En spøgelses ROV og andre spøgelseshistorier

En forholdsvis stor ROV (fjernbetjent undervandsfartøj) blev fundet i Sallingsund af fiskerfartøjet L900 ”Lenette” sidst i oktober 2010. Fundet blev gjort mellem Sillerslev Havn og Sallingsundbroen af fiskeskipper Jan Nielsen.

Jan Nielsen ringede til undertegnede fredag den 29/10 2010 om ROVen, for at bede mig om at undersøge, hvem der var ejeren, og om dele af robotten endnu kunne være noget værd.

Fundet i Limfjorden var så usædvanligt, at jeg godt ville bruge lidt tid på at finde ud af det. Jeg aftalte derfor med Jan Nielsen, at jeg ville prøve at finde ejeren til ROV-en, og høre om han ville have den tilbage mod betaling/ findeløn. Hvis det ikke havde ejerens interesse, og ROVén i øvrigt ikke havde nogen særlig værdi, kunne jeg forære den til et museum.

ROVen var stærkt overgroet da den blev fundet. For at identificere den nærmere var det nødvendigt at afrense den for muslinger m.v. med højtryksspuler. Nypris 3-4 mio. kr.

ROVen var stærk overgroet og meget defekt. Det så ud som om ROVen havde været i karambolage med en skibsskrue, og derefter havde flydt rundt i meget lang tid i havet.

Der var så store rurer og muslinger, at de må have siddet på ROVen i flere år. De største muslinger måltes til over 60 mm i længden, hvilket indikerer, at ROVen må have været nede i vandet i 3-4 år.

På ROVen kan man endnu læse bogstaverne:

ROV TECH - Global ROV Solution

Supportskibet Orelia er et unik dykker og arbejdsfartøj, som ligger meget stabilt i bølger uden særlige rulninger. Derfor kan det arbejde under de fleste vejrkonditioner.

Her arbejdede ROVen fra support-skibet ”Orelia” på omkring 150-170 meter vand på en rutineoperation ved en borebrønd i britisk sektor. Her mistede man pludselig forbindelsen med ROVen. Forbindelseskablet er formodentligt blevet overskåret på nogle af borebrøndens konstruktioner. Det sidste trådløse signal man fik fra ROVen, fik man 10 minutter senere ca. 200 meter syd for det sted hvor man mistede den.

Ved at kontakte ejeren, fik vi oplyst hele historien om forliset af ROVen, og samtidig meddelte de, at hverken ejeren eller deres forsikringsselskab ville have den nu ødelagte ROV tilbage.

Når vi ser på afstanden til Limfjorden, er ROVen således drevet mindst 550 km under vandet inden den blev fanget af fiskeren i Sallingsund.

Fra man mistede ROVen til den blev fundet i Sallingsund, er der gået næsten tre år og elleve måneder. Den har formodentligt drevet i en zigzag kurs flere gange frem og tilbage i Nordsøen inden den efter lang tid drev ind gennem Thyborøn Kanal og videre ind i Limfjorden. Antallet af kilometer den har tilbagelagt er således sandsynligvis langt større.

Flaget markerer det sted i Nordsøen på Fladen Grund, hvor man mistede forbindelsen med ROVen og den røde linje markerer retningen ind til Thyborøn.

Spøgelsesskibe i gamle dage

Som en parallelhistorie til ”spøgelses-ROVen” har jeg fundet lidt om drivende døde skibe i gamle dage.

I gamle dage sejlede der mange såkaldte døde skibe ”spøgelsesskibe” rundt på verdenshavene. Det var skibe, som var forladt af besætningen, fordi man troede, at skibet ville forlise. I nogle tilfælde flød skibet videre på grund af opdriften af træ, kork eller andre lette materialer i lasten. Nogle af disse skibe holdt sig flydende i meget lang tid, hvor de drev rundt på verdenshavene, indtil de enten strandede eller sank. Enkelte af disse skibe præsterede at drive mange tusinde sømil, og i forskellige retninger, som var bestemt af strøm og vind. Disse forladte skibe var selvfølgelig til meget stor fare for andre skibe, som i mørke og høj sø kunne kollidere med disse flydende vrag.

Ud fra de positioner, som man modtog fra andre skibe, kunne man lave kort, der omtrent viste, hvordan nogle af de døde skibe drev rundt i havet.

