Gaver til museet

Alice Schou Nørgaard har givet Sea War Museum en flot gave i form af sølvtøj fra vraget af RMS Medina, tilhørende Pensular and Oriental Steam Navigation Company, som blev sænket af en tysk ubåd UB 30 i den Engelske Kanal den 28. april 1917. Skibet var på vej hjem til England med store værdier fra Indien.

Alle passagerer blev reddet, men 6 fyrbødere omkom på grund af torpedoeksplosionen.

I 1987 bjergede et Konsortium, ledet af den danske reder H.H. Faddersbøl, store værdier op fra vraget, der lå på 75 m vand med offshore fartøjet ”Holger Dane”. Blandt andet bjergedes det på billedet victorianske Elkington sølv med rederiets bomærke.

Det er planen at sølvtøjet udstilles i den store sikkerhedsmontre på Sea War Museum.

Alice Schou Nørgaard fik sølvtøjet ved et sommerhus køb, hvorefter hun henvendte sig til Strandingsmuseet, om de var interesseret i genstandene.

I stedet for at modtage gaven og anbringe det på museets magasin, oplyste man fra Strandingsmuseet, at sølvtøjet og historien hørte til på Sea War Museum, hvorfor vi fik det overdraget.

Udvendig er genstandene meget forsigtigt restaureret af John Silver, hvorimod det indvendige er bevaret med alle belægninger efter mange år på havbunden.

Gert Normann

---

 

Til vort nye museumskompleks, det Maritimhistoriske Center i Thyborøn, får vi allerede nu gaver til de kommende udstillinger.

Et lille indblik i hvad museerne kommer til at indeholde:

Et forskningsbibliotek med konference og studiefaciliteter samt et cafeteria.

En meget flot søfarts-samling, herunder Benny Boysens ”Museum Sea Art”, galionsfigurer, modeller, malerier og mange andre genstande.

En udstilling om hvalfangst og fiskeri i den omvendte fiskekutter.

”Skildpaddespionens bunker” og mere om Anden Verdenskrig.

Vi får et stort ”eksplosionsmuseum” med søminer, landminer og alt, hvad der kan eksplodere og detonere, en studiesamling der ikke findes magen til.

Vi får også et ”forlismuseum” med skibskatastrofer, hvor der kommer udstillinger om Danmarks og verdens største katastrofer til søs.

Af danske katastrofer kan kort nævnes udvandrerskibene ”Norge”, ”Geiser” og ”Danmark”, skoleskibene ”København” og ”George Stage”, M/S ”Hans Hedtoft”, M/F ”Scandinavian Star”, M/S ”Gerda Toft” og flere.

Desuden vil vi lave udstillinger om de værste udenlandske skibskatastrofer: RMS ”Titanic” og RMS ”Lusitania” samt de store flygtningeskibe: ”Steuben”, ”Wilhelm Gustloff” og M/S ”Gøya” i Østersøen øst for Bornholm.

Skibe med Kz-fanger: ”Cap Arcona” og ”Thielbeck”. Man stuvede ca. 10.000 forpinte Kz-fanger sammen på skibene i Lübeck bugten. Den 3. maj 1945 blev skibene sænket ud for Neustadt under et britiske luftangreb. I alt blev 23 skibe sænket.

Troppetransportskibet M/S ”Pionier nordøst for Skagen, M/F ”Estonia”i Østersøen, den russiske ubåd ”Kursk” nord for Murmansk samt platformene ”Brent Spar” og ”Alexander L. Kielland” i Nordsøen.

Hertil kommer fortællinger om forlisene af de store krigsskibe ”Tirpitz”, ”Bismarck” og HMS ”Hood”.

Til det sidste har vi fået et stykke af den originale ankerkæde fra slagskibet ”Tirpitz”. Det er bjerget fra vraget, hvoraf rester stadig ligger på bunden af fjorden ved Tromsø, hvor skibet blev sænket.

”Tirpitz” var et søsterskib til ”Bismarck”. Under Anden Verdenskrig var de Tysklands største krigsskibe og de hidtil største skibe, som var bygget i Europa. Begge havde en længde af 251 m og var 26 m brede. ”Bismarck” var lidt tungere end ”Tirpitz” og havde derfor det største deplacement. De to skibe havde besætninger på henholdsvis 2.250 og 2.500 mand.

