Sidste nyt
De sidste nyheder fra Sea War Museum
Der sker hele tiden nye ting på museet og på denne side forsøger vi løbende at samle det op.
Indlæggene ligge med det nyeste først - scroll ned for flere historier.
Vi mindes Paul M. Cederdorff
Paul M. Cederdorff er ikke længere iblandt os. Han gik bort den 11. april 2026, og vi står tilbage med sorgen over at miste et menneske, der gennem årtier har været en nær ven, en samarbejdspartner og en helt særlig personlighed.
Paul har altid været en del af Museerne. Det begyndte i Holstebro, hvor han skabte Museum for Kleinkunst i Bomhuset – Danmarks mindste museum på blot 32 m². Et lille, men helt unikt sted, der bar hans særlige blik for kunsthåndværk, detaljer og fortællinger. Museet blev drevet med kærlighed og stædighed, indtil det lukkede i 2018, da Holstebro Museum ikke længere kunne finde midler til driften.
På Strandingsmuseet i Thorsminde var Paul fra starten en generøs støtte. Han lavede små skulpturer og grafik om de store strandinger – uden beregning – fordi historien og menneskene bag betød noget for ham. Det var også her, tanken om en mindepark for Jyllandsslaget første gang tog form, da vi talte med Paul om at skabe en sten for hvert af de 25 skibe, der gik ned i slaget.
Da tilladelserne i Thorsminde viste sig vanskelige, flyttede Paul med os til Thyborøn, hvor Sea War Museum fik mulighed for at opføre parken i klitterne. Og her udfoldede Paul sin vision. Han mente ikke, at en sten pr. skib var nok. Der skulle også være en sten for de mange, der omkom på skibe, som ikke sank. Stenene skulle formes som store synkende skibsstævne, placeret som de ligger på havets bund – i et klitlandskab, der selv ligner et bølgende hav. Rundt om hver sten skulle der stå figurer, én for hver omkommen.
Det blev til en mindepark, der ikke har sin lige noget sted. En park, der bærer Pauls blik for både menneskelighed og historie. Senere udvidede han den med et stort vartegn: et trækors på et skib, udført af en lokal skibstømrer fra Kynde & Toft. Det står i dag som parkens hjerte.
Alle figurerne er endnu ikke sat op, men vi håber at nå omkring 10 %. Pladsen sætter sine naturlige grænser – men Pauls vision står fast.
Også Museerne i Thyborøn støttede han gennem årene med små figurer og fisk til museumsbutikkerne. Han gav altid mere, end han tog. Det lå i hans natur.
Paul var multikunstner, ja – men først og fremmest et menneske, man mærkede. Et menneske med varme, humor, nysgerrighed og en stille styrke. En ven af huset. En, man altid glædede sig til at møde.
En stor tak til Paul for samarbejdet, for hans generøsitet og for alt det, han har skabt og givet gennem årene.
Æret være Paul M. Cederdorffs minde.
Gert Normann
RUNDVISNINGER PÅ MUSEERNE
Rundvisning på
Sea War Museum Jutland
Du får fortællingen om søkrigen i Nordsøen under første verdenskrig bl.a. verdenshistoriens største søslag - Jyllandsslaget, som foregik i 1916 ud for Jyllands Vestkyst mellem den tyske og den britiske flåde. Museet rumme originale ubådetårne og kanoner samt personlige genstande indleveret af slægtninge til omkomne søfolk og meget mere.
PLANLÆGGER DU BESØG FOR GRUPPE SE HER
Rundvisning på
Havets Hemmeligheder
Du bliver taget med rundt i hele museet her får du fortællingen om nogen af historiens største forlis, bl.a. om de danske skibe, grønlandskibet M/S Hans Hedtoft og ØK ´s skoleskib "København", og om verdenshistoriens største skibskatastrofe, sænkningen af det tyske flygtningeskib M/S Wilhelm Gustloff i slutningen af anden verdenskrig. Rundturen kommer også ind i museets afdeling om dykkerhistorie og hvalfangst og meget mere.
PLANLÆGGER DU BESØG FOR GRUPPE SE HER
NY BOG - STRANINGER OG FORLIS OMKRING RØMØ
Vi havde i søndags besøg fra Rømø af Erik Hansen og Mary-Anna Wraae Grundt. Den førstnævnte leder Rømø Redningsmuseum, og den anden leder Rømø Lokalarkiv. De ville gerne se vore museer om stranding og skibsforlis, samt vort store forskningsbibliotek.
Erik Hansen har skrevet en flot og omfattende bog om strandinger ved Rømø, og den havde de med, så vi nu kan sælge den i museets butik.
Jeg har hurtigt gennemset bogen, som er på 519 sider. Den beskriver alle strandinger og skibsforlis ved Rømø fra 1644 til i dag. Det er en flot bog. Den er omfattende, grundig og interessant, og historierne er belyst fra flere vinkler, hvilket er godt. Foruden skibsforlisene, som bringes i kronologisk orden, kan man følge alle stormfloder og storme med de historier som udspandt sig inde på land.
Jeg kan selv huske meget af det, der er beskrevet i bogen, og som er sket siden 70-erne. Især stormflodsorkanen i 1976 gjorde stort indtryk med de mange fartøjer, der sank, eller som efterfølgende stod oppe på broerne
Gert Normann
Bogen koster kr. 300,- og er alle pengene værd. Den er trykt i et begrænset oplag, så skynd jer at købe bogen på museet.
Btx1: Bogen overdrages til Gert Normann, fra venstre: Mary-Anna Wraae Grundt, Erik Hansen, Holger Wraae Grundt og Gert Normann.
Se også på Facebook under Colin John Seymour Jr med indlægget med Erik Hansens besøg på Sea War Museum.
-----------------------------------------------------------------------
Kom forbi Museerne! De har åben alle dage fra 10.00 - 16.00
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Besøg Mindepark for Jyllandsslaget t i klitterne uden for museet.
Se åbningstider, foredrag og meget mere: www.seawarmuseum.dk
Sea War Museum får 470.000 kr. til digitalt forskningsbibliotek
Lokalavisen Lemvig
I sommeren 2025 søgte museet fondsmidler til organiseringen af det nye forskningsbibliotek i Havets Hemmeligheder og registreringen af dets mange effekter, og nu kan vi med stor glæde afsløre, at Boghandler Henning Clausens Fond og A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond har doneret henholdsvis 220.000 kr. og 270.000 til projektet - Boghandler Henning Clausens Fond har også tidligere doneret et stort beløb til indkøb af bibliotekets reolsystem. Til varetagelse af projektet har museet ansat arkivar Svante Tudvad Pavón, hvis arbejde understøttes af en gruppe af frivillige. Fondsarbejdets hovedformål er at tilgængeliggøre Sea War Museum Forskningsbibliotekets mere end 40.000 bøger, foruden de mange arkivalier og søkort, som allerede har tiltrukket opmærksomhed fra ind- og udland.