Kortet viser hvordan den amerikanske skonnert ”Fannie E. Wolstein” fra den 15. oktober 1891 drev rundt i Atlanterhavet i 4 år og 128 dage, og hvor det har drevet omkring 10.000 sømil. Dertil mener man, at skibet har ligget fast i tangmasserne i Sargassohavet i mere end 2 år

Af og til sendte myndighederne krigsskibe ud for at sænke de døde skibe, når man ellers fik en nærmere position, men ofte var de døde skibe umulige at finde igen.

Også i Nordsøen var de døde skibe et problem. Alene på vestkysten af Thy inddrev til kysteni årene 1863 til 1913, ikke mindre end 54 døde skibe, hvilket kan give en ide om det store antal døde skibe, som har drevet rundt på verdenshavene i gamle dage.

Den 8. november 1872 indstrandede et dødt skib i Fjaltring. Ifølge skibets papirer, som blev fundet ombord, var skibet skonnerten Margarethe af Brake i Oldenburg. Kaptajnens navn var Friedrichs. Skibet var løbet af stabelen den 2. maj 1871. Skibet var uden last, og stod derfor temmelig højt oppe på stranden. Hvorfra skibet er kommet, og hvor det skulle hen, vides ikke, og hvorfor besætningen har forladt skibet, vides heller ikke. Ingen af bådene fandtes ombord, så det må formodes at besætningen er gået i redningsbådene. Sejlene hang i laser da skibet strandede, så det har ikke været muligt at manøvrere skibet. Efter hvad der fortælles, gik uret i kaptajnens kahyt endnu da skibet strandede.

Et par af de mest kendte spøgelsesskibe er:

Sejlskibet ”Alma Cummings”, som strandede på kysten af North Carolina. Efter at besæt-ningen var reddet i land, drev vraget til søs igen. Det holdt sig flydende i næsten 2 år, hvor det blev rapporteret set utallige gange. Efter at have tilbagelagt en strækning af over 5000 sømil løb det på grund og sank i nærheden af Panama.

Et andet skib, som blev kendt, var den lille amerikanske skonnert ”B R. Woodside” som begyndte sin karriere som dødt skib på østkysten af USA. Herfra drev det over Atlanten til de Kanariske Øer, hvor det af en nordgående strøm førtes tilbage til sit udgangspunkt. Endnu engang zigzaggede det over Atlanten for til sidst at blive fundet af en damper som bugserede det ind til De Vest-indiske Øer.
Den norske bark ”Crown” blev forladt af sin besætning midt i Atlanten ved juletid 1909. Skibet var lastet med træ, og holdt sig flydende i 118 døgn. Skibet blev rapporteret med mellemrum, hvor man kunne følge det over en strækning af omkring 2000 sømil inden det forsvandt i Sargassohavet.

Briggen ”Gloriana” som den spøgelsesagtig gled frem i en smal rende mellem to isbjerge.

Et af de uhyggeligste døde skibe var sikkert briggen ”Gloriana”. Det blev fundet i 1886 af en hvalfanger ved Antarktis. Beretningen er nedskrevet af kaptajn Francis, som var fører af hvalfangeren som fandt ”Gloriana”.

Kaptajn Francis var på hvalfangst med sit skib i det arktiske område, da han så noget, som han først antog for en luftspejling. Det var en brig, som spøgelsesagtigt gled frem i en smal rende mellem to isbjerge. Skibets rig var en sammenfiltret masse, de frosne sejl hang i laser, dækket var opfyldt af sne, og skibet gnistrede af iskrystaller. Det var et uhyggeligt syn som, næsten lammede kaptajnen og hans besætning.

Man tog dog mod til sig og sendte skibsjollen over til spøgelsesskibet. I kahytten agter fandt man en frosset død mand siddende ind over et bord. Skibets logbog lå foran ham, og i hånden holdt han en pen. Da man så nærmere efter i logbogen var den sidste optegnelse dateret den 11. november 1872.

I 13 år havde briggen ligget i isen eller drevet rundt i farvandet mellem isbjergene, uden at nogen styrede skibet. Ved nærmere under-søgelse af skibet fandtes ligene af 9 personer mere, hvoraf en var en kvinde.

Kaptajn Francis tog briggen på slæb for at få skibet med til havn, men på rejsen i Sydhavet opstod der storm, hvorved slæbetrossen sprang, så ”Gloriana” forsvandt i mørket med sin uhyggelige last.

December 2010 - Gert Normann