Museet ”Havets Hemmeligheder” har et eksplosionsmuseum med udstillinger om alt, hvad der kan eksplodere fra håndgranater til raketter, missiler og atombomber med mere. Det eneste, vi mangler, er krigsdroner og især dem, der bruges i Ukraine.

Søren Gade, som også er formand for Mindeparken, formidlede derfor en kontakt for os til det ukrainske parlament og det ukrainske krigsmuseum i Kiev.

Museet i Kiev var interesseret i et samarbejde, og det kunne tilbyde os en særudstilling om droner og de konsekvenser, dronekrigen har.

På den baggrund havde vort museum den 15. januar besøg af ledelsen fra det store Krigsmuseum i Kiev. Det var et meget vellykket besøg, hvor de ukrainske gæster så alle vores museer.

Selv om de kommer fra et meget stort og flot museum med over en million gæster om året, var de meget imponerede over vores museer. Især Eksplosionsmuseet, Sea War Museum og Mindeparken for Jyllandsslaget blev studeret.

De var overraskede over det, de så, og betegnede samlingerne som imponerende og udstillingerne som helt fantastiske.

Vort museum får lov at låne en interessant særudstilling om dronekrigen og de konsekvenser, den har for civilbefolkningen i Ukraine.

Den skal kunne ses på vort museum fra omkring 1. april og resten af året. Vi håber meget på, at vi også kan få to droner, en Iransk og en Russisk, til vores permanente udstilling. Vi vil gerne kunne vise vores gæster de droner, som ødelægger civile bygninger i Ukraine.

De fem personer fra det ukrainske krigsmuseum var:

• Yurii Savchuk, Director General 

• Yurii Horpynych, Deputy Director General for Institutional Development 

• Liudmyla Nikorych, Leading Designer 

• Yeliz Edge Dzhoshkun, Designer

• Yan Denenfeld, Head of Technical Support Department
•  

Fra vores side deltog:

• Søren Gade, Folketingets formand
• Preben Erichs, EOD fra Ingeniørtropperne I Skive,
• Rasmus Normann Andersen, fra Museets bestyrelse
• Christian Toftegaard, som er Sea War Museums faglige leder
• Gert Normann Andersen, Sea War Museums direktør.

Glæd jer til at se den helt specielle særudstilling på vores museum til april.

Btx2: Fra frokostmødet, ukrainerne til venstre og danskerne til højre.

Btx3: Direktør, Yurii Savchuk overrækker en souvenir til museet, Søren Gade og Gert Normann.

Btx4: Et foto af gæstebogen efter besøget.

Btx5: En af de store og langtrækkende droner.

Btx6: Halen af en nedstyrtet drone.

Btx7: En af de mange små droner.

Gert Normann

Vi har fra den tidligere rektor for Aarhus Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, modtaget fem breve, som hans farbror skrev fra skoleskibet ”København”. Farbroren hed Carl Vilhelm Holm-Nielsen og var elev på skoleskibets yngste hold, da det stod ud på sin 10. og sidste rejse.

Carl Vilhelm Holm-Nielsen var født i Nordby på Fanø den 23. november 1910 som søn af skibsfører H. Holm-Nielsen og var således 18 år, da skibet forsvandt. Han nåede at skrive fem breve hjem. Her er det sidste, afsendt umiddelbart før afgangen fra Buenos Aires den 14. december 1928.

Læs det orginale brev:

Buenos Aires 10.12.28.