Skulle man være interesseret i at blive frivillig i Sea War Museum Forskningsbiblioteket, kan man skrive til info@seawarmuseum.dk
Læs mere her:
https://eavis.ugeavisen.dk/.../publications/539/pages/16
Kom forbi Museerne! De har åben alle dage fra 10.00 - 16.00
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Besøg Mindepark for Jyllandsslaget i klitterne uden for museet.
Se åbningstider, foredrag og meget mere: www.seawarmuseum.dk
#Havetshemmeligheder #Seawarmuseum #Seawarmuseumforskningsbiblioteket #Dampskibsselskabetorientsfond #Boghandlerhenningclausensfond
Foredrag om "Københavns” Forlis - en aften med historie og personlige beretninger
D. 4 marts var vi 85 personer samlet for at se Anders Dyrlovs foredrag om filmen "Forliset" hører og Skoleskibet Københavns dramatiske historie.
En særlig tak til Lauritz Holm b. Nielsen, der delte sine personlige minder om at vokse op uden at kende sin farbrors skæbne.
Stor tak til Lemvig Folkeuniversitet for samarbejdet om arrangementet!
Kom forbi Museerne! De har åben alle dage fra 10.00 - 16.00
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Besøg Mindepark for Jyllandsslaget i klitterne uden for museet.
Se åbningstider, foredrag og meget mere: www.seawarmuseum.dk
Strandede hvaler ved Fanø og Skallingen – en tragisk skæbne
I sidste uge strandede i alt seks hvaler ved Fanø og Skallingen. Kun én af dem var i live, da den kom i land, men den var døende. Hvalers natur er at være i vandet, og deres skelet er ikke bygget til at bære deres egen vægt på land. For den levende hval blev dens egen vægt derfor dens endeligt.
Dette fik en journalist til at spørge den lokale strandfoged, om man ikke kunne aflive dyret for at gøre ende på dets lidelse. Men det er ikke så let at aflive et så stort dyr.
På Havets Hemmeligheder i Thyborøn kan du se nogle af de redskaber, der blev udviklet til at aflive og fange hvaler. Her kan du se, hvordan man i fortiden brugte store spyd, og hvordan metoderne senere udviklede kanoner til formålet.
Her kan du også opleve kæberne fra en kaskelothval, som giver et indtryk af, hvor enorme disse dyr egentlig er. Besøg vores udstilling om hvalfangst i vores omvendte kutter, hvor spanterne nærmest får dig til at tro, at du står inde i bugen på en hvalfisk.
Kom forbi Museerne!
De har åben alle dage fra 10.00 - 16.00
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Harpunkanon på billedet er fra 1880.
Besøg Mindepark for Jyllandsslaget i klitterne uden for museet.
Se åbningstider, foredrag og meget mere: www.seawarmuseum.dk
Ny model til Sea War Museum Jutland
Ny model til Sea War Museum Jutland
Den første model af den verdenskendte ubåd U20 er lige bygget og er blevet sat ind i udstillingen på Sea War Museum ved en event torsdag den 29. januar
U20 blev en af de mest kendte ubåde i verden, efter at den i 1915 sænkede passagerlineren ”Lusitania” syd for Irland. Dette var medvirkende til, at USA gik med i Første Verdenskrig.
Modellen er bygget af museets modelbygger Bjørn Barfoed fra Struer, der har bygget mange af museets unikke modeller. Det er modeller, som ikke findes andre steder.
Her kan nævnes modellen af den engelske undervandsbåd E50, den tyske torpedobåd G12, flymodellen fra angrebet på Tønder luftskibsbase og redningsbåden fra den tyske torpedobåd A77, som efter 5 ulidelige døgn i Nordsøen drev ind med levende og døde ved Houvig.
Dertil har han også bygget en række andre af museets modeller af luftskibe, fly og skibe, men det er modeller, som også findes andre steder.
Bjørn har hjulpet til ved vores museer fra før vi i 2015 oprettede Sea War Museum. Han kom dengang med en kasse med vragdele til museet og har siden været en af museets dygtige frivillige.
Det skal han have en meget stor tak for!
Kom forbi Museerne i vinterferien, de har åben alle dage fra 10 - 16.
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Besøg @Mindepark for Jyllandsslaget i klitterne uden for museet.
se åbningstider, foredrag og meget mere: www.seawarmuseum.dk
Skoleskibet ”København” fortsat Nr. 11
Vores plan om at undersøge det vrag, som Norman Glass og hans svoger Rodney Green har fundet ved Tristan da Cunha, er stadig topaktuel, men før vi kan få bevillinger til en ekspedition, skal vi have undersøgt en bestemt vragdel, som kan af- eller bekræfte, om det er vraget af skoleskibet ”København.
Problemet er bare, at Tristan da Cunha er et meget fjernt og vanskeligt tilgængeligt sted, og at man ikke bare lige kan tage bussen, eller for den sags skyld en flyver. Tristan ligger midt i Sydatlanten, og geografien er så vanskelig, at der ikke er plads til en landingsbane.
Norman Glass er i øjeblikket i UK og venter stadig på at få en plads på båden fra Cape Town til Tristan. Der er kun 12 pladser om bord og få afgange hvert år, og de er fuldt bookede indtil juni/juli.
Det bliver dermed for sent for Norman at dykke ved vraget denne sommer. - Ja, det er rigtigt, mens vi døjer med sneen, er der nu sommer på den sydlige halvkugle.
Vores håb er derfor, at Rodney Green måske kan gennemføre dykkerundersøgelsen alene, men intet er sikkert, når det gælder dykning ved Tristan da Cunha. Indtil videre krydser vi derfor fingre og håber, at vi på den ene eller anden måde kan få gennemført den undersøgelse, som afgør, at vi kan komme videre.
Når vi har fået bekræftelsen og ved, at det er vraget af ”København”, der ligger ved Tristan, kan vi gå i gang med at få finansieringen på plads og planlægge en ekspedition til næste vinter.
