Sidste nyt
De sidste nyheder fra Sea War Museum
Der sker hele tiden nye ting på museet og på denne side forsøger vi løbende at samle det op.
Indlæggene ligge med det nyeste først - scroll ned for flere historier.
En af Sea War Museums eksperter er Andrew Gee, der bor i Sydney, Australien.
Han er den i hele verden, som ved mest om gamle torpedopistoler, og han har udgivet skrifter om samme.
Helt fra Sea War Museums start, har han hjulpet os med spørgsmål, som vi ikke selv kunne svare på.
Han har ønsket at besøge os flere gange, når han har været i Europa, men først nu er det lykkedes, den 27. november 2024.
Han var meget begejstret over at se vores museer, og han gennemså alle vores torpedopistoler og tilbehør til torpedoer. I vores samling fandt han flere sjældenheder, som blev undersøgt og fotograferet til hans kommende bog.
Han kunne oplyse, at der kun et museum i verden med en lignende samling, og det er: Croatian Maritime Museum i Split.
Når vores nye Eksplosionsmuseum er helt færdigt, vil han besøge os igen med sin nye bog, som snart udkommer.
Det er guld værd for vores museum at have en række forskellige eksperter fra hele verden, som hjælper os med de svære spørgsmål, når vi skal formidle historien.
Gert Normann Andersen
Btx 1: Andrew Gee.
Btx 2: En meget sjælden torpedospids, som vi også har i samlingen. Fotoet er fra en tilsvarende torpedospids som var på en udstilling i Croatian Maritime Museum.
Til alle Sportsdykkere og interesserede i undervandsarkæologi og maritim historie!
Gå ikke glip af et helt usædvanligt foredrag om de utroligt velbevarede vrag på dybt vand i Østersøen, og et smugkig i det nye Museumscenter ”Havets Hemmeligheder”!
Vragene blev undersøgt af Sea War Museum i 2021 i samarbejde med folk fra Nationalmuseet. Det foregik fra JD-Contractors skib ”Sima” og med hjælp fra Ingemar Lundgren fra Ocean Discovery i Sverige.
Foredraget holdes af skibsarkitekt og marinearkæolog Christian Lemée, som var med på ekspeditionen.
Foredraget holdes i samarbejde med Folkeuniversitet den 12. november 2024 kl. 19.00 i Multisalen i det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder”, Kystcentervej 3 i Thyborøn.
Der bliver før og efter foredraget mulighed for et kig i nogle af de kommende museumsudstillinger, bl.a. afdelingen med ”Eksplosionsmuseet”, ”Dykkehistorisk museum, og ikke mindst ”Forlis museet”, der viser og fortæller om Østersø vragene.
Det nye museumscenter åbner først officielt til april 2025, men mange af udstillingerne er allerede færdige.
Pris pr. deltager er kr. 160,-
Kaffe, brød og vand kan købes i centrets cafe.
Betal gerne med Mobilepay eller kontant, da vi endnu ikke har oprettet en kortterminal.
Det er nødvendigt med tilmelding med navn på en SMS til tlf.nummer 54555560, eller via email cto@seawarmuseum.dk senest mandag den 11. november.
Når alle pladser er booket, lukkes der for tilmelding. Dette sker af hensyn til, at ingen gæster skal køre forgæves til Thyborøn!
Med venlig hilsen
Gert Normann Andersen
Nordsøens største ubådsvrag
Nordsøens største ubådsvrag
Sea War Museum i Thyborøn og JD-Contractor A/S har været på en lille ekspedition i Nordsøen. Her undersøgte de den britiske undervandsbåd ”K10” som sank i hårdt vejr i december 1921. I dag ligger den på 70 meters vanddybde vest for Hanstholm.
Flere britiske undervandsbåde blev efter Første Verdenskrig solgt til ophugning. Det danske firma Petersen & Albeck købte flere af dem, herunder to af verdens største undervandsbåde, som selv med nutidens øjne var kæmpemæssige. De var af den såkaldt K-klasse og var 103 meter lange. De var dampdrevne ligesom moderne atomubåde, men med den væsentlige forskel, at varmen ikke blev leveret af en atomreaktor, men af oliefyrede kedler. De kunne kun bruges ved overfladesejlads, og var i virkeligheden dybt upraktiske. Måske af samme grund blev der kun bygget 18 ubåde af denne type.
Petersen & Albeck indkøbte de to ubåde i november 1921, hvorefter de skulle bugseres til København for at blive hugget op. Midt i december blev ”K10” sendt af sted som den første, bugseret af en lille slæbebåd, der hed ”Seine”. Det gik godt, indtil de to fartøjer nærmede sig Skagerrak, hvor de kom ind i så hårdt vej, at slæbebåden måtte lade slæbetrossen gå for ikke selv at blive trukket ned.
Årstiden var den værst tænkelige til bugsering af ubåde, men Petersen & Albeck lod sig ikke afskrække, og i januar blev en hollandsk bugserbåd sendt afsted med ”K11”. Igen gik det galt. Den nye ubåd løb også ind i en storm, hvorefter ”K11” sank 45 sømil nord for Hanstholm på omtrent 450 m vand.
Firmaet Petersen & Albeck eksisterer ikke længere, men har en juridisk arvtager i form af den store danske genvindingsvirksomhed HJHansen Recycling Group med hovedsæde i Odense. Dette firma var også ejer af den tyske ubåd U 20, som i 1916 strandede ved Vrist, og i 2021 forærede det vraget til Sea War Museum Jutland.
Det var derfor nærliggende at spørge ejeren af HJHansen Group, Jens Hempel Hansen, om han også ville forære den britiske ubåd til museet, og han var straks meget positiv. Der blev indgået en aftale mellem HJHansen og Sea War Museum om bjergning af tårnet fra ”K10”, hvilket forhåbentligt finder sted til foråret.
Formålet med den netop afsluttede ekspedition var at lave en forundersøgelse forud for bjergningen, og det lykkedes i fuldt mål. Undervandsbåden blev skannet med en multibeam-skanner og undersøgt nærmere med en undervandsrobot.
Undervandsbåden er meget tæret, men ligger forholdsvis intakt med slagside til bagbord. Det meget store ubådstårn, der er lavet af en stærk beryllium-legering, er faldet af og ligger lidt nede i havbunden ved siden af vraget. Det vigtigste er dog, at det meste er synligt og lige til at sætte stropper på, så det med en stor kran kan bjerges op til museet.
Nu venter vi blot på godt vejr, og på at JD-Contractor får et ledigt skib med et offshore dykkerhold, så de vil sponsorere bjergningen.
Desværre er vi på vej mod efterår og vinter, så det bliver næppe før til foråret eller forsommeren 2025, at forholdene igen bliver gunstige.
Det kan måske passe med åbningen af det nye store Forlismuseum i Thyborøn.
Btx1: Dykker- og ROV-skibet ”Cable One”
Btx2: Ekspeditionsholdet besående af fra venstre: Museumsleder Christian Toftgaard, kok Mikkel Ruberna, skipper Tonni Andersen, ekspeditionsleder Gert Normann Andersen, skibsassistent Ali Nemah, ROV-pilot Andreas Dahl og ROV-pilot Kent Jensen. Den gule ROV ses i forgrunden.
Btx4: Holdet studerer intens ROV’ens billeder af tårnet, hvor man tydelig kan se de firkantede og runde vinduer, samt det ene periskoprør atikkende ud til venstre. Fra venstre: Tonni Andersen, Gert Normann Andersen, i forgrunden Christian Toftgaard, Kent Jensen og Andreas Dahl.
Btx5: Et foto af ”K10”.
Btx6: Tegningen af ”K10”.
Btx7: Et udsnit af tårnet på tegningen.
