Historisk Maritimt Center
Nyheder om Maritimt Historisk Center
Her kan du følge arbejdet henimod åbning af det nye Martime historiske Center. Her kan du finde et samlet katelog over alle nyheder omkring det nye museum - scroll ned for flere historier.
Tre vigtige skibsmodeller til det nye Forlismuseum
Den tyske modelbygger Klaus Kanarski har bygget tre vigtige skibsmodeller til det nye Forlismuseum, som skal illustrere verdens største skibskatastrofe.
Det er de store passagerskibe ”Cap Arcona” og ”Deutschland” samt fragtskibet ”Tielbek”, som alle blev brugt til opbevaring af Kz-fanger fra koncentrationslejren Neuengamme syd for Hamborg
Skibene lå ud for Lübeck havn i april og maj måned 1945, da de blev angrebet af britiske fly.
Ombord på ”Cap Arcona” var der omkring 7000 Kz-fanger samt nogle tyske vagter, da skibet blev angrebet. Det var kun to dage for krigen sluttede i Danmark, Holland og Nordtyskland.
Da fangerne så de britiske fly, troede de, at de blev befriet, så de vinkede til flyene for at gøre opmærksom på sig selv.
Det blev ikke opfanget af flyenes besætninger, som bombede skibene, hvorved over 7000 mennesker omkom.
Fanger, som sprang overbord, blev beskudt i vandet med maskingeværer fra flyene.
Kun en fange lykkedes at komme ind til land, hvorved han reddede livet.
Om bord på ”Cap Arcona” lykkedes det ham at hive sig op ved et gelænder, så kan kom op i en højde over de andre fanger, som stod helt tæt på dækket. Han løb tværs over skibet på hovederne af de andre fanger. Ude ved skibssiden sprang han i havet, hvor det lykkedes ham på trods af beskydning at komme ind til land, hvor han gemte sig.
Men de fleste fanger blev dræbt i angrebet.
Vores museers motto er: Alt krig er tragedie og skal ikke forherliges, men historierne skal fortælles, og det gør vi!
Gert Normann
Læs artiklen af Mikael Witte Link: Tryk her og Læs
Nyt Historisk Maritim Center
Nyt Historisk Maritim Center bliver et enestående museumskompleks, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Samlet under et tag bliver der butik, café og flere museer, herunder Forlismuseum, Eksplosionsmuseum, Dykkermuseum, Fiskeri- og Hvalfangstmuseum, Redningsmuseum og Museum for Sea Art.
Museumscentret oprettes og drives som en selvejende institution uden tilskud fra staten og dermed fri for statslig kontrol. Hovedsponsorer og stifter er JD-Contractor / Gert Normann Andersen, der også står bag Sea War Museum Jutland og Mindeparken for Jyllandsslaget i Thyborøn.
Nyt Historisk Maritim center og udsigtstårn i Thyborøn
Vi glæder os meget til at det nye museumscenter og udsigtstårn står færdigt.
Læs denne flotte artikel fra Lemvig Folkeblad om planerne for det Maritime Museumscenter og det nye udsigtstårn, som kommer til at ligge i Thyborøn.
Link her på artiklen – Artiklen er åben for alle.
Boghandler Henning Clausen Fond støtter Maritim Historiske Center
Sea War Museum og Historisk Maritim Center har fået en stor donation af Boghandler Henning Clausens Fond.
Det glæder direktør Gert Normann Andersen, formand Willy Thomsen og bestyrelsen rigtig meget!
Donationen muliggør, at vi i det nye Center kan indrette et forskningsbibliotek allerede ved centrets åbning i 2024.
De fysiske bøger og søkort i biblioteket, hvoraf mange er meget sjældne, fylder omkring 2000 hyldemeter. Hertil kommer mange digitaliserede bøger, som kan læses på biblioteket, og digitaliserede fund og undersøgelser af skibsvrag, som også kan studeres på biblioteket.
Ikke alt er digitaliseret endnu, men vi er i fuld gang til glæde for mange danske og udenlandske forskere og særlig interesserede, som besøger vores museer og søger oplysninger inden for vores områder.
Når Historisk Maritim Center åbner, bliver der adgang til biblioteket efter aftale. Der bliver ingen udlån, men mulighed for at skanne eller fotografere de aktuelle sider i bøgerne.