Det er hverken nemt eller billigt!
På en ekspedition, som udgår med et skib fra Danmark, vil vi medbringe det rigtige udstyr og eksperter, så vi kan lave en komplet dokumentation af vragdelene.
Det vil tage fire uger at sejle fra Danmark til Cape Town med et af vores skibe med den faste besætning på otte mand. I Cape Town skal det have yderligere syv specialister om bord, og de skal flyves ud fra Danmark. Desuden skal vi bunkre og have frisk proviant i Cape Town.
Med skibet og specialudstyret samt de 15 mand er der:
F.eks. M/S Vina
https://www.jdcon.dk/Fleet-equipment/Fleet/Vina
En uges sejltid til Tristan
To uger til at løse opgaven
En uges sejltid retur til Cape Town
I alt fire uger til skib og 15 mand.
Det vil tage fire uger at sejle fra Cape Town til Danmark med den faste besætning på otte mand. Der skal tankes brændstof inden afgang fra Cape Town.
Vi skal således afsætte skib, udstyr og mandskab i minimum tre måneder.
Med skibet ”Vina” er museet sammen med JD-Contractor dem der har opmålt og undersøgt flest skibsvrag i verden, Det vil derfor være oplagt, at det bliver dem der skal lave undersøgelsen af vraget ved Tristan!
Se foto og generalplan.
Vi vil gerne have gåden løst i vinteren 2026-27, i hvert fald før december 2028, hvor det er 100 år siden, at skoleskibet ”København” forsvandt.
Gert Normann Andersen.
BTX 1: MS VINA
BTX 2: General arrangement plan MS VINA
BTX 3: Lille Surveybåd søsættes fra VINA
BTX 4: Småbåde søsat fra Vina
BTX 5: Dykkere i gummibåd
Foredrag om Flådens bedste historier gennem 500 år
Ph.d. Søren Nørby lagde vejen forbi museets Havets Hemmeligheder med et medrivende foredrag om den danske flådes historie. Søren Nørby har skrevet en lang række bøger om emnet og er til daglig adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier.
Foredraget bød på fascinerende fortællinger, som knyttede sig direkte til museets udstilling – blandt andet historien om Hovsa-missilet i 1982, Dykkerens forlis i 1916 og den dramatiske redning af fem mand fra havbunden.
Helt spontant fik vi også en fortælling om søslaget i Køge Bugt i 1710, da en af deltagerne havde dykket på vraget fra linjeskibet Dannebroge, som blev sprængt i luften, mens skibet lå som spærring mod den svenske flåde, der ville angribe den danske flåde i bugten.
Søren Nørby, formåede på bedste vis, at fortæller om en perlerække af historier fra flådens historie.
På trods af EM-finalen i håndbold var der et flot fremmøde – tak til alle, der kiggede forbi!
Læs mere her:
https://www.seawarmuseum.dk/Foredrags-program
Vi glæder os til at se jer igen!
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Besøg Mindepark for Jyllandsslaget i klitterne uden for museet.
Se åbningstider, foredrag og meget mere: www.seawarmuseum.dk
Ukrainsk besøg på Museet
Museet ”Havets Hemmeligheder” har et eksplosionsmuseum med udstillinger om alt, hvad der kan eksplodere fra håndgranater til raketter, missiler og atombomber med mere. Det eneste, vi mangler, er krigsdroner og især dem, der bruges i Ukraine.
Søren Gade, som også er formand for Mindeparken, formidlede derfor en kontakt for os til det ukrainske parlament og det ukrainske krigsmuseum i Kiev.
Museet i Kiev var interesseret i et samarbejde, og det kunne tilbyde os en særudstilling om droner og de konsekvenser, dronekrigen har.
På den baggrund havde vort museum den 15. januar besøg af ledelsen fra det store Krigsmuseum i Kiev. Det var et meget vellykket besøg, hvor de ukrainske gæster så alle vores museer.
Selv om de kommer fra et meget stort og flot museum med over en million gæster om året, var de meget imponerede over vores museer. Især Eksplosionsmuseet, Sea War Museum og Mindeparken for Jyllandsslaget blev studeret.
De var overraskede over det, de så, og betegnede samlingerne som imponerende og udstillingerne som helt fantastiske.
Vort museum får lov at låne en interessant særudstilling om dronekrigen og de konsekvenser, den har for civilbefolkningen i Ukraine.
Den skal kunne ses på vort museum fra omkring 1. april og resten af året. Vi håber meget på, at vi også kan få to droner, en Iransk og en Russisk, til vores permanente udstilling. Vi vil gerne kunne vise vores gæster de droner, som ødelægger civile bygninger i Ukraine.
De fem personer fra det ukrainske krigsmuseum var:
- Yurii Savchuk, Director General
- Yurii Horpynych, Deputy Director General for Institutional Development
- Liudmyla Nikorych, Leading Designer
- Yeliz Edge Dzhoshkun, Designer
- Yan Denenfeld, Head of Technical Support Department
Fra vores side deltog:
- Søren Gade, Folketingets formand
- Preben Erichs, EOD fra Ingeniørtropperne I Skive,
- Rasmus Normann Andersen, fra Museets bestyrelse
- Christian Toftegaard, som er Sea War Museums faglige leder
- Gert Normann Andersen, Sea War Museums direktør.
Glæd jer til at se den helt specielle særudstilling på vores museum til april.
Btx2: Fra frokostmødet, ukrainerne til venstre og danskerne til højre.
Btx3: Direktør, Yurii Savchuk overrækker en souvenir til museet, Søren Gade og Gert Normann.
Btx4: Et foto af gæstebogen efter besøget.
Btx5: En af de store og langtrækkende droner.
Btx6: Halen af en nedstyrtet drone.
Btx7: En af de mange små droner.
Gert Normann
Gåden om København Nr. 10
.jpg)
.jpg)
Stort arrangement på Havets Hemmeligheder
Stort arrangement på Havets Hemmeligheder 
Søndag d. 18 januar havde vi flot fremmøde, da Nordvestjysk Lederforum afholdt deres årlige nytårstaffel på vort andet museum Havets Hemmeligheder
Programmet bød på oplæg ved Bunch, borgmesterdebat samt musik med Rasmus Madsen og Christian Toft Bro.
Maden blev leveret af Gastro Lab fra Lemvig, som stod for alle de lækre retter.
