Morsenøgle med spændende historie
Morsenøgle med spændende historie
Af: Knud Jakobsen
Blandt de mange genstande på Sea War Museum Jutland i Thyborøn er der en gammel morsenøgle, som er hentet op fra Nordsøens bund. Den er i forbavsende god stand, og hvis den kunne tale, kunne den fortælle en spændende historie. Morsenøglen er det eneste tilbageværende af det undervandssignalapparat, der var monteret på den britiske ubåd E 50.
Apparatet kunne omdanne elektriske impulser til akustiske undervandssignaler, hvilket gjorde det muligt at udveksle morsesignaler med en neddykket ubåd. Det blev dog aldrig den helt store succes, fordi signalerne også kunne aflyttes af fjenden, og fordi en ubåd røbede sin position, så snart den benyttede apparatet.
Det undersøiske morseapparat var opfundet af canadiske Reginald Aubrey Fessenden (1866-1932), som var en af de helt store pionerer i radioens barndom. Han var den første, som sendte den menneskelige stemme ud i æteren, og han var også manden bag verdenshistoriens første radioudsendelse. Den fandt sted juleaften 1906 og blev kendt som hans julekoncert. Han læste juleevangeliet, spillede Händels Largo på fonografen og gav selv et stykke på violin.
Fessenden var en opfinder af Guds nåde, og listen over hans patenter er lang som en arm. Han arbejdede sammen med tidens kendte navne og var en overgang assistent for Thomas Eddison. Han var højt respekteret, og da en gruppe videnskabsmænd dannede et selskab, der skulle øge sikkerheden til søs, blev han tilkaldt som konsulent.
Selskabet ville forsyne fyr og fyrskibe med undervandssignaler, som kunne høres på lang afstand, så skibene også kunne finde vej i tåge og usigtbart vejr. Det var dog lettere sagt end gjort, og især var der problemer med de hydrofoner, der skulle monteres på skibene. De opfangede al for megen baggrundstøj, og selskabet ønskede dem forbedret. Fessenden foreslog i stedet at forbedre lydkilderne, men selskabet sagde nej.
Så sejlede Titanic på et isbjerg, og for at tilfredsstille både sine egne og selskabets ønsker opfandt Fessenden verdens første aktive sonar. Den lignende en kraftig undervandshøjtaler, men kunne både udsende og opfange lyd. Apparatet fik senere navnet “Fessenden Oscillator.”
I 1913 gennemførte han en række forsøg, hvor det lykkedes at sende og opfange morsesignaler på flere kilometers afstand. Året efter lykkedes det at opdage et isbjerg på 3200 meters afstand og få et ekko fra havbunden på 31 favnes dybde.
Oscillatoren var konstrueret som en dynamisk mikrofon eller højtaler. En rund metalplade var anbragt i en udskæring i skibssiden og var på ydersiden i forbindelse med vandet. På indersiden var den forbundet med et kobberrør, der frit kunne bevæge sig i et magnetsystem, som bestod af to elementer.
Det første var en jævnstrømsspole, som skabte et magnetfelt med nord og sydpol, og det andet var en vekselstrømsspole, som skabte et magnetfelt i kobberrøret. Det sidstnævnte magnetfelt reagerede på det første og skabte dermed en kraft, som fik metalpladen til at bevæge sig og skabe akustiske vibrationer i vandet.
Hvis vekselstrømsvindingerne var forbundet med en morsenøgle, fungerede oscillatoren som sender, og hvis de var forbundet med hovedtelefoner, fungerede den som modtager. Fessenden havde ikke blot opfundet en sonar, men også en undervandstelegraf, der kunne sende akustiske lydbølger gennem vandet som morsetegn.
Det blev til “Fessendens undervandssignalapparat”, og både i USA og Storbritannien vakte det stor opmærksomhed. I foråret 1914 bestilte det britiske admiralitet de første apparater, og efter planen skulle de være installeret både i ubåde og overfladeskibe. Efter krigens udbrud blev ordren dog begrænset til kun at omfatte ubåde, og fra 1915 blev alle nye ubåde forsynet med en ”Fessenden”, som apparatet hed i daglig tale.
Så vidt vides findes der intet steds i verden et bevaret apparat, men på Sea War Museum Jutland i Thyborøn udstilles morsenøglen og en kondensator fra den ”Fessenden”, som var om bord på E 50. Tårnet fra den britiske ubåd udstilles også på museet.
