Kriegs Fischkutter KFK - jagten på en identitet

”Skibsmorderen” - Således omtales farvandet ved den jyske vestkyst i 1943 i den tyske marine.

 Et mystisk vragfund blev sidste år gjort af sportsdykkerne Kim og Peder Schmidt fra Holstebro. I september måned 2004 fandt de ud for Ferring et nyt vrag , som vi til vores store forbavselse ikke kunne identificere eller finde noget som helst om i hverken arkiver eller forlislister.

 Vragdelene lå på 12 meter vand i et område på 20 til 30 meter i længden. Skibet var bygget som et kompositskib, hvilket vil sige, at alle spanter og bjælker er lavet af jern, hvorimod skibets klædning og dæk er af træ.  

I vraget blev der fundet et ankerspil med kæde, en stor jernbeholder/brændstoftank, elkabler og stålwirer m.m. De bedste fund til dateringen var en pen til to farver, en håndbetjent kødhakkemaskine og nogle ølflasker, som alt sammen kunne dateres til første halvdel af 1900-tallet. Ølflaskerne var ikke danske, og da vi var meget interesserede i at vide, hvilket land skibet kom fra, blev billeder af flaskerne lagt ind på museets hjemmeside under overskriften: Hjælp os! Der kom desværre ingen respons på denne efterlysning.

Vraget var noget af et mysterium. Jeg mente at have navne og oplysninger på alle skibe, som skulle være forlist i området i både det nittende og  det tyvende århundrede. Men intet af det, jeg havde, kunne passe på et skib med denne datering, størrelse og bygning, og som skulle være forlist i dette område.

I  september måned kom vi lidt nærmere en opklaring, idet der ved en ny dykkerundersøgelse blev fundet en redningsvest fra den tyske marine samt nogle lyspatroner, begge dele fra 2. verdenskrig. Patronerne var mærket med fabrikationsdato i 1941 og med en udløbsdato den 31/7 1944. Alt tydede nu på, at vi i arkiverne skulle lede efter et tysk marinefartøj, som var forlist i området under 2. verdenskrig, og  i perioden mellem1941 og 1944,.

Forundringen var total! I Gröners værk om de tyske krigsfartøjer havde jeg oplysninger om alle forliste tyske marineskibe, store som små. Og der var ikke angivet nogen, som var sunket eller forsvundet, blot tilnærmelsesvis, i nærheden af dette område.

Jeg kontaktede derfor Flemming Hansen i Fredericia. Flemming Hansen er en af de eksperter i Danmark, som ved mest om den tyske marine under 2. verdenskrig. Også for ham var det en hård nød at knække. Han foreslog, at det kunne være et tysk mineudlægningsfartøj, som var forlist ved høfde 40 den 18/11 1944, og som var angivet i ”Nationaltidendes Oversigt over krigsforliste Skibe”.

Dette fartøj havde jeg selv tidligere fundet i Gröner, hvor jeg fandt ud af, at det var en mindre fiskekutter fra Frederikshavn, som tyskerne havde overtaget. Dette fartøj passede hverken med position, størrelse eller tidspunkt , hvorfor det næppe kunne være det.

Flemming tog derfor sagen op igen, hvorefter han skrev følgende til mig:

Kompositbygningen tyder på, at det er en KFK-båd, Fl-pram, S, eller en R-båd. Udover disse typer er der kun meget få skibe i den tyske marine der er bygget som komposit.

Mineudlæggere kommer ikke i betragtning, da ingen af dem er ”forsvundet”, men både S, R og Fl-prammene kunne også udlægge miner. Fl-prammene er betydeligt længere end dine mål og bygget af jern. Disse pramme lagde miner ud på den kyststrækning, hvor I har fundet vraget. Der er også forsvundet et par af disse pramme i danske farvande, men det skulle være på østsiden af Jylland.

Efter endnu en gennemgang af mit materiale er mit nærmeste gæt nu, at det er KFK 249 (V 1227) som forsvandt i Nordsøen, den 29/11 1943 (dette passer også med datoerne i lyspatronerne).

I Gröners værk om de tyske marineskibe er skibet angivet forlist ud for Grådyb ved Esbjerg, men ifølge Herwig Danners bog om KFK-bådene forsvandt skibet et sted i Nordsøen mellem kysten ved Thy og Grådyb ved Esbjerg.

Herwig Danner skriver følgende om dette forlis:*

Tragedie ud for Jylland

Selv om KFK-bådene var gode og sødygtige fartøjer, kom det til mindst et tilfælde, hvor en KFK-båd gik ned uden at have været i kontakt med fjenden.

Den 29. november 1943 gik KFK 249 – med den taktiske betegnelse V 1227 – tabt i en storm ud for den jyske vestkyst. Dette forlis skete om natten. I den foreløbige rapport fra Flotillechef, Korvettenkapitän der Reserve, Curt Ambrosius, hed det: ”Som årsag er det højere magter, som har spillet ind”. Den jyske vestkyst er ligesom Jammerbugten kendt som den store ”skibsmorder”.

Kraftige efterårs og vinterstorme, som kommer fra vest og nordvest, giver sammen med de lange ubeskyttede kyststrækninger meget kraftige brådsøer, som rejser sig i fuld kraft i områderne med sandrevler langs kysten. I  disse områder suges  vandet ud og kastes  derefter tilbage med fuld kraft mod de skibe, som kommer for tæt på disse farlige områder. I sådan en frembrusende brådsø forenes vægten fra mange hundrede tons vand og den kinetiske energi med enorm kraft. De bliver bremset ned i fart, når de møder sandrevlerne, hvorved afstanden mellem dem bliver kortere samtidig med, at de rejser sig. Virkningen bliver forstærket af det tilbageløbende vand, hvilket gør brådsøerne endnu mere stejle og farlige.

