De sidste nyheder fra Sea War Museum

Der sker hele tiden nye ting på museet og på denne side forsøger vi løbende at samle det op.

Indlæggene ligge med det nyeste først - scroll ned for flere historier.


Den norske færge ”Skagerak”

Vraget på en almindelig multibeam optagelse, liggende på havbunden med kølen opad.

Scroll ned for at se flere scanninger.

Den første store, danske redningsaktion, hvor helikoptere havde en hovedrolle, var yderst dramatisk, men endte lykkeligt.

Den 7. september 1966 sank den norske færge ”Skagerak” ud for Bulbjerg, efter at agterporten var slået ind af en kæmpemæssig brodsø.

”Skagerak” sendte nødsignal kl. 11,21, hvorefter redningsaktionen gik i gang. Alle fem danske redningshelikoptere blev sendt af sted, mens kystredningsbåden fra Hirtshals og adskillige fiskefartøjer og andre skibe i nærheden sejlede mod den nødstedte færge.

 

M/F Skagerak synker

Der var omkring 10 m høje bølger, og da der kom vand i maskinrummet, og færgen begyndte at få slagside, beordrede kaptajnen alle i redningsveste, og da de første tililende skibe dukkede op, gav han ordre til at forlade skibet. De første redningsbåde blev søsat, og gummiredningsflåderne kastedes ud. Dem, der skulle i redningsflåderne, måtte springe i havet og kravle op i flåderne.

Alle 144 passagerer og besætningsmedlemmer blev reddet, men en mand døde efterfølgende af et hjerteslag.

Læs Rasmus Dahlbergs artikel i bogen Danske katastrofer:

http://rasmusdahlberg.com/?p=1211

Se fotos taget af de Danske redningshelikoptere:

https://worldairphotography.wordpress.com/2016/07/06/rdaf-squadron-722-rescue-of-passengers-crew-from-the-ferry-skagerak/

Se filmen om forliset og de overlevende:

https://www.tv2nord.dk/tv2-nord-dokumentar/forliset-ms-skagerak

Vraget visualiseret i punktsky, hvor man tydelig kan se kølen, alle skruer og ror.
Vraget visualiseret i punktsky, hvor man tydelig kan se stævn og vragrester på havbunden.

 

Vi finder lidt af hvert - ”Sierra Cordoba“

Sierra Gordoba malet sort kort efter den var bygget i Bremerhaven

Scroll ned for at se scanningsbilleder.

I den danske del af Nordsøen ligger tre store vrag af passagerskibe fra nyere tid. Dem bringer vi noget om i den kommende uge.

Vi starter med den tyske oceandamper, passagerskibet ”Sierra Cordoba“.

Skibet blev bygget på Bremer Vulkan Vegesack værft i 1924.  Det havde en besætning på 300 og kunne medføre 1093 passagerer.

Den blev overtaget af krigsmarinen i 1940 og blev brugt som beboelsesskib i Kiel, flyttet til Hamborg i 1944 og her overtaget af englænderne i 1945, hvorefter det fortsat blev brugt til beboelsesskib.

I januar 1946 opstod der brand om bord, hvorefter skibet kom til at ligge uvirksomt frem til januar 1948. Her blev det besluttet, at skibet skulle hugges op i Skotland, og under bugsering fra Hamborg til Clyde, sank skibet på ca. 20 m vand vest for Nymindegab.

Sierra Gordoba malet hvid i 1940 efter nazisterne var kommet til magten.

Det nye vrag var til stor fare for skibsfarten. Ved lavvande ragede det en meter op over vandet, mens det ved højvande lå helt under vandoverfladen. Derfor blev vraget sprængt, så der blev 15 m fri vanddybde over vraget.

På vores scanninger kan man se, at vraget i dag ca. 155 m langt og ca. 29 m bredt. Skibet var oprindelig kun 18,08 m bredt, men vragstykker, som er faldet ud under de mange sprængninger, og vandets bølgebevægelser har gjort vragstedet bredere i dag.

Tre store kedler står forrest i midten af vraget. Agten for dem er de to store tregangsdampmaskiner sprængt ned, men fra dette sted kan man se to skrueaksler, som går agterefter i vraget. Noget af skibssiden med dæk ligger ude til bagbord ved agterskibet. I den forreste del af vraget kan man se to store stykker skibssider, som ligger med ydersiden op ad inde i vraget.

En skanning af det 155 m lange vrag fra 2018.
Tre store dampkedler ses tydeligt i vraget.
To skrueaksler kan ses i bunden af agterskibet.

Sierra Gordoba som et eksempel fra ”Vragscan”

(232 Kb)
åben pdf filen HER
Sea War Museum har stor glæde af Gert Juhls register ”Vragscan”.

Fokus på vragenes tilstand

Scanning SMS Frauenlob

Scroll ned for at se flere scanninger nederst.

Efter vores sidste ekspedition til Østersøen har vi fået nye muligheder for at undersøge nedbrydningen af vrag under vidt forskellige vilkår. I Østersøen undersøgte vi vraget af den lette tyske krydser SMS Undine, der i 1915 blev sænket vest for Bornholm, og tidligere har vi undersøgt vraget af SMS Frauenlob, der under Jyllandsslaget blev sænket ud for den jyske vestkyst i 1916.

De to skibe er helt identiske søsterskibe. Begge er bygget i 1902 og efter de samme tegninger, og de forskelle, som kan konstateres i dag, må derfor udelukkende skyldes forskellige vilkår på havbunden.

Scanning SMS Undine

Vi konstaterede, at begge vrag står på ret køl med let slagside, men at der er meget stor forskel på vragenes tilstand. Korrosion og bølgebevægelser nedbryder vragene langt hurtigere i Nordsøen, ligesom pæleorm fortærer alt træværk her i løbet af en forholdsvis kort årrække.

Læg mærke til scanningen af Frauenlob, hvor begge ender er meget mere spidse end på Undine. Det fortæller, at vraget af Frauenlob næsten er tæret væk helt ned til bunden af skibet, da skibets ender er langt smallere, jo længere vi kommer ned i skibet.

På skanningerne af SMS Undine og SMS Frauenlob nedenfor, kan læseren selv bedømme såvel slagsider som nedbrydning.

På hver skanning ses vragets omrids og hældning, og ude til venstre er vanddybderne angivet med farver.

Der findes også en nord pil og position på hver skanning.

Frauenlob ligger i Nordsøen vest for Thorsminde og Undine ligger i den vestlige Østersø vest for Bornholm.

Undine sank efter den var ramt af to torpedoer og Frauenlob efter både beskydning og en torpedotræffer, men begge sank med skader men som hele skibe.

Undine ligger på ca. 47 m vand og opstår indtil 8,5 m over havbunden. (Mindstedybde på vrag 38,5 m)

Frauenlob ligger på ca. 50 m vand og opstår indtil 4 m over havbunden. (Mindstedynde på vrag 46,0 m)

Gert Normann

Læs mere om begge skibe på nedenstående link.

SMS Undine

https://denstorekrig1914-1918.dk/7-november-1915-sms-undin…/
og
https://en.wikipedia.org/wiki/SMS_Undine

SMS Frauenlob

http://www.nolimitsdiving.dk/…/…/Nords%C3%B8en/frauenlob.htm
og
https://en.wikipedia.org/wiki/SMS_Frauenlob

Frauenlob set fra syd
Frauenlob slagside
Undoine set fra sydøst
Undine slagside

 

Interessante gæster på museet

Sea War Museum Jutlands scanning af U 3523 viser, at ubåden står med hele den forreste halvdel nede i havbunden.

 

Sea War Museum Jutland fandt sidste år den kæmpemæssige tyske ubåd U 3523 på 123 meters vand nord for Skagen, og fundet bliver ved med at give dønninger. Ubåden blev sænket den 6. maj 1945, og alle 57 ombordværende omkom.