Kære alle sammen

Nu må jeg nok hellere se at få mit sidste brev her fra Buenos Aires sendt afsted. Sidste gang slap jeg ved at vi skulle op på sømandshjemmet til fest. Det var tirsdag aften. Vi var en masse herfra ”København” deroppe, og desuden var der en mængde søfolk fra norske, svenske og danske både. Først sang vi et par sange, og så så vi en masse interessante lysbilleder, først sejlskibe, så dampere og motorskibe, alle nogle som for tiden ligger her i havnen. Der var også tre billeder af København. Så viste han os lysbilleder fra Danmark, som han selv har lavet fra postkort, akkurat ligesom lærer Birkelund gør det. Det var morsomt. Han kom tit med nogle tørre bemærkninger. Blandt andet viste han os ”Gutten da han var liten” i fem billeder. Det vakte stort bifald. Så drak vi kaffe, nogle inde i læsesalen og nogle udenfor i gården, og vi fik lige så meget, som vi kunne spise. Vi hørte derpå musik og sang, og til sidst var vi inde i kirken, hvor præsten talte. Vi tog afsked ved 11 tiden og var om bord og til køjs 11½. Det havde været en herlig aften.

Næste aften kl. 07 præcis kørte en stor turistbil op på kajen, og så gik det på tur ud i byen. Det var lige med nød og næppe at messedrengen og jeg kom med, men vi blev da færdige med opvasken til kl. 06,50. I kan tro Det var en dejlig køretur. I 2 timer kørte vi op til Plaza Hoy, Plaza Congresso Plaza Constitution og ud ad lange boulevarder, hvor det vrimlede med biler, de velhavende hernede sværmer vistnok i biler, for vi mødte en masse biler med søde unge damer, der sad og tog sig godt ud. Vi kom ombord kl. 9 ½. Torsdag havde vi 12 gæster til lunch i salonen og fredag 7 til middag, så da havde jeg nogle fæle opvasker. Og så kom lørdag, hvor jeg ikke længere skulle være salondreng. I kan tro, at jeg var glad. De sidste dage havde jeg været så død og dvask af at gå derovre i den indelukkede luft.

Om aftenen var halvdelen af eleverne budt ud til den danske konsul Seedorf og desuden kaptajnen, 1. styrmand og 1. mester og flere af officererne. Vi klunsede om, hvem der skulle med, og jeg var da så heldig at komme med. Kl. 6 startede vi så hernede fra skibet, nypudsede og forventningsfulde. Vi var alle lidt bange for, at det skulle gå for stilfuld til. Det tog 1½ time om at køre derud, så i kan nok forstå, at det har været noget langt ude, Buenos Aires er stor. Her udbragte vi ved ankomsten et trefoldigt leve for værtinden, og så gik vi ind. Først blev vi ført ned i baghaven til et bål, dvs. det bestod kun af gløder. Lige klos op af det var der udspændt på spyd fire lam og en halv okse. De havde været over ilden i 3 timer så, da vi kom. Vi blev budt til bords, der var dækket ud i haven med 3 borde. Vi sad 7 mand ved et bord, Og så kom de med lam lammestegen, det var nogle ordentlige lunser, vi fik, kan i tro. Vi begyndte at spise med kniv og gaffel, men så kom skipperen med et stort kødben i hånden og sagde at det smagte meget bedre på denne måde, så det klarede vi jo fint med at spise med gaffel og kniv. Vi fik dejlige rødvin til maden, udbragte skåler for alle og enhver. For vore børns forældre og for vore forældres børn. Så snart vi havde tømt den ene flaske, fik vi en ny på bordet og vi, vi 7 mand nåede således at drikke ….

Så blev bordet hævet, og vi blev budt ind at danse. Der var ikke 7 damer, så vi måtte danse med hinanden. Det gik udmærket. Jeg var ude at danse med konsulatssekretærens smukke unge frue og en anden ung dame. Så blev vi budt øl og sodavand, og desuden kunne man negle en lille whisky, og vi blev i bedre og bedre humør. Nu dansede vi højst et par omgange, så holdt vi op, da vi ikke rigtigt kunne få benene til at lystre mere, og vi så også dobbelt næsten alle sammen. Kl. 12½ blev vi budt ind til et pragtfuldt dessertbord med lagkage, konfekt, frugt og vin, blandt andet champagne. Der blev holdt et par taler og udbragt skåler. Så var vi igen inde at danse lidt, ude i haven at få den sidste W, ”still going strong” og så tog vi afsked med det gæstfrie hus og gik ud i den store vogn, der stod parat til os udenfor. Og så kørte vi ned om bord.