En tilsvarende KFK-båd som KFK 249. Bemærk de to 20 mm maskinkanoner.

Efter Flemmings fine gæt, er vi efterhånden ret sikre på, at det er KFK 249, der er fundet. Ruminddelingen i vraget passer fuldstændigt med ovenstående tegning af disse KFK-både. Fundstederne for lyspatroner, redningsvesten og flaskerne er markeret på tegningen

Vorpostbåden V 1227 var i denne stormfulde nat ude sammen med gruppeførerbåden V 1204.

Kommandanten på V 1204 besluttede sig for kl. 01.35 at gå på en sydgående kurs mod den beskyttende havn i Esbjerg, da vejrsituationen forværredes. Kommandanten på V 1204 spurgte derfor over ultrakortbølgeradioen kommandanten på V 1227,  om det var mulig for ham at dreje ind på den nye kurs og holde den, hvor han fik et positivt svar. Kl. 03.05 var der igen positiv radiokontakt mellem de to skibe. Kommandanten på V 1204 antog derfor, da hans egen båd lå godt i vandet, at de kunne holde kursen i de kraftige søer, der kom ind agten fra. Der var ingen visuel kontakt mellem dem på grund af vejret.

I rapporten er der en bemærkning, som træder frem. Føreren regnede med en usædvanlig kraftig og skiftende misvisning på kompasset, da man havde fået panserjern på broen.

I 1943 havde tyskerne mistet en del af luftherredømmet og de forpostbåde, der sejlede i Nordsøen, blev oftere og oftere udsat for angreb fra lavtgående fly. De forsvarede sig med deres 20 mm maskinkanoner. En af svaghederne ved forpostbådene var vinduerne på broen. Man valgte derfor at pansre dem med stålplader, selv om det gav en kraftig misvisning på kompasset.

Førerbåden lå derfor mere østlig, end kommandanten regnede med. Da han fik lavet en krydspejling, opdagede han, at positionen kun var 2 sømil nordvest af Thyborøn havn. Man var kommet for tæt på kysten, og kl. 03.20 kunne man se brænding fra førerbåden.

Kommandanten på V1204 gik straks på en vestgående kurs for at øge afstanden til kysten. Et kvarter senere kunne han igen gå på en sydgående kurs, da hans ekkolod viste en dybde på 21 meter. På dette tidspunkt burde forpostbåden V1227, som forliste, have lagt sig bag førerbåden, hvilket den ikke gjorde. Man kan derfor kun gætte sig til, hvad der skete, da der ikke var nogen overlevende. Flotillechefen angiver tre muligheder: Da søen kom agten ind på styrbords side, kan en kraftig sø være kommet ind over hækken, have revet broen væk og trykket fartøjet ned.

Den anden mulighed var, at V 1227 var kæntret i en kraftig sø fra siden. Den tredje mulighed var, at V 1227 i brændingen var ramt af de svære brådsøer, som blev observeret fra V 1204 klokken 03.20, og derved er  kæntret og sunket.

Det forliste fartøj KFK 249 tilhørte 12. forpostflotille og sejlede som forpostbåd V 1227.

Flotillen blev opstillet i Wesermünde få uger efter krigens start den 26. september 1939. I begyndelsen bestod flotillen af fiskefartøjer af alle typer fra tyskland og de besatte lande. Det var ofte fartøjer, som slet ikke var egnede til dette formål. Efterhånden kom flotillen op på 72 fartøjer, som var en blanding af fiskefartøjer, lodsbåde, pumpefartøjer, landingsfartøjer og pramme. 19 af disse fartøjer sank under fjendtlig ild eller på grund af vejret. Når man mistede et fartøj, blev pladsen og nummeret straks overtaget af et nyt fartøj.

Denne sammenblanding af fartøjer aftog først da flotillen modtog 26 KFK-både, som med deres ensartede bevæbning, opbygning og fart kom til at udgøre rygraden for flotillen.

Disse KFK-både stod under en heldig stjerne. Trods fronten, der rykkede nærmere fra vest, og tiltagende allierede angreb fra allierede fly og torpedobåde var der ud over V 1227 kun KFK 393, der sejlede som forpostbåd, V 1269, der totalforliste. KFK 393 sank ud for Esbjerg tæt ved tønde 5 som et brændende vrag efter at være blevet ramt af en bombe under et luftangreb den 27. august 1944 med flere dræbte og sårede til følge. 

Det er utroligt, at der stadig så tæt på Jyllands vestkyst kan findes vrag, som er forsvundet med mand og mus, og som ingen ved noget om, eller som er registreret i danske arkiver. Der har været en besætning på 16-18 mand, som alle er omkommet da skibet forliste. Hvor blev de omkomne af? Drev nogle af dem ind på kysten? Og hvor blev de begravet? Er nogle drevet helt ned til Esbjerg, siden der i Gröners register står, at skibet er forlist ved Grådyb?

Måske kan venneforeningens  registrering af gravstene på de vestjyske kirkegårde give et fingerpeg om dette.

Fra museet vil Lars Mortensen og undertegnede i forsommeren 2006 undersøge vragdelene endnu engang sammen med finderne. Derefter vil resultaterne og positionen blive tilgængelige for interesserede sportsdykkere.

En tak til Flemming Hansen for, at han ville bruge tid på at opspore, hvilket vrag der kunne være tale om. Også tak til Jørn Jensen i Toftlund, som har oversat Herwig Danners  tyske beretning til dansk.

Gert Normann

Oktober 2005