Tidligere ekspeditioner & vrag scanninger

Vraget blev i første omgang scannet ved hjælp af en 3D-multibeamscanner, der kan tegne nøjagtige billeder af alt, hvad der ligger på havbunden. Scanningen viste, at ubåden havde samme længde og bredde som ”G 8”, og derefter blev den endelige identifikation foretaget ved hjælp af et kamera på en undervandsrobot.

”Vraget er dækket af trawl og garn, hvorfor det er vanskeligt at se alle detaljer, men jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om ”G 8”, siger Gert Normann Andersen.

Stævnen er fri af havbunden og står lodret og meget skarpt. Lidt længere tilbage ses mundingen af et torpedorør på hver side af skroget, og agten for dem ses beskyttelsesbøjlerne til dybderorene. På styrbords side er bøjlen helt dækket af trawl og garn, hvorimod den tydeligt kan ses på bagbords side. Dybderoret peget stærkt opad, hvilket indikerer, at man har forsøgt at sejle ubåden op til overfladen efter et uheld af en eller anden art.

 

Dækket mellem stævnen og tårnet er meget tæret, og på de steder, hvor skroget ikke er dækket af garn og trawl, er det muligt at se direkte ind i ubåden. Der er også megen garn og trawl på tårnet, men det er alligevel muligt at se nogle af messingpladerne i tårnet samt de to periskoper.

På dækket bag tårnet kan man følge hele opbygningen, og helt henne agter ses en torpedoluge med et tandstangsarrangement, som er beregnet til at åbne lugen med.

Under skrogets agterende kan man se lidt af roret, og desuden kan man se beskyttelsesbøjlerne over dybderorene på hver side, selvom selve dybderorene er skjult af garn og trawl.

”G 8” var tilknyttet den 10. Ubådsflotille, der var stationeret i mundingen af floden Tees i Yorkshire. Den 27. december 1917 forlod “G 8” basen med en besætning på 28 mand og ordre til at patruljere i Kattegat. Ubåden skulle starte hjemrejsen den 3. januar og skulle efter planen være tilbage den 6. januar 1918. Da den ikke dukkede op, blev ubåden officielt erklæret for savnet den 14. januar 1918.

Sea War Museum Jutlands fund af ubåden 101 år senere viser, at den allerede var på vej hjem, da den blev ramt af uheld. ”G8” ligger nemlig med stævnen pegende direkte i retning mod Tees.

Museet har i alt fundet 31 ubåde, som stammer fra begge verdenskrige, og det har altid været muligt at se, om de var sunket på grund af miner, torpedoer eller bomber.

”På ”G 8” kan vi ikke se tegn på eksplosionsskader, men ubåden kan være slået læk ved en eksplosion der er sket tæt på, eller være blevet læk af anden årsag, hvorefter besætningen desperat har forsøgt at sejle ubåden op til overfladen” siger Gert Normann Andersen.

 

Yderligere oplysninger:

Sea War Museum Jutlands direktør:

Gert Normann Andersen

tlf. +45 2325 4011

mail: gna@jdcon.dk

---

 

Sea War Museum søger efterkommer af Jens Rønn

Kære efterkommer efter Jens Rønn

Vedr. rettigheder til vraget af undervandsbåden U20

 I 1918 købte firmaet Petersen & Albæk vraget af den tyske stat for at bjerge alle metaller i undervandsbåden.

Efterfølgende lavede det en aftale med entreprenør Jens Rønn om bjergning fra vraget, hvilket resulterede i, at Jens Rønn i Vrist købte 1/3 af vraget.

I de efterfølgende år blev stort set alt af værdi bjerget fra vraget, så kun bundstedet med resterne af de to historiske motorer stod tilbage på havbunden. Da jeg selv undersøgte vraget i 1980, var tårnet sprængt af undervandsbåden og lå på havbunden uden for vraget. Det blev efter en kontakt til Farvandsvæsenet og Lemvig Museum bjerget op af undertegnede og hjælp af store maskiner fra Vejlby Gruslejer og placeret i klitten lige ind for vraget. Senere blev det placeret ved Strandingsmuseet i Thorsminde.

I dag står tårnet sammen med skruen, periskopet og kanonen fra U20 på Sea War Museum i Thyborøn.

Museets forfatter Knud Jakobsen fik den ide, at det kunne være helt fantastisk, hvis Sea War Museum, som det eneste museum i verden, kan få ejendomsretten til ubådsvraget og dermed selv sikre, at det bevares intakt. Derfor spurgte vi firmaet Petersen & Albæk, som i dag hedder HJ Hansen, om vi måtte købe deres 2/3 af vraget for et symbolsk beløb.

Firmaets ejere, Jens Hempel Hansen og hans far Hans Erik Hempel Hansen, var positive og vil overdrage deres 2/3 af vraget til museet ved en officiel sammenkomst, på museet tirsdag den 14. september kl. 14.

Vi vil derfor gerne invitere alle nulevende arvinger efter Jens Rønn med til denne overdragelse. Den vil foregå på Sea War Museum, Kystcentervej 11, Thyborøn, den 14. september kl. 14. Her vil man også få mulighed for i lighed med HJ Hansen at overdrage eventuelle andele til museet via vedhæftede gavebrev, som gerne bedes udfyldt.

Med din hjælp håber jeg, at det i fremtiden kan blive et lokalt og relevant museum, der kan stå som ejer af det historiske vrag.

Med de bedste hilsener

Gert Normann Andersen

---

 

Årets sidste ekspedition for Sea War Museum Jutlands foregik den 5. december 2019

Tyske granater fundet i sø efter stor dykkeraktion
Det helt store udstyr blev fundet frem, da der skulle dykkes efter genstande fra 2. Verdenskrig.