Den køretur ville jeg ikke have undværet for meget. Nogle sang, andre var fuldstændig faldet sammen og en sad nede på dørken og sov som en sten. Jeg faldt naturligvis også til sidst i søvn og vågnede, da vi holdt nede ved skibet. Der blev jo holdt noget sjov, før vi kom til køjs, men endelig var der da ro i lejren.

Om søndagen var jeg sammen med 2 andre i zoologisk have med sømandspræsten. Vi kom op til sømandshjemmet lidt før 2 og blev præsenteret for en dansk planter, som bor cirka 2000 km herfra. Oppe i noget. der kaldes Missions House, gik vi hele haven igennem. Da vi havde set, at vi havde set haven, var vi alle sammen, cirka 40, ovre på en restauration at drikke kaffe. Planteren spurgte, hvor vi var fra, og da han hørte, at Kalle var fra Odense, spurgte han, om han kendte en arkitekt Schwanenflügel dernede. Det gjorde Kalle ikke, men her ombord havde vi jo en Aage Schwanenflügel. Jeg skulle ombord kl. 6, da jeg havde faldereb fra 10-12, så planterne tog med mig ned for at hilse på ”S”. Vi traf ham også om bord, og Planteren var virkelig i familie med ham. Han bød os to med op at spise i land, og jeg fik så en anden til at tage mit faldereb for 50 øre per time. Vi kørte op til Hotel Skandinavien i bil. Først fik vi et glas øl. Så fik vi smörgås og snegle, de smagte vældig godt, og til sidst en dejlig saftig bøf. Der kommer en masse skandinaver der og spiser.

Vi blev kørt om bord igen i bil kl. 11 og således havde vi har haft en dejlig og billig aften. Man må jo spare på nikserne, man tjener jo endnu kun 66 øre om dagen. Jeg har købt et par sko her og desuden et moskitonet til 3 peso, så pengene kom jo kan jo sagtens få ben at gå på.

Vi sejler herfra torsdag middag bound for Australia. Jeg ved endnu ikke bestemt til hvilken havn, men det bliver sandsynligvis Melbourne. Der var tale om, at vi skulle have lastet linseed (hørfrø) derned til og måske have været chartret på Buenos Aires og Australien, men compagniet har nok ikke villet gå med dertil. Kaptajnen sendte telegram hjem i fredags, og i går fik vi så at vide, at det ikke blev til noget. Vi tager nu ballast ind og sejler som sagt torsdag middag. Det skal blive dejligt igen at komme til søs.

Vi har ikke fået fat i Barfoed endnu og får det vel sagtens heller ikke. Nogle af dem, der var i land i aftes, havde truffet ham oppe i Boca. Han havde haft noget lemperarbejde og derved tjent 13 peso. Men de var brugt, og han mente ikke at kunne få arbejde, før vi var sejlet. Han kom helt ned på kajen og fik noget mad, så man kan tænke sig, hvordan han har det. Intet logi, ingen mad og ingen venner, og så kan han jo heller ikke tale sproget? Nej, så havde det været meget bedre at rømme i Australien. Her kan man da tale sproget, selvom det altid er noget skidt at rømme, for man vil jo dog altid kommet til at længes hjem efter sin far og mor og søskende og alt andet man har kært derhjemme.

Jeg takker Gregers rigtig mange gange for hans brev, som jeg modtog forleden dag. I ved ikke, hvor det gjorde mig glad, at han kunne stramme sig op til at skrive et langt brev til mig, for anstrengelse og overvindelse har det sikkert kostet, det er jeg sikker på.

Vi kan være i Australien cirka den 1. februar, så Det er igen en lille 6-7 ugers trip jeg skal ud på. Nu vil jeg ønske, at i får en rigtig hyggelig og god jul. Sammen med far, hr. og fru Erichsen. Jeg venter i Australien at modtage et længere bryllupsreferat, og så tror jeg, at jeg vil slutte for denne gang med de kærligste hilsner til jer alle sammen

fra jeres

Carl Vilhelm

Skoleskibet ”København” med alle stagsejlene sat (Foto Allan C. Green, Melbourne). 

