Udstillingen på Havets Hemmeligheder
Udstillingen tager form
Her kan du følge arbejdet med udstillingen før åbning af det nye museum Havets Hemmeligheder.
scroll ned for flere historier.
Tre vigtige skibsmodeller til det nye Forlismuseum
Den tyske modelbygger Klaus Kanarski har bygget tre vigtige skibsmodeller til det nye Forlismuseum, som skal illustrere verdens største skibskatastrofe.
Det er de store passagerskibe ”Cap Arcona” og ”Deutschland” samt fragtskibet ”Tielbek”, som alle blev brugt til opbevaring af Kz-fanger fra koncentrationslejren Neuengamme syd for Hamborg
Skibene lå ud for Lübeck havn i april og maj måned 1945, da de blev angrebet af britiske fly.
Ombord på ”Cap Arcona” var der omkring 7000 Kz-fanger samt nogle tyske vagter, da skibet blev angrebet. Det var kun to dage for krigen sluttede i Danmark, Holland og Nordtyskland.
Da fangerne så de britiske fly, troede de, at de blev befriet, så de vinkede til flyene for at gøre opmærksom på sig selv.
Det blev ikke opfanget af flyenes besætninger, som bombede skibene, hvorved over 7000 mennesker omkom.
Fanger, som sprang overbord, blev beskudt i vandet med maskingeværer fra flyene.
Kun en fange lykkedes at komme ind til land, hvorved han reddede livet.
Om bord på ”Cap Arcona” lykkedes det ham at hive sig op ved et gelænder, så kan kom op i en højde over de andre fanger, som stod helt tæt på dækket. Han løb tværs over skibet på hovederne af de andre fanger. Ude ved skibssiden sprang han i havet, hvor det lykkedes ham på trods af beskydning at komme ind til land, hvor han gemte sig.
Men de fleste fanger blev dræbt i angrebet.
Vores museers motto er: Alt krig er tragedie og skal ikke forherliges, men historierne skal fortælles, og det gør vi!
Gert Normann
Læs artiklen af Mikael Witte Link: Tryk her og Læs
Museumshåndværker, modelbygger og kunstner Olav Martinsen fra Velling har bygget en model i fuld størrelse af et V1-missil fra 2. Verdenskrig til Eksplosionsmuseet.
Museumshåndværker, modelbygger og kunstner Olav Martinsen fra Velling har bygget en model i fuld størrelse af et V1-missil fra 2. Verdenskrig til Eksplosionsmuseet.
Den er så vellignende, at gæster som ser den, spørger, om det er en original, der er desarmeret.
Her kommer en række billeder, som viser tilblivelsen på Olavs værft i Velling.
Modellen vil blive en af hovedattraktionerne på museet og vil være noget af de første gæsterne ser oppe under loftet i atriet, når de kommer ind i museet.
I udstillingen ses også et par runde originale brændstoftanke til disse missiler, som er drevet ind på Vestkysten, efter at de er faldet i havet under prøveafskydninger ud for Jyllands vestkyst.
I slutningen af krigen foretog tyskerne prøveafskydninger med disse missiler fra en skov tæt ved Cuxhaven op langs med Jyllands vestkyst, og efter kapitulationen blev de gentaget af de allierede. Langs den jyske vestkyst kunne man følge missilernes baner med de store radarstationer, som tyskerne havde opført i klitterne.
V1 bomben havde en avanceret autopilot med et elektrisk koblet magnetkompas og havde desuden en gyroskopisk stabilisator, der gav en meget stabil flugt.
Gert Normann
Læs mere om V1 raket her:
https://krigsvidenskab.dk/.../v-1-og-v-2-hitlers...
https://da.wikipedia.org/wiki/V1-missil
Btx 1: John Silver Andersen og Olav Martinsen er i atriet til museet.
Btx 2: Hans Peter Hansen, Jens Bak, Claus Engholm Nielsen, Gert Normann og Olav Martinsen. Olav Martinsen har haft god hjælp af de frivillige hjælpere Hans, Jens og Claus.
Btx 3: Raketten er læsset og flyver gennem landskabet på ladet af en lastbil.
Btx 4: Hans Peter Hansen hjælper med at styre raketten gennem udstillingen.
Btx 5: John Silver Andersen fører missilet ind gennem museets sidedør.
Btx 6: V1-raketten i Olav Martinsens indkørsel.
Btx 7: Missilet under konstruktion.
Stor flyttedag ved Museumscenter Havets Hemmeligheder!
Stor flyttedag ved Museumscenter Havets Hemmeligheder!