Se TV Midtvests artikel og udsendelsen om ekspeditionen (scroll ned efter artiklen) HER

 

---

 

Scroll ned for at se scanningsbilleder.

I den danske del af Nordsøen ligger tre store vrag af passagerskibe fra nyere tid. Dem bringer vi noget om i den kommende uge.

Vi starter med den tyske oceandamper, passagerskibet ”Sierra Cordoba“.

Skibet blev bygget på Bremer Vulkan Vegesack værft i 1924.  Det havde en besætning på 300 og kunne medføre 1093 passagerer.

Den blev overtaget af krigsmarinen i 1940 og blev brugt som beboelsesskib i Kiel, flyttet til Hamborg i 1944 og her overtaget af englænderne i 1945, hvorefter det fortsat blev brugt til beboelsesskib.

I januar 1946 opstod der brand om bord, hvorefter skibet kom til at ligge uvirksomt frem til januar 1948. Her blev det besluttet, at skibet skulle hugges op i Skotland, og under bugsering fra Hamborg til Clyde, sank skibet på ca. 20 m vand vest for Nymindegab.

Det nye vrag var til stor fare for skibsfarten. Ved lavvande ragede det en meter op over vandet, mens det ved højvande lå helt under vandoverfladen. Derfor blev vraget sprængt, så der blev 15 m fri vanddybde over vraget.

På vores scanninger kan man se, at vraget i dag ca. 155 m langt og ca. 29 m bredt. Skibet var oprindelig kun 18,08 m bredt, men vragstykker, som er faldet ud under de mange sprængninger, og vandets bølgebevægelser har gjort vragstedet bredere i dag.

Tre store kedler står forrest i midten af vraget. Agten for dem er de to store tregangsdampmaskiner sprængt ned, men fra dette sted kan man se to skrueaksler, som går agterefter i vraget. Noget af skibssiden med dæk ligger ude til bagbord ved agterskibet. I den forreste del af vraget kan man se to store stykker skibssider, som ligger med ydersiden op ad inde i vraget.

 

Pressemeddelelse 06.09.2018

Anden Verdenskrigs største krigsforlis i dansk farvand endelig opklaret

Se videopklip af vraget her: https://www.youtube.com/watch?v=GjQmQaK5H2E

Sea War Museum Jutland har på en ekspedition i Skagerrak fundet vraget af det tyske troppetransportskib M/S Pionier, som blev sænket den 2. september 1940. Skibet var på vej fra Frederikshavn til Frederiksstad i Norge med 823 mænd og kvinder om bord inklusive besætningen, da det nord for Skagen blev ramt af en voldsom eksplosion og hurtigt begyndte at synke.

M/S Pionier var et moderne motorskib på 3285 bruttotons, der blev bygget som køleskib til rederiet F. Laeisz i Hamborg i 1933. De første år sejlede det med bananer fra Cameroun til Europa, men i 1940 blev det rekvireret af den tyske krigsmarine og indsat som troppetransportskib mellem Danmark og Norge.

På sin sidste tur medførte Pionier en blandet skare bestående af søofficerer, flypersonel og sygeplejersker samt et større kontingent tyske alpejægere, der var på vej tilbage fra orlov. Vindstyrken var 7 til 8 med høj søgang, og da der straks efter eksplosionen udbrød brand om bord, udspillede der sig hjerteskærende scener.

Skibet fik hurtigt slagside til bagbord og sank med agterenden først, men på grund af branden og store mængder olie på havoverfladen kunne ledsagende og tililende skibe ikke komme tæt på. De måtte nøjes med at samle overlevende op fra vandet og fra redningsflåder.

De overlevende blev bragt ind til Skagen og Frederikshavn, men 93 blev aldrig fundet. Den 6. september 1940 blev 245 tyskere begravet på Frederikshavn Kirkegård i krigens største massegrav i Danmark. Nogle af de omkomne er formodentligt gået ned med vraget, som derfor må betragtes som en krigergrav.

HMS Sturgeon deltog senere i jagten på slagskibet Bismarck, og fra den 11. oktober 1943 til den 14. september 1945, var hun udlånt til den hollandske marine, hvor hun gjorde tjeneste under navnet ”Zeehond”.

Museets direktør, Gert Normann Andersen, svarer gerne på spørgsmål på + 45 23254011, e-mail: gna@jdcon.dk

---

 Vragene af træskibe i Nordsøen og Skagerrak nedbrydes og forsvinder fuldstændig i løbet af en kort årrække. Undtagelsen er de vrag, som ligger nede i havbunden dækket af sand og aflejringer.

De gamle jerndampskibe i samme område kan findes, men er generelt utrolig ødelagte og nedbrudte.

En undtagelse er S/S Bentinck fra 1888, som nu er fundet i Skagerrak af Peder Schmidt og efterfølgende skannet af Sea War Museum.

Det engelske dampfragtskib Bentinck, der var lastet med træ, kæntrede og sank i hårdt vejr den 14. august 1888. Besætningen gik i skibsbåden i høj søgang. Den blev observeret fra dampskibet ”Svea”, der reddede hele besætningen, 17 mand som landsattes i Gøteborg.

Vraget blev efterfølgende uskadeliggjort for sejladsen ved fjernelse af masterne, så der blev 11 favne vand over vraget.

Normalt vil et jernskibsvrag fra 1888 være fuldstændig nedbrudt i dag, så dæk og skibssider ikke mere vil kunne erkendes.

Kun meget kraftige jerndele som maskine, kedler, skrueaksel, skruen og ankrene vil ligge tilbage på havbunden, mere eller mindre korroderede og ødelagte.