Video: En kort video af tårnet med alle vinduer.
Perkussions pistol
Perkussions pistol
Eksplosionsmuseet har fået en perkussionspistol med messingpibe fra begyndelsen af 1800-tallet. Den blev for mange år siden fundet i en samling i Nordjylland, efter at den formentligt er indkommet fra et strandet skib.
Pistolen ankom til vort museum med alle dele kittet sammen, så den ikke umiddelbart kunne skilles ad. Vores restaurator John Silver sætter en ære i at adskille og restaurere de genstande, han får udleveret, og somme tider er han nødt til at varme genstandene op. Heldigvis brugte han denne gang ikke åben ild, da pistolen skulle adskilles.
Da det efter et tålmodigt arbejde lykkedes at adskille den, viste det sig nemlig, at pistolen var ladt. Der dukkede både krudt og en kugle op, og sådan har pistolen ligget i utroligt mange år.
Nu er den fine lille pistol uskadelig og vil i fremtiden blive opbevaret sikkert i museets samling. Den er oven i købet så gammel, at der ikke engang skal samlertilladelse til den.
Gert Normann
Btx1: Pistolen ses adskilt på Johns arbejdsbord. Krudtet er i den lille plastikbakke, og kuglen ligger på bordet foran løbet. Der mangler nogle få dele til pistolen efter så mange år
Btx2: John står med den restaurerede pistol, som ikke længere kan skyde eller er farlig.
Dampskibet ”Hermod”
Vi har til forlismuseets udstilling modtaget en ny flot skibsmodel af damperen ”Hermod” fra modelbygger Erik Rimmen i Aalborg.
Hermod forliste med mand og mus i oktober 1927 vest for Thyborøn.
I perioden 1980 til 1987 fik jeg fra myndighederne en professionel bjergeret til flere skibsvrag i Nordsøen, herunder det norske motorskib ”Glitne” som var lastet med chaussésten, samt dukkeskibet ”Lousiana” ved Fjaltring, som var lastet med dukker, legetøj, glas, blybarrer og meget andet.
Derudover fik jeg bjergeret til den norske damper ”Drafn”, som var lastet med råjernsbarrer samt damperen ”Hermod”, som var lastet med jernerts briketter.
Fra disse vrag bjergede vi mange tons værdifulde sten, metaller og genstande, som vi solgte med god fortjeneste. Jernstøberiet Birn analyserede en af ertsbriketterne fra Hermod, som desværre viste, at de ikke havde den store værdi, hvorfor de stadig ligger nede i vraget.
Den store tunge skibsklokke fra ”Hermod” med skibets navn bjergede jeg op. Den forærede jeg til Fiskeskipper P.C. Mikkelsen i Thorsminde, som altid var parat til at sejle ud på Nordsøen med os, når vi skulle finde nye skibsvrag. Han har senere deponeret klokken ved Strandingsmuseet i Thorsminde, hvor den kan ses i dag.
TV-Midt Vest, Bent Anthonisen og undertegnede lavede i 1992 en 40 minutter lang film, som hed ”Hermods sidste minutter”. Den vil vi ved lejlighed vise på museet.
Hele historien om Hermod er beskrevet i bogen ”Skibsvragenes Kyst” og kan også ses via dette link: klik her
Ny forskning fra Endure-Samarbejdet
Vi er stolte over at annoncere udgivelsen af Endure-samarbejdet, første videnskabelige artikel i Routledge! 📚 Artiklen, forfattet af David Gregory, Mogens Dam, Jan Majcher, Henning Matthiesen, Gert Normann Andersen & Rory Quinn, viser resultatet af en undersøgelse af hele 549 skibsvrag!
Vores forskning ombinerer disse scanninger med data fra havmiljøet for at forstå de mest afgørende nedbrydningseffekter på skibsvrag. 🛳️ Ved hjælp af avancerede computermodeller har Endure, udviklet en model, der viser, hvilke faktorer der har den største indvirkning på vragenes tilstand.
Denne model vil ikke kun hjælpe med at vurdere vragenes tilstand, men vil også kunne bruges til at forudsige deres tilstand baseret på placeringen i havet og andre kendte påvirkningsfaktorer. 🌍
Læs artkelen og bliv klogere på banebrydende forskning! 💡
Download artikelen her: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/10572414.2024.2320774
Læs mere om Endure-samarbejdet og vores mission på hjemmesiden.
#SeaWarMuseum #EndureSamarbejdet #Forskning #Skibsvrag #Havmiljø #Nordsøen #Østersøen #Routledge #Videnskab #Modellering
Skal fremtidens marinarkæologiske museer være virtuelle museer uden originale genstande?
Nej, selvfølgelig ikke, men det er godt at kunne skabe museumsoplevelser ved at kombinere fortidens genstande med nutiden og fremtidens teknologi
Vi er nu i stand til at skanne og lave fotogrammetri så godt, at hele vrag og genstande kan genskabes fuldstændig nøjagtig ved hjælp af 3D-print.
Et godt eksempel er de 1700-tals vrag, vi fandt i Østersøen, og som Christian Lemée netop har holdt foredrag om i Thyborøn. Ved hjælp af fotogrammetri har vi fået fremstillet virtuelle modeller, som nu kan studeres fra alle ender og kanter.
Men man kan også printe kopier i et hvilket som helst størrelsesforhold, som kun begrænses af printerens kapacitet. Modellerne printes i et plastmateriale, og vi kan f. eks. printe rorhovederne eller andre genstande på vragene.
Alt sammen foregår, uden at vi rører ved eller på anden måde foretager indgreb i genstandene, for slet ikke at tale om at tage noget op. Tingene får lov at blive, hvor de, er uden nogen form for menneskelig påvirkning, og det har vi nu benyttet til at kopiere en første genstand fra Østersø-vragene.
På et af skibene, var agterkastellet faldet af, efter at nagler og søm var rustet bort, hvorefter man kunne se ind i skipperens kahyt. Flere genstand var faldet ud og lå på havbunden, herunder flere flasker. En af dem har vi nu kopieret ved hjælp af fotogrammetri og 3D-print i nøjagtig størrelse 1:1. Kopien er lavet i et plastmateriale, men giver alligevel et perfekt indtryk af den originale flaskes form og størrelse. Nu skal flasken males, så den kommer til at ligne en original flaske.
3D-print går hånd i hånd med virtuelle udstillinger. Begge dele laves på baggrund af fotogrammetri, og når vi får bygget tredje etape af det nye Maritim Historisk Museumscenter, forventer vi at kunne skabe et virtuelt museum, hvor de tre Østersø-vrag kommer i centrum. Her vil vi kunne give publikum en fornemmelse af at gå rundt om de tre vrag, og her vil vi kunne printe modeller og genstande til udstillingen.
Det er ny teknologi, der kun er brugt meget lidt inden for museumsverdenen. Undtagelse er Västervik Museum og firmaet Ocean Discovery, som har været os behjælpelig med denne teknologi. På Västervik Museum kan man se 3D-optagelser fra vraget af orlogsskibet ”Mars” og små 3D-modeller af skibets kanoner.
Det bliver meget spændende at se hvad fremtiden byder af nye teknologier. Kommer vi så langt, at vi vil kunne give publikum en fornemmelse af at gå rundt i de gamle vrag og måske endda se og mærke alle detaljer?
Gert Normann Andersen
Btx 1: På dette billede ses en flaske delvis dækket af vragdele.
Btx 2: Ud fra en skanning har vi genskabt flasken på havbunden i et plastmateriale i forholdet 1:1.
Btx 3: Gert Normann med to printede flasker, der endnu ikke er malet glasgrønne. Vi forventer også at printe rorhovederne fra vragene og udstille dem sammen med flaskerne i det nye MHC.