De største kanoner var kaliber 38 cm. hvoraf der var 8 stk.

”Tirpitz” blev søsat i 1939 og taget i brug 1941. Skibet opererede mest i det nordlige Atlanterhav og ishavet og lå som en konstant trussel i Nordnorge overfor britiske konvojer .

”Tirpitz” blev den 12. november 1944 sænket ved et britisk luftangreb ved Tromsø i Norge, hvorved ca. 1000 besætningsmedlemmer omkom.

Efter krigen solgte den norske stat vraget til Einar Høvding Skibsophugning AS for 120.000 kroner. ”Tirpitz” blev hugget op og solgt som skrot i første halvdel af 1950'erne , men en tredjedel af vraget ligger stadig tilbage på bunden. Den platform, som blev anvendt ved ophugningen, findes stadig et stykke fra stranden. Nogle store bombekratere er tilbage på land. I 1990erne blev der anbragt et monument på landjorden til minde om begivenheden.

Efterhånden som vore udstillingsplaner bliver kendt, tror og håber vi på, at der dukker andre interessante genstande op til vore udstillinger, enten som gaver eller som lån til museet.

Gert Normann Andersen

Direktør

---

 

Den første ubåd, der blev sænket under Første Verdenskrig, var den tyske ”U 15”!

Den blev sænket af HMS ”Birmingham”, den 9. august 1914 ved Fair Island i nærheden af Shetlands øerne.

”U 15” havde motorhavari og lå derfor stille på overfladen, da den blev observeret fra HMS ”Birmingham”. Kaptajnen besluttede at beskyde ubåden, hvilket fik ”U 15” til at dykke, hvorefter den straks blev vædret af ”Birmingham”. 23 ud af 29 besætningsmedlemmer på ubåden omkom.

Et fint billede, 48 x 30 cm. vandfarve på papir, mærket H.H.D. Simmonds, A Town Class Cruiser attacking a German U-boat, dat. 1914 var på Svendborg Auktioner her i efteråret, hvor Sea War Museum gav et bud og vandt.

Ved at finde oplysninger om de ubåde som blev sænket i 1914 og sammenligne billeder af Town-class light cruisers, kunne vi se, at der måtte være tale om HMS ”Birmingham”.

Det blev bekræftet, da billedet skulle tages ud af rammen og rengøres, hvor historien fra den gang stod skjult på billedets bagside.

Sådan bliver der ved med at dukke nye genstande og historier op til Sea War Museums udstillinger.

Gert Normann

---

 

En usædvanlig dykkerhjelm

Sea War Museum har fra fhv. dykker Knud Aage Pedersen modtaget en meget gammel dykkerhjelm uden navn eller nummer.

Dykkehistorisk selskab har undersøgt hjelmen for museet og kan med sikkerhed sige, at den ikke stammer fra nogen kendt hjelmproducent i hele verden.

Brystpladen stammer øjensynligt fra en tysk eller fransk hjelmproducent, mens selve hjelmen, som er meget lille, må være fremstillet af en kobbersmed. Frontvinduet er sidehængt, hvilket er kendetegnet for danske hjelme, og kan være et lille koøje fra et skib. Rammerne til sideruderne minder om de tidlige canadiske hjelme fra John Date, men er sikkert fremstillet specielt til denne hjelm. Det undrer, at glassene i vinduerne er påfaldende tynde.

Udluftningsventilen ligner en tidlig engelsk Siebe Gorman ventil, hvorimod indgangsventilen til luft er meget simpel uden indbygget kontraventil. Spitcocken under frontruden ligner en gammel toldhane til aftapning.

Dykkerhjelmen ser ud til at være brugt meget, idet der er tydelige brugsspor på den. Da der ikke er noget godkendelses nummer fra Statens Skibstilsyn stemplet i hjelmen, må den være fra før januar 1937, da loven om godkendelser af dykkermateriel trådte i kraft.

Dykkerhjelmen ser ud til være fremstillet af en dygtig kobbersmed her i Danmark og er helt unik af sin art.