S/S Bentinck var bygget i 1873 i Whitehaven. Det var et langt smalt skib på 555 brt., som havde tre master og var sejlførende. Det var 232 fod langt og 29 fod og 2 tommer bredt. Det var udstyret med en tregangsdampmaskine, men kunne også sejle for sejl alene.

Vraget står i dag på havbunden i sin fulde længde med slagside til styrbord.

Det meste af bagbordssiden og dækket er intakt, så man tydelig kan se ned i fire store lastrum. Også stævnen med bakken står synlig.

I agterskibet ses resterne af flere kahytter og rum, ligesom kedel og maskine kan ses af de dykkere, som svømmer ned gennem maskincasingen.

Det er for Nordsøen og Skagerrak et helt usædvanligt velbevaret jernskib! Andre vrag som er nyere i samme område, er meget nedbrudte.

Hvad er det som gør, at netop dette vrag holder sig bedre? Er det en særlig god kvalitet af jern der er brugt i dette skib? Eller hvad gør sig gældende. Det vil indgå i vores forskningsprojekt med David Gregory fra Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling.

Det engelske dampskib ”Chanticleer” forsvandt sporløst med mand og mus for 130 år siden.
Nu er det fundet af Sea War Museum Jutland

Skibet forlod Blyth i England med en last kul og 14 besætningsmedlemmer den 23. september 1889 og er ikke set siden. Skibet skulle til Sølvesborg i Sverige, men nåede aldrig frem.

S/S Chanticleer blev bygget i 1853 og var 36 år gammelt, da det forsvandt. Samme år var skibet i tørdok, hvor der blev udført store reparationsarbejder på skroget. Ved søforhørene anså man derfor skibet for at være i god og forsvarlig stand.

Under den store eftersøgning af alle vragene fra Jyllandsslaget, fandt vi i samme område som HMS Sparrowhawk et vrag, som vi ikke undersøgte nærmere i første omgang. På scanningerne kunne vi dog se, at der ikke var tale om resterne af et krigsfartøj. Dette vrag vente vi senere tilbage til, hvor der blev lavet yderligere multibeam-scanning og sendt en ROV ned for at undersøge og filme vragresterne.

ROV’en filmede hele vragstedet systematisk fra agterskibet med resterne af skruen og fremefter. Her blev klokken fundet l den fjerneste ende, som har været skibets forende. Skibets ankre var væk, formentligt fanget af en trawler.

Vraget var næsten tæret helt ned og forsvundet. Kølen og skruen af jern ligger i havbundsniveau og begge skrueblade er næsten tæret væk, så kun navet og det inderste af begge blade er tilbage. Ikke langt inde i agterskibet ligger resterne af en dampmaskine med to cylindre væltet om på siden. Dampkedlen findes ikke i eller ved vraget, så den må være trukket væk af en stor trawler.

Rester af rustne jernprofiler og andre tykkere jerndele ligger spredt nede i niveau med havbunden og angiver konturerne af skibets omtrentlige længde og bredde. Ude i den forreste del af vraget stod skibsklokken fint nede på bunden omgivet af lidt tærede jerndele.
Hvis ikke skibsklokken med skibets navn var fundet, havde det været meget svært at fastslå skibets identitet

Efter så mange år på Nordsøens bund er det forståeligt, at alt træ er ædt op af pæleorm, og at jern er rustet væk, men selv bronze som skulle være søvandsbestandigt, forsvinder langsomt i havet.
Bronzeklokken er fuld af tæring i overfladen og med dybere grubetæringer.

Navn og årstal står så svagt, at det kun kan ses efter vor konservator med sort farve har markeret de svage fordybninger af tal og bogstaver, der er tilbage i metallet.

(artiklen fortsætter under næste billedet)

Scrol ned for at se animation og og pdf fil

 

Den 21. maj 2003 sank den knap 70.000 tons store kinesiske bulkcarrier ”Fu Shan Hai” efter en kollision med den polske coaster ”Gdynia” på ca. 70 m vand lidt nord for Hammeren på Bornholm.

Det stod hurtigt klart, at skibet ville synke, så besætningen gik i redningsbådene, hvorved alle blev reddet.

 

Fu Shan Hai var lastet med omkring 68.000 tons fosfat. Til fremdriften havde det 1.680 tons svær fuelolie, 110 tons dieselolie og 35 tons smøreolie.

Ved kollisionen blev der slået hul ind til de forreste lastrum, som hurtigt blev fyldt med vand, hvorefter skibet sank med forenden først. Efterhånden som et lastrum blev fyldt med vand, kom det efterfølgende lastrum til at ligge så dybt, at det også blev fyldt med vand.

Efter at skibet var sunket, strømmede store mængder olie ud af vraget, hvilket resulterede i forurening af den svenske kyst og af andre vestvendte kyster i Østersøen.

Olien strømmede ud af vraget og kom op til overfladen flere steder, men først efter en uges forløb tog forsikringsselskabet kontakt til Dansk Bjergning og Bugser, som igen entrerede med JD-Contractor om at stoppe olieudslippet og tømme vraget for olie.

JD-Contractor kom til stedet med dykkerskibet Cable One sammen med to store tankpramme, som også var bestilt af ordregiveren.

På under et døgn lykkedes det dykkerne fra Cable One at standse alt udslip. Det foregik ved, at dykkerne lukkede for flere åbentstående ventiler, og de steder olien ikke kunne stoppes på grund af revner i stålet, blev der sat store stålpyramider ned over den udstrømmende olie. På denne måde blev olien fanget i toppen af pyramiderne, hvorfra den kunne suges op i tankprammene. Også mindre tanke med hydraulikolie og smøreolie i maskinen blev tømt.