___________________________________________________________________________________________
Besøg fra vores samarbejdspartner i Endure-projektet!
I starten af ugen fik vi besøg af vores samarbejdspartner i Endure-projektet, et EU-støttet samarbejde mellem Nationalmuseet, Ulster University, Sea War Museum og JD-Contractors. Vi er glade og stolte over at være en del af et stort projekt med et fantastisk formål. Formålet med Endures besøg var at præsentere resultaterne af det seneste års forskning og drøfte de kommende mål for projektet.
Holdet var indkvarteret på JD-Contractors' skib "Assister" med sengepladser og forplejning. På skibet fik de indblik i det udstyr, der anvendes til at finde vrag, samt hvordan undervandsrobotter kan komme tæt på vragene. Der er allerede kortlagt mange vrag, som Sea War Museum/JD-Contractors har scannet og undersøgt. Alle disse vrag er blevet registreret og vurderet med hensyn til deres tilstand. Data om vragene er blevet sammenholdt med faktorer som havstrømme, saltindhold, vandmiljø, menneskelig aktivitet og vragenes placering.
Alle disse faktorer og data kan således sammenstilles i en model, der ideelt set kan bruges til at vurdere vragenes nuværende og fremtidige tilstand. Derfor er det også nødvendigt at udpege nogle vrag som case-studies for yderligere undersøgelser. I laboratoriet er der blevet undersøgt, hvordan materialer i vragene nedbrydes i forskellige vandmiljøer, herunder også hvordan mikroorganismer påvirker nedbrydningen.
Disse undersøgelser giver indsigt i, hvilke vrag der kan reddes, og hvor lang tid der er, før et vrag kollapser. Til sidst drøftede vi også vores fremtidige planer for projektet og hvordan Sea War Museum og JD-Contractors vil spille en afgørende rolle i forskningen.
Inden holdet vendte tilbage til henholdsvis Irland og København, havde de også tid til at besøge vores udstillinger på Sea War Museum, det nye Maritime Historiske Center og Mindeparken for Jyllandsslaget.
Du kan læse mere om Endure på projektets hjemmeside: https://www.endureerc.com/summary
Nationalmuseet:
Senior Researcher, PI, Honorary Professor David Gregory
Senior Researcher Henning Mattheisen.
Researcher Anne Marie Høier Eriksen
Researcher Anders Bendtz Kanstrup
Conservator Kristiane Strætkvern.
Sea War Museum:
Museum Director Gert Normann Andersen
Museum inspector Christian Toftgaard
Journalist Knud Jakobsen
JD-Contractors:
Managing Director (CEO) Rasmus Normann Andersen
Senior Survey Engineer Mogens Dam
Ulster University:
Associate professor Dr Chris McGonigle
Professor, Dr Rory Quinn
Marine Geophysicist Jan Majcher
Boghandler Henning Clausen Fond støtter Maritim Historiske Center
Sea War Museum og Maritim Historiske Center, MHC, har fået en stor donation af Boghandler Henning Clausens Fond.
Det glæder direktør Gert Normann Andersen, formand Willy Thomsen og bestyrelsen rigtig meget!
Donationen muliggør, at vi i MHC kan indrette et forskningsbibliotek i Thyborøn allerede ved centrets åbning i 2024.
De fysiske bøger og søkort i biblioteket, hvoraf mange er meget sjældne, fylder omkring 2000 hyldemeter. Hertil kommer mange digitaliserede bøger, som kan læses på biblioteket, og digitaliserede fund og undersøgelser af skibsvrag, som også kan studeres på biblioteket.
Ikke alt er digitaliseret endnu, men vi er i fuld gang til glæde for mange danske og udenlandske forskere og særlig interesserede, som besøger vores museer og søger oplysninger inden for vores områder.
Når Det Maritim Historiske Center åbner, bliver der adgang til biblioteket efter aftale. Der bliver ingen udlån, men mulighed for at skanne eller fotografere de aktuelle sider i bøgerne.
NY BOG - U15 Det første offer
Nyhed! Ny bog fra Knud Jakobsen og forlaget Sea War Museum! 
Den 15. november udkommer den seneste udgivelse fra journalist Knud Jakobsen for Sea War Museum - "U 15 – det første offer." Denne bog er en del af serien om ubåde fra Første Verdenskrig og indeholder seks hjertegribende beretninger fra søkrigen 1914-1918.
U 15 var den første ubåd i historien, der blev sænket ved en krigshandling. Kun 4 dage efter krigsudbruddet mellem Tyskland og Storbritannien, den 8. August 1914. Der var ingen overlevende, og nøjagtigt hvad der skete, blev først opklaret, da Sea War Museum Jutland i 2021 fandt ubådens vrag i den nordlige del af Nordsøen.
Det kan man læse om i bogen, og her kan man for første gang også se et billede af ubådens kommandant, der hed Richard Pohle- Knud Jakobsen fandt hans 86-årige nevø, der bor i Färentuna i Sverige.
Bogen indeholder også den fantastiske beretning dampskibet Indiens sidste rejse i 1918. Skibet blev sænket af en ubåd i Atlanten, og 29 søfolk omkom. Kun de ni mand i båd nummer 2 ført af styrmand Hans Christian Tversted fra Skagen overlevede, fordi han kunne sejle en lille båd.
Blandt de øvrige beretninger skal især nævnes historien om dampskibet Frode, som vest for Irland blev sænket af en tysk ubåd, hvorefter det viste sig, at det danske skib havde en tyske sømand om bord. Han hoppede af og blev modtaget med åbne arme i ubåden.
Der er også beretningen om Ernst August Krüger, der var et af de mange ofre i Jyllandsslaget, samt historien om en fiskeskipper fra Esbjerg og hans møde med en tyske flyver, og endelig historien om den danske skibskok, der blev efterladt om bord, da hans skib blev sænket af en ubåd, hvorefter han blev reddet af den tyske ubåd.
Bogen er den perfekte julegave til alle med interesse for livet til søs. Den fås både på dansk og tysk og kan købes på Sea War Museum samt i boghandelen fra 15. november.
U - 15 koster 129,95 kr.
Den kan bestilles på cto@seawarmuseum.dk
#Søfartshistorie #FørsteVerdenskrig #Bogudgivelse #SeaWarMuseum
Billedetekst 1: Den nye bog
Billedetekst 2: U-bådsbøgerne af Knud Jakobsen
___________________________________________________________________________________________
Mindehøjtideligheden på Remembrance Sunday
Mindehøjtideligheden på Remembrance Sunday
Det blev holdt en meget flot mindehøjtidelighed på Lemvig Kirkegård den 12/11 kl. 11.
Velkomsttalen blev afholdt af en af arrangørerne og efterfølgende var det Torsten Schack Pedersen der holdt en rørende mindetale.
Der blev spillet flere fanfarer på trompet, herunder The Last Post.
Efterfølgende var der frokost i Marinestuen på Havnen.
Foto 1: Foran flagparaden stod MF for venstre Torsten Schack Pedersen, en kvindelig repræsentant for den Australske ambassade, Borgmester Erik Flyvholm og repræsentanter for politi og militær.
Foto 2: Flagparaden
Foto 3: Indmarch
___________________________________________________________________________________________
Modelbygger Erik Rimmen har leveret en række fine skibsmodeller til det kommende forlismuseum, som bliver en del af vores nye museumskompleks.
Modelbygger Erik Rimmen har leveret en række fine skibsmodeller til det kommende forlismuseum, som bliver en del af vores nye museumskompleks.