En af dem var Obermaat Karl Lippert, og hans niece, der hedder Birgit Lippert Farber, besøgte i dag besøgte Thyborøn for at overdrage museet nogle fotos og nye oplysninger om U 3523

Birgit Lippert og hendes mand Burt Farber overdrager gamle fotos til Gert Normann
Karl Lippert i marineuniform

Karl Lippert var født i 1924, og blev gift i januar 1945 ganske kort tid før den skæbnesvangre og meningsløse sejlads, som kostede ham livet. Selvom Hitler havde begået selvmord, og krigen var tabt, beordrede storadmiral Dönitz ubåden til Norge for at fortsætte kampen herfra.

Så langt kom ubåden aldrig. Nord for Skagen blev U 3523 sænket af en britisk B 24 Liberator og blev dermed den sidste ubåd, der blev sænket i Anden Verdenskrig. Den 8. maj overgav Tyskland sig betingelsesløst.

Familien ville om muligt gerne have et minde fra vraget af ubåden, men det kunne vi desværre ikke hjælpe med. Ubåden betragtes af mange en fredet krigergrav, og det respekter vi.

Det kan dog godt lade sig gøre at bjerge hele ubåden og begrave de skeletdele, som findes inde i ubåden, men det kræver en meget dyr finansiering og skal i så fald laves efter aftale med både den tyske og danske stat.

Vi er også blevet kontaktet af mange tv-selskaber, som har været interesseret at få film og billeder inde fra vraget, hvilket vi hidtil har afslået.

Museet har udgivet et lille skrift om fundet af U 3523, som kan købes i museets butik

Gert Normann

Familien Lippert i 1928, far, mor og Karl Lippert som lille dreng i midten og søskende på hver side
En ubåd af type XXI, samme type som U 3523.

 

Nordeuropas næststørste vrag

Den dødsdømte Fu Shan Hai.

Scrol ned for at se animation og og pdf fil

 

Den 21. maj 2003 sank den knap 70.000 tons store kinesiske bulkcarrier ”Fu Shan Hai” efter en kollision med den polske coaster ”Gdynia” på ca. 70 m vand lidt nord for Hammeren på Bornholm.

Det stod hurtigt klart, at skibet ville synke, så besætningen gik i redningsbådene, hvorved alle blev reddet.

Fu Shan Hai går ned og luftholdigt fosfat sprøjter ud af lasten som en eksplosion.

 

Fu Shan Hai var lastet med omkring 68.000 tons fosfat. Til fremdriften havde det 1.680 tons svær fuelolie, 110 tons dieselolie og 35 tons smøreolie.

Ved kollisionen blev der slået hul ind til de forreste lastrum, som hurtigt blev fyldt med vand, hvorefter skibet sank med forenden først. Efterhånden som et lastrum blev fyldt med vand, kom det efterfølgende lastrum til at ligge så dybt, at det også blev fyldt med vand.

En dykker inden han skal ned til vraget.

Efter at skibet var sunket, strømmede store mængder olie ud af vraget, hvilket resulterede i forurening af den svenske kyst og af andre vestvendte kyster i Østersøen.

Olien strømmede ud af vraget og kom op til overfladen flere steder, men først efter en uges forløb tog forsikringsselskabet kontakt til Dansk Bjergning og Bugser, som igen entrerede med JD-Contractor om at stoppe olieudslippet og tømme vraget for olie.

JD-Contractor kom til stedet med dykkerskibet Cable One sammen med to store tankpramme, som også var bestilt af ordregiveren.

På under et døgn lykkedes det dykkerne fra Cable One at standse alt udslip. Det foregik ved, at dykkerne lukkede for flere åbentstående ventiler, og de steder olien ikke kunne stoppes på grund af revner i stålet, blev der sat store stålpyramider ned over den udstrømmende olie. På denne måde blev olien fanget i toppen af pyramiderne, hvorfra den kunne suges op i tankprammene. Også mindre tanke med hydraulikolie og smøreolie i maskinen blev tømt.

Sådan kunne dykkeren se ud efter at have arbejdet på vraget!

 

At tømme hele vraget for olie var en større operation, hvorfor forsikringen i første omgang opgav bundtankene, som lå begravet under store mængder fosfat i lastrummene. I stedet blev højtankene tømt systematisk. Dykkerne borede ned gennem dækket og ind gennem skibssiderne og monterede rør med ventiler, hvorefter olien blev pumpet op i tankprammene. På denne måde lykkedes det at tømme alle højtanke.

10 år senere, i 2013, konstaterede Søværnets Operative Kommando, at fosfatet i de store lastrum var blevet opløst af havvandet, hvorfor det nu var muligt at komme til bundtankene. Her regnede man med, at der stadig var omkring 300 tons svær fuelolie.

Fjernelsen af denne olie blev udbudt i licitation, hvor JD-Contractor vandt, og på den måde fik samme firma arbejdet med at tømme vraget for den sidste olie.

Redigeringsteknikere indsatte en haj på videooptagelsen fra vraget for at drille dykkerne.

Det foregik på samme måde som første gang, men nu skulle olien opvarmes for at blive flydende. Olieprammene blev erstattet at et tankskib, der ud over at kunne rumme olien, også havde udstyr til at lave store mængder varm damp. Det blev pumpet ned i tankene, hvorved olien igen blev flydende, så den kunne pumpes op i tankskibet.

Det viste sig, at der stadig var 245 m/3 olie i vraget. Alt blev pumpet op, så vraget ikke længere udgør en fare for miljøet.

En skanning af vraget, se også animationen.

 

 

 

 

 

Se animationen af vraget fra Østersø ekspedition med GXG:

https://youtu.be/Ros1KYEEPcQ

 

 

Emptying the Fu Shan Hai og oil

(5986 Kb)
- Tryk for at åbne pdf. filen

_________________________________________________

Dødsmedalje til museet

Edward Motts fra Colchester har under et besøg i Thyborøn foræret Sea War Museum Jutland den dødsmedalje, hans farmor fik efter Jyllandsslaget.

Hendes navn var Mary Jane Motts, og sammen med sin første mand (Edward Motts farfar) drev hun pubben Bell, Old Heath i Colchester. Da han døde, giftede hun sig igen med Bertie Edward Everitt, der var underofficer på slagkrydseren HMS Invincible. Den var et af de fem britiske skibe, der sprang i luften under Jyllandsslaget, og Bertie Everitt var en af de 1026 dræbte.

Brylluppet fandt sted tre uger før slaget, og i stedet for at få sin nye ægtemand hjem igen, fik hun en medalje.

Billedtekst:

Edward Motts med farmorens dødsmedalje.

I alt blev der uddelt 1.355.000 dødsmedaljer.

I Storbritannien blev medaljen kaldt ”Dead man’s Penny” på grund af ligheden med denne mønt.

Billedtekst:

Medaljen med Bertie Edwards Ewritts navn samt takkebrevet fra Kong Georg V.

Billedtekst:

Farmorens medaljon med den dræbte Bertie Edward Everitt.

På modsatte side af medaljonen er et billed af Mary Motts/Everitts første mand William Motts - Edward Motts farfar.

Billedtekst:

Edward Motts fandt Bertie Edward Everitt’s navn i Sea War Museums liste over de omkomne fra Jyllandsslaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

S/S Bentinck

Lastrum og rester af kahytter agter kan ses.

 Vragene af træskibe i Nordsøen og Skagerrak nedbrydes og forsvinder fuldstændig i løbet af en kort årrække. Undtagelsen er de vrag, som ligger nede i havbunden dækket af sand og aflejringer.

De gamle jerndampskibe i samme område kan findes, men er generelt utrolig ødelagte og nedbrudte.

En undtagelse er S/S Bentinck fra 1888, som nu er fundet i Skagerrak af Peder Schmidt og efterfølgende skannet af Sea War Museum.

Det engelske dampfragtskib Bentinck, der var lastet med træ, kæntrede og sank i hårdt vejr den 14. august 1888. Besætningen gik i skibsbåden i høj søgang. Den blev observeret fra dampskibet ”Svea”, der reddede hele besætningen, 17 mand som landsattes i Gøteborg.

Vraget blev efterfølgende uskadeliggjort for sejladsen ved fjernelse af masterne, så der blev 11 favne vand over vraget.

Normalt vil et jernskibsvrag fra 1888 være fuldstændig nedbrudt i dag, så dæk og skibssider ikke mere vil kunne erkendes.