 

At tømme hele vraget for olie var en større operation, hvorfor forsikringen i første omgang opgav bundtankene, som lå begravet under store mængder fosfat i lastrummene. I stedet blev højtankene tømt systematisk. Dykkerne borede ned gennem dækket og ind gennem skibssiderne og monterede rør med ventiler, hvorefter olien blev pumpet op i tankprammene. På denne måde lykkedes det at tømme alle højtanke.

10 år senere, i 2013, konstaterede Søværnets Operative Kommando, at fosfatet i de store lastrum var blevet opløst af havvandet, hvorfor det nu var muligt at komme til bundtankene. Her regnede man med, at der stadig var omkring 300 tons svær fuelolie.

Fjernelsen af denne olie blev udbudt i licitation, hvor JD-Contractor vandt, og på den måde fik samme firma arbejdet med at tømme vraget for den sidste olie.

Det foregik på samme måde som første gang, men nu skulle olien opvarmes for at blive flydende. Olieprammene blev erstattet at et tankskib, der ud over at kunne rumme olien, også havde udstyr til at lave store mængder varm damp. Det blev pumpet ned i tankene, hvorved olien igen blev flydende, så den kunne pumpes op i tankskibet.

Det viste sig, at der stadig var 245 m/3 olie i vraget. Alt blev pumpet op, så vraget ikke længere udgør en fare for miljøet.

 

 

 

 

 

Se animationen af vraget fra Østersø ekspedition med GXG:

https://youtu.be/Ros1KYEEPcQ

 

 

Scroll ned for at se flere scanninger nederst.

Efter vores sidste ekspedition til Østersøen har vi fået nye muligheder for at undersøge nedbrydningen af vrag under vidt forskellige vilkår. I Østersøen undersøgte vi vraget af den lette tyske krydser SMS Undine, der i 1915 blev sænket vest for Bornholm, og tidligere har vi undersøgt vraget af SMS Frauenlob, der under Jyllandsslaget blev sænket ud for den jyske vestkyst i 1916.

De to skibe er helt identiske søsterskibe. Begge er bygget i 1902 og efter de samme tegninger, og de forskelle, som kan konstateres i dag, må derfor udelukkende skyldes forskellige vilkår på havbunden.

Vi konstaterede, at begge vrag står på ret køl med let slagside, men at der er meget stor forskel på vragenes tilstand. Korrosion og bølgebevægelser nedbryder vragene langt hurtigere i Nordsøen, ligesom pæleorm fortærer alt træværk her i løbet af en forholdsvis kort årrække.

Læg mærke til scanningen af Frauenlob, hvor begge ender er meget mere spidse end på Undine. Det fortæller, at vraget af Frauenlob næsten er tæret væk helt ned til bunden af skibet, da skibets ender er langt smallere, jo længere vi kommer ned i skibet.

På skanningerne af SMS Undine og SMS Frauenlob nedenfor, kan læseren selv bedømme såvel slagsider som nedbrydning.

På hver skanning ses vragets omrids og hældning, og ude til venstre er vanddybderne angivet med farver.

Der findes også en nord pil og position på hver skanning.

Frauenlob ligger i Nordsøen vest for Thorsminde og Undine ligger i den vestlige Østersø vest for Bornholm.

Undine sank efter den var ramt af to torpedoer og Frauenlob efter både beskydning og en torpedotræffer, men begge sank med skader men som hele skibe.

Undine ligger på ca. 47 m vand og opstår indtil 8,5 m over havbunden. (Mindstedybde på vrag 38,5 m)

Frauenlob ligger på ca. 50 m vand og opstår indtil 4 m over havbunden. (Mindstedynde på vrag 46,0 m)

Gert Normann

Læs mere om begge skibe på nedenstående link.

SMS Undine

https://denstorekrig1914-1918.dk/7-november-1915-sms-undin…/
og
https://en.wikipedia.org/wiki/SMS_Undine

SMS Frauenlob

http://www.nolimitsdiving.dk/…/…/Nords%C3%B8en/frauenlob.htm
og
https://en.wikipedia.org/wiki/SMS_Frauenlob

Scroll ned for at se scanninger

Coasteren Monica R forliste juleaften 1991 25 sømil VSV for Esbjerg.

De fem besætningsmedlemmer, som var ombord, blev alle reddet af en dansk redningshelikopter. Da der efterfølgende var dykkere ude ved vraget, kunne de på skibets ur se, at det var gået i stå kl. 19,32, hvilket passer med, at skibet sank på dette tidspunkt.

Dykkerne kunne også konstatere, at besætningens julekalkun stadig var i ovnen.

Link til en animation af vraget her.

Efter Sea War Museum fik skannet vraget af S/S Jarl nord for Bornholm, har vi modtaget historien om dette forlis af Thomas fra Nolimitsdiving. Thomas har deltaget I flere af vores ekspeditioner

Denne tragiske historie tager sit udgangspunkt i den lille bornholmske havneby Allinge, om aftenen den 4. marts 1890. Ved kajen lå dampskibet "Jarl" og ventede på at komme afsted mod København. På kommandobroen stod skibets fører, Mathias Davidsen, og betragtede med et erfarent blik det usædvanligt hårde vejr der herskede denne aften. Davidsen havde med sine 14 års ansættelse i det Østbornholmske Dampskibsselskab stor erfaring indenfor sit fag, og havde været fører af "Jarl" siden skibet blev leveret.

“Jarl” blev bygget i 1885 på A/S Helsingørs Jernskibs- & Maskinbyggeri i Helsingør, og var et mindre fragt- og passagerskib. Skibet var bygget af jern og stål, og målte 38,3 meter i længden og 5,5 meter i bredden. Skibet leveredes til Det Østbornholmske Dampskibsselskab, og indsattes i december 1885 i fart mellem Bornholm og København.