Tirsdag den 17. december havde vi planlagt en spændende opgave som en af de sidste inden juleferien: Flytningen af de tre kanoner bag Sea War Museum. Det viste sig dog at være lidt af en udfordring, da kanonerne er tunge og kræver en stor kran. Vores tungeste kanon vejer hele 19 tons, og kranen måtte desværre give op. Derfor står der stadig én kanon tilbage bag museet.
De to andre kanoner blev heldigvis løftet på plads og står nu langs vejen, hvor de pynter og gør det nye Havets Hemmeligheder mere synligt for fremtidige gæster.
I forbindelse med flytningen blev også 'Knarren' Imme Struer flyttet en smule. Vi skal nemlig bygge en overbygning til skibet, så det kan bevares ved siden af museet og blive en del af udstillingen om skibsvraget Aggersundskibet.
Olav Martinsen og Hans Peter stod for flytningen af kanonerne og skibet, og Olav tog nogle flotte billeder af dagen. Jeg havde selv juleferie, men kunne ikke dy mig for at tage forbi museet og følge med i den spændende flytning.
Vi glæder os til at vise endnu mere frem i det nye år og til at byde jer alle velkommen indenfor!
Husk også, at Sea War Museum holder åbent fra 26. december til 30. december, kl. 10-16, så kig forbi i juleferien!
God jul og godt nytår til alle!
Christian Toftgaard
Forberedelser til stor flytning ved Museumscenter Havets Hemmeligheder
Forberedelser til stor flytning ved Museumscenter Havets Hemmeligheder
Vi er i fuld gang med forberedelserne til en spændende flytning. Udenfor det nye Museumscenter Havets Hemmeligheder vil vi placere tre historiske kanoner, som i dag står bag Sea War Museum. Fremover vil de blive synlige helt ude fra vejen og dermed være med til at gøre opmærksom på de fascinerende fortællinger, som vores udstillinger rummer.
Indenfor har Museumscenter Havets Hemmeligheder gennemgået omfattende forandringer. Vi glæder os utroligt meget til, at I som gæster kan komme og opleve det hele. Nogle af jer har måske allerede fået et smugkig under vores små forpremierer.
På billederne nedenfor kan I se Lemvig Beton A/S i fuld gang med at støbe betonfundamenterne, som skal bære de tonstunge kanoner. Fundamenterne skal først hærde, før de kan holde til vægten og sikre, at kanonerne står stabilt i mange år fremover.
De tre kanoner:
Kanon fra Krigsskibet Peder Skram
En af kanonerne er fra det danske krigsskib Peder Skram, der den 29. august 1943 blev sænket ved Holmen i København. Kanonen har en kaliber på 15 cm og blev produceret i 1908.
Tysk skibskanon
Den anden kanon er en 12,7 cm SK C/34-kanon, fremstillet af Rheinmetall under Anden Verdenskrig. Denne kanon blev brugt både på tyske destroyere og i kystbatterier, blandt andet ved Agger.
Kanon fra Langelandsfortet
Den tredje kanon stammer fra perioden 1944-45, med et løb på 15 cm. Den blev oprindeligt bygget til tysk kystbefæstning i Danmark. I 1953 blev den flyttet til Langelandsfortet, hvor den stod frem til fortets nedlæggelse i 1993.
Skitserne er lavet af Olav Martinsen, der med til at opbygge vores nye udstillinger på Havets Hemmeligheder.
Alle kanoner er restaureret af vores konservator John Silver Andersen
Christian Toftgaard, Sea War Museum og Havets Hemmeligheder
Skib til det nye maritimcenter i Thyborøn
Aggersundskibet/Imme Struer
Efter en velvillig aftale med Struer Museum, får Forlismuseet i Thyborøn overdraget kopien af middelalderskibet ”Imme Struer.
I det nye Forlismuseum på Maritimhistorisk Museumscenter i Thyborøn bliver en af nøgleudstillingerne om ”Aggersundskibet”, som vi fandt og senere undersøgte sammen med Nationalmuseet i 1997.
Efter undersøgelsen blev det helt usædvanlige skibsvrag tildækket med sand og sten for at beskytte det.
”Aggersundskibet” er bygget som et vikingeskib, og er dateret til meget tidlig middelalder. Det er næsten samme størrelse og alder som ”Ellingåskibet” der er bjerget og udstillet ved Kystmuseet i Frederikshavn.
Spejderne i Århus byggede en fuld kopi af ”Ellingåskibet” som blev navngivet ”Imme Aros” og som efter at have heddet ”Imme Gram” nu hedder ”Imme Struer”.