I 1800-tallet blev der indkøbt og lavet dykkerudstyr, blandt andet til de dykkerselskaber, som skulle bjerge gods fra strandede vrag, som lå langs Jyllands Vestkyst. På den tid var der ingen dykkeruddannelse, så det var blot de søfolk, fiskere og arbejder som turde bruge udstyret, der udførte disse dykninger uden anden forudsætning end learning by doing. De strandede skibe lå ikke på så dybt vand, så de var ikke ligesom Svitzers bjergningsdykkere udsat for dykkersyge.

Denne hjelm er uden kontraventil, så derfor kan den selv på under 10 m vand være særdeles farlig og endda dødelig, hvis der går hul på luftslangen på overfladen. I så fald vil dykkeren blive mast op i hjelmen på grund af vandtrykket. Også det indikerer, at der er tale om en meget gammel hjelm.

---

 

Museet har fornyeligt modtaget endnu en fantastisk gave.

Museet har modtaget et billede af strandingen ’Igotz Mendi’ 1918, som er skænket af Bent Mikkelsen. Bent Mikkelsen kom forbi og spurgte, om det havde vores interesse – og det har det naturligvis. Tusind tak for billedet.

---

 

Museet har igen fået fine gaver til vores udstilling!

Fra undervandsfotograf René B Andersen, som har lavet museets bedste undervandsbilleder fra HMS ”Defence” og flere andre vrag fra Jyllandsslaget, har vi fået messingdelene til et vandkølet maskingevær og et låg til en granatbeholder fra Første Verdenskrig.

Begge dele er fisket op i Østersøen. Vi har flere af disse låg, som findes i alle tyske krigsfartøjer fra tiden, men ingen som denne, hvor zinkpladen er bevaret.

Genstandene er unikke og relevante for vores udstillinger, og de er nu er udstillet i en montre på museet.

Mange tak til René B Andersen

31.07.2020

Freddy Breitenstein fra Nykøbing Mors kom med en sjælden torpedopistol og en tysk militærkikkert. Begge dele er nu renoveret. Kikkerten, som er en tysk kikkert fra en ubåd, er lagt i udstillingen om U3523 og torpedopistolen, som blev brugt på torpedoer fra fly, ligger nu på museets magasin sammen vores øvrige torpedopistoler, klar til fremtidige udstillinger

Fra Drew Gee i Australien som er Sea War Museums torpedoekspert, har vi modtaget følgende om torpedopistolen:

It is a British 18" WW2 (November 1943) aircraft torpedo pistol - quite hard to find compared to their 21" submarine ones. The smaller 18" were only used for aircraft launched torpedoes.

I have attached photos of my 21" for your reference plus some data, which is also hard to find as British WW2 Torpedo pistols / depth charges /sea mines are still classified (not available to public!)

 

Sea War Museum Jutland har modtaget et par fantastiske gaver til vores udstilling og historier fra Christian Langer, Langertech på Flyvholmvej og hans to søskende, Torben og Ellen Langer.

De stammer fra deres fars ejendom, ”Rønlanger” strandfogedgård, som har været i familiens eje igennem syv generationer.

Gården blev sidst beboet af faderen Valdemar Langer og hans hustru. Blandt deres ejendele fandtes to små malerier, malet af A Melchiorsen 1918 (Anders Melchiorsen, Harboøre, 1869-1953).

Anders Melchiorsen var en dygtig selvlært kunstmaler, som malede flere historiske billeder fra Harboøre, blandt andre et maleri/illustration af de druknede fiskere på stranden efter den store fiskerulykke i 1893. Et af hans malerier findes i dag på fiskerimuseet i Esbjerg.

De to malerier fra Valdemar Langers hjem forestiller henholdsvis U 20´s stranding ved Vejlby, hvor man tydeligt ser ubådens tårn og foran dét, kanonen med det karakteristiske sænkbare fundament, der i dag står udstillet på Sea War Museum Jutland.

På maleriet ser man også den store sprængning af ubådens torpedoer, som besætningen udførte, da de forlod ubåden. Længere ude ses mindst fire torpedobåde, hvoraf nogle havde forsøgt at trække U20 fri af revlen.