Det er alle modeller fra meget dramatiske forlis. Vi starter med færgen Skagerak, og senere kommer historierne om ruteskibet ”Kjøbenhavn” som sejlede mellem Aalborg og København, og i forbindelse hermed også ”Frigga” som sejlede mellem Danmark og Island. Dertil kommer en model af grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”, som sank ved Kap Farvel.
Her er først billeder af modellen af færgen ”Skagerak” som forliste i hårdt vejr i Skagerrak i 1966. Det var et meget lykkeligt forlis, da alle 144 ombordværende, heraf 97 passagerer, blev reddet. Det eneste offer var en ældre mand, der efterfølgende døde af en blodprop.
Det var den første store redningsaktion med de danske redningshelikoptere.
I udstillingen bliver der vist filmoptagelser fra redningsaktionen. Vi har også en dramatisk lydoptagelse med en af dem, der blev reddet, nemlig Johannes Byskov, som i dag er aktivt medlem af museets støtteforening.
Vi har også gode undervandsfilm fra vraget, der er optaget af Peder Schmidt. Han har været aktiv dykker, siden vi i 1980-erne lavede udgravninger i vragene af HMS St. George og ”Dukkeskibet”.
Rutebåden Kjøbenhavn fra DFDS blev den 11. juni 1948 ramt af en engelsk sømine sydøst for Hals Barre i Kattegat. Skibet sank i løbet af 10 minutter, hvorved 48 personer omkom, mens 310 blev reddet.
DFDS skibet Frigga var tæt på ulykkesstedet og slog alarm. Skibet reddede selv mange af de overlevende, som lå i vandet, samt dem, der nåede at komme i to redningsbåde.
Frigga blev året efter selv ramt af en mine på næsten samme sted, hvorved det sank, men her overlevede alle.
Begge skibe blev efterfølgende hugget op på stedet af danske vragfiskere, men der findes stadig lidt vragrester på havbunden.
Den sidste model er grønlandsskibet Hans Hedtoft, som kommer i udstillingen om dette forlis, hvor vi i forvejen har flere modeller til historien, herunder trawleren Johannes Krüss og Hanne S, som begge også forliste ud for Kap Farvel.
Btx.1: Foto af Erik Rimmen, som også arbejder for Marinemuseet i Aalborg
Btx 2: Erik Rimmens model af Skagerrak, som er meget nøjagtig med det rigtige skorstensmærke og nogle åbninger som afveg fra skibets byggetegninger, fordi man under byggeriet lavede nogle ændringer.
Btx 3: På modellen ses agterporten, som blev slået ind af en stor, forkert sø.
Btx 4: Hans Hedtoft af Erik Rimmer.
Btx 5: Kjøbenhavn som minesprængtes SØ for Hals i Kattegat
Btx 6:Mange verlevende fra Kjøbenhavn blev reddet af Frigga
___________________________________________________________________________________________
Sea War med i nyt samarbejde
🌟 Fantastiske nyheder! Sea War Museum Jutland er stolt over at være med som samarbejdspartner med Nationalmuseet i endnu et spændende projekt. 🚢⚓
Projektet ”Havet – fra urtid til nutid”, har fået en generøs bevilling på 10 millioner kroner af D/S Orient’s Fond // Dampskibsselskabet NORDEN A/S, til at udforske Danmarks maritime historie!
I første omgang skal pengene gå til etableringen af et nyt forskningscenter, som skal udføre en lang række projekter, hvor Sea War Museum er med som samarbejdspartner.
Du kan læse hele pressemeddelelsen her.
Pressemeddelelse
Vi ser frem til at arbejde sammen med Nationalmuseet og blev en del af et nationalt og
Rat fra historisk dansk torpedobåd
Sea War Museum har af Kalundborg Søfartsmuseum fået doneret et skibsrat fra torpedobåden ”Hvalrossen”, da båden har relation til Sea War Museums udstillinger.
Skibsrattet blev sejlet direkte fra søfartsmuseet i Kalundborg til Sea War Museum i Thyborøn med et af JD-Contractors store offshore skibe, nemlig AHTS ”Assister” (AHTS: Anchor Handling Tug Supply).
”Hvalrossen” var en af tre torpedobåde, som blev søsat 1913. To af bådene blev udrangeret i 1932, men ”Hvalrossen” eksisterede frem til 1943.
Skibet blev bygget som torpedobåd, men blev i 1929 omklassificeret til patruljefartøj. Mens det i juli og august 1933 var til rådighed for undervandsbådsflotillen, havde det hans kongelig højhed kaptajnløjtnant kronprins Frederik som chef.
29. august 1943 blev ”Hvalrossen” sænket på Holmen af sin egen besætning. Da fartøjet blev hævet den 17. oktober 1943, knækkede kølen, hvorefter vraget blev placeret på Bradbænken på Holmen. Her blev dele af det hugget op, mens resten af vraget efter krigen blev solgt til ophugning.
Michael Nielsen fra Kalundborg Søfartsmuseum fortæller, at museet har fået skibsrattet doneret af Claus Olsen fra København. Hans far, Arnold Folmer Olsen, havde Galeasen "Adi" af Odense og købte skibsrattet på en auktion i forbindelse med et anløb af Flådestation Holmen. Rattet havde han hængende som dekoration på væggen i sit hjem frem til sin død, hvorefter sønnen arvede det
Når Kalundborg Søfartsmuseum overdrager skibsrattet til Sea War Museum, er det fordi, ”Hvalrossen” ikke har relation til Kalundborg og fordi, museet muligvis bliver nødt til at lukke med udgangen af 2023.
”Jeg har lovet den oprindelige giver, at jeg ville skaffe rattet "et godt hjem", hvis vi skulle komme i den situation,” siger Michael Nielsen.
Btx 2: Gert Normann med det tunge skibsrat ved Assister da det ankom til Thyborøn.
Btx 3: Torpedobåden ”Hvalrossen” hæves af den tyske flydekran ”Langer Heinrich” i september 1943. Det er den flydekran som senere sank ud for Thorsminde, bogen om kranens forlis kan købes i museets butik.
Notat fra juni 1916
Et notat fra den 13, juni 1916
Fra Iben Rosenkvist Midjord har vi fået et engelsk atlas fra 1908, som har tilhørt maskinmester Enghave, der sejlede med det lille dampskib S/S Heini af København.
S/S Heini var bygget af jern og var på 144 brutto tons.
Heini sejlede gennem Nordsøen den 13. juni 1916. Her noterer Enghave på bagsiden af et kort i atlasset på side 16:
Kl. 8 formiddag passerede vi en mængde lig fra søslaget i Nordsøen,
En del af dem var nøgne, nogle af dem havde hvidt tøj på; alle var forsynede med redningsbælter.
Kl. 9,00 passerede vi en mine forsynet med stødtænder 10 kvartmil (sømil) fra Hirtshals Fyr.
Enghave
Mester
S/S Heini
Billedetekst 1: Maskinmester Enghaves Atlas
Billedetekst 2: Europa i 1908 med Nordsøen
Billedetekst 3: S/S Heini
Billedetekst 4: Bagsiden af side 16 med kortet
Billedetekst 5: Register 1916-1917
Billedetekst 6: Oversigt af register
Billedetekst 7: Info om skibet
Af Gert Normann
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
De unge officerer og matroser under Jyllandsslaget
De unge officerer og matroser under Jyllandsslaget.
Under Jyllandsslaget deltog ca. 60.000 britiske søfolk, hvoraf en betydelig del var 18 år eller derunder. Ud af de ca. 6100 britiske faldne var 484 - 18 år eller derunder. Der findes ingen præcise tal over, hvor mange unge mænd der var med under slaget. Dette skyldes blandt andet, at registrene ofte er mangelfulde, og at det ikke var ualmindeligt, at søfolk og soldater løj om deres alder. Heller ikke manglede dåbsattester blev set som en hindring for at blive hvervet.