Skibet kommer ikke ud at sejle igen, da det er medtaget af alder, vind og vejr.
Forlismuseet er meget interesseret i at overtage dette fartøj som det er, som en illustration af ”Aggersundskibet”, da der er mange lighedspunkter.
”Imme Struer” ligner et vrag, og skal ikke restaureres, men stabiliseres så det kan stå intakt i en tilbygning med glasvæg ved siden af ”Forlismuseet”, så den kan ses udefra. Fra tilbygningen bliver der en direkte adgang ind til udstillingen om ”Aggersundskibet”.
Det vil blive en unik udstilling, der fortæller historien om et tidlig handelsfartøj, nemlig en Knar fra Middelalderen, bygget på samme måde som ”Aggersundskibet” – ”Ellingåskibet”, nemlig kopien ”Imme Struer”.
Alle andre skibe fra den tid, der er udgravet og bjerget, herunder vikingeskibene i Roskilde, er det kun de nederste dele der er bevaret. Alle andre er udtjente skibe som er sunket på ret køl, hvorfor det øverste og det opstående er eroderet helt væk.
”Aggersundskibet” er helt anderledes bevaret! Det er et forlis, hvor vraget ligger med kølen opad. Der mangler kun tre bord-planker på den ene side af kølen. De blev taget af strømmen lige før vi fandt skibet, som lige var frilagt af sand på grund af strømerosion.
Da vi meldte om vraget til Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser, bevilgede Kulturstyrelsen straks et beløb til undersøgelse og sikring af vraget.
Vraget blev under en prøveudgravning frilagt ned til lønningen i begge sider, så vi blev klar over, at skibet var næsten komplet bevaret.
Stævnene måtte ikke frilægges, da der her dukkede tovværk op, hvorfor man fra Vikingeskibsmuseets side var bange for at ødelægge noget ved en yderligere frilægning.
Et meget flot stykke af det nederste stævntræ med udskæringer til klinkbygning blev bjerget og konserveret og er i dag formentligt opbevaret ved Limfjordsmuseet. Dette originale vragstykke håber vi på, at Forlismuseet må låne og udstille i en sikker montre i udstillingen. I udstillingen vil der ud over tegninger, fotos og film fra vraget også være modeller af skibet og kopier af tidstypiske genstande fra tiden bestående af tønder. proviant krukker, blokke og tovværk m.m.
Endelig vil der være en udstilling om forholdene ved vraget i dag, der viser, at vraget stadig ligger udsat for nedbrydning og ødelæggelse.
.jpg)
Dampskibet ”Hermod”
Vi har til forlismuseets udstilling modtaget en ny flot skibsmodel af damperen ”Hermod” fra modelbygger Erik Rimmen i Aalborg.
Hermod forliste med mand og mus i oktober 1927 vest for Thyborøn.
I perioden 1980 til 1987 fik jeg fra myndighederne en professionel bjergeret til flere skibsvrag i Nordsøen, herunder det norske motorskib ”Glitne” som var lastet med chaussésten, samt dukkeskibet ”Lousiana” ved Fjaltring, som var lastet med dukker, legetøj, glas, blybarrer og meget andet.
Derudover fik jeg bjergeret til den norske damper ”Drafn”, som var lastet med råjernsbarrer samt damperen ”Hermod”, som var lastet med jernerts briketter.
Fra disse vrag bjergede vi mange tons værdifulde sten, metaller og genstande, som vi solgte med god fortjeneste. Jernstøberiet Birn analyserede en af ertsbriketterne fra Hermod, som desværre viste, at de ikke havde den store værdi, hvorfor de stadig ligger nede i vraget.
Den store tunge skibsklokke fra ”Hermod” med skibets navn bjergede jeg op. Den forærede jeg til Fiskeskipper P.C. Mikkelsen i Thorsminde, som altid var parat til at sejle ud på Nordsøen med os, når vi skulle finde nye skibsvrag. Han har senere deponeret klokken ved Strandingsmuseet i Thorsminde, hvor den kan ses i dag.
TV-Midt Vest, Bent Anthonisen og undertegnede lavede i 1992 en 40 minutter lang film, som hed ”Hermods sidste minutter”. Den vil vi ved lejlighed vise på museet.