Kun meget kraftige jerndele som maskine, kedler, skrueaksel, skruen og ankrene vil ligge tilbage på havbunden, mere eller mindre korroderede og ødelagte.

S/S Bentinck var bygget i 1873 i Whitehaven. Det var et langt smalt skib på 555 brt., som havde tre master og var sejlførende. Det var 232 fod langt og 29 fod og 2 tommer bredt. Det var udstyret med en tregangsdampmaskine, men kunne også sejle for sejl alene.

Vraget står i dag på havbunden i sin fulde længde med slagside til styrbord.

Vraget står med slagside til styrbord.

Det meste af bagbordssiden og dækket er intakt, så man tydelig kan se ned i fire store lastrum. Også stævnen med bakken står synlig.

I agterskibet ses resterne af flere kahytter og rum, ligesom kedel og maskine kan ses af de dykkere, som svømmer ned gennem maskincasingen.

Det er for Nordsøen og Skagerrak et helt usædvanligt velbevaret jernskib! Andre vrag som er nyere i samme område, er meget nedbrudte.

Hvad er det som gør, at netop dette vrag holder sig bedre? Er det en særlig god kvalitet af jern der er brugt i dette skib? Eller hvad gør sig gældende. Det vil indgå i vores forskningsprojekt med David Gregory fra Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling.

Knapper fra Lewis lærredsbukser som er fundet i vraget. Er Lewis mon forgængeren for firmaet Levis der leverer de cowboybukser man kan købe i dag?
Selv det træ som ligger i lasten er bevaret, kun ganske let angrebet af pæleorm.

 

To nye modeller til museet - slagskibet ”SMS König” og slagkrydseren ”SMS von der Tann”

Von der Tann øverst og König nederst.

Fra Ralph Edler i Flensborg har vi modtaget en flot gave i form af to flotte modelskibe. De er bygget af karton og er utroligt detaljerede.

De to modeller forestiller henholdsvis slagskibet ”SMS König” og slagkrydseren ”SMS von der Tann”, som begge spillede en vigtig rolle i Jyllandsslaget.

”SMS König” sejlede i spidsen for den tyske slagflåde og var dermed særlig udsat for den britiske ild, og ”von der Tann” var sammen med de andre slagkrydsere i nærkamp med de britiske slagkrydsere. Begge skibe blev ramt flere gange af det svære britiske artilleri, men anrettede også selv betydelig skade på modstanderen. Det var således to granater fra ”von der Tann”, som sænkede den britiske slagkrydser ”HMS Indefatigable”.

Trods hård medfart var begge skibe repareret og klar til ny indsats mindre end to måneder efter Jyllandsslaget.

Senere kom ”SMS König” til at spille en særlig rolle, da matroserne i Kiel i november 1918 gjorde oprør i protest mod den fortsatte krigsførelse. Det kom til ildkamp om bord, og en matros og to officerer blev dræbt.

Efter våbenstilstanden blev begge skibe interneret i Scapa Flow, hvor de den 21. juni 1919 blev sænket af deres egen besætning. ”Von der Tann” blev senere hævet og hugget op, men vraget af ”König” ligger stadig i Scapa Flow, hvor det er et yndet mål for sportsdykkere.

Her ses de to nye modeller i museets udstilling: König og Von der Tann til højre - til venstre Derfflinger.

Alle tre modeller er bygget af modelbygger Ralph Edler Flensborg.

Alle tre skibe deltog i Jyllandsslaget og er nu en del af museet udstilling om Jyllandsslaget

 

 

 

 


 

Ny model af U47 i museets udstillingen!

Museet har anskaffet en meget stor og autentisk model af den tyske ubåd U 47.

Det var den ubåd, hvor ubådskaptajn Günther Prien imod alle odds i 1939 sneg sig ind forbi blokskibe og vagter, helt ind i den britiske marinehavn Scapa Flow.

Her lykkedes det ham at sænke det store britiske krigsskib ”Royal Oak” som gik ned med over 800 mand.

Der blev stor forvirring i den britiske flådehavn, hvor man først troede, det var en ulykke. Det lykkedes derfor Günther Prien at snige sig ud af havnen igen og sejle retur til Tyskland, hvor han blev hædret for sænkningen.

1939 og Anden Verdenskrig falder lidt uden for museets tema, men vi har i forvejen en permanent udstilling om Scapa Flow, hvor der også vises en animation over vraget af Royal Oak, så her kommer modellen af U 47 til at stå fremover.

Modellen er renoveret af museets modelbygger Bjørn Barfoed.


 

Ny scanning fra Østersøen

Graf Zeppelin

Se link til animation nederst på siden.

På ekspeditionen i Østersøen med Global Expedition Group scannede vi også det længste og måske største vrag i Europa.

Det er det tyske hangarskib Graf Zeppelin, som russerne sænkede i Østersøen efter 2. Verdenskrig.

Graf Zeppelin var 262,5 m lang og 36,2 m bred. Det er 37,5 m længere og 4 m bredere end den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai, som ligger nord for Bornholm, og som mange omtaler som det største vrag i Nordeuropa.

Selv om bygningen af Graf Zeppelin blev påbegyndt i 1936, blev Skibet aldrig helt færdigt på grund af skiftende prioriteter. Ved krigens slutning lå skibet ved Stettin, hvor det blev kannibaliseret for at levere reservedele til de tyske skibe, som stadig kunne sejle.

I 1947 slæbte den russiske marine skibet ud i Østersøen for at bruge det som skydemål og for at finde ud af, hvordan men bedst kunne sænke et hangarskib. Det blev bombet fra luften, men sank først, da det var blevet ramt af to kraftige torpedoer.

Skibet blev genfundet i 2006, da et polsk firma ledte efter olie i Østersøen.

Vraget ligger på 80 m vand ca. 40 sømil nord for Gdansk og ca. 108 sømil øst for Bornholm

De to firkantede huller, som ses i dækket, er der hvor flyelevatorerne var. Det store aflange hul i midten er forårsaget af bomber.

Se historien på: https://da.wikipedia.org/wiki/Graf_Zeppelin_(skib)

Eller lidt mere uddybende på: https://en.wikipedia.org/wiki/German_aircraft_carrier_Graf_Zeppelin

Se animationen på: https://www.youtube.com/watch?v=0HnqWdX4TpI&feature=youtu.be


 

 

Chef surveyor Mogens Dam har fået tiltrængt hjælp!

Trine Andreasen tiltrådte i juli stillingen som surveyor hos JD-Contractor A/S. Indtil videre har hun bl.a. processeret scanninger af vrag fra Østersøen og Nordsøen. Før sommerferien blev hun færdiguddannet som kandidat i geofysik ved Århus Universitet med speciale i marin geofysik og kystzonen.

Sea War Museum har meget stor glæde af Trines arbejde, da hun hurtig og effektivt får behandlet de scanninger, museet har brug for. Det er forudsætningen for, at vi kan vise og fortælle de mange historier om vores nye fund, som vi også bringer her på Facebook.


 

Flygtningeskibe scannet i Østersøen

Under vore undersøgelser i Østersøen med Global Expeditions Group scannede vi både gamle og nyere vrag. Nedenfor er en historie om vrag fra 2. verdenskrig, som forstærker Sea War Museum som et antikrigsmuseum.

Vi scannede de tre store flygtningeskibe, som blev sænket i slutningen af 2. verdenskrig i Østersøen, hvorved over 20.000 mennesker omkom. Det var mest kvinder og børn som flygtede for de russiske styrker samt sårede tyske soldater.

se mere her


 

Sea War Museum, JD Contractors and Global Expeditions Group carried out a joint wreck expedition to the Baltic Sea

Ny samarbejdspartner for Sea War museum

 

scroll down for english

 

Sea War Museum har gjort sig bemærket internationalt med vor registrering og dokumentation af skibsvrag i Nordsøen.

Derved har vi fået en række meget gode samarbejdspartnere, hvor sidste skud på stammen er det amerikanske selskab, Global Expeditions Group ”GXG”, som i fremtiden kan inddrage os i flere meget interessante globale projekter m.h.t. udstyr og marinarkæologi.

 

Den første store opgave med dem blev udført i maj måned i Østersøen, med et fortrinligt samarbejde. Se den engelske pressemeddelelse nederst.