I den britiske flåde var det lovligt at melde sig til flåden, når man var fyldt 15 år, man skulle blot medbringe en skreven tilladelse fra sin forældre eller værge. Drengene, der meldte sig, blev således dreng-matroser (Boy Seamen). For de bedre stillede familier var det også muligt, at drengene kunne melde sig tidligt og blive søofficerselev (Midshipman). Meningen med at indlemme drengene i flåden tidligt, var, at admiralitetet ville optræne de unge officerselever i arbejdet på havet før, de blev gamle nok til at blive udlærte officerer. Brugen af unge drenge i flåden var et fænomen, som kan spores længere tilbage i den britiske historie. F.eks. var den
berømte Lord Nelson kun 13 år, da han startede i flåden. En af grundene var, at det ofte var en udfordring at mønstre mandskab og officerer nok, som havde kendskab til arbejdet til søs, derfor kunne man med at indlemme drengene tidligt danne et bedre rekrutteringsgrundlag. Før Første Verdenskrig var praksissen at officerseleverne blev holdt uden for kamphandlinger, men da krigen udbrød, blev det nødvendigt at gøre brug af de unge officerselever som en del af kampflåden. Daværende flådeminister Winston Churchill forsvarede sin beslutning i 1914 ved at sige:
”[..]De ville lære usammenlignelig mere om deres profession i krig, end de på nogen uddannelsesinstitutioner på land kunne lærer dem.”
Billedetekst 1: Midshipman Archibald William Dickson, 16 år gammel da han døde ombord på HMS Queen Mary
De kritiske spørgsmål i Underhuset varede ved helt fra 1914 til 1939, hvor praksissen blev ændret efter katastrofen i 1939, hvor slagskibet Royal Oak gik ned med 135 drenge ombord. Men før denne katastrofe blev mange flere drenge dræbt. Mange af de større krigsskibe, som gik ned i Første Verdenskrig, havde ligesom Royal Oak en stor besætning af helt unge mænd. HMS Invincible, HMS Queen Mary og HMS Indefatigable sprang alle i luften med voldsomme tabstal under Jyllandsslaget. En af de få overlevende var officerseleven fra New Zeeland (Midshipman) Peregrine Robert Dearden fra HMS Queen Mary, som var 18 år, da Queen Mary sprang i luften. Han kunne således fortælle i et brev til sin mor, hvordan han oplevede eksplosionen på nært hold:
”[..]Efter omkring en halvanden time inde i træfning, var der en kæmpe eksplosion forrest, og jeg blev sendt op på toppen af kanontårnet for at se – hvad der var skete, og jeg var nødt til at putte luftvejsbeskyttelsesudstyr på, fordi der var skyer af røg og ild. Jeg kunne ikke se noget i et minut og derefter forsvandt røgen imens den forreste del af skibet kom under vand. Jeg sagde til officeren af kanontårnet, at skibet synker hurtigt og så mange som muligt skulle ud af tårnet. Hele forskibet var næsten skudt af, og jeg tog med det samme alt mit grej af undtagen min skjorte og min vest. Alle andre gik i [vandet] med alt grej på. Så snart jeg var i vandet, svømmede jeg fri fra skibet og var ca. 30 meter derfra, da hun pludseligt sprang totalt i luften. ”
Peregrine Robert Dearden fortæller i samme brev, at han lå i vandet i lidt over en time, inden han blev samlet op af et tysk krigsskib og blev taget til fange. Oplevelsen at ligge i vandet var forfærdelig. Oliebranden bredte sig på overfalden efter eksplosionen, og de af mandskabet, som ikke havde nået at tage deres uniform af, havde svært ved at holde sig væk fra ilden og samtidig holde sig oven vandene. Peregrine overlevede fangenskab, og han blev frigivet med krigens afslutning. Han døde i 1952, 55 år gammel.
Det interessante er, at så stor en andel af de faldne i Jyllandsslaget er helt unge mænd og ikke blev anset som den samme katastrofe, som Royal Oak blev det godt vel 30 år senere. Tværtimod fandt man en ung dreng, der blev dræbt under slaget, og gjorde ham til en helt efter hans død.
Unge matroser (Boy Seamen) brugt i den britiske flåde til et væld af forskellige opgaver og fordelt efter deres kvalifikationer. Drengene blev ikke skånet for selv de mest farlige poster. De skulle betjene kanonstillinger ombord på skibene side om side med de voksne. En af de mest berømte er John Traver Cornwell, som blev hårdt såret under Jyllandsslaget, efter at hans kanonstilling var blevet ramt. Cornwell døde ca. 24 timer efter, hans skib HMS Chester havde undsluppet slaget og var kommet i havn. Efter hans død blev han hædret med Victoriakorset og brugt som et symbol for tapperhed og offervilje. I eftertiden er John Cornwell, kendt som den yngste modtager af Victoriakorset, men det er ikke rigtigt. Han var den yngste under Første Verdenskrig. Da han døde, var han blot godt 16 år. På Sea War Museum har vi en kultegning af John Traver Cornwell. Det er en kopi af et maleri af Frank O’ Salisbury fra 1917.
Billedetekst 2: Original af Frank O’ Salisbury 1917
Malerier og tegninger som disse blev brugt i aviserne, og John blev dyrket som en helt. Men før man kunne producere portrætterne af den afdøde matros, måtte man have et billede af drengen til at male efter. Flåden havde ikke noget billede af John. Derfor måtte hans bror, George Cornwell, indtræde som stand-in for John. Billedet kan ses i opslaget her. På billedet kan man se, at der står HMS Lancaster på kasketten af ”John”, men den rigtige John Cornwell har aldrig tjent på HMS Lancaster, men derimod kun på HMS Chester. Man gjorde sig således ikke store anstrengelser for at lave et retvisende billede, som nok kan tilskrives, at motivet og historien om helten var det vigtigste for aviserne og ikke ægtheden af billedet.
Billedetekst 3: George Cornwell, Stand in for sin bror John.
John Traver var ifølge alle beskrivelser af ham en eksemplarisk matros. For de matroser, som faldt udenfor den kategori og f.eks. forsøgte at undslippe sin vagt eller på anden måde at udvise dårlig
disciplin, kunne straffen være hård. Straffen for voksne matroser var typisk slidsomt arbejde, isolation i bunden af skibet eller fratagelse af grog. Korporlig afstraffelse af voksne matroser blevet afskaffet 1881, dog undtaget mytteri. I modsætning til de voksne kunne drengene godt blive afstraffet med pisk.
Drengene kunne straffes for mindre forseelser såsom at undvige mønstring. De blev straffet med slag af et spanskrør, der gerne var forstærket med vokstråd i begge ender, så træet ikke splintrede, når våbenmesteren slog. For de alvorlige hændelser, såsom tyveri, desertation, at have slået en overordnet eller homoseksualitet var straffen birkning. Birkning involverede en birkegren, som var blødgjort i enten eddike eller saltvand før brug. Den skyldige blev fremstillet foran skibets besætning af unge matroser og pisket på nøgen hud på bagdelen. Øjenvidner fortæller, at disse pisk kunne være meget brutale, og man kunne se kødstykker ryge af ved slagene.
Straffene blev ved i mange år. Dog blev det tiden efter Første Verdenskrig længere og længere mellem birkningerne. Men tæsk med spanskrør varede ved i mange år på flådens uddannelsesinstitutioner og blev først afskaffet i 1967. Drengene var en fast del af britiske flåde og forblev det i mange år. Efter større katastrofer såsom Royal Oak, blev de ikke længere brugt i frontlinjen. Men ideen om at optræne unge drenge med hård straf og disciplin var et fast tema i den britiske flåde, og der er mange personlige beretninger disse oplevelser. Englands enorme flåde og imperium krævede et stort antal af mandskab for kunne dække hele flådens behov. Både unge matroser og officerselever deltog forrest i kamplinjen under Første Verdenskrig.