Hele historien om Hermod er beskrevet i bogen ”Skibsvragenes Kyst” og kan også ses via dette link: klik her
M/S Hans Hedtoft
M/S Hans Hedtoft
Vores nye forlismuseum fik besøg af Per Kunuk Lyberth-Lynge, barnebarn af det grønlandske folketingsmedlem Augo Lynge, som omkom ved forliset af ”Hans Hedtoft” en vinternat i 1959 sammen md 94 andre passagerer og besætningsmedlemmer.
Per har skrevet en bog: ”Sidste afgang - Myter og sandheder om M/S Hans Hedtofts forlis”. Han har for nylig fundet flere nye indicier på, at skibet forliste meget tættere på Kap Farvel end tidligere antaget.
Vraget skal derfor ikke ligge på dybere vand, end det kan findes og dokumenteres med udstyret fra JD-Contractor A/S. Det er det udstyr, som Sea War Museum har brugt til at kortlægge og dokumentere alle 25 krigsskibsvrag fra ”Jyllandsslaget”.
Grønlandske fiskere har fundet et vrag på ca. 170 m vand sydøst for Kap Farvel, som kan være Hans Hedtoft.
Problemer er, at det er meget dyrt at sejle fra Danmark til Grønland med et af de skibe, som er godkendt til sejlads i arktiske farvande og som har udstyr til opgaven.
Vi holder derfor sagen åben over for sponsorer. eller hvis et af firmaets skibe får en opgave ved Grønland. Så er der måske mulighed for, at JD-Contractor vil udføre undersøgelsen som et sponsorat.
Vrag i arktiske farvande og på dybt vand holder sig forholdsvis godt, så der er mulighed for at få nogle fantastiske billeder og resultater ud af undersøgelsen.
Opgaven skal udføres fra et skib, som er godkendt til sejlads i arktiske farvande og med specialudstyr i form af undervandsrobotter og personale som er uddannet i samme.
Vi håber, det på et tidspunkt vil lykkes, så vi får opklaret et af Danmark store mysterier!
Gert Normann Andersen
Btx. 1: Gert Normann, Grethe og Per Kunuk Lyberth-Lynge på Forlismuset, stående ud for kopien af radiolokalet på Hans Hedtoft. Figuren som sidder i stolen er en mannequin dukke, som forestiller telegrafist Carl Dejligbjerg, som blev på sin post og roligt telegraferede til det sidste!
Btx. 2: Grethe Lyberth-Lynge i kronprinsens dykkerstol i dykkermuseet.
Btx .3: Per Kunuk Lyberth-Lynge i kronprinsens dykkerstol i dykkermuseet.
Btx. 4: Kan købes i museumsbutikken til 189 kr. Kan også sendes med posten.
Replica Little Boy
Tanker ved aflevering af replica atombombe Little Boy
# den ligner jo bare en forvokset flybombe....
# men er dog noget helt særligt....
# den er ikonisk...
# den indskriver sig i historien som et vendepunkt....
# der er en tid før – og en tid efter atombomben...
# at stå ved denne føles, på en og samme tid, imponerende og ufatteligt...
# hvordan kunne et monstrum som denne, skabe SÅ stor menneskelig lidelse og tragedie....
Olav
Læs mere om atombomben på https://da.wikipedia.org/wiki/Little_Boy
I det nye Maritime Museumscenter bliver der flere museer, som ikke findes andre steder.
Et af dem er et museum om hvalfangst, som danskere ellers skal til Norge eller udlandet for at se.
Hvalfangst er heldigvis forbudt i dag! Men vi må ikke glemme, at den er en stor del af vores historie. Det var hvalolie, som tændte lys i Europas lamper og smurte skibenes dampmaskiner. Det var hvalolie, som muliggjorde den tekniske revolution.
På flere af de frisiske øer, på Rømø, Færøerne, Island og i Norge var et af de vigtigste erhverv i en lang årrække hvalfangst.
Det er lykkedes os at finde og erhverve en række fine genstande, der skal fortælle denne historie i Thyborøn.
Vi har i forvejen en 90 mm Kongsberg M/25 hvalkanon fra hvalfangerskibet ”Southern Lotus”, og det er lykkedes at skaffe en CMV dræberharpun med forskellige granater.
Desuden er det lykkedes os at samle en hel række af spændende hvalharpuner - alt fra håndharpuner til store hvalkanoner med tilbehør.
Den sidste nyerhvervelse til museet er en sjælden 2 1/4 LH Hagen, Christiania hvalkanon fra anden halvdel af 1800-tallet, som vi fandt ved Maritime Antikviteter og Kunst i Brevik.
Det kommer alt til at indgå i vores nye udstillingen om hvalfangst, som åbner til sæsonen 2024.