Til slut fik deltagerne mulighed for at opleve vores spændende udstilling og komme med museumsinspektør Christian Toftgaard på rundvisning, hvor han fortalte om de mange historier, der gemmer sig på havbunden.
Hvis andre kunne tænke sig at bruge museet, til arrangement så ret
henvendelse til museet på
info@seawarmusuem.dk eller Tlf. 54 55 55 60.
Fotograf: Karin Dige
Vi åbner igen for sæsonen lørdag d. 7. februar 2026 kl. 10.00-16.00 
Ved besøg på Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder på samme dag gives rabat på billetten.
Besøg Mindepark for Jyllandsslaget i klitterne uden for museet.
Flot besøg fra udlandet!
Sea War Museum Jutland og Havets Hemmeligheder har haft besøg af en international gruppe af højtstående maritime eksperter, både på det civile og militære plan.
Gruppen bestod af kommandør Christer Hägg, Sverige, som ledede gruppen, professor i maritime studier John Hattendorf, US Navy War College, professor i maritime studier Geoffrey Till, Kings College London, kommandør og forfatter Peter Hore, Royal Navy, og Joachim Hägg, Sverige.
Før besøget i Thyborøn, havde gruppen deltaget i en international konference i Viken i Sverige, hvor temaet var den maritime strategiske situation i Nordeuropa efter Ruslands overfald på Ukraine.
Christer Hägg besøgte første gang Ses War Museum Jutland for otte år siden og var så begejstret for det, han så dengang, at han efter konferencen tog nogle af deltagere med på en privat tur til Vestjylland. Undervejs besøgte gruppen Egeskov Slot og sluttede efter besøget i Thyborøn af på Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.
”Det var en helt igennem vellykket tur, og vi kan ikke rose SWM og Gert Andersens nok. Deltagerne har besøgt mange marinemuseer rundt om i verden, og vi var enige om, at Sea War Museum og Havets Hemmeligheder overgår alt med hensyn til præsentation, indhold og antallet af genstande. Ingen af os havde set noget lignende før,” siger Christer Hägg.
Han beklager, at gruppen kun havde et enkelt døgn i Thyborøn.
”Vi ville alle gerne have haft mere tid, men det vi ikke nåede denne gang, må vente til det næste besøg. At møde og tale med forskellige medarbejdere om de ting, de havde at sige, var en berigelse for os amatører. Mange tak for et fantastisk besøg,” slutter Christer Hägg.
Btx 1: Alle de indbudte gæster og Gert.
Btx 2: Gert møder gæsterne uden for havets hemmeligheder.
Btx 3: Gert viser rundt på museet.
Btx 4: Hilsen fra gæsterne i vor gæstebog
Btx 5: Gert fortæller om arbejdet bag museet.
George Stage nr 9
Det sidste brev fra skoleskibet ”København”
Vi har fra den tidligere rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, modtaget fem breve, som hans farbror skrev fra skoleskibet ”København”. Farbroren hed Carl Vilhelm Holm-Nielsen og var elev på skoleskibets yngste hold, da det stod ud på sin 10. og sidste rejse.
Carl Vilhelm Holm-Nielsen var født i Nordby på Fanø den 23. november 1910 som søn af skibsfører H. Holm-Nielsen og var således 18 år, da skibet forsvandt. Han nåede at skrive fem breve hjem. Her er det sidste, afsendt umiddelbart før afgangen fra Buenos Aires den 14. december 1928.
Buenos Aires 10.12.28.
Kære alle sammen
Nu må jeg nok hellere se at få mit sidste brev her fra Buenos Aires sendt afsted. Sidste gang slap jeg ved at vi skulle op på sømandshjemmet til fest. Det var tirsdag aften. Vi var en masse herfra ”København” deroppe, og desuden var der en mængde søfolk fra norske, svenske og danske både. Først sang vi et par sange, og så så vi en masse interessante lysbilleder, først sejlskibe, så dampere og motorskibe, alle nogle som for tiden ligger her i havnen. Der var også tre billeder af København. Så viste han os lysbilleder fra Danmark, som han selv har lavet fra postkort, akkurat ligesom lærer Birkelund gør det. Det var morsomt. Han kom tit med nogle tørre bemærkninger. Blandt andet viste han os ”Gutten da han var liten” i fem billeder. Det vakte stort bifald. Så drak vi kaffe, nogle inde i læsesalen og nogle udenfor i gården, og vi fik lige så meget, som vi kunne spise. Vi hørte derpå musik og sang, og til sidst var vi inde i kirken, hvor præsten talte. Vi tog afsked ved 11 tiden og var om bord og til køjs 11½. Det havde været en herlig aften.
Næste aften kl. 07 præcis kørte en stor turistbil op på kajen, og så gik det på tur ud i byen. Det var lige med nød og næppe at messedrengen og jeg kom med, men vi blev da færdige med opvasken til kl. 06,50. I kan tro Det var en dejlig køretur. I 2 timer kørte vi op til Plaza Hoy, Plaza Congresso Plaza Constitution og ud ad lange boulevarder, hvor det vrimlede med biler, de velhavende hernede sværmer vistnok i biler, for vi mødte en masse biler med søde unge damer, der sad og tog sig godt ud. Vi kom ombord kl. 9 ½. Torsdag havde vi 12 gæster til lunch i salonen og fredag 7 til middag, så da havde jeg nogle fæle opvasker. Og så kom lørdag, hvor jeg ikke længere skulle være salondreng. I kan tro, at jeg var glad. De sidste dage havde jeg været så død og dvask af at gå derovre i den indelukkede luft.
Om aftenen var halvdelen af eleverne budt ud til den danske konsul Seedorf og desuden kaptajnen, 1. styrmand og 1. mester og flere af officererne. Vi klunsede om, hvem der skulle med, og jeg var da så heldig at komme med. Kl. 6 startede vi så hernede fra skibet, nypudsede og forventningsfulde. Vi var alle lidt bange for, at det skulle gå for stilfuld til. Det tog 1½ time om at køre derud, så i kan nok forstå, at det har været noget langt ude, Buenos Aires er stor. Her udbragte vi ved ankomsten et trefoldigt leve for værtinden, og så gik vi ind. Først blev vi ført ned i baghaven til et bål, dvs. det bestod kun af gløder. Lige klos op af det var der udspændt på spyd fire lam og en halv okse. De havde været over ilden i 3 timer så, da vi kom. Vi blev budt til bords, der var dækket ud i haven med 3 borde. Vi sad 7 mand ved et bord, Og så kom de med lam lammestegen, det var nogle ordentlige lunser, vi fik, kan i tro. Vi begyndte at spise med kniv og gaffel, men så kom skipperen med et stort kødben i hånden og sagde at det smagte meget bedre på denne måde, så det klarede vi jo fint med at spise med gaffel og kniv. Vi fik dejlige rødvin til maden, udbragte skåler for alle og enhver. For vore børns forældre og for vore forældres børn. Så snart vi havde tømt den ene flaske, fik vi en ny på bordet og vi, vi 7 mand nåede således at drikke ….