Eleverne fra ”København” på tur i Buenos Aires i en åben turistbus.

Læs det orginale brev:

Leo Jakobsen på 11 år blev dræbt lige efter krigen af en mine i klitten lige ud for sit hjem, en ulykkelig historie der kan ses på Eksplosionsmuseet.

Leos lillebror, Eigil Jakobsen lever og bor stadig i Thyborøn. Han var på museet for første gang for at se udstillingen om ulykken med sin bror.

Familien boede i huset på Vesterhavsgade 44, der ligger lige neden for det nuværende Museumscenter ”Havets Hemmeligheder”. Lige her var der under krigen et minefelt med personelminer, der lå for enden af Vandbygningsvæsenets røde værkstedsbygninger.

Leo ville se hvad der var i klitterne, selv om hans mor flere gange havde sagt, at han ikke måtte gå derop.

Han og en kammerat var nysgerrige, så de gik ind i området på trods af forbuddet.

Her kom Leo til at aktivere en fodfolksmine som detonerede, hvorved han bliv hårdt kvæste i det ene ben, arm og i ansigtet ved munden. Kammeraten blev ikke ramt og overlevede.

Leo var ved bevidsthed og skreg, så en arbejder ved Vandbygningsvæsenet løb ind i minefeltet med fare for sit eget liv og fik ham båret ud af området og ned til sit hjem i Vesterhavsgade, hvor han blev lagt på divanen. Han klagede sig og ville gerne have noget vand at drikke, men det kunne han ikke få på grund af kvæstelser ved munden. Han blev hurtigt kørt til sygehuset i Lemvig, hvor han døde senere om aftenen.

Ulykken gjorde et stort indtryk på alle og især på familien. Lillebroderen Eigil, har aldrig glemt det, selv om han kun var tre-fire år da det skete. Han husker tydelig moderens skrig da hun så Leo.

En læge på sygehuset sagde, at det nok var det bedste, at han døde med de svære kvæstelser han havde fået, det glemte familien aldrig, da de ikke mente det var det de havde brug for at høre!

Det er bare en af de mange ulykker med miner som skete ved Thyborøn, hvoraf nogle var med mange omkomne. Flere af disse historier kan ses på museet.

Btx: Eigil Jakobsen i 2025.

Se en lille video med Eigil i udstillingen lige under: 

Af: Gert Normann

Vores museer har haft besøg af den Tyske ambassadør Pascal Hector og ambassadens pressechef, Lasse Peter Rodewald. Sidstnævnte bliver den kommende generalsekretær for Sydslesvigsk Forening fra september 2025.

Gertsforord: Sea War Museum har omkring 22.000 gæster om året, hvoraf lidt over halvdelen er udlændinge fra hele verden. Hovedparten af de udenlandske gæster kommer fra Tyskland.

Vi var derfor meget glade for at få besøg af den tyske ambassadør, Pascal Hector, som var meget interesseret i både Mindeparken for Jyllandsslaget, Sea War Museum og det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder” hvor der også vises mange tyske historier.

Ambassadøren var meget begejstret for vores udstillinger, også med de mange historier fra verdenskrigene, som viser hvor grusom krig altid er!

Mennesker er generelt ikke onde, men krig er ond og kan gøre mennesker onde!

Vores motto ved museerne siger: Krig skal ikke forherliges, men historien skal fortælles og ofrene huskes! Vi fortæller historierne som de er uden at udlade noget eller pynte på historien.

Se tekst og billeder fra ambassadørens besøg!

Tysk ambassadør på besøg i Thyborøn

Den tyske ambassdør i Danmark, prof. dr. Pascal Hector, var i går på besøg i Thyborøn. Ambassadøren har været snart fire år i Danmark, men har aldrig besøgt Nordvestjylland, og det ønskede han at råde bod på, før han forlader Danmark for at tiltræde en ny post.