Artiklen er skrevet af Christian Toftgaard
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Ny video om HMS Queen Marys historie.
Ny video om HMS Queen Marys historie.
HMS Queen Mary (1913) sprang I luften kl. 16.26, 31 Maj 1916 og tog med sig i dybet 1266 mand fra den britiske flåde.
Skibet er mest kendt for sin ulykkelige skæbne, men i denne YouTube video fortælles det, hvilken historie den havde inden den mødte sit endeligt ved Jyllandsslaget. På Sea War Museum har vi blandt andet en af dækstelefonerne fra HMS Queen Mary.
Med disse kunne man sende meddelelser mellem broen og vigtige områder af skibet. Dækstelefonerne kunne have afgørende betydning i at træffe vigtige og hurtige beslutninger. Ligesom HMS Queen Mary, blev HMS Lion også ramt hårdt og tæt på sit krudtkammer.
Heldigvis for HMS Lion nåede den hårdt sårede Orlogskaptajn Francis Harvey at meddele gennem hans dækstelefonen, at der var opstået ild i kanontårnet og at det var afgørende at oversvømme krudtkammeret med vand, så ilden ikke kunne brede sig.
Dette reddede HMS Lion for at lide samme skæbne som Queen Mary. Francis Harvey døde kort tid efter havde videregivet beskeden, men reddet hele skibet besætning.
Han blev efter hans død hædret med Victoria korset.
Videoen er produceret af Important History: https://www.youtube.com/watch?v=hV3TGDjRPQk&ab_channel=ImportantHistory
Mindedag For Jyllandsslaget 2023
Mindedag for Jyllandsslaget den 1. juni. 2023
En smuk og højtidelig aften i Mindeparken for Jyllandsslaget.
Dagen blev markeret med fællessang, taler, kanonsalut og respektfuld stilhed for ofrene fra Jyllandsslaget og ofrene for krigen i Ukraine. Budskabet om at mindes ofrene for krig er med krigen i Ukraine mere nærværende end nogensinde. Derfor var det glædeligt, at så mange kunne samles på denne mindedag.
Tak til børnene fra FDF I Harboøre og Thyborøn, som lagde blomster ved stenene i Mindeparken.
Tak til Freja Lisby for trompetspillet undervejs.
Tak til bestyrelsesmedlem for Mindeparken Ole Andreasen og pastor emeritus Leo Toftgaard, som holdt tale.
Tak til Maritimhistorisk selskab, som stod for at arrangere dagen.
Tak til Lemvig Kommune for den økonomiske støtte.
Download Ole Andreasens tale her !
Download Leo Toftgaards Tale her!
mindehøjtidelighed for Jyllandsslaget i Mindeparken 2023
Torsdag den 1. juni kl.19.00 holder vi traditionen tro mindehøjtidelighed for Jyllandsslaget i Mindeparken for Jyllandsslaget i Thyborøn.
Denne mindedag vil vi i fællesskab markere årsdagen for slaget, hvor 8645 menneskeliv gik tabt ud for den jyske vestkyst. Indgangsordene til vores museum lyder: ”Krig er tragedie og skal ikke forherliges, men historien skal fortælles og ofrene huskes”. Det er det budskab, vi vil minde hinanden om på denne dag.
På Sea War Museum er markeringen af dagen en stor del af vores virke. I samarbejde med Maritimhistorisk selskab og Lemvig kommune inviterer vi hermed alle til denne mindehøjtidelighed.
I år vil vi også mindes ofrene for krigen i Ukraine. Vi håber på, at mange har lyst til at støtte budskabet om at mindes ofrene, og vi i fremtiden kan leve i en verden uden krig.
Programmet for mindehøjtideligheden:
Torsdag 1. juni, kl. 19.00 ved Mindeparken I Thyborøn
- Velkomst ved Ole Andreasen, bestyrelsesmedlem for Mindeparken
- Kanonsalut
- Tale ved borgmester Erik Flyvholm
- Der synges ”fuglene letter mod vinden”
- Blomsternedlæggelse ved de store sten af unge fra FDF – Thyborøn Harboøre
- Der synges ”Nærmere Gud til Dig”
- Mindetale ved pastor emeritus Leo Toftgaard
- Kransenedlæggelse
- Trompet:” The Last Post” ved Freja Lisby
- Et minuts stilhed for de faldne i slaget Jyllandsslaget og ofrene for krigen i Ukraine.
- Kanonsalut
Efterfølgende reception på Sea War Museum for alle fremmødte med gratis sodavand, øl, kaffe og kage.
I det nye Maritime Museumscenter bliver der flere museer, som ikke findes andre steder.
Et af dem er et museum om hvalfangst, som danskere ellers skal til Norge eller udlandet for at se.
Hvalfangst er heldigvis forbudt i dag! Men vi må ikke glemme, at den er en stor del af vores historie. Det var hvalolie, som tændte lys i Europas lamper og smurte skibenes dampmaskiner. Det var hvalolie, som muliggjorde den tekniske revolution.
På flere af de frisiske øer, på Rømø, Færøerne, Island og i Norge var et af de vigtigste erhverv i en lang årrække hvalfangst.
Det er lykkedes os at finde og erhverve en række fine genstande, der skal fortælle denne historie i Thyborøn.
Vi har i forvejen en 90 mm Kongsberg M/25 hvalkanon fra hvalfangerskibet ”Southern Lotus”, og det er lykkedes at skaffe en CMV dræberharpun med forskellige granater.
Desuden er det lykkedes os at samle en hel række af spændende hvalharpuner - alt fra håndharpuner til store hvalkanoner med tilbehør.
Den sidste nyerhvervelse til museet er en sjælden 2 1/4 LH Hagen, Christiania hvalkanon fra anden halvdel af 1800-tallet, som vi fandt ved Maritime Antikviteter og Kunst i Brevik.
Det kommer alt til at indgå i vores nye udstillingen om hvalfangst, som åbner til sæsonen 2024.
Besøg fra Holland
Den 18. til 20. maj havde vi besøg af to mand fra det hollandske team, der leder efter den hollandske undervandsbåd ”O13”. Det var Jouke Spoelstra og Stef van der Velden, som begge tidligere har arbejdet i den hollandske marines undervandsbådsafdeling.
Det var et godt besøg, hvor vi udvekslede erfaringer med eftersøgning i Nordsøen, og hvor vi aftalte et fremtidigt samarbejde om den fortsatte eftersøgning efter ”O13”.
Vi fik noget fint materiale om ”O13” og lovning på mere, når vi skal lave en udstilling om forliste ubåde i det nye Museumscenter.
De fik ved denne lejlighed set Sea War Museum, som de var meget begejstrede for, ligesom de var på besøg på museets værksted, magasin og bibliotek i Holstebro.
A-hold skulle til Egersund i Norge.
M/S Vina med det såkaldte A-hold skulle til Egersund i Norge. A-holdet består af specialister i havbundsundersøgelser, herunder undersøgelse af skibsvrag ved hjælp af multibeam og ROV.
På vejen til Egersund scannede de 144 vragpositioner i den nordlige Nordsø, positioner som Sea War Museum har indsamlet fra danske fiskere.
Mange vrag er helt væk i dag, det er især træskibene der er ædt op af pæleorm og ødelagt af uroligt vand og trawlere. Jernskibene er der mest tilbage af, men selv de forsvinder med tiden.