 

GXG har noget af det bedste udstyr og nogle af de bedste eksperter i verden. I et samarbejde med os, vil de være med, behandle og forske i det materiale som vi kan  tilvejebringe. GXG vil også behjælpelig med at finde finansiering til disse projekter, så det åbner helt nye muligheder for vort museum.

 

I forvejen har Sea War Museum et rigtig fint og godt samarbejde om forskellige projekter med flere universiteter og forskningsprofessorer.

 

Vi har således allerede projekter med, forskningsprofessor David Gregory fra Nationalmuset, Dr. Rory Queen fra Ulster Universitet i Nordirland, Dr. Innes McCartney fra Bournemouth Universitet i England. Vi har også et samarbejde og projekter med både Århus universitet og Syddansk Universitet.

 

Se mere i artiklen i Lemvig Folkeblad: HER

 

Sea War Museum, JD Contractors and Global Expeditions Group carried out a joint wreck expedition to the Baltic Sea

In the spring of 2019 Sea War Museum (SWM) together with JD-Contractor and US-based Global Expeditions Group (GXG) performed its first large wreck survey expedition to the Baltic Sea. Over a period of little more than two weeks, M/S Cable One covered more than 600 nautical miles in the Baltic Sea, documenting, 33 wrecks.

 

For the expedition, JD-Contractor’s M/S Cable One sailed with both Multibeam, Magnetometers, Side Scan Sonar, and Sub-bottom profiler as well as ROV's and TROV's. The different technologies made it possible to gather a great deal of data about the various wrecks in a relatively short amount of time. This data will be used to study and potentially identify the wrecks, and will also begin to provide a basis for comparative studies about the preservation of wrecks in the Baltic Sea as compared to those in the North Sea.

 

Sea War Museum and JD-Contractors carried out the expedition in partnership with US-based Global Expeditions Group (GXG). For over 40 years, GXG has delivered outstanding experience-based academic, adventure, and service programs. In collaboration with marine archeologists, maritime surveyors, and non-profit organizations, GXG is partnering in the project to specifically collect baseline survey data of ancient shipwrecks in the Baltic Sea, which GXG began to document in 2013. GXG's goal is to utilize today's advanced underwater survey and remote sensing tools to collect information that augments GXG's educational offerings for high school, university, and adult learners while promoting in situ preservation and protection of wrecks sites that are of historical significance. GXG's goals link ideally with those of Sea War Museum and JD-Contractors who's joint ambition is to work towards a new model in marine archaeological collaboration, based on partnerships between commercial companies, museums, the academic community, and non-profit organizations.

 

The results of the recent expedition will be studied by experts on both sides of the Atlantic, as well as by students of marine archeology. By joining forces on a Baltic Expedition, Sea War Museum, JD-Contractor and GXG hope to contribute to not only the preservation of underwater cultural heritage but also to develop the field of marine archaeology thru the use of in situ remote sensor data collection.


 

101 år gammel ubåd fundet i Skagerak

Sea War Museum Jutland, Thyborøn, har nord for Hirtshals fundet vraget af den britiske ubåd ”G 8”, som forsvandt i januar 1918. Ubåden ligger på godt 100 meters vanddybde, og en undersøgelse af vraget ved hjælp af en undervandsrobot tyder på, at ubåden er sunket efter en ulykke eller et teknisk uheld.

”Skroget er meget rustent, og der er tæret flere store korrosionshuller både i yderskrog og i trykskrog. Der ses ikke umiddelbart skader efter miner eller andre eksplosiver, som normalt bortsprænger og deformerer jernkonstruktionerne,” siger direktør Gert Normann Andersen fra Sea War Museum Jutland.

 

Vraget blev i første omgang scannet ved hjælp af en 3D-multibeamscanner, der kan tegne nøjagtige billeder af alt, hvad der ligger på havbunden. Scanningen viste, at ubåden havde samme længde og bredde som ”G 8”, og derefter blev den endelige identifikation foretaget ved hjælp af et kamera på en undervandsrobot.

”Vraget er dækket af trawl og garn, hvorfor det er vanskeligt at se alle detaljer, men jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om ”G 8”, siger Gert Normann Andersen.

Stævnen er fri af havbunden og står lodret og meget skarpt. Lidt længere tilbage ses mundingen af et torpedorør på hver side af skroget, og agten for dem ses beskyttelsesbøjlerne til dybderorene. På styrbords side er bøjlen helt dækket af trawl og garn, hvorimod den tydeligt kan ses på bagbords side. Dybderoret peget stærkt opad, hvilket indikerer, at man har forsøgt at sejle ubåden op til overfladen efter et uheld af en eller anden art.

 

Dækket mellem stævnen og tårnet er meget tæret, og på de steder, hvor skroget ikke er dækket af garn og trawl, er det muligt at se direkte ind i ubåden. Der er også megen garn og trawl på tårnet, men det er alligevel muligt at se nogle af messingpladerne i tårnet samt de to periskoper.

På dækket bag tårnet kan man følge hele opbygningen, og helt henne agter ses en torpedoluge med et tandstangsarrangement, som er beregnet til at åbne lugen med.

Under skrogets agterende kan man se lidt af roret, og desuden kan man se beskyttelsesbøjlerne over dybderorene på hver side, selvom selve dybderorene er skjult af garn og trawl.

”G 8” var tilknyttet den 10. Ubådsflotille, der var stationeret i mundingen af floden Tees i Yorkshire. Den 27. december 1917 forlod “G 8” basen med en besætning på 28 mand og ordre til at patruljere i Kattegat. Ubåden skulle starte hjemrejsen den 3. januar og skulle efter planen være tilbage den 6. januar 1918. Da den ikke dukkede op, blev ubåden officielt erklæret for savnet den 14. januar 1918.

Sea War Museum Jutlands fund af ubåden 101 år senere viser, at den allerede var på vej hjem, da den blev ramt af uheld. ”G8” ligger nemlig med stævnen pegende direkte i retning mod Tees.

Museet har i alt fundet 31 ubåde, som stammer fra begge verdenskrige, og det har altid været muligt at se, om de var sunket på grund af miner, torpedoer eller bomber.

”På ”G 8” kan vi ikke se tegn på eksplosionsskader, men ubåden kan være slået læk ved en eksplosion der er sket tæt på, eller være blevet læk af anden årsag, hvorefter besætningen desperat har forsøgt at sejle ubåden op til overfladen” siger Gert Normann Andersen.

 

Yderligere oplysninger:

Sea War Museum Jutlands direktør:

Gert Normann Andersen

tlf. +45 2325 4011

mail: gna@jdcon.dk


 

Ny international ambassadør for Sea War Museum Jutland

Sea War Museums Direktør Gert Normann Andersen udnævner Reinhard Scheer-Hennings til museets ambassadør.

Reinhard Scheer-Hennings, der er oldebarn af den tyske admiral og øverstkommanderende i Jyllandsslaget, Reinhard Scheer, blev lørdag den 1. juni udnævnt til international ambassadør for Sea War Museum Jutland i Thyborøn....
Udnævnelsen fandt sted i Mindeparken for Jyllandsslaget i Thyborøn, hvor slaget hvert år bliver markeret, og de omkomne bliver mindet.
Reinhard Scheer-Hennings er partner i det internationale advokatfirma Clifford Chance, er svensk gift og har tre sønner, som på skift kommer med til den årlige mindehøjtidelighed. Han er dybt interesseret i historien, og på dagen bar han et par manchetknapper, som hans oldefar i august 1918 fik overrakt af den tyske kejser Wilhelm.
Det var direktør Gert Normann Andersen fra Sea War Museum, der foretog udnævnelsen, og i sin takketale afslørede Reinhard Scheer, at han havde været skeptisk, da han første gang kom til Thyborøn for at se mindeparken og Sea War Museum, men at han var blevet stærkt og meget positivt overrasket.
”Mindeparken er utrolig smuk, og Sea War Museum er præcis det antikrigs-museum, jeg synes, det bør være,” sagde han.
Reinhard Scheer-Hennings nævnte også betydningen af at tale sammen over grænserne for dermed at skabe og bevare freden.
”Havde man forud for Første Verdenskrig blot talt med hinanden, direkte og uden mellemmænd, kunne krigen have været undgået,” sagde han.
Med udnævnelsen af Reinhard Scheer-Hennings har Sea War Museum Jutland nu to internationale ambassadører, idet Nick Jellicoe, sønnesøn af den britiske øverstkommanderende i Jyllandsslaget, John Jellicoe, også er international ambassadør.