Det andet maleri viser en stor hornmine, som ligger tæt ved en høfde på kysten af Harboøre. Oppe i luften et stykke ude ses en af de store krigszeppelinere.

Begge malerier er signeret A Melchiorsen 1918.

Langers Strandfoged gård ”Rønlanger” blev bygget i 1881 af Kristian Langer og har været i familiens eje siden da. I ejendommen findes der bygningshistorie og genstande fra de sidste 140 år. Før den tid lå en endnu ældre strandfogedgård, som også tilhørte familien Langer.

En del af træværket i huset kommer fra strandinger, således de store bærende stolper i ladebygningen. De er lavet store let krumme skibsspanter, hvori der ses regelmæssige naglehuller.

Det kunne være fra Briggen ”Fremad” af Drammen på 213 tons, ført af skipper Christensen, på rejse fra hjemstedet til Grangemouth med pitprops.

Det strandede i Chr. Langers strandlen den 13. december 1880. Besætningen på 8 mand blev reddet med raketapparat, men skibet blev vrag.

Den 21. december 1880 blev følgende solgt på strandingsauktion: Bjerget vrag og inventarium samt ladningen af tømmer. Der fremhæves 2 skibsankre, 2 ankerkjættinger, 12 div. sejl, stående og løbende tovværk, skjødekjættinger, rundholter, brækkede master, rundstager og vragstykker m.m. samt 800 stykker grubetømmer fra 6 til 20 fod lange og af en tykkelse på 4-5 tommer af fortrinlig kvalitet. Skibsvraget med metalforhudning på stedet.

Det bjergede ligger bekvemt for videre transport.

By og herredskontoret i Lemvig, den 21. december 1880, O. Smith.

På Sea War Museum Jutland er vi rigtig glade, når der dukker nye historier og genstande op, som passer lige ind i vores historier på museet, og som beriger vores formidling af søkrigen under første verdenskrig.

Gert Normann Andersen

---

 

Fra Ronnie Sørensen har museet fået overdraget 257 modelfly og 14 modelskibe.

De er lavet af hans far, som byggede mange af dem medens han sejlede som radiotelegrafist.

Ronnie skriver følgende:

Min fars navn var John Richard Sørensen.

Han er født den 26/11 1938 i Højbjerg/Skåde ved Århus som enebarn.

Han startede på maskinmesterskole men en trafikulykke kostede ham det ene ben, men sejle ville han. Så han tog en uddannelse som telegrafist fra skolen i Svendborg.

Han sejlede overalt på kloden, med forskellige rederier. Mange af modellerne er bygget på havet.

Jeg kender desværre kun et af skibene ved navn, MS Bellami, et norsk ejet skib. Det fortalte han ofte om.

Da han gik i land, var han nogle år ved Århus kommune, men måtte gå på invalidepension da han havde mange smerter i ben stumpen og var begyndt at mærke slid i det ene knæ, som jo måtte bære ham alene, samt i håndled og skuldrer.

Han var altid en ener og han havde aldrig lange forhold til kvinder, da han kun ville have tingene på sin egen måde. Min mor og ham gik fra hinanden da jeg var 6 og min søster 5.

Han levede i sit eget hus til sin død 15 august 2019 på Skejby Sygehus, grundet følgeskader efter en blodprop.

Han havde vel bygget ca. 500 modeller i sin tid.

Han studerede alt om krig hele livet. Det var en fascination, men ikke som noget glorificeret.

Han vidste udmærket prisen på krig.

Han sejlede nogle måneder for amerikanerne i Vietnam, og der så han folk blive såret tæt på og så effekten af napalm. Det gav ham mareridt resten af livet, men han ville ikke tale om det.

Han boede nogle år i Japan og var meget glad for landet. Min søster hedder Yuki til mellemnavn af samme årsag.

Personligt var de bedste stunder med min far når vi sad overfor hinanden og byggede og malede modeller. Han viste ikke sine børn de store følelser, men jeg kunne mærke han var stolt når sønnike kunne de fleste flys navne.