Så blev bordet hævet, og vi blev budt ind at danse. Der var ikke 7 damer, så vi måtte danse med hinanden. Det gik udmærket. Jeg var ude at danse med konsulatssekretærens smukke unge frue og en anden ung dame. Så blev vi budt øl og sodavand, og desuden kunne man negle en lille whisky, og vi blev i bedre og bedre humør. Nu dansede vi højst et par omgange, så holdt vi op, da vi ikke rigtigt kunne få benene til at lystre mere, og vi så også dobbelt næsten alle sammen. Kl. 12½ blev vi budt ind til et pragtfuldt dessertbord med lagkage, konfekt, frugt og vin, blandt andet champagne. Der blev holdt et par taler og udbragt skåler. Så var vi igen inde at danse lidt, ude i haven at få den sidste W, ”still going strong” og så tog vi afsked med det gæstfrie hus og gik ud i den store vogn, der stod parat til os udenfor. Og så kørte vi ned om bord.
Den køretur ville jeg ikke have undværet for meget. Nogle sang, andre var fuldstændig faldet sammen og en sad nede på dørken og sov som en sten. Jeg faldt naturligvis også til sidst i søvn og vågnede, da vi holdt nede ved skibet. Der blev jo holdt noget sjov, før vi kom til køjs, men endelig var der da ro i lejren.
Om søndagen var jeg sammen med 2 andre i zoologisk have med sømandspræsten. Vi kom op til sømandshjemmet lidt før 2 og blev præsenteret for en dansk planter, som bor cirka 2000 km herfra. Oppe i noget. der kaldes Missions House, gik vi hele haven igennem. Da vi havde set, at vi havde set haven, var vi alle sammen, cirka 40, ovre på en restauration at drikke kaffe. Planteren spurgte, hvor vi var fra, og da han hørte, at Kalle var fra Odense, spurgte han, om han kendte en arkitekt Schwanenflügel dernede. Det gjorde Kalle ikke, men her ombord havde vi jo en Aage Schwanenflügel. Jeg skulle ombord kl. 6, da jeg havde faldereb fra 10-12, så planterne tog med mig ned for at hilse på ”S”. Vi traf ham også om bord, og Planteren var virkelig i familie med ham. Han bød os to med op at spise i land, og jeg fik så en anden til at tage mit faldereb for 50 øre per time. Vi kørte op til Hotel Skandinavien i bil. Først fik vi et glas øl. Så fik vi smörgås og snegle, de smagte vældig godt, og til sidst en dejlig saftig bøf. Der kommer en masse skandinaver der og spiser.
Vi blev kørt om bord igen i bil kl. 11 og således havde vi har haft en dejlig og billig aften. Man må jo spare på nikserne, man tjener jo endnu kun 66 øre om dagen. Jeg har købt et par sko her og desuden et moskitonet til 3 peso, så pengene kom jo kan jo sagtens få ben at gå på.
Vi sejler herfra torsdag middag bound for Australia. Jeg ved endnu ikke bestemt til hvilken havn, men det bliver sandsynligvis Melbourne. Der var tale om, at vi skulle have lastet linseed (hørfrø) derned til og måske have været chartret på Buenos Aires og Australien, men compagniet har nok ikke villet gå med dertil. Kaptajnen sendte telegram hjem i fredags, og i går fik vi så at vide, at det ikke blev til noget. Vi tager nu ballast ind og sejler som sagt torsdag middag. Det skal blive dejligt igen at komme til søs.
Vi har ikke fået fat i Barfoed endnu og får det vel sagtens heller ikke. Nogle af dem, der var i land i aftes, havde truffet ham oppe i Boca. Han havde haft noget lemperarbejde og derved tjent 13 peso. Men de var brugt, og han mente ikke at kunne få arbejde, før vi var sejlet. Han kom helt ned på kajen og fik noget mad, så man kan tænke sig, hvordan han har det. Intet logi, ingen mad og ingen venner, og så kan han jo heller ikke tale sproget? Nej, så havde det været meget bedre at rømme i Australien. Her kan man da tale sproget, selvom det altid er noget skidt at rømme, for man vil jo dog altid kommet til at længes hjem efter sin far og mor og søskende og alt andet man har kært derhjemme.
Jeg takker Gregers rigtig mange gange for hans brev, som jeg modtog forleden dag. I ved ikke, hvor det gjorde mig glad, at han kunne stramme sig op til at skrive et langt brev til mig, for anstrengelse og overvindelse har det sikkert kostet, det er jeg sikker på.
Vi kan være i Australien cirka den 1. februar, så Det er igen en lille 6-7 ugers trip jeg skal ud på. Nu vil jeg ønske, at i får en rigtig hyggelig og god jul. Sammen med far, hr. og fru Erichsen. Jeg venter i Australien at modtage et længere bryllupsreferat, og så tror jeg, at jeg vil slutte for denne gang med de kærligste hilsner til jer alle sammen
fra jeres
Carl Vilhelm
Skoleskibet ”København” med alle stagsejlene sat (Foto Allan C. Green, Melbourne).
Eleverne fra ”København” på tur i Buenos Aires i en åben turistbus.
De mystiske bogstaver
De mystiske bogstaver
Vi tror, at det er skoleskibet ”København”, der i 1929 strandede ved Tristan da Cunha i Sydatlanten, men vi mangler det endelige bevis, og måske kan du hjælpe os.
De to lokale dykkere Norman Glass og hans svoger Rodney Green har i vraget fundet bogstaverne ”O” og ”D”, begge fremstillet af en kobber-messinglegering og med skruehuller til fastgørelse. Bogstavet ”O” er 16,5 cm bredt og 21 cm højt, og bogstavet ”D” er af tilsvarende størrelse.
Hvis de kommer fra ”København”, kan de være en del af skibets kendingsbogstaver (NDBV) og kaldesignal (OIBA). Bogstaverne har været anbragt et eller andet synligt sted på skibet og skulle med lidt held være til at finde på et af de mange fotos, der er taget på skibet.
