Kommende udstillinger
I det nye Maritime Museumscenter bliver der flere museer, som ikke findes andre steder.
Et af dem er et museum om hvalfangst, som danskere ellers skal til Norge eller udlandet for at se.
Hvalfangst er heldigvis forbudt i dag! Men vi må ikke glemme, at den er en stor del af vores historie. Det var hvalolie, som tændte lys i Europas lamper og smurte skibenes dampmaskiner. Det var hvalolie, som muliggjorde den tekniske revolution.
På flere af de frisiske øer, på Rømø, Færøerne, Island og i Norge var et af de vigtigste erhverv i en lang årrække hvalfangst.
Det er lykkedes os at finde og erhverve en række fine genstande, der skal fortælle denne historie i Thyborøn.
Vi har i forvejen en 90 mm Kongsberg M/25 hvalkanon fra hvalfangerskibet ”Southern Lotus”, og det er lykkedes at skaffe en CMV dræberharpun med forskellige granater.
Desuden er det lykkedes os at samle en hel række af spændende hvalharpuner - alt fra håndharpuner til store hvalkanoner med tilbehør.
Den sidste nyerhvervelse til museet er en sjælden 2 1/4 LH Hagen, Christiania hvalkanon fra anden halvdel af 1800-tallet, som vi fandt ved Maritime Antikviteter og Kunst i Brevik.
Det kommer alt til at indgå i vores nye udstillingen om hvalfangst, som åbner til sæsonen 2024.
Skal fremtidens marinarkæologiske museer være virtuelle museer uden originale genstande?
Nej, selvfølgelig ikke, men det er godt at kunne skabe museumsoplevelser ved at kombinere fortidens genstande med nutiden og fremtidens teknologi
Vi er nu i stand til at skanne og lave fotogrammetri så godt, at hele vrag og genstande kan genskabes fuldstændig nøjagtig ved hjælp af 3D-print.
Et godt eksempel er de 1700-tals vrag, vi fandt i Østersøen, og som Christian Lemée netop har holdt foredrag om i Thyborøn. Ved hjælp af fotogrammetri har vi fået fremstillet virtuelle modeller, som nu kan studeres fra alle ender og kanter.
Men man kan også printe kopier i et hvilket som helst størrelsesforhold, som kun begrænses af printerens kapacitet. Modellerne printes i et plastmateriale, og vi kan f. eks. printe rorhovederne eller andre genstande på vragene.
Alt sammen foregår, uden at vi rører ved eller på anden måde foretager indgreb i genstandene, for slet ikke at tale om at tage noget op. Tingene får lov at blive, hvor de, er uden nogen form for menneskelig påvirkning, og det har vi nu benyttet til at kopiere en første genstand fra Østersø-vragene.
På et af skibene, var agterkastellet faldet af, efter at nagler og søm var rustet bort, hvorefter man kunne se ind i skipperens kahyt. Flere genstand var faldet ud og lå på havbunden, herunder flere flasker. En af dem har vi nu kopieret ved hjælp af fotogrammetri og 3D-print i nøjagtig størrelse 1:1. Kopien er lavet i et plastmateriale, men giver alligevel et perfekt indtryk af den originale flaskes form og størrelse. Nu skal flasken males, så den kommer til at ligne en original flaske.
3D-print går hånd i hånd med virtuelle udstillinger. Begge dele laves på baggrund af fotogrammetri, og når vi får bygget tredje etape af det nye Maritim Historisk Museumscenter, forventer vi at kunne skabe et virtuelt museum, hvor de tre Østersø-vrag kommer i centrum. Her vil vi kunne give publikum en fornemmelse af at gå rundt om de tre vrag, og her vil vi kunne printe modeller og genstande til udstillingen.
Det er ny teknologi, der kun er brugt meget lidt inden for museumsverdenen. Undtagelse er Västervik Museum og firmaet Ocean Discovery, som har været os behjælpelig med denne teknologi. På Västervik Museum kan man se 3D-optagelser fra vraget af orlogsskibet ”Mars” og små 3D-modeller af skibets kanoner.
Det bliver meget spændende at se hvad fremtiden byder af nye teknologier. Kommer vi så langt, at vi vil kunne give publikum en fornemmelse af at gå rundt i de gamle vrag og måske endda se og mærke alle detaljer?
Gert Normann Andersen
Btx 1: På dette billede ses en flaske delvis dækket af vragdele.
Btx 2: Ud fra en skanning har vi genskabt flasken på havbunden i et plastmateriale i forholdet 1:1.
Btx 3: Gert Normann med to printede flasker, der endnu ikke er malet glasgrønne. Vi forventer også at printe rorhovederne fra vragene og udstille dem sammen med flaskerne i det nye MHC.
___________________________________________________________________________________________
Dampskibet ”Hermod”
Vi har til forlismuseets udstilling modtaget en ny flot skibsmodel af damperen ”Hermod” fra modelbygger Erik Rimmen i Aalborg.
Hermod forliste med mand og mus i oktober 1927 vest for Thyborøn.