Jyllandsslaget
Jyllandsslaget fandt sted under Første Verdenskrig fra den 31. maj til den 1. juni 1916 og var verdenshistoriens største søslag. 250 skibe deltog, hvoraf 25 blev sænket, mens 8.645 mand omkom. Slaget blev udkæmpet så tæt på den jyske vestkyst, at kanontordenen kunne høres i land, og Thyborøn er da også det eneste sted i verden, hvor der holdes en årlig mindehøjtidelighed.


 

Ny film i biografen på Sea War Museum!

Det britiske produktions selskab Mallinson Sadler Productions, som laver programmer til National Geographic, har lavet en fantastisk ny film til museet, som handler om museets historie, mindeparken og Jyllandsslaget.
Tv-holdet om bord på M/S Vina sammen med Nick Jellicoe på et af ekspeditionerne.
Producer William Moult øverst med mikrofonen og nedenfor hans fotograf.

 

Filmen er redigeret af producer William Moult, og optagelserne er udført af Mallinson Sadler Productions i samarbejde med Sea War Museum og JD-Contractor A/S.

Filmen vises på dansk, tysk og engelsk, alt efter eget valg. Alle udsendelser er indtalt af professionelle speakere. Den danske udgave er indtalt af Ole Andreasen, som især er kendt fra Danmarks Radio.

Der findes trykknapper ved den store skærm, så de besøgende selv kan vælge det sprog, de foretrækker.

Filmen varer 17 minutter, og når den er færdig, kan der vælges en anden sprogudgave. Afspiller filmen allerede i biografen uden tilskuere, kan man blot vælge sprogudgaven hvorefter den starter op i den valgte udgave

På grund af tv-rettigheder til nogle af billederne, må filmen må ikke udsendes på TV, men den må bruges på museet og ved vore foredrag.

Filmen vises i hele åbningstiden på Sea War Museum, som har åbent alle ugens dage fra kl. 10-16 og i sommersæsonen fra kl. 10-17.

Innes McCartney og Nick Jellicoe sammen med to af Tv-folkene da vi scannede vragene I Scapa Flow.

Filmen vises i hele åbningstiden på Sea War Museum, som har åbent alle ugens dage fra kl. 10-16 og i sommersæsonen fra kl. 10-17.

God fornøjelse og glæd dig til de unikke optagelser i filmen.😊

 

 

 

 

 

 


 

Nyt forlisregister

Vrag scannet i Nordsøen til og med 2017

Gert Juhl, VragScan fra Sæby i Nordjylland har lavet den suverænt største database over skibe, som er forlist i farvandet omkring Danmark.

Han har registreret over 13.000 fartøjer i et søgebart Exel program. Det er et fantastisk stort arbejde, han har lavet, og som han nu stiller til rådighed for Sea War Museum Jutland og vore følgere.

Gert Juhl kalder det selv en Lightudgave, så der må være utrolig mange data i registeret.

Det vil blive til meget stor hjælp, når vi skal identificere nogle af de mange vrag, vi har fundet, scannet og opmålt på museets ekspeditioner.

 

se Gert Juhls register her


 

Scroll ned for at se mere fra årets første ekspedition.

Film optaget på vraget af HMS Narwhal

Den 7 minutter lange video fra undervandsbåden Narwhal viser først en animation af vor scanning af vraget. Derefter kommer undervandsoptagelserne, som starter med vi ser ankerkæderne der ligger i en fordybning på fordækket. Kameraet fortsætter ud over stævnen og går ned på bagbords bov, hvor der ses tre torpedoåbninger. Derefter går kameraet op over stævnen og ned til de t...re torpedoåbninger på styrbord bov.

Oppe på fordækket igen ses ankerkæderne ligge i fordybningen. Længere agterefter ses først styrbords dybderor og derefter bagbords dybderor.
Dybderorene på denne type undervandsbåd kunne klappes sammen og trækkes ind i skroget når de ikke blev brugt.

Fremme foran tårnet ses ankerspillet, som har stået under dæk. Her er undervandsbåden ramt af flybomber, hvorfor både ankerspillet og noget af undervandsbådens indre er blotlagt.

Ud over det som er ødelagt af fly bomber, er yderskroget flere steder gennemtæret.

Videooptagelserne slutter med de to periskoper, som er forbundet med en jernbjælke i toppen, noget som sammen med dybderorene og de 6 torpedorør i forenden er karakteristisk for ”Narwhal".

Der er ikke særlig mange fisk ved vraget, men havet over og omkring vraget er fyldt med levende plankton i milliardvis. Det ses som de hvide partikler der til stadighed farer forbi kamera linsen.

Der findes en engelsk tekst under filmen på YouTube

se filmen HER

Gert Normann


 

Nyt fra sidste uges ekspedition på Nordsøen

Scanning af HMS Narwhal
23.03.2019
 
Ekspeditionen løb fra tirsdag aften til fredag aften. Der var 19 deltagere inkl. skibets besætning. Vejret var fint, men der var en del bølgegang, især i den første del af turen, herefter var bølgehøjden meget varieret.
 
Denne gang undersøgte vi et område omkring Ekofiskfeltet, hvor vi ud over generelle registreringer og opmålinger af skibsvrag håbede at finde vragene af tre meget omtalte ubåde, der menes sunket i dette område. Det er den polske ”Orzel”, den hollandsk ”O13” og den britiske ”HMS Thames”.
 
Der blev i alt undersøgt 52 positioner, hvorved der fandtes og opmåltes 34 skibsvrag.
Desværre blev ingen af de tre undervandsbåde fundet, og dermed er en nyhedshistorien ikke aktuel på nuværende tidspunkt. Optagelser kan gemmes, så de er klar når undervandsbådene bliver fundet. Vi havde bestemt regnet med at finde den polske undervandsbåd ”Orzel”, da vi havde fået nogle nye fiskerpositioner som lå ved et minefelt i det område hvor Orzel skulle operere. Da vi allerede har kortlagt de fleste vrag øst for Ekofiskfeltet i retning mod Norge, Danmark og Tyskland, og det polske team har gjort det samme i retning mod Skotland, var der kun et begrænset område som manglede, herunder det nævnte minefelt med to vrag.
 
Vi fandt to ubåde i eftersøgningsområdet, ”U 319” som blev scannet, og ”HMS Narwhal”, som både blev scannet og filmet med en ROV. Især den polske deltager var glad for vores videodokumentation, som bekræfter, at det er vraget af ”HMS Narwhal”, de har fundet. De karakteristiske torpedorør i stævnen blev filmet sammen med dybderorene. Det kan ses, at ubåden er ramt af en flybombe foran tårnet, hvor kameraet fra ROV’en kunne filme direkte ned i undervandsbåden. På tårnet kunne man se de to karakteristiske periskoper i styrbord side af tårnet.
 
Der sad store mængder trawl på vraget især fra tårnet og agterefter. Trawlnettet stod her 20 meter op over skroget. Det var til stor fare for vores ROV, hvorfor den agterste del af undervandsbåden ikke blev filmet.
 
”HMS Narwhal” blev sænket af et tysk fly og gik ned med hele besætningen på 59 mand.
På vej hjem fandt vi 30 sømil vestnordvest af Thyborøn endnu en ubåd, og for en gang skyld var den ikke sænket ved en krigshandling. Det viste sig hurtigt, at der var tale om en russisk ubåd af Whiskey-klassen, og en nærmere undersøgelse fastslog, at der er tale om den russiske ubåd ”S 194”, som i 2007 sank under bugsering i Nordsøen. Ubåden var på vej fra et værft i Polen til Thailand, hvor den skulle indgå i et teknisk museum.
 