Vi har ikke selv kunnet finde dem på de billeder, vi har til rådighed, og derfor beder vi om hjælp. Hvis du i dine gemmer har billeder af livet om bord på skoleskibet ”København”, beder vi dig kigge dem igennem og se, om du kan få øje på bogstaverne. Det vil for os være et afgørende bevis.
I samme forbindelse vil vi understrege, at museet er interesseret i billeder og alt, som vedrører skoleskibet ”København” og personerne ombord. Har du billeder eller gode historier vedrørende skibet, vil vi gerne låne dem til indscanning i høj opløsning.
Skrevet af: Knud Jakobsen og Gert Normann
Billedtekster:
Et ”O” og et ”D” fra det store sejlskibsvrag ved Tristan da Cunha.
Skoleskibet ”København” under fulde sejl, taget af den australske fotograf Allan C. Green.
Skoleskibet Københavns besætning
Gåden om skoleskibet ”København” fortsat
Skoleskibet ”København”
I vores fortsatte beretning om skoleskibet ”København” vil vi i dag fortælle om endnu et vildspor.
Da det malaysiske rutefly MH370 i 2014 forsvandt på en rutineflyvning fra Kuala Lumpur til Beijing, blev der indledt en stor eftersøgning i Det indiske Ocean. Flyet og de 239 mennesker om bord blev ikke fundet, men den 19. december 2015 fandt man vraget af et stort skib i den sydlige del af Det indiske Ocean. Det lå på den gamle sejlskibsrute til Australien, hvilket hurtigt førte til spekulationer om, at det kunne være vraget af skoleskibet “København”. I januar 1929 forsvandt det sporløst på rejste fra Buenos Aires til Australien og tog hele sin besætning på 60 mand med sig.
Positionen gjorde det sandsynligt, og selvom vraget lå i 3,7 km. dybde var det muligt at scanne det og få et indtryk af dets konstruktion. Der var tale om et stort sejlskib af jern eller stål, som formentligt var bygget omkring år 1900.
Alt sammen kunne passe på skoleskibet ”København”, men forskere fra Western Australian Museum slukkede hurtigt håbet. Ved hjælp af scanningen kunne man beregne skrogets længde til 67-68 meter, og dermed var skibet alt for lille, til at det kunne være ”København”. Det var ikke for ingenting verdens største fem-mastede bark med en skroglængde på 108 meter.
Se rapporten fra Western Australian Museum her: https://museum.wa.gov.au/maritime-archaeology-db/No-322-MH370-analysis
Knud Jakobsen
Skoleskibet København - myter og falske historier
Gåden om skoleskibet ”København” fortsat!
Gåden om skoleskibet ”København”
Skoleskibet "København" var verdens største sejlskib og var på vej fra Buenos Aires til Australien, da det i december 1928 eller januar 1929 forsvandt i Sydhavet sammen med hele sin besætning på 59 mand.
Trods omfattende eftersøgning blev der aldrig fundet vragdele eller spor af skibet, og ”København”s forlis gælder derfor stadig som en af de store uopklarede gåder i søfartens historie.
Men måske kan vi løse gåden.
Sea War Museum Jutland/Havets Hemmeligheder har netop haft besøg fra verdens mest isolerede og beboede ø, nemlig Tristan da Cunha, som ligger midt i Sydatlanten midtvejs mellem Sydamerika og Sydafrika. Øen har godt 200 indbyggere, men har hverken havn eller lufthavn, og nærmeste land er Cape Town 2000 km borte.
Det er altså et større projekt at komme til og fra øen, og derfor var det en stor oplevelse, da vi for nylig kunne modtage en gæst fra Tristan da Cunha, nemlig dykkeren Norman Glass.
Sammen med Rodney Green købte han i 2011 noget dykkerudstyr, og en dag med godt vejr sejlede de om til et sted på sydkysten, hvor et stort sejlskib i følge den lokale overlevering strandede for snart 100 år siden. Her fandt de mange ødelagte vragdele af et stort jernskib spredt på havbunden tæt ved land, og Norman tror, at det er ”København”Tristan da Cunha er en kegleformet vulkanø, hvis sider skråner ud i havet og skaber nogle meget vanskelige forhold. Der er meget store bølger og dønninger fra Sydhavet, som har verdens største frie havområder. Ifølge Normann er der kun 20 dage om året, hvor forholdene tillader dykning.
Vi havde en lang snak med Norman og kunne supplere med oplysninger indhentet i Danmark. Allerede i 1929 fortalte nogle unge mennesker, at de oppe fra bjerget havde set et femmastet skib komme drivende ind mod sydkysten af øen.
Øens lille beboelse ligger på nordkysten, og på grund af høje bølger lykkedes det først et par dage senere at søsætte en båd og sejle ned til strandingsstedet, og da var der hverken vrag eller vragdele at se.
Da en finsk 4-mastet bark i samme periode havde passeret øen i 20 sømils afstand, blev de unges observation affærdiget og forklaret med, at de havde set det finske skib.
Da rejsebogsforfatteren Arne Falck Rønne 33 år senere besøgte øen efter et vulkanudbrud, talte han med de nu midaldrende indbyggere, der som unge havde set skibet strande, og selvom det var mange år siden, var de ikke i tvivl. Skibet havde fem master og kom drivende med agterenden dybt i vandet og med to forrevne sejl (Arne Falck Rønne, "Tilbage til Tristan", 1963).
Denne beretning er den mest autentiske, vi kan få i dag, og den passer godt med vores egne observationer ved den jyske vestkyst. Et jernskib bliver meget hurtigt knust til mindre vragstykker, når det strander. F. eks. kan vi sammenligne med den store norske jernbark "Timaru", som i 1907 strandede ud for Fjaltring og halvanden time senere var knust til mindre stykker. Hele besætningen var druknet, og der var intet spor af det store skib på havoverfladen.
Bølgerne i Sydhavet er generelt voldsommere end i Nordsøen, så et stort jernsejlskib her er hurtigt blevet splittet i mange dele. Derfor er det meget sandsynligt, at ”København” allerede var knust og ødelagt, da det lykkedes indbyggerne at komme om til strandingsstedet.
Norman og Rodney Green fandt to meget store ankre, et langt bovspryd af jern, en kapstan og mange andre ødelagte og begroede vragdele. De fandt dog intet, der kunne bevise, at det var ”København”, men på nogle af deres fotos af vraget kan vi se, at det kun er et spørgsmål om at rengøre ganske bestemte vragstykker for begroning, for at kunne bevise, at det er ”København”.