Der blev fundet 65 nye vrag og 79 tomme vragpositioner, steder hvor der tidligere har været vrag, men hvor alle spor nu er forsvundet.
Der var flere interessante fund og observationer!
Vi tænker altid på den polske undervandsbåd ”Orzel” og den hollandske undervandsbåd O13, når vi søger efter vrag i Nordsøen.
De gemmer sig utrolig godt, især når man tænker på, hvor mange vrag vi indtil nu har fundet og undersøgt i Nordsøen.
Ud af de 65 nye vrag fandt vi en ubåd. Det var en Britisk E-båd fra Første Verdenskrig, som ikke er identificeret med sikkerhed, men da vi kun mangler HMS E37, er der stor sandsynlighed for, at det er den.
Vi lavede yderligere undersøgelser ved den tyske ubåd SM U15, som vi tidligere har fundet. U15 var den første ubåd som blev sænket under krigshandlinger i Første verdenskrig.
Vi gjorde også andre bemærkelsesværdige fund, som vil blive omtalt her på siden i den kommende tid, efterhånden som vi får det store materiale bearbejdet.
Jeg var ikke selv god nok til at komme med A-holdet, så John Silver og jeg måtte nøjes med en for museet interessant og givtig tur til Sydnorge.
Den kommer der også mere om senere!
Gert Normann
Franz Mervelskemper original propel
Sea War Museum Jutland har af arvingerne efter Franz Mervelskemper fået en original propel fra et af de fly, som blev brugt af Den kejserlige tyske Marine under Første Verdenskrig.
Franz Mervelskemper var født Weitmar Bochum i Tyskland i 1894, men blev dansk gift og boede efter krigen i Christiansfeld, hvor han havde et autoværksted. På sine gamle dage flyttede han sammen med hustruen Mette Marie til Rom ved Lemvig, hvor de boede hos datteren og svigersønnen, Ingeborg og Egon Bertelsen.
Franz Mervelskemper var under Første Verdenskrig pilot i Den kejserlige Marine og gjorde tjeneste på vandflyvestation List på Sild. Herfra havde han medbragt en propel til en Albatros W 4 fra 1917, og den har arvingerne nu overdraget til museet sammen med Mervelskempers medaljer og tjenestetegn.
Vi vil senere skrive noget om vandflyvestationen på list, som havde stor betydning for overvågning, eftersøgning og sø redninger i den sydlige Nordsø, under hele Første Verdenskrig.
Knud Jakobsen og Gert Normann
Billedtekst 1:
Propellen bliver overdraget til museet, fra venstre ses Jens Arne Ørom, Christian Toftgaard fra museet, Else Marie Bertelsen og Lone Røn, som begge er efterkommere.
Billedtekst 2:
Her ses Franz Mervelkempers medaljer og tjenestetegn.
Billedtekst 3:
Billede af en vandflyver, Albatros W 4 som er den flytype propellen kommer fra.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
En gaveregn af skibsmodeller!
Se de store og flotte modelskibe som Sea War Museum har fået af modelbygger Lars Landbo fra Skive.
Vi har fået følgende modeller, og der er flere på vej
Bismarck 1:200
HMS Hood 1:200
Ubåd 1:72
Tysk E boot 1:72+
Tysk Schnellboot 1:35
Engelsk Korvet 1:144 (Flowerclass-korvetten er HMCS ”Snowberry”).
USS Yorktown 1:200 Hangarskib
HMS Nelson 1:200
Japansk Yamato 1:200 Største krigsskib til dato WW2
Til venstre i billedet ses modeller af grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”, Rutebåden ”København og S/S ”Frigga”, som er bygget af Erik Rimmen fra Aalborg.
Det er alle modeller, som passer ind i museets kommende historier og modeller vi er meget glade for. Der kommer senere mere om de enkelte modelskibe og deres historie her på siden.
Svensk marinarkæologisk hold besøger Sea War
Sea War Museum Jutland har haft et spændende besøg af Johan Rønnby, der er svensk marinearkæolog og professor. Han holdt et rigtig interessant foredrag om skibsvragene i Østersøen, rigt illustreret med billeder.
Østersøen er et af de steder i verden, hvor skibsvrag og i særdeleshed skibsvrag af træ holder sig bedst. Han har undersøgt mange af vragene og skrevet flere bøger om samme.
Vi så billeder af et træ på havbunden, som var flere tusinde år gamle, og vi så og hørte også om nogle udvalgte skibsvrag spændende fra vikingetid og op til 1800-tallet.
Sammen med Johan Rönnby var der et helt marinarkæologisk hold, som gerne ville se Sea War Museum, og som også ville svare på spørgsmål.
Der var først og fremmest vores samarbejdspartnere fra Ocean Discovery, Ingemar Lundgren og Fredrik Skoog, som har lavet fotogrammetri for os af de tre vrag fra 1700-tallet, hvor animationerne kan ses her på siden. De har også lavet fotogrammetri af færgen ”Estonia”, som vi også må bruge i vores nye forlismuseum.
Arkæolog og museumschef på Västerviks museum, Veronica Palm.
Historiker og forsker ved den svenske forsvarshøjskole, Ingvar Sjöblom.
Marinarkæolog, Susanne Rönnby.
Skibsarkitekt og marinarkæolog, Christian Lemée fra Danmark.
Alle var begejstret for Sea War Museum og ville gerne bidrage med deres ekspertise ved de kommende udstillinger.
Samarbejdspartnere vi er meget glade for at kende!
Gert Normann, Sea War Museum.
Billedtekster:
Btx 1: Der svenske og danske forskere og Marinarkæologer foran Sea War Museum.
Btx. 2: Udsnit af tilhørerne til foredraget.
Btx. 3: Svenskerne besøger dykker og Rov-skibene i Thyborøn.
Btx. 4: Mogens Dam og Morten Henriksen fortæller om det udstyr skibene bruger til havbundsundersøgelser.
Btx. 5: John Silver fortæller om restaurering og klargøring af genstande på museets værksted.
Nyt Maritim Museumscenter og udsigtstårn i Thyborøn
Vi glæder os meget til at det nye museumscenter og udsigtstårn står færdigt.
Læs denne flotte artikel fra Lemvig Folkeblad om planerne for det Maritime Museumscenter og det nye udsigtstårn, som kommer til at ligge i Thyborøn.
Link her på artiklen – Artiklen er åben for alle.
Flot model af U47
Vi har fået en række flotte gaver til det nye museumskompleks!
Fra Paul Grunwald i Åbenrå har vi fået en stor og flot model af U47. Det var med denne ubåd, den tyske ubådskaptajn Günther Prien i 1939 sneg sig ind i flådehavnen Scapa Flow på Orkneyøerne og sænkede det store slagskib ”Royal Oak”. 835 britiske marinesoldater omkom.
Se: https://en.wikipedia.org/wiki/HMS_Royal_Oak_(08)
Modellen vil få plads i vores afdeling om ubåde i det nye Maritime Museumscenter.
Der er flere gaver og flotte genstande på vej til det nye museum, som åbner i foråret 2024 i Thyborøn, herunder især mange genstande til Forlismuseet. De vil løbende blive vist her på siden😊
Btx.: Paul Grunwald og Gert Normann uden for museet med den store ubådsmodel.
Foredrag om de sunkne skibe i Østersøen ved Professor og Marinearkæolog Johan Rönnby
Foredraget den 20. april Kl. 19.30 på Sea War Museum i Thyborøn handler om: Sunkne skibe i Østersøen
I Østersøen er betingelserne for bevarelse af træskibe blandt de bedste i verden. Det er der to hovedårsager til. For det første trives den træ-ædende pæleorm ikke i brakvand, og for det andet har farvandet i mange århundrede været stærkt trafikeret med deraf følgende mange skibsforlis.