I perioden 1980 til 1987 fik jeg fra myndighederne en professionel bjergeret til flere skibsvrag i Nordsøen, herunder det norske motorskib ”Glitne” som var lastet med chaussésten, samt dukkeskibet ”Lousiana” ved Fjaltring, som var lastet med dukker, legetøj, glas, blybarrer og meget andet.
Derudover fik jeg bjergeret til den norske damper ”Drafn”, som var lastet med råjernsbarrer samt damperen ”Hermod”, som var lastet med jernerts briketter.
Fra disse vrag bjergede vi mange tons værdifulde sten, metaller og genstande, som vi solgte med god fortjeneste. Jernstøberiet Birn analyserede en af ertsbriketterne fra Hermod, som desværre viste, at de ikke havde den store værdi, hvorfor de stadig ligger nede i vraget.
Den store tunge skibsklokke fra ”Hermod” med skibets navn bjergede jeg op. Den forærede jeg til Fiskeskipper P.C. Mikkelsen i Thorsminde, som altid var parat til at sejle ud på Nordsøen med os, når vi skulle finde nye skibsvrag. Han har senere deponeret klokken ved Strandingsmuseet i Thorsminde, hvor den kan ses i dag.
TV-Midt Vest, Bent Anthonisen og undertegnede lavede i 1992 en 40 minutter lang film, som hed ”Hermods sidste minutter”. Den vil vi ved lejlighed vise på museet.
Hele historien om Hermod er beskrevet i bogen ”Skibsvragenes Kyst” og kan også ses via dette link: klik her
Skib til det nye maritimcenter i Thyborøn
Aggersundskibet/Imme Struer
Efter en velvillig aftale med Struer Museum, får Forlismuseet i Thyborøn overdraget kopien af middelalderskibet ”Imme Struer.
I det nye Forlismuseum på Maritimhistorisk Museumscenter i Thyborøn bliver en af nøgleudstillingerne om ”Aggersundskibet”, som vi fandt og senere undersøgte sammen med Nationalmuseet i 1997.
Efter undersøgelsen blev det helt usædvanlige skibsvrag tildækket med sand og sten for at beskytte det.
”Aggersundskibet” er bygget som et vikingeskib, og er dateret til meget tidlig middelalder. Det er næsten samme størrelse og alder som ”Ellingåskibet” der er bjerget og udstillet ved Kystmuseet i Frederikshavn.
Spejderne i Århus byggede en fuld kopi af ”Ellingåskibet” som blev navngivet ”Imme Aros” og som efter at have heddet ”Imme Gram” nu hedder ”Imme Struer”.
Skibet kommer ikke ud at sejle igen, da det er medtaget af alder, vind og vejr.
Forlismuseet er meget interesseret i at overtage dette fartøj som det er, som en illustration af ”Aggersundskibet”, da der er mange lighedspunkter.
”Imme Struer” ligner et vrag, og skal ikke restaureres, men stabiliseres så det kan stå intakt i en tilbygning med glasvæg ved siden af ”Forlismuseet”, så den kan ses udefra. Fra tilbygningen bliver der en direkte adgang ind til udstillingen om ”Aggersundskibet”.
Det vil blive en unik udstilling, der fortæller historien om et tidlig handelsfartøj, nemlig en Knar fra Middelalderen, bygget på samme måde som ”Aggersundskibet” – ”Ellingåskibet”, nemlig kopien ”Imme Struer”.
Alle andre skibe fra den tid, der er udgravet og bjerget, herunder vikingeskibene i Roskilde, er det kun de nederste dele der er bevaret. Alle andre er udtjente skibe som er sunket på ret køl, hvorfor det øverste og det opstående er eroderet helt væk.
”Aggersundskibet” er helt anderledes bevaret! Det er et forlis, hvor vraget ligger med kølen opad. Der mangler kun tre bord-planker på den ene side af kølen. De blev taget af strømmen lige før vi fandt skibet, som lige var frilagt af sand på grund af strømerosion.
Da vi meldte om vraget til Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser, bevilgede Kulturstyrelsen straks et beløb til undersøgelse og sikring af vraget.
Vraget blev under en prøveudgravning frilagt ned til lønningen i begge sider, så vi blev klar over, at skibet var næsten komplet bevaret.
Stævnene måtte ikke frilægges, da der her dukkede tovværk op, hvorfor man fra Vikingeskibsmuseets side var bange for at ødelægge noget ved en yderligere frilægning.
Et meget flot stykke af det nederste stævntræ med udskæringer til klinkbygning blev bjerget og konserveret og er i dag formentligt opbevaret ved Limfjordsmuseet. Dette originale vragstykke håber vi på, at Forlismuseet må låne og udstille i en sikker montre i udstillingen. I udstillingen vil der ud over tegninger, fotos og film fra vraget også være modeller af skibet og kopier af tidstypiske genstande fra tiden bestående af tønder. proviant krukker, blokke og tovværk m.m.
Endelig vil der være en udstilling om forholdene ved vraget i dag, der viser, at vraget stadig ligger udsat for nedbrydning og ødelæggelse.
.jpg)