De øvrige vrag, som blev fundet, var overvejende gamle dampskibe, coastere og fiskefartøjer. Der blev fundet et par laster fra sejlskibe (træskibe) som nu er forsvundet. Alt sammen er et godt materiale til vort projekt om nedbrydning af skibsvrag.
 
Hele holdet er blevet nogle gode erfaringer rigere, og hvad deltagerne har fået ud af turen kan læses på de enkeltes Facebook, som vi selvfølgelig laver link til.
 
Gert Normann Andersen
 
Se flere scanningsbilleder og aninmation herunder.
 
En video fra vraget af ”HMS Narwhal” lægges en af de nærmeste dage på YouTube vi vil offentligøre det her.
 

 

Se scannings animation af HMS Narwhal HER

(45282 Kb)
HMS Narwhal
Russisk u-båd S 194
Russisk u-båd S 194

 

Årets første ekspedition

Hele holdet på Vina før afsejlingen.

Sea War Museum sejlede den 18.03.19 ud på årets første ekspedition for at opklare .endnu flere gåder og mysterier.

Opgaven er primært at registrere skibsvrag i nogle af de områder, vi mangler i Nordsøen, hvor der bør kunne findes nogle særdeles interessante vrag med helt særlige historier.

Med på turen er der en række teknikere eksperter, forfattere, historikere/marinarkæologer, studerende fra Syddansk Universitet, en polsk samarbejdspartner, samt en fotograf fra TV2.

...

Vi har længe ventet på at komme af sted, men vejret i første halvdel af marts har været præget af lavtryk, hvilket har givet blæst og store bølger.

Nu tegner vejrmeldingerne til, at vi får en lille uge med nogenlunde vejr. Det bliver bestemt ikke havblik, men vi kan godt arbejde i bølgehøjder på et par meter.

Når ugen er omme, håber vi på at komme med sensationelle nyheder. Er det ikke netop de nyheder, vi selv forventer, kommer vi under alle omstændigheder et stort skridt videre med vort vigtige arbejde med at finde og registrere alle synlige skibsvrag i Nordsøen.

Det bruges blandt andet som dokumentation af vragenes nedbrydning, som vi har et projekt om sammen med Nationalmuseet og Ulster universitet. Dertil har alle skibsvrag en historie, hvor vi vil kunne bidrage med nye oplysninger.

Gert Normann Andersen


 

Fundet af damperen Chanticleer

Multibeam billede af Scanticleer i 2018. Det eneste, som rager lidt op over havbunden, er resterne af dampmaskinen, der ses som en brun klump på scanningen
Det engelske dampskib ”Chanticleer” forsvandt sporløst med mand og mus for 130 år siden.
Nu er det fundet af Sea War Museum Jutland

Skibet forlod Blyth i England med en last kul og 14 besætningsmedlemmer den 23. september 1889 og er ikke set siden. Skibet skulle til Sølvesborg i Sverige, men nåede aldrig frem.

S/S Chanticleer blev bygget i 1853 og var 36 år gammelt, da det forsvandt. Samme år var skibet i tørdok, hvor der blev udført store reparationsarbejder på skroget. Ved søforhørene anså man derfor skibet for at være i god og forsvarlig stand.

Under den store eftersøgning af alle vragene fra Jyllandsslaget, fandt vi i samme område som HMS Sparrowhawk et vrag, som vi ikke undersøgte nærmere i første omgang. På scanningerne kunne vi dog se, at der ikke var tale om resterne af et krigsfartøj. Dette vrag vente vi senere tilbage til, hvor der blev lavet yderligere multibeam-scanning og sendt en ROV ned for at undersøge og filme vragresterne.

ROV’en filmede hele vragstedet systematisk fra agterskibet med resterne af skruen og fremefter. Her blev klokken fundet l den fjerneste ende, som har været skibets forende. Skibets ankre var væk, formentligt fanget af en trawler.

Klokken

Vraget var næsten tæret helt ned og forsvundet. Kølen og skruen af jern ligger i havbundsniveau og begge skrueblade er næsten tæret væk, så kun navet og det inderste af begge blade er tilbage. Ikke langt inde i agterskibet ligger resterne af en dampmaskine med to cylindre væltet om på siden. Dampkedlen findes ikke i eller ved vraget, så den må være trukket væk af en stor trawler.

Rester af rustne jernprofiler og andre tykkere jerndele ligger spredt nede i niveau med havbunden og angiver konturerne af skibets omtrentlige længde og bredde. Ude i den forreste del af vraget stod skibsklokken fint nede på bunden omgivet af lidt tærede jerndele.
Hvis ikke skibsklokken med skibets navn var fundet, havde det været meget svært at fastslå skibets identitet

Efter så mange år på Nordsøens bund er det forståeligt, at alt træ er ædt op af pæleorm, og at jern er rustet væk, men selv bronze som skulle være søvandsbestandigt, forsvinder langsomt i havet.
Bronzeklokken er fuld af tæring i overfladen og med dybere grubetæringer.

Navn og årstal står så svagt, at det kun kan ses efter vor konservator med sort farve har markeret de svage fordybninger af tal og bogstaver, der er tilbage i metallet.

(artiklen fortsætter under næste billedet)

Kort over Nordsøen

Den røde linje viser skibets planlagte rute over Nordsøen og den gule nål viser, hvor vraget blev fundet

Vraget blev fundet i forbindelse med Sea War Museums eftersøgning af skibsvrag fra første verdenskrig ca. 69 sømil vest for Thorsminde. På kortet kan man se skibet er presset ud af kurs fra den planlagte rute, inden det sank.

I slutningen af september 1889 var der flere svære storme i Nordsøen, og det er sikkert en af dem, som var årsag til, at skibet gik ned.

Når vi finder et nyt skibsvrag, tænker man hver gang på, hvad er det for et skib og hvad er der sket her?

Når vi er så heldige af finde en skibsklokke med navn, eller en plade med data over skibet fra bygningen af samme, er det forholdsvis nemt at grave historien frem.

Ofte er det en tragisk og ulykkelig historie, hvor hele besætninger er omkommet, noget som gik hårdt ud over familier i land, da deres kære og forsørger pludselig var væk for altid.

Gert Normann


 

Besøg af forskere og undervisere fra Bournemouth University Maritime Archaeology i England

Fra venstre ses Tom Cousin, nr. to er Dan Pascoe, derefter Dave Parham og Gert Normann
Sea War Museum havde i dag den 21. februar besøg af forskere og undervisere fra Bournemouth University Maritime Archaeology i England som blev modtaget af Bitten Dahl Knudsen og Gert Normann, som viste dem rundt.
Efter at have set museet og mindeparken var der tid til et hurtigt besøg på M/S Vina som tilfældigvis var i Thyborøn Havn.
 
På magasinet viser og fortæller John Silver om restaureringsarbejdet.

Derefter gik turen til Holstebro, hvor biblioteket, John Silvers værksted og magasin blev besigtiget inden selskabet besøgte vor Survey afdeling, hvor Mogens Dam fortalte om vores arbejder ved vragene.

Gæstebogen på billedet herunder viser Dan Pascoes og Dave Parhams kommentarer, Tom Cousin skrev også pænt om museet på den foregående side.


 

Portræt udsendelse på tv midt-vest

TV Midt -Vest sender søndag den 9. dec. 2018 kl. 19.45 en udsendelsen med titel ”En dag med Gert Normann Andersen”.
Her er de bl.a. med på jagt efter kanoner og miner til det kommende Eksplosionmuseum.
Der kommer en længere version i marts. Her bliver der plads til mange af de historier Gert Normann Andersen har til alle de ting han møder på sin vej.

tryk på linket for at se trailer:

TRYK HER - FOR AT SE OMTALE OG UDSENDELSE

Marts 2019 sendes en 35min udgave af "En dag med Gert Normann Andersen"

følg med på siden her eller på facebook så linker vi til TV MIdT-VEST


Afslutningen på WW1 markeres i Thyborøn

Mindeparken for Jyllandsslaget og Sea War Museum Jutland højtideligholder 100 året for våbenstilstanden i 1918

scroll ned for at se programmet for dagen

Den 11. november 2018 er det 100 år siden, at kamphandlingerne under Første Verdenskrig blev indstillet. Klokken 5,15 om morgenen underskrev Tyskland en aftale med Frankrig og Storbritannien, og knap seks timer senere, den 11.11. klokken 11, 1918 tav våbnene. Næsten 10 millioner soldater og 7 millioner civile var blevet dræbt, og endnu flere var blevet såret. Det var - troede man dengang – krigen som skulle ende alle krige, men som bekendt kom det til at gå helt anderledes.