På bunden af Østersøen findes derfor tusindvis af velbevarede skibsvrag, både af fredelige handelsskibe og svært bevæbnede krigsskibe.
Ny teknologi til både eftersøgning og dokumentation under vandet ved hjælp af robotter og andet udstyr har gjort, at det nu også er muligt både at finde og undersøge vrag på store dybder langt fra kysterne.
I foredraget vil Johan Rönnby præsentere et udvalg af de bedst bevarede Østersø-vrag og gøre rede for de historier, som vragene kan fortælle.
Johann Rønnby er en kendt svensk marinearkæolog og professor fra Wastervik i Sverige.
Han er ekspert i Østersøens velbevarede træskibsvrag, og arbejder sammen med David Gregory og Sea War Museum i Thyborøn.
Om Johan Rönnby, se: https://www.sh.se/.../contact/researchers/johan-ronnby
Foredraget koster 50 kr. men er gratis, hvis du er medlem af Maritimhistorisk Selskab eller er frivillig på Sea War Museum
David Gregory, Gert Normann og Johan Rönnby om bord på M/S Sima i Västervik havn efteråret 2022.
Sea War Museum har med M/S ”Cable One” fundet endnu en ubåd i Nordsøen.
Vi troede først, at det var den hollandske undervandsbåd O13 fra 1940, da nogle af målene fra vores multibeam indikerede, at det var den. Da vraget samtidig lå tæt ved et tysk minefelt fra 1940, udlagt kort før O13 blev meldt savnet, var det en oplagt mulighed.
Ved en nærmere gennemgang af vores multibeam-data og meget grumsede videooptagelser (på grund af usigtbart vand), er vi frafaldet teorien om, at det kan være O13.
I stedet er vi nået frem til, at alle data bedre passer på den tyske U85, som forsvandt sporløst i Nordsøen i 1917 med hele besætningen. Vi har dog ikke en helt sikker identifikation endnu.
Se: https://en.wikipedia.org/wiki/SM_U-85
I den centrale del af Nordsøen mangler vi nu kun at finde O13 og den polske Orzel, som begge har været et stort mysterium, og som er de mest eftersøgte ubåde siden 2. Verdenskrig.
Til dato har vi i alt fundet og dokumenteret 45 ubåde, (se vores opdaterede kort over fundne ubådsvrag). Vi har fundet de fleste, men der kan stadig dukke nye og uventede fund op.
Marts 2023
Gert Normann
.jpg)
Btx 2: Forreste del af ubåden er sprængt af og ligger ved venstre side. Rester af tårnet kan ses på skroget.
Btx 3: Video print: Toppen af to periskopbrønde kan ses på toppen af tårnet.
Btx 4: Videoprint: Lille luge kan ses tæt ved periskopbrønde.
Btx 5: Videoprint: Kranarm til ladning af torpedoer kan ses på dækket.
Se Facebook - https://www.facebook.com/seawarmuseum.dk
Btx 6: Kort med minefelter i 1917 og hvor vraget af ubåden er indtegnet. Tæt på hvor vraget er fundet blev der udlagt miner i forsommeren 1940
Se Facebook - https://www.facebook.com/seawarmuseum.dk
Btx 7: Minekort over Nordsøen fra 1940
Btx 8: Vores sidst opdaterede kort over vrag med fundne ubåde.
En gave fra den anden side af jorden! 
I denne uge har vi modtaget noget specielt for os her på Sea War Museum. Vi har modtaget skibsklokken til HMS Lotus fra en af efterkommerne til en sømand, der sejlede med skibet under Anden Verdenskrig. Gaven kom fra Doc O’ Connor, som bor i New Zealand. Vi er meget taknemlige for gaven, og den kommer til at indgå i vores udstilling om HMS Lotus. I fremtiden vil klokken og en harpunkanon indgå i en udstilling på det nye museumscenter i Thyborøn, der kommer til at fortælle om hvalfangst i Nordsøen.
HMS Lotus var oprindeligt bygget til krig og skulle eskortere skibe sikkert i havn. Hun blev bygget i al hast, da England havde brug for mange skibe til at sikre sine forsyningslinjer. HMS Lotus blev i løbet af krigen udstyret med dybdebomber, tunge maskingeværer og en kanon på 102 mm. Ombord på skibet var en af Doc O’ Corners forfædre som sømand på skibet. HMS Lotus overlevede krigen og deltog i over 40 konvojer og 2 invasioner.
Efter krigen blev skibet ombygget til en hvalfanger. Kanonen på 102 mm blev udskiftet med en harpunkanon, og skibet fungerede som hvalfangerskib indtil 1963, hvor det blev lagt op. Det modige lille skib HMS Lotus kom på sin sidste rejse i 1966, hvor hun skulle bugseres til Belgien til ophug. Men fortøjningen mellem slæbebåden og HMS Lotus sprang, og skibet blev kastet ind på land, hvor man blev nødt til at hugge skibet op på stedet. Skibsklokken endte ad omveje i New Zealand, da den blev købt af Doc O’Corner som et minde om hans fars skib. Nu er klokken tilbage i Danmark sammen med de sidste rester af HMS Lotus.
Sea War Museum og forfatteren Knud Jakobsen har udgivet en bog om skibets historie. Bogen kan købes for 75 kr.
23-03-2023
Sea War Museum har som gave modtaget fire flotte modelskibe fra Jacob Hederstierna Johnsen.
Sea War Museum har som gave modtaget fire flotte modelskibe fra Jacob Hederstierna Johnsen.
Det er modeller af:
SMS Emden
SMS König
En ubåd type IIA
En ubåd type IXA.
De to mo
deller af Emden og König finder vi snarest plads til i Sea War Museum som handler om søkrigen under Første Verdenskrig.
Ubådene får plads i det nye forlismuseum, hvor der bliver en afdeling med ubåde.
Det nye forlismuseum forventes åbnet til sæsonen i 2024
10.03.2023
SÆSONÅBNING 2023
I vinterferien åbner Sea War Museum for sæson 2023
D. 11 februar kl. 10:00 – 16:00 står museet klar til endnu en sæson! Musset har åbnet alle dage til d. 30. november 2023.
I uge 8 vil der mandag og tirsdag kl. 13:30. Rundvisningen er til alle aldre, og der vil være mulighed for at smage på ’’ Groggen ’’. Groggen var blandt andet en del af den daglige kost under Første Verdenskrig for de britiske søfolk. Groggen er en blanding af sukker, rom og vand. Den, som bliver serveret på museet, er UDEN alkohol, så alle kan smage.Rundvisningerne er for alle, som har købt billet til museet.
Rundvisning i børnehøjde på Sea War Museum i uge 7.
Vores museumsleder Christian Toftgaard vil afholde rundvisninger d. 13, 14 og 15 februar kl. 13.30. Han vil fortælle om Første verdenskrig og hvordan sømændene levede til søs. Kom og se ægte ubådstårne, prøve vores periskop og hør hvordan en 16-årig fik en medalje pga. hans indsats under Jyllandsslaget. Kom og smag på ’’ Groggen ’’ og lev dig ind i sømændenes liv.
Rundvisning i børnehøjde på Sea War Museum i uge 8.
Vores museumsleder Christian Toftgaard vil afholde rundvisninger d. 20 og 21 februar kl. 13.30. Han vil fortælle om Første verdenskrig og hvordan sømændene levede til søs. Kom og se ægte ubådstårne, prøve vores periskop og hør hvordan en 16-årig fik en medalje pga. hans indsats under Jyllandsslaget. Kom og smag på ’’ Groggen ’’ og lev dig ind i sømændenes liv.
_______________________________________________________________________