Ronnie

Vi har i forvejen 246 modelfly, så nu har museet i alt 503 modelfly på vores magasin, som kan bruges i kommende udstillinger og særudstillinger.

Her ses de to nye modeller i museets udstilling: König og Von der Tann til højre - til venstre Derfflinger.

Alle tre modeller er bygget af modelbygger Ralph Edler Flensborg.

Alle tre skibe deltog i Jyllandsslaget og er nu en del af museet udstilling om Jyllandsslaget

 

 

 

 

---

 

Jyllandsslaget gjorde Rebecca Brandon til enke, hvorefter hun i mange år bar et enkesjal, som nu kan ses på Sea War Museum Jutland

Af Knud Jakobsen

Det er nu over 100 år siden, at Jyllandsslaget fandt sted ud for den jyske vestkyst, men omkostningerne var så store, at slagskyggerne når helt frem til vores tid. Gert Normann Andersen fra Holstebro, som har skabt og selv leder Sea War Museum Jutland i Thyborøn, fik for nylig besøg af et engelsk ægtepar, som medbragte en trist og sørgmodig gave.

Ægteparret var Anne og Alan Thorpe fra Canvey Island ved Themsens munding, og deres gave var et enkesjal. Under Første Verdenskrig var det stadig almindeligt for britiske kvinder at bære sorg. Det var et levn fra Victoriatiden, og fattige kvinder måtte ofte bruge mange penge på dyre og i bund og grund unødvendige klædningsstykker. I løbet af krigen tog de fast form og udviklede sig til et sjal-lignende klædningsstykke af den type, som på fransk kaldes en pèlerine. Det har en høj krave, dækker skuldrene og bæres over andet tøj.

Anne Thorpe medbragte det enkesjal, som blev hendes mormors lod efter Jyllandsslaget, og hun kunne også fortælle om hendes hårde skæbne.

Mormoderen blev født den 17. januar 1888 i det fattige Sydlondon og blev i St. Saviours kirke i Southwark, døbt Rebecca Elizabeth Coleman. I 1910 mødte hun den 31-årige James Thomas Brandon og den 5. august året efter blev de gift i Holy Trinity Church i Southwark.

James var født i det centrale London og døbt i St. Martin in the Field, og som 19-årig havde han meldt sig til Royal Navy. Han havde tegnet en 12 årig kontrakt og havde netop afsluttet sin tjenestetid, da han mødte sin tilkommende.

 

 

 

James Brandon

De bosatte sig i Southwark, og livet tegnede lyst og lykkeligt. I 1912 fik de sønnen James, og året efter fulgte datteren Lily. Rebecca var gravid med deres tredje barn, da Første Verdenskrig brød ud, og nu begyndte de mørke skyer at trække op. Ved krigens udbrud blev James straks indkaldt, og Rebecca var alene, da hun i december 1914 fødte deres tredje barn, en datter, som blev døbt Irene.

I 1916 gjorde James Brandon tjeneste som overfyrbøder på den store destroyer ”HMS Tipperary”, som fik en hård medfart i Jyllandsslaget. Tilsyneladende mistede kaptajnen orienteringen under natkampen og sejlede hen til linjen af tyske slagskibe i den tro, at de var britiske. Det blev fatalt. Flere tyske slagskibe åbnede ild på en gang og overdængede ”Tipperary” med en haglstorm af granater. Skibet stod hurtigt i lys lue, og selvom nogle få overlevende blev reddet af tyske torpedobåde, omkom 185 af de 197 mand om bord.

 

 

 

       Den unge enke Rebecca Brandon med to af døtrene.

Modelbygger Ralph Edler fra Flensborg havde taget turen til Thyborøn for at forære Gert Normann en model af den tyske slagkrydser ”SMS Derfflinger” bygget i målestoksforhold 1:250.

Ralph Edler er medlem af en gruppe på cirka 30 modelbyggere i Slesvig-Holsten, som bygger modelskibe til Skibsfartsmuseet i Flensborg. Det helt specielle er, at modellerne bliver bygget i karton, hvilket stiller meget store krav til omhu, fingersnilde og tålmodighed. Til modellen af ”Derfflinger” har Ralph Edler brugt langt over 200 timer.

---