I alt 14 passagerer skulle med på turen til København denne aften, og i lastrummene befandt sig forskelligt stykgods, samt en mængde levende svin og kreaturer. Besætningen på "Jarl" bestod udover kaptajn Davidsen af styrmand Karl A. Hansen, samt 10 øvrige besætningsmedlemmer. Da lasten var sikret forsvarligt, gav Davidsen ordre til at skalke lugerne forsvarligt, samt iøvrigt at gøre skibet klar til afgang.

Afrejsen

De mange lokale der var mødt op til afrejsen, kunne se at skibet først styrede mod NNØ for at komme godt klar af land. Herefter er kursen formentlig ændret til NV, hvilket ville gøre at "Jarl" kunne passere Hammeren i en god afstand. Ved midnatstid har "Jarl" antageligt befundet sig på højde med Hammeren. Men hvad der nøjagtig skete med "Jarl" efter at Hammeren var passeret, kan der kun gisnes om. Beretninger fra dampskibet "Elisabeth", der med sikkerhed observerede "Jarl" kort før det forsvandt, giver mulighed for at rekonstruere de sidste dramatiske minutter omkring "Jarl"s undergang.

"Elisabeth"s 2. styrmand havde haft vagten og kunne berette, at man havde observeret "Jarl"s grønne sidelanterne i ca. en time, efter at "Elisabeth" havde passeret Hammeren. "Jarl" havde hele tiden befundet sig vest for "Elisabeth", der fulgte samme kurs som "Jarl". Kort efter kl. 1 forsvandt den grønne sidelanterne pludselig, og styrmanden så da i et kort øjeblik et hvidt lys og derefter det røde sidelys. Herefter sås intet mere til "Jarl". Omkring 15-20 minutter efter sejlede "Elisabeth" igennem en mængde drivgods, uden at det dog gav anledning til, at 2. styrmanden underrettede føreren om dette. "Elisabeth" fortsatte rejsen, indtil man nåede Sandhammaren. Vejret var da storm med snetykning, og kaptajnen ombord på "Elisabeth" så sig nødsaget til at vende tilbage til Allinge, hvortil man ankom kl. 6, den 5. marts.

Forsvundet

Da "Jarl" den 6. marts stadig ikke var ankommet i København, blev rederiet ængstelig og sendte en forespørgsel til Allinge om, hvorvidt skibet var vendt om, eller der var hændt noget. Man kan i dag undre sig over, at ingen ombord på "Elisabeth" straks ved ankomsten til Allinge aflagde rapport om hændelsen med lysene eller om det tomme gods, som de havde passeret. "Elisabeth" aflagde først beretning om det observerede i løbet af formiddagen den 6. marts. Samme dag indløb et telegram fra DFDS med tilbud om at lade to af selskabets dampere sejle ud for at søge efter "Jarl", der i teorien kunne befinde sig et hvilket som helst sted mellem Bornholm og København med maskinskade. Det Østbornholmske Dampskibsselskab takkede dog nej til tilbuddet, da dets egen damper "Erna" var i færd med at blive gjort klar til en eftersøgning. Sent om eftermiddagen kunne indkomne fiskere fra Tejn berette, at de havde fundet en del laks i kasser, svin og nogle kreaturer. Ting som de mente kunne stamme fra "Jarl". Dampskibet "Erna" afsøgte i de efterfølgende dage et stort område mellem Bornholm, Christiansø og Sverige, men fandt intet. "Erna" indkom til Allinge den 9. marts med flaget på halv stang. Alt håb var nu ude, og skibet blev afskrevet som vrag. Den 20. marts fandt fyrmesteren på Ölands Södra Udde en skibsåre samt en kasse med laks. Kassen var mærket "S. Jespersen, Hellig Peder". Den 24. marts inddrev på Öland en kasse og en kommode, hvori der foruden tøj fandtes et brev adresseret til en Mathilde Rasmussen, Christiansø. Det var en af passagererne, ombord på "Jarl". Samme aften fandt man ved Simrishamn en redningskrans mærket "Jarl", samt en landgang. Nu var der ingen tvivl om at skibet var forlist, og alle var omkommet. Det Østbornholmske Dampskibsselskab udsatte en dusør til den eller dem, der kunne udpege stedet, hvor skibet lå sunket. Men trods mange ihærdige forsøg, forblev "Jarl"s sidste hvilested et mysterium i 122 år efter forliset.

Vraget af “Jarl”

I 2012 lykkedes det to af Bornholms mest erfarne vrag- og tekniske dykkere Lars Philipsen og Jesper Munk lokaliserer “Jarl”s sidste hvilested på ca. 50 meters dybde. Ved vraget fandtes flere objekter der med sikkerhed kunne identificere vraget som værende “Jarl”.

I 2019 befandt Sea War Museum – Jutland sig i området med M/S Cable One, hvor vi var så heldige at få kendskab til vragets position, Vi foretog en grundig opmåling af vraget med multibeam sonar.

Vragets stævn ligger knækket en anelse i forhold til vragets midt- og agter del. Af dette at dømme, er vraget knækket ved kontakt med havbunden. Men årsagen kan naturligvis også ligge i årene der er gået siden forliset, da det engang så stolte skib er nu temmelig nedbrudt. Området ved forreste lastrum er helt sammenstyrtet, og der ses intet af overbygningen eller den oprindelige bro. Der ses to kedler, og agten for disse, fornemmes agterskibet uden at der dog kan ses tydelige identificérbare skibssider.

Vraget er et historisk skibsvrag så intet må røres på, eller optages fra vraget, og i øvrigt er det en gravplads for de ombordværende passagerer og besætningsmedlemmer.