Skal fremtidens marinarkæologiske museer være virtuelle museer uden originale genstande?
Nej, selvfølgelig ikke, men det er godt at kunne skabe museumsoplevelser ved at kombinere fortidens genstande med nutiden og fremtidens teknologi
Vi er nu i stand til at skanne og lave fotogrammetri så godt, at hele vrag og genstande kan genskabes fuldstændig nøjagtig ved hjælp af 3D-print.
Et godt eksempel er de 1700-tals vrag, vi fandt i Østersøen, og som Christian Lemée netop har holdt foredrag om i Thyborøn. Ved hjælp af fotogrammetri har vi fået fremstillet virtuelle modeller, som nu kan studeres fra alle ender og kanter.
Men man kan også printe kopier i et hvilket som helst størrelsesforhold, som kun begrænses af printerens kapacitet. Modellerne printes i et plastmateriale, og vi kan f. eks. printe rorhovederne eller andre genstande på vragene.
Alt sammen foregår, uden at vi rører ved eller på anden måde foretager indgreb i genstandene, for slet ikke at tale om at tage noget op. Tingene får lov at blive, hvor de, er uden nogen form for menneskelig påvirkning, og det har vi nu benyttet til at kopiere en første genstand fra Østersø-vragene.
På et af skibene, var agterkastellet faldet af, efter at nagler og søm var rustet bort, hvorefter man kunne se ind i skipperens kahyt. Flere genstand var faldet ud og lå på havbunden, herunder flere flasker. En af dem har vi nu kopieret ved hjælp af fotogrammetri og 3D-print i nøjagtig størrelse 1:1. Kopien er lavet i et plastmateriale, men giver alligevel et perfekt indtryk af den originale flaskes form og størrelse. Nu skal flasken males, så den kommer til at ligne en original flaske.
3D-print går hånd i hånd med virtuelle udstillinger. Begge dele laves på baggrund af fotogrammetri, og når vi får bygget tredje etape af det nye Maritim Historisk Museumscenter, forventer vi at kunne skabe et virtuelt museum, hvor de tre Østersø-vrag kommer i centrum. Her vil vi kunne give publikum en fornemmelse af at gå rundt om de tre vrag, og her vil vi kunne printe modeller og genstande til udstillingen.
Det er ny teknologi, der kun er brugt meget lidt inden for museumsverdenen. Undtagelse er Västervik Museum og firmaet Ocean Discovery, som har været os behjælpelig med denne teknologi. På Västervik Museum kan man se 3D-optagelser fra vraget af orlogsskibet ”Mars” og små 3D-modeller af skibets kanoner.
Det bliver meget spændende at se hvad fremtiden byder af nye teknologier. Kommer vi så langt, at vi vil kunne give publikum en fornemmelse af at gå rundt i de gamle vrag og måske endda se og mærke alle detaljer?
Gert Normann Andersen
Btx 1: På dette billede ses en flaske delvis dækket af vragdele.
Btx 2: Ud fra en skanning har vi genskabt flasken på havbunden i et plastmateriale i forholdet 1:1.
Btx 3: Gert Normann med to printede flasker, der endnu ikke er malet glasgrønne. Vi forventer også at printe rorhovederne fra vragene og udstille dem sammen med flaskerne i det nye MHC.
___________________________________________________________________________________________
Museets sære Kuriositeter
Her er der lidt om museets sære kuriositeter, som ikke har så meget med det maritime at gøre, men som alligevel udstilles i vitrineskabe i atriet. De kan ses i det nye museumscenter, når det åbner.
1. En bemærkelsesværdig kemi-samling fra en apoteker, herunder emballage til giftene stryknin og arsenik, som Agatha Christie brugte til giftmord i sine kriminalromaner. Stryknin er et basisk giftstof, der udvindes af bræknødder (frø af træet Strychnos nux-vomica) og bl.a. anvendes inden for medicinalindustrien. Større doser giver stærke kramper, hæmmer vejrtrækningen og kan være dødelige for mennesker.
Arsenik var »giftenes konge og kongernes gift«. Indtil retsmedicinen blev avanceret nok til at spore den, var den giftmordernes foretrukne middel.
2. En stor samling med gynækologiskes instrumenter. Man har ikke altid været rare over for piger, der blev gravide.
3. Sidst er der en del tandlægeværktøj, herunder en udtrækker-tang til enhver tand. Alle er forskellige.
Det er kun et lille udpluk af, hvad vi har på museets magasin. Indenfor de nævnte emner findes der også mange større genstande, som ikke kan være i vitrineskabene.
Gert Normann