Vi har derfor nu indgået en aftale med Norman Glass om, at de vil dykke ved vraget i januar 2026, rengøre vragdele og tage ganske bestemte fotos, som vi har bestilt.
Hvis vi finder de beviser, vi leder efter, vil vi forsøge at finde fondsmidler til at finansiere en ekspedition til Tristan da Cunha, så vi kan lave en komplet dokumentation af vragdelene med det rigtige udstyr. Hvis alt går vel, kan vi måske realisere en ekspedition i vinteren 2027.
I den kommende tid vil vi følge op med flere oplysninger og billeder til historien her på siden.
Gert Normann Andersen/Knud Jakobsen
Sea War Museum og Havets Hemmeligheder
Btx1: Fra det første møde med Norman om projektet. Fra venstre dykkerchef Tonni Andersen, Norman Glass, Gert Normann Andersen og chefsurveyor Mogens Dam.
Btx2: Norman Glass i ”Havets Hemmeligheder” ved modellen af ”København”.
Btx3: Original udsmykning fra ”København”.
Btx4: Originale lamper fra ”København” afmonteret før afsejling fra Danmark.
Btx5: Norman Glass ser på udstillingen.
Btx6: Der er laver over 6000 malerier af ”København”. Det var et forlis, der vækkede stærke følelser.
Ebeltoft Marineforening ved Christian Koudal har overdraget Museet flere genstande til vores udstillinger.
Ebeltoft Marineforening ved Christian Koudal har overdraget Museet flere genstande til vores udstillinger.
Det seneste er denne flotte indsamlingsmine fra havnen i Ebeltoft, som i sin tid blev opstillet af marineforeningen. Disse indsamlingsminer stod efter krigen ved næsten alle havne, for at samle ind til nødlidende søfolk og deres familier efter krigsforlisene. Messingskiltet på minen har følgende tekst:
”Skabt til krig og død / Lindrer nu mod sorg og nød”.
Nu er det historie, og mange af disse miner er fjernet eller ødelagt efter tæring. Mønterne i glasmontren ved siden af minen lå helt nede i bunden af selve minen. De var faldet ud af den tærede møntboks.
Indsamlingsminen fra Ebeltoft er ellers rimelig godt bevaret, men er derudover sat fint i stand af John Silver. Teksten på planchen er lavet af Knud Jakobsen.
Hvis nogen har lyst til at putte penge i minebøssen, går de indsamlede midler i dag til hjælp med driften og istandsættelse af genstandene på Museet ”Havets Hemmeligheder”.
Der kan også doneres et beløb til Museet på mobilepay ved brug af QR-koden på glasmontren.
Bag minen står Christian Koudal, Arne Brodersen, Ole Laursen, og Georg Sand fra Ebeltoft Marineforening og yderst til venstre ses Gert Norman fra Museet.
Af Gert Normann
Spændende weekend på Havets Hemmeligheder med besøg; Foredrag og Dykkerhistorisk konference 2025
Spændende weekend på Havets Hemmeligheder med besøg; Foredrag og Dykkerhistorisk konference 2025.
25 – 26. okt. afholdt Dykkerhistorisk Selskab European Historical Diving Event 2025 og denne gang fandt det sted på Havets Hemmeligheder; som huser Dykkermuseet; der er bygget af Dykkerhistorisk Selskab. Undervejs oplevede deltagerne vores udstillinger, forskningsbiblioteket, besøg på dykkerskib og tre spændende foredrag. Sven Erik Jørgensen holdt et foredrag om den italienske dykkerspecialtjeneste, som gennemførte deres første sabotageoperation under Første Verdenskrig. To dykkere ubemærket trængte ind i en østrig-ungarsk havn og sænkede et stort slagskib. Efterfølgende fortalte Arthur Mystek om hidtil ukendte og interessante detaljer omkring, hvordan en eventuel erobring af Danmark kunne have fundet sted med hjælp fra dykkere under Den Kolde Krig. Kim Schmidt viser film, billeder og fortællinger om hans søgen efter Printz Friderich om søndagen.
Dykkerhistorisk selskab samles
Foredrag med Sven Erik
Rundvisning med Sven Erik
Rundvisning med Gert Normann
Rundvisning på Detector
Detector udefra
Rundvisning i forskningsbiblioteket
Ny genstand til Sea War Museum
Ny genstand til Sea War Museum
Vi har modtaget en spændende donation fra historikeren og ingeniøren Mogens Jensen fra Valby, som gennem mange år har haft en stor interesse for luftskibe. Mogens har blandt andet skrevet en bog om Zeppelinbasen i Tønder og samlet på bøger, billeder og genstande gennem et helt liv.
Da han nu flytter i lejlighed, har han valgt at give en del af sin samling videre til Sea War Museum og Havets Hemmeligheder.
Allerede nu kan man på museet opleve to af de unikke genstande:
• En flechette-pil, der blev kastet fra luftskibe og kunne gennembore selv en stålhjelm.
• En højdemåler, som sandsynligvis har været brugt i de tyske zeppelinere.
Derudover har Mogens doneret et stort antal bøger, billeder og glasnegativer – mange af dem meget sjældne.
Vi er meget glade for at kunne bevare og formidle denne samling, så den kan komme alle historieinteresserede til gavn.
Kig forbi Sea War Museum og se højdemåleren og flechette-pilen i udstillingen.
Besøg også Havets Hemmeligheder , Kystcentervej 3 i Thyborøn. Her kan du opleve Forlisudstilling, Dykkerudstilling, Eksplosionsudstilling, Hvalfangstudstlling, en stor maritim kunstsamling – og meget mere.
Museerne har åbent alle dage fra kl. 10–16.
Der gives rabat på billetten ved besøg på begge museer samme dag.
10 års jubilæum på Sea War Museum d. 14 september 2025
Kære alle sammen
En kæmpe tak til alle jer, der mødte op og var med til at gøre vores 10-års jubilæum, for Sea War Museum til noget helt særligt! Tak til de fantastiske frivillige – uden jer kunne det slet ikke lade sig gøre. Også en stor tak til alle bag museet for jeres store indsats og engagement, og selvfølgelig en særlig tak til Borgmester Erik Flyvholm for at fejre jubilæet sammen med os.
Det var for at markere dagen for museet og vores udstilling, og for de mange besøgende vi har haft gennem årene.