Vi sender en stor tak til Lars Philipsen og Jesper Munk for at få mulighed for at tage del i den dramatiske historie om “Jarls” forsvinden.

Link til Jd-Contractors animation af vraget: https://youtu.be/A2lR-Ng_U-4

Link til video fra TV2 Bornholm: https://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&id=174435

Link til Nolimitsdiving: http://www.nolimitsdiving.dk/.../jarl_forlishistorie.htm

Scroll ned for at se flere scanninger.

Den første store, danske redningsaktion, hvor helikoptere havde en hovedrolle, var yderst dramatisk, men endte lykkeligt.

Den 7. september 1966 sank den norske færge ”Skagerak” ud for Bulbjerg, efter at agterporten var slået ind af en kæmpemæssig brodsø.

”Skagerak” sendte nødsignal kl. 11,21, hvorefter redningsaktionen gik i gang. Alle fem danske redningshelikoptere blev sendt af sted, mens kystredningsbåden fra Hirtshals og adskillige fiskefartøjer og andre skibe i nærheden sejlede mod den nødstedte færge.

 

Der var omkring 10 m høje bølger, og da der kom vand i maskinrummet, og færgen begyndte at få slagside, beordrede kaptajnen alle i redningsveste, og da de første tililende skibe dukkede op, gav han ordre til at forlade skibet. De første redningsbåde blev søsat, og gummiredningsflåderne kastedes ud. Dem, der skulle i redningsflåderne, måtte springe i havet og kravle op i flåderne.

Alle 144 passagerer og besætningsmedlemmer blev reddet, men en mand døde efterfølgende af et hjerteslag.

Læs Rasmus Dahlbergs artikel i bogen Danske katastrofer:

http://rasmusdahlberg.com/?p=1211

Se fotos taget af de Danske redningshelikoptere:

https://worldairphotography.wordpress.com/2016/07/06/rdaf-squadron-722-rescue-of-passengers-crew-from-the-ferry-skagerak/

Se filmen om forliset og de overlevende:

https://www.tv2nord.dk/tv2-nord-dokumentar/forliset-ms-skagerak

Det sidste af de tre passagerskibe, der ligger som vrag i den danske del af Nordsøen, er færgen ”Aalborghus”. Den blev bygget til DFDS i 1936 og sejlede mellem Aalborg og København og Aarhus og København, indtil den i 1944 blev overtaget af den tyske krigsmarine og anvendt som beboelsesskib.

Efter krigen kom skibet tilbage til DFDS og blev indsat på forskellige ruter, indtil det endte som logiskib for værftsarbejdere på Christianshavn

”Aalborghus”” sank i 1972 ud for Hanstholm, da skibet under bugsering var på vej til ophugning i Holland.

I dag er skibet et godt dykkermål for sportsdykkere. Der er 24 m ned til toppen af vraget, se dykkerbeskrivelsen på Vragscan.

Der er også nogle færger, der blev bygget om til stenpramme, der i dag ligger som vrag i Nordsøen, men da de sank, var det kun rene skrog uden indhold, så er de ikke medtaget.

Se historie og billeder på: https://www.faergelejet.dk/faerge.php?id=3683&n=3

Se mere på Gert Juhls VragScan, som altid er det første sted vi selv slår skibsvragene op

SØULYKKENS TID, STED OG ART:
Søforhør: Guildhall, Hull, England, 25.06-29.06 1979 og 02.07-06-07 1979 (Formal Investigations).
På rejse fra Esbjerg til Grimsby.
Kæntret og forlist d. 13.11 1977 i Nordsøen.
1 mand omkommet.

