne Marie Eriksen deltager. Projekt ENDURE er dedikeret til at undersøge nedbrydning af materialer og skibsvrag under vand over de kommende 5 år.

Bidrag til grundforskning på store havdybder

Det lykkedes ekspeditionsholdet på togtets sidste dag, at slå en løkke omkring et skibsknæ, der lå løst på havbunden, og derefter hejse den sikkert op fra 150 meters dybde. Knæet er nu bragt til Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede, hvor det i de kommende måneder skal undersøges.

Alene denne del vil bidrage til at kaste mere lys over de processer, der foregår, når bakterier og andre organismer nedbryder materialer på store havdybder, hvilket gør at fundene bidrager til regulær grundforskning. Den nye viden kan få afgørende betydning, når man i fremtiden skal afgøre, om et vrag skal bevares in situ, eller om man skal bjerge de mest værdifulde genstande op.

På forskerholdet deltog også skibsarkitekt og marinarkæolog Christian Lemée, ekspert i træskibsbygning fra 15-, 16- og 1700-tallet. Ud fra den ny viden og dokumentation af skibsvragene, vil han kunne klarlægge nye og afgørende detaljer om skibenes alder og oprindelse.

Optagelser fra et hold fra britiske Mallinson Sadler Productions skal nu omsættes til en dokumentar om ekspeditionen, og forventes offentliggjort i 2023.

For yderligere information eller interview

➢ Gert Normann Andersen, direktør Sea War Museum Jutland, +45 23254011, gna@jdcon.dk

➢ David John Gregory, Professor, Nationalmuseet, +45 41206473, david.john.gregory@natmus.dk

➢ Skibsarkitekt og marinarkæolog Christian Lemée, +45 28491116, christianlemee@hotmail.com

Download Illustrationer, video og billeder: - https://www.jdcon.dk/Downloads