Vi håber og regner med at museet skal bestå i mange år i fremtiden.
Foto af Bitten Dahl Knudsen og Tommy Bay.
Leo Jakobsen på 11 år blev dræbt af en mine
Leo Jakobsen på 11 år blev dræbt lige efter krigen af en mine i klitten lige ud for sit hjem, en ulykkelig historie der kan ses på Eksplosionsmuseet.
Leos lillebror, Eigil Jakobsen lever og bor stadig i Thyborøn. Han var på museet for første gang for at se udstillingen om ulykken med sin bror.
Familien boede i huset på Vesterhavsgade 44, der ligger lige neden for det nuværende Museumscenter ”Havets Hemmeligheder”. Lige her var der under krigen et minefelt med personelminer, der lå for enden af Vandbygningsvæsenets røde værkstedsbygninger.
Leo ville se hvad der var i klitterne, selv om hans mor flere gange havde sagt, at han ikke måtte gå derop.
Han og en kammerat var nysgerrige, så de gik ind i området på trods af forbuddet.
Her kom Leo til at aktivere en fodfolksmine som detonerede, hvorved han bliv hårdt kvæste i det ene ben, arm og i ansigtet ved munden. Kammeraten blev ikke ramt og overlevede.
Leo var ved bevidsthed og skreg, så en arbejder ved Vandbygningsvæsenet løb ind i minefeltet med fare for sit eget liv og fik ham båret ud af området og ned til sit hjem i Vesterhavsgade, hvor han blev lagt på divanen. Han klagede sig og ville gerne have noget vand at drikke, men det kunne han ikke få på grund af kvæstelser ved munden. Han blev hurtigt kørt til sygehuset i Lemvig, hvor han døde senere om aftenen.
Ulykken gjorde et stort indtryk på alle og især på familien. Lillebroderen Eigil, har aldrig glemt det, selv om han kun var tre-fire år da det skete. Han husker tydelig moderens skrig da hun så Leo.
En læge på sygehuset sagde, at det nok var det bedste, at han døde med de svære kvæstelser han havde fået, det glemte familien aldrig, da de ikke mente det var det de havde brug for at høre!
Det er bare en af de mange ulykker med miner som skete ved Thyborøn, hvoraf nogle var med mange omkomne. Flere af disse historier kan ses på museet.
Btx: Eigil Jakobsen i 2025.
Se en lille video med Eigil i udstillingen lige under:
Af: Gert Normann
Vores museer har haft besøg af den Tyske ambassadør Pascal Hector og ambassadens pressechef, Lasse Peter Rodewald. Sidstnævnte bliver den kommende generalsekretær for Sydslesvigsk Forening fra september 2025.
Gertsforord: Sea War Museum har omkring 22.000 gæster om året, hvoraf lidt over halvdelen er udlændinge fra hele verden. Hovedparten af de udenlandske gæster kommer fra Tyskland.
Vi var derfor meget glade for at få besøg af den tyske ambassadør, Pascal Hector, som var meget interesseret i både Mindeparken for Jyllandsslaget, Sea War Museum og det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder” hvor der også vises mange tyske historier.
Ambassadøren var meget begejstret for vores udstillinger, også med de mange historier fra verdenskrigene, som viser hvor grusom krig altid er!
Mennesker er generelt ikke onde, men krig er ond og kan gøre mennesker onde!
Vores motto ved museerne siger: Krig skal ikke forherliges, men historien skal fortælles og ofrene huskes! Vi fortæller historierne som de er uden at udlade noget eller pynte på historien.
Se tekst og billeder fra ambassadørens besøg!
Tysk ambassadør på besøg i Thyborøn
Den tyske ambassdør i Danmark, prof. dr. Pascal Hector, var i går på besøg i Thyborøn. Ambassadøren har været snart fire år i Danmark, men har aldrig besøgt Nordvestjylland, og det ønskede han at råde bod på, før han forlader Danmark for at tiltræde en ny post.
Besøget gjaldt Mindeparken for Jyllandsslaget, Sea War Museum Jutland og det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder”. Ambassadøren og hans pressesekretær Lasse Peter Rodewald blev vist rundt af museumsdirektør Gert Norman Andersen og museets daglige leder Christian Toftgaard. De to tyske gæster tilbragte næsten tre timer i Thyborøn, før de tog færgen til Agger og fortsatte mod Thy for at besøge museet i Hanstholm og Klitmøller.
Efter fire år i Danmark taler Pascal Hector glimrende dansk. ”Jeg synes, det er imponerende, hvad Gert Normann Andersen har skabt i Thyborøn. Museer og mindepark gør krigens rædsler nærværende, samtidig med at ofre på begge sider mindes. Jeg håber, det kan bidrage til at gøre krigens lidelser synlige og dermed undgå fremtidige krige,” sagde ambassadør Pascal Hector, før han forlod Thyborøn.
Btx 1
Tysklands ambassadør i Danmark, Pascal Hector, og Gert Normann Andersen i Mindeparken for Jyllandsslaget.
Btx 2
Christian Toftgaard, Pascal Hector og GertNormann Andersen foran korset i Mindeparken.
En af Sea War Museums eksperter er Andrew Gee, der bor i Sydney, Australien.
Han er den i hele verden, som ved mest om gamle torpedopistoler, og han har udgivet skrifter om samme.
Helt fra Sea War Museums start, har han hjulpet os med spørgsmål, som vi ikke selv kunne svare på.
Han har ønsket at besøge os flere gange, når han har været i Europa, men først nu er det lykkedes, den 27. november 2024.
Han var meget begejstret over at se vores museer, og han gennemså alle vores torpedopistoler og tilbehør til torpedoer. I vores samling fandt han flere sjældenheder, som blev undersøgt og fotograferet til hans kommende bog.
Han kunne oplyse, at der kun et museum i verden med en lignende samling, og det er: Croatian Maritime Museum i Split.
Når vores nye Eksplosionsmuseum er helt færdigt, vil han besøge os igen med sin nye bog, som snart udkommer.
Det er guld værd for vores museum at have en række forskellige eksperter fra hele verden, som hjælper os med de svære spørgsmål, når vi skal formidle historien.
Gert Normann Andersen
Btx 1: Andrew Gee.
Btx 2: En meget sjælden torpedospids, som vi også har i samlingen. Fotoet er fra en tilsvarende torpedospids som var på en udstilling i Croatian Maritime Museum.