"Hero" sejlede fra Esbjerg d. 11.11 1977, omkring kl. 18.00. Ombord var 27 besætningsmedlemmer og 3 passagerer. På dette tidspunkt var vejret rimeligt, med en moderat vind fra SV. Der var imidlertid varslet kuling for hele Tyske Bugt, lydende på ”SV styrke 7-8”. Efter afsejlingen var bovporten blevet lukket og alt virkede sikkert.
Kl. 19.00, på 3. styrmandens vagt, var "Hero" kommet ud i åben sø på kurs 248° mod Grimsby, og begge maskiner gik på fuld kraft. I løbet af vagten tiltog vinden i styrke til SV-lig kuling og skibets fart igennem vandet reduceredes gradvist. Skibets fører (kaptajn) kom på broen regelmæssigt, indtil han tørnede ind kort før kl. 23.00. Ordrerne lød på at han skulle orienteres såfremt der skete en forværring af vejrforholdene. Ved vagtskiftet kl. 23.00 vurderede 3. styrmanden skibets fart til at være 11 knob, og vindforholdene til SV-lig kuling, styrke 8-9.
Skibets 2. styrmand overtog herefter vagten efter at have fået oplyst skibets position fra 3. styrmanden. På dette tidspunkt vurderes skibets fart til at være 9 knob og skibet holdt kursen. Kort efter midnat blev skibet ramt af tordenbyger med regn, lyn og kraftige kastevinde. ”Hero” arbejdede tungt i den tiltagende søgang og kaptajnen kom straks på broen. Vandet slog på dette tidspunkt ind over skibets stævn, og farten reduceredes. På den resterende del af 2. styrmandens vagt blev søen værre og værre og nogle gange var bølgerne så store at ”Hero” helt mistede fremdriften. Kaptajnen reducerede farten yderligere indtil skibet kun havde styrefart. Kursen ændredes også gradvist mod syd, så den til sidst var 220°, og skibet havde ind mod styrbords side.
Kl. ca. 03.00 overtog 1. styrmanden vagten, og kaptajnen forlod broen kl. 03.30. Han bemærkede da at vinden nu var en SV-lig storm, styrke 10-12, med meget voldsom sø og enorme dønninger. "Hero"s stævn huggede nu meget tungt og hårdt i søen, og af og til brødes søerne ind og over skibets bro. Kl. ca. 04.20 observerede en maskinmand at der kom vand ind i skibet ad en korridor-trappe. 2. maskinmesteren undersøgt sagen og fandt at en dør på det nedre trailer-dæk stod åben, og at der var ca. 2” (inches) vand på dækket. Skibets bevægelser i søen gjorde at vandet blev skyllet hen over den vandtætte dør og ned ad trappen til maskinrummet. Efter denne observation blev den vandtætte dør forsvarligt lukket og 1. styrmanden blev orienteret. Styrbords maskinrums lænsepumpe blev startet for at klare vandet. Men problemerne var dermed ikke løst.
Yderligere undersøgelser viste at havvand kom ind gennem den utætte bovport, og hver gang ”Hero”s stævn dykkede ned i det oprørte hav, stod der en tyk stråle af vand ind igennem siderne på bovport. Utæthederne forsøgtes tætnet samtidig med at lænsepumperne blev startet. Men vandet steg stadig grundet andre utætheder omkring bovporten.
Kl. ca. 07.30 havde ”Hero” fået 5° slagside til styrbord. Vejret bedredes en lille smule, og skibets holdtes med stor vanskelighed på kurs 220°. Kl. 08.42 blev en meddelelse send til skibets agent i Grimsby, der informerede om at ”Hero” befandt sig under ekstremt vanskelige vejrforhold og at det ville blive vanskeligt at nå i havn til tiden.
Kl. 09.00 blev det klart at lænsepumperne i maskinrummet ikke formåede at holde skibet frit for vand og skibet havde nu en 6-7° slagside. Kl. 10.30 var slagsiden øget til 10° og folkene i maskinrummet rapporterede om at vandet vedblev med at stige i rummet. Skibet kunne ikke bringes på ret køl, og kl. 10.33 udsendte skibets kaptajn nødsignal:
”Position 5432 N. 0531 E. Kurs 210°. Tager vand ind i maskinrum og på trailerdækket. Skib har slagside. Øjeblikkelig assistance påkrævet”.
Motorskibene ”Tor Britania” og ”Valerie”, som begge befandt sig 6-8 sømil fra havaristen, ændrede kurs mod ”Hero”. Tysk helikopterassistance blev tilbudt og accepteret. Den canadiske destroyer ”Huron” satte ligeledes kursen mod ”Hero”.
Evakueringen af skibet påbegyndtes, hvorunder en af de ombordværende på ulykkeligvis omkom. Kl. 14.35 var den resterende del af besætningen og de 3 passagerer bragt i sikkerhed ombord på de tililende fartøjer.
D. 13.11, kl. 15.55 sank ”Hero”. Skibet forblev flydende indtil slagsiden var øget til 20°, hvorefter skibet sank med stævnen først.

---

 

I den kommende tid vil vi bringe noget om de undervandsbåde, vi har fundet i den sydlige del af Nordsøen.

Den tyske undervandsbåd UB22 var en meget effektiv kystubåd, som under Første Verdenskrig fortrinsvis opererede i Kanalen og i Nordsøen.

Før den selv gik på en mine den 19. januar 1918 og sank med hele besætningen, nåede den at sænke 26 britiske og skandinaviske skibe.

UB 22 var ikke så stor, den havde kun en længde af 36 m, og trykskroget, hvor den 23 mand store besætning opholdt sig, var bare 27 m langt og med en diameter på 3,85 m.

Der blev bygget 30 ubåde af denne type, hvoraf de 21 blev sænket under krigen.

Under en af vores ekspeditioner i 2019 fandt vi en ubåd af denne type, og der kan kun være tale om UB22.

Den fandtes knap 53 sømil nordvest for Helgoland på 38 m vand. Hele forenden med torpedorørene er sprængt væk, så det tilbageværende vrag kun er ca. 24 m langt.

Som det kan ses af skanningen, ligger Ubåden over på siden, hvor såvel tårnet som dækskanonen foran tårnet tydelig kan erkendes. Vraget opstår kun 1,2 m over havbunden, så kanon og tårn ligger i niveau med havbunden.

Som det kan ses af minekortet fra 1918 er UB22 sejlet ind i minespærre 3, hvor engelske minelæggere samme dag som UB90 minesprængtes udlagde 292 miner.

OBS! Teksten fortsætter under minekortet.

Mens vi venter på at kunne udføre den næste ekspedition, kan vi fortælle om flere interessante vragfund, vi endnu ikke har offentliggjort.

Under et af vore ekspeditioner fandt vi vraget af den tyske destroyer ”Z 34”, som blev bygget under Anden Verdenskrig. Den hejste kommando 5. juni 1943 og gjorde indtil januar 1945 tjeneste i Nordnorge, hvor den blandt andet skulle passe på slagskibet ”Tirpitz”.

I januar 1945 blev den indsat i Østersøen, hvor den deltog i de afsluttende kampe og evakueringen af flygtning fra Østpreussen. I april eskorterede den flygtningeskibene ”Deutschland” og ”Pretoria” til København med 17.000 flygtninge. Umiddelbart efter blev den natten mellem den 15. og 16. april svært beskadiget af en russisk torpedo, hvorefter den gennemgik en hurtig nødreparation. Herefter fortsatte den evakueringen og ankom for sidste gang til København den 4. maj 1945 fuldt lastet med flygtninge.

 

JD-Contractors skib Vina har her først i april været i Blyth, England, for at hente en meget stor kabelplov til søkabler med tilbehør. Gert Normann tog med på turen for at få scannet nogle skibsvrag, som lå på ruten fra Thyborøn til Blyth.