100 årsdagen markeres mange steder i Europa, herunder i Thyborøn, hvor der klokken 13 er kransenedlæggelse i Mindeparken for Jyllandsslaget. Tidligere forsvarsminister Søren Gade holder tale, og klokken 14 er der et arrangement på Sea War Museum Jutland, hvor direktør Gert Normann Andersen og journalist Knud Jakobsen fortæller om skæbner fra krigen.

Hvis man ser bort fra den del af Sønderjylland, som dengang hørte til Tyskland, slap Danmark billigt gennem Første Verdenskrig. Ud for den jyske vestkyst fandt derimod en søkrig sted, som aldrig siden er blevet overgået, og i virkeligheden var det her, krigen blev afgjort.

Storbritannien blokerede fra allerførste dag for tilførslen af råvarer og fødevarer til Tyskland, og da Tyskland ikke opnåede en hurtig sejr på landjorden, kom denne blokade til at afgøre krigen. Tyskland forsøgte at bryde den flere gange og forsøgte også at gøre gengæld med den uindskrænkede ubådskrig, men uden held. Storbritannien bevarede herredømmet til søs og vandt dermed krigen.

Sea War Museum Jutland er det eneste museum i hele verden, som udelukkende fortæller om denne afgørende krig i Nordsøen, og derfor er der god grund til, at en mindehøjtidelighed skal afholdes netop her.

Arrangør: Sea War Museum i samarbejde med Mindeparken for Jyllandsslaget og Maritimhistorisk Selskab.


 

Polsk dykker ekspedition på besøg.

Fra højre: Dr inz. Benedykt Hac, hydrographer Karol Jacob, hydrographer, mechatronic Andrzej W. Swiech, hydrographer, maritime archeology Marek Cacaj, diver Gert Normann Andersen direktør Sea War Museum Tomasz Stachura, Leader of the expedition Grzegorz Swiatek, historian and lawyer Piotr Michalik, historical research, contact with UK institutions and media

Det polske ekspeditionshold SANTI, som leder efter den legendariske polske ubåd ”Orzel” i Nordsøen, har efter ophold på ekspeditionsskibet ”Nemo A” i Thyborøn, besluttet at udsætte den videre ekspedition til foråret 2019. Det sker efter 10 dage med uafbrudt blæsevejr og høje bølger.

Det er virkelig ærgerligt, men der har ikke været andet at gøre. Vejret er altid en blind makker og fuldstændig uforudsigeligt på længere sigt.

Det er nu ved at være sent på året, men måneden september har tidligere haft perioder med meget fint vejr og ualmindelig god sigtbarhed under vandet i Nordsøen

Det er et meget seriøst ekspeditionshold, der boede om bord på ekspeditionsskibet i Thyborøn Havn. Holdet bestod af en række fagfolk inden for historie, marinarkæologi, hydrografi, dykning og tv-formidling.

Dr. Hubert Jando, historian and coorganizer of the expedition og Joanna Hac, TVN polish tv

SANTI har tidligere gennemført en række ekspeditioner med udgangspunkt fra England og har fundet og kortlagt en række skibsvrag, men har endnu ikke fundet den savnede ”Orzel”.

Tiden i Thyborøn blev brugt på al den research, det var muligt. Rigtig tmange vragpositioner fra fiskere og fra Sea War Museum Jutland blev grundig gennemgået og sammenlignet med det, gruppen havde i forvejen. Dermed er SANTI endnu bedre rustet til den kommende ekspedition i foråret 2019.

Tiden i Thyborøn blev også brugt til besøg på Sea War Museum og på museets magasiner og bibliotek, hvor deltagerne kunne få en ide om bevaringstilstanden af vrag fra omkring 1940 i Nordsøen.

 Der er et meget fint samarbejde mellem Orzel gruppen SANTI og Sea War Museum, som udveksler resultater og hjælper hinanden.

 SANTI leder primært i det Britiske sokkelområde af Nordsøen, hvor Sea War Museum koncentrerer sig om dansk, norsk og tysk sokkelområde.

Det er derfor kun et spørgsmål om tid inden Orzel bliver fundet.

Vi ønsker alt det bedste for at SANTI´s store arbejde giver resultater i foråret 2019.

 

Gert Normann

Sea War Museum Jutland, Thyborøn

holdet vises rundt på Sea War Museum af Gert Normann

 

Ulykkes-vrag fundet ved Skagen - M/S Pionier

scanning af vraget af M/S Pionier

 

Pressemeddelelse 06.09.2018

Anden Verdenskrigs største krigsforlis i dansk farvand endelig opklaret

Se videopklip af vraget her: https://www.youtube.com/watch?v=GjQmQaK5H2E

Sea War Museum Jutland har på en ekspedition i Skagerrak fundet vraget af det tyske troppetransportskib M/S Pionier, som blev sænket den 2. september 1940. Skibet var på vej fra Frederikshavn til Frederiksstad i Norge med 823 mænd og kvinder om bord inklusive besætningen, da det nord for Skagen blev ramt af en voldsom eksplosion og hurtigt begyndte at synke.

HMS Sturgeon

Forliset kostede 338 af de ombordværende livet og var dermed den alvorligste krigsbegivenhed, som ramte de tyske styrker i Danmark under den fem år lange besættelse. Ifølge britiske oplysninger var det ubåden HMS Sturgeon, som med en torpedo sendte Pionier til havets bund, hvilket hårdnakket blev afvist af den tyske propaganda. Den hævede, at skibet enten sejlede på en mine, blev ramt af sabotage eller blev offer for en kedelsprængning. Det sidste var i virkeligheden helt usandsynligt, da Pionier ikke var et dampskib, men havde en stor sekscylindret dieselmotor.

Efter krigen har forliset givet anledning til mange gisninger, og vraget af Pionier har længe været et af de mest eftersøgte i Danmark. Danske og udenlandske dykkere har dog hver gang søgt de forkerte steder. Sea War Museum Jutland fandt Pionier 15 sømil fra Skagen på positionen 057° 58.368' N, 010° 51.551' E, hvilket er væsentligt længere mod øst end hidtil antaget. Vraget ligger på 177 meters vanddybde, hvilket gør det meget vanskeligt tilgængeligt.

”Vores scanning af vraget underbygger de britiske rapporter. Agterskibet mangler, og alt tyder på, at skibet er blevet revet midt over af en torpedo. Den agterste del er sandsynligvis sunket med det samme, hvorefter den forreste del er drevet langt mod øst, før den sank. Vi fandt den ganske vist i internationalt farvand, men helt inde på svensk sokkelområde,” siger Sea War Museum Jutlands direktør, Gert Normann Andersen.

M/S Pionier

M/S Pionier var et moderne motorskib på 3285 bruttotons, der blev bygget som køleskib til rederiet F. Laeisz i Hamborg i 1933. De første år sejlede det med bananer fra Cameroun til Europa, men i 1940 blev det rekvireret af den tyske krigsmarine og indsat som troppetransportskib mellem Danmark og Norge.

På sin sidste tur medførte Pionier en blandet skare bestående af søofficerer, flypersonel og sygeplejersker samt et større kontingent tyske alpejægere, der var på vej tilbage fra orlov. Vindstyrken var 7 til 8 med høj søgang, og da der straks efter eksplosionen udbrød brand om bord, udspillede der sig hjerteskærende scener.

Skibet fik hurtigt slagside til bagbord og sank med agterenden først, men på grund af branden og store mængder olie på havoverfladen kunne ledsagende og tililende skibe ikke komme tæt på. De måtte nøjes med at samle overlevende op fra vandet og fra redningsflåder.

begravelse 6. september 1940

De overlevende blev bragt ind til Skagen og Frederikshavn, men 93 blev aldrig fundet. Den 6. september 1940 blev 245 tyskere begravet på Frederikshavn Kirkegård i krigens største massegrav i Danmark. Nogle af de omkomne er formodentligt gået ned med vraget, som derfor må betragtes som en krigergrav.