Det lykkedes at finde og scanne flere interessante vrag, hvoraf vi bringer nogle af de mest relevante for museet, nemlig vrag af fartøjer som blev sænket under Første Verdenskrig.

Scroll ned for link til animation af skanningen!

Dampskibet N. J. Fjord fra rederiet Vesterhavet:

N.J. Fjord kom til at spille en vigtig rolle ved opstarten af Jyllandsslaget. Den danske damper blev standset af tyske krigsskibe med henblik på inspektion, og da damptrykket derefter steg, åbnede en sikkerhedsventil sig og lukkede en stor dampsky ud.

Den blev observeret af skibe fra den britiske flåde, som satte kurs mod det usædvanlige syn. Kort efter fik de øje på de tyske skibe og åbnede ild, og verdens største søslag begyndte.

N.J. Fjord skyndte sig væk med granaterne flyvende hen over skibet og slap uskadt bort.

Den blev senere, den 5. april 1917, sænket af en tysk ubåd nogle timers sejlads øst for Blyth, hvor den havde været inde for at hente en last kul og stykgods, der skulle til Odense.

Den blev stoppet med varselsskud af UC31, som beordrede besætningen i bådene, hvorefter skibet blev sænket med sprængladninger. Det gav de civile søfolk en fair chance, og desuden var det den billigste måde at sænke et skib på. En torpedo var meget kostbar.

Redningsbådene med den danske besætning blev efterfølgende fundet og optaget af en britisk trawler og en britisk patruljebåd, så alle blev reddet.

Se animation af skanningen HER

 

 

 

 

 

 

 

---

 

Sea War Museum Jutland fandt sidste år den kæmpemæssige tyske ubåd U 3523 på 123 meters vand nord for Skagen, og fundet bliver ved med at give dønninger. Ubåden blev sænket den 6. maj 1945, og alle 57 ombordværende omkom.

En af dem var Obermaat Karl Lippert, og hans niece, der hedder Birgit Lippert Farber, besøgte i dag besøgte Thyborøn for at overdrage museet nogle fotos og nye oplysninger om U 3523

---

 

 

J6 blev bygget på marineværftet i Devonport i 1915 og sat i drift i januar 1916.
Den var 84 m lang og 7,2 m bred og havde samme mål som den meget eftersøgte polske undervandsbåd Orzel fra 1940.

J6 patruljerede fortrinsvis i den vestlige Nordsø i jagten på tyske ubåde. Det lykkedes kun en gang at komme på skudhold af en tysk ubåd. Det var U61, men torpedoen forfejlede sit mål hvorefter den tyske ubåd forsvandt.
 

Den 15. oktober 1918 tog den britiske Q-skib Cymric fejl af den tyske U6 og J6 da observatører mente der stod U6 på siden af tårnet. Kaptajnen på Cymric hejste det britiske orlogsflag og åbnede ild. Undervandsbåden blev ramt af flere fuldtræffere og sank med 15 mand af besætningen. Først da man bjergede 17 overlevende, blev man klar over fejltagelsen.

En efterfølgende retssag afgjorde, at kaptajnen på Q-skibet ikke skulle drages til ansvar for hændelsen.

link til skannings animationen: HER

Flere billeder herunder!

Fund af tysk ubåd UC 30

Dødsens farlig ubåd fundet i stærkt trafikeret sejlrende - Positionen er foreløbig hemmelig!

Tysk ubåd med 18 intakte miner og 6 torpedoer er fundet i dansk farvand midt i en trafikeret sejlrute.

Ubåden blev fundet af dykkerfirmaet JD-Contractor A/S under eftersøgning og registrering af krigsvrag i danske farvande, som udføres for Sea War Museum Jutland i Thyborøn. 

DR3 var med ude til den endelige verificering af vraget. Det skete i forbindelse med research til en stor direkte tv begivenhed ”Live fra dybet” DR3, sammen med et tv-hold ledet af Lars Ostenfeld fra Danmarks Radio.

Vraget af den tyske ubåd er ikke tidligere fundet eller dykkerundersøgt.

Ubåden ligger på forholdsvist lavt vand, men der er sejldybde hen over vraget.

Ubåden forsvandt med hele besætningen under første verdenskrig, men man regnede med, at den var sunket et andet sted, hvorfor fundet kom som en stor overraskelse for både Sea War Museum og dykkerholdet fra JD-Contractor A/S

Fundet vil blive meldt til de danske myndigheder, hvorefter det er op til dem, hvad der skal ske med vraget.

Gert Normann fra Sea War Museum gætter på, at myndighederne i første omgang afmærker vraget og gør det til forbudsområde. Derefter kan de tage stilling til, om det skal bortsprænges, eller om miner og torpedoer eventuelt kan fjernes fra vraget, så det kan blive liggende på bunden af sejlruten som en krigsgrav.

Når myndighederne har taget stilling til hvad der skal ske med vraget, vil Sea War Museum i Thyborøn fortælle mere om dette usædvanlige fund, hvor man i eftertiden vil kunne opleve fortællingen om denne dramatiske historie.

DR3 var med da ubåden blev verificeret, så de vil bringe en udsendelse om dette usædvanlige fund og historien bag.

Se animation af vor multibeam scanning af vraget på: https://youtu.be/5RACnIpJr2o

Se vor videosekvens fra vraget på: https://youtu.be/lshYU6q3S0w

Direktør Gert Normann Andersen

Sea War Museum Jutland og

JD-Contractor A/S

Nybovej 9, 7500 Holstebro

Mail: gna@jdcon.dk

Mobil: 23254011

Web: www.jdcon.dk

Web: www.seawarmuseum.dk

Web: www.facebook.com/seawarmuseum.dk

---