HMS Sturgeon deltog senere i jagten på slagskibet Bismarck, og fra den 11. oktober 1943 til den 14. september 1945, var hun udlånt til den hollandske marine, hvor hun gjorde tjeneste under navnet ”Zeehond”.

Museets direktør, Gert Normann Andersen, svarer gerne på spørgsmål på + 45 23254011, e-mail: gna@jdcon.dk


Krigens sidste offer

Sea War Museum har udgivet et hæfte om "U3523 -krigens sidste offer"

Fundet af den tyske anden verdenskrig ubåd U3523 gav genlyd i store dele af verden. Nedenstående har vi modtaget af sønnen til en af de ombordværende Friedrich Rumpels.

----------

"Lørdag den 14. April bragte vores lokale avis en kort artikel under overskriften „Ubådsvrag fra nazitiden fundet“. Af teksten fremgik det, at det handlede om en af Tysklands mest moderne ubåde, og at den var blevet sænket den 6. maj 1945 af en britisk flyver.

Meddelelsen fik min søn og mig til at spidse ører. Jeg vidste, at min far, Friedrich (Fritz) Rumpel, tilhørte besætningen på en af disse moderne ubåde, og da både fundstedet og datoen den 6. maj 1945 stemte overens med det, som jeg vidste om min fars død, gav jeg mig til at undersøge sagen. Jeg henvendte mig til Sea War Museum Jutland og modtog omgående svar fra direktør Gert Normann Andersen, som meddelte, at det drejede sig om U 3523 og sendte mig multibeam scans, som forskningsskibet M/S Vin a havde lavet af vraget.

De kan sikkert forestille Dem, hvordan vi havde det, min familie og jeg, da vi fik at vide, at vraget af den ubåd, hvor min far fandt sit sidste hvilested, var blevet opdaget efter 73 år. Følelsesmæssigt var det helt utroligt overvældende.

Da jeg ikke behersker dansk, henviste hr. Andersen mig til journalist og forfatter Knud Jakobsen, som har ført den videre korrespondance med mig.

Herigennem fik jeg mere at vide om ubådens sidste dage og den skæbne, som overgik besætningen på U 3523.

Hr. Jakobsen har ud fra de indsamlede oplysninger lavet et lille, meget informativt og oplysende hæfte og har tilsendt mig nogle eksemplarer. Min familie, venner og jeg selv er fuld af begejstring over, hvor godt, det er lykkedes for ham.

På dette sted vil jeg gerne rette en hjertelig tak til besætningen på forskningsskibet M/S Vina, direktør på Sea War Museum hr. Gert Normann Andersen, journalist hr. Knud Jakobsen og alle øvrige deltagere for det store arbejde. 

For mig har alle de nye oplysninger særdeles stor betydning. Det er afslutningen på et kapitel, jeg som faderløs har delt med millioner af andre børn.

Man kan kun håbe, at kommende generationer bliver sparet for et sådant vanvid som denne meningsløse krig."

Dieter Rumpel med familie

Hæftet kan købes i museumsbutikken på dansk og tysk se listen over bøger HER


Ny ambassadør for Sea War Museum

Nick Jellicoe

Nicholas Jellicoe, sønnesøn af admiral John Jellicoe, udnævnt til international ambassadør for Sea War Museum Jutland i Thyborøn

se mere HER

 

 

 

 

 


 

Museum i Belgien er en af de vigtigste museumssamarbejdspartnere for Sea War Museum.

Museet om angrebet på Zebrugge er etableret af Tomas Termote, som ses stående midt i salen, hvor ubåden er tegnet på gulvet. Sea War Museum har igennem flere år haft et givtigt samarbejde med Tomas Termote, som har besøgt vort museum og Vestjylland flere gange.

Nyt museum i Belgien om søkrigen i Kanalen under første verdenskrig.

Der findes kun to museer i verden der udelukkende handler om søkrigen under første verdenskrig, Det er det nye museum i Brugge ”The Battle for the North Sea” og ”Sea War Museum Jutland” i Thyborøn.

Museet i Brugge ligger midt i den gamle by og inde i Provincial Palace (Provenciaal Hof) Markt 3, Brugge.

Det er en helt fantastisk udstilling i en flot statelig bygning ud til byens torv!

I udstillingen er der en biograf der fortæller historien, samt en særlig udstilling om Victoriakorset, der er den fornemste britiske orden for heltemod. Operationen ved Zebrugge er den begivenhed, som førte til uddeling af flest Victoriakors.

Udstillingen fortæller historien om den stærkest armerede ubådsbase under Første Verdenskrig, som tyskerne havde oprettet i Zeebrugge. Ubådene fra denne base var skyld i ikke mindre end 2.554 sænkede allierede skibe.

Museet viser genstande fra ubådskrigen og basen i Zeebrugge. På gulvet i den store hal ses omridset af UB29, der ligger sunket i Kanalen ud for den Belgiske kyst. Omridset er malet på gulvet i 1:1, og på den måde kan man fornemme hvor lidt plads der har været til ubådens 22 mand store besætning.

Samlet set er det en rigtig flot udstilling med effekter, uniformer og billeder, som fortæller historien på en meget autentisk måde
En tegning som viser de britiske skibes placering, hvor HMS Iphigenia og HMS Intrepid blev sænket i kanalen til inderhavnen, HMS Vindictive ved molen samt den engelske undervandsbåd C3 som sejlede ind under broen til molen, hvor både undervandsbåd og bro blev sprængt i luften. I angrebet deltog ud over Briterne enheder fra den New Zealandske marine

Udstillingen viser også en animeret model af angrebet og blokeringen af Zeebrugge, hvor man fra allieret side gjorde alt for at ødelægge ubådsbunkeren og spærre havneindsejlingen med blokskibe.  Alle blokskibe var fyldt op med beton inden de blev sænket, så de ikke umiddelbart kunne bjerges eller flyttes.

Museet i Belgien er en af de vigtigste museumssamarbejdspartnere for Sea War Museum.

Sea War Museum vil opfordre til, at man lægger sommerturen til Brugge for at se denne specielle udstilling. Ved samme lejlighed kan man nyde den gamle og uberørte middelalder by til fods, i hestevogn eller pr. båd i kanalerne. På trods af hårde krigshandlinger i området omkring Brugge, under både første og anden verdenskrig gik den gamle by fri, De fleste huse i den gamle bydel er fra 1600- og 1700-tallet. Der er flere store torve, og der findes mange museer, attraktioner og gode spisesteder i bydelen.

Det er næsten umuligt at køre bil inden for voldene, så det anbefales at parkere uden for den indre by og i stedet gå eller finde anden transport inden for voldene og kanalerne.

se billeder fra udstillingen HER


Særudstilling. "Verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib"

se mere  HER

 

 

 

 

 

 

 


Ny udstilling om U 3523 og andre ubåde

se mere HER

 

 

 

 

 

 

 


 

Nyt i museet: Fund fra skatteskibe fra hele verden

 

I en lille særudstilling præsenterer vi bl.a. genstrande fra det det såkaldte "dukkeskib, der forliste ud for Fjaltring Kirke og genstande fra det danske skib "Thomas Lawrence, der forliste i den engelske kanal i 1862. Montren indeholder også guld- og sølvmønter fra forliste skatteskibe fra hele verden.

se også artiklen her på Lemvig Folkeblad: HER


 

Ny udstilling i museumsgården

Ny permanent udendørs udstilling om søminer og torpedoer. Se mere HER

Sea War Museum med i nyt forskningsprojekt

To-årigt projekt med støtte fra Kulturministeriet skal kortlægge, hvor hurtigt skibsvrag nedbrydes i Nordsøen

Tekst og foto af Knud Jakobsen

Seniorforsker David Gregory fra Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab har i samarbejde med Sea War Museum Jutland i Thyborøn indledt et omfattende forskningsprojekt, som kan få afgørende indflydelse på bevaring af kulturværdierne i Nordsøen og andre udsatte farvande. se mere HER