 Besøget gjaldt Mindeparken for Jyllandsslaget, Sea War Museum Jutland og det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder”. Ambassadøren og hans pressesekretær Lasse Peter Rodewald blev vist rundt af museumsdirektør Gert Norman Andersen og museets daglige leder Christian Toftgaard. De to tyske gæster tilbragte næsten tre timer i Thyborøn, før de tog færgen til Agger og fortsatte mod Thy for at besøge museet i Hanstholm og Klitmøller.

Efter fire år i Danmark taler Pascal Hector glimrende dansk. ”Jeg synes, det er imponerende, hvad Gert Normann Andersen har skabt i Thyborøn. Museer og mindepark gør krigens rædsler nærværende, samtidig med at ofre på begge sider mindes. Jeg håber, det kan bidrage til at gøre krigens lidelser synlige og dermed undgå fremtidige krige,” sagde ambassadør Pascal Hector, før han forlod Thyborøn.

Btx 1

Tysklands ambassadør i Danmark, Pascal Hector, og Gert Normann Andersen i Mindeparken for Jyllandsslaget.

Btx 2

Christian Toftgaard, Pascal Hector og GertNormann Andersen foran korset i Mindeparken.

Han er den i hele verden, som ved mest om gamle torpedopistoler, og han har udgivet skrifter om samme.

Helt fra Sea War Museums start, har han hjulpet os med spørgsmål, som vi ikke selv kunne svare på.

Han har ønsket at besøge os flere gange, når han har været i Europa, men først nu er det lykkedes, den 27. november 2024.

Han var meget begejstret over at se vores museer, og han gennemså alle vores torpedopistoler og tilbehør til torpedoer. I vores samling fandt han flere sjældenheder, som blev undersøgt og fotograferet til hans kommende bog.

Han kunne oplyse, at der kun et museum i verden med en lignende samling, og det er: Croatian Maritime Museum i Split.

Når vores nye Eksplosionsmuseum er helt færdigt, vil han besøge os igen med sin nye bog, som snart udkommer.

Det er guld værd for vores museum at have en række forskellige eksperter fra hele verden, som hjælper os med de svære spørgsmål, når vi skal formidle historien.

Gert Normann Andersen

Btx 1: Andrew Gee.

Btx 2: En meget sjælden torpedospids, som vi også har i samlingen. Fotoet er fra en tilsvarende torpedospids som var på en udstilling i Croatian Maritime Museum.

Til alle Sportsdykkere og interesserede i undervandsarkæologi og maritim historie!

Gå ikke glip af et helt usædvanligt foredrag om de utroligt velbevarede vrag på dybt vand i Østersøen, og et smugkig i det nye Museumscenter ”Havets Hemmeligheder”!

Vragene blev undersøgt af Sea War Museum i 2021 i samarbejde med folk fra Nationalmuseet. Det foregik fra JD-Contractors skib ”Sima” og med hjælp fra Ingemar Lundgren fra Ocean Discovery i Sverige.

Foredraget holdes af skibsarkitekt og marinearkæolog Christian Lemée, som var med på ekspeditionen.

Foredraget holdes i samarbejde med Folkeuniversitet den 12. november 2024 kl. 19.00 i Multisalen i det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder”, Kystcentervej 3 i Thyborøn.

Der bliver før og efter foredraget mulighed for et kig i nogle af de kommende museumsudstillinger, bl.a. afdelingen med ”Eksplosionsmuseet”, ”Dykkehistorisk museum, og ikke mindst ”Forlis museet”, der viser og fortæller om Østersø vragene.

Det nye museumscenter åbner først officielt til april 2025, men mange af udstillingerne er allerede færdige.

Pris pr. deltager er kr. 160,-

Kaffe, brød og vand kan købes i centrets cafe.

Betal gerne med Mobilepay eller kontant, da vi endnu ikke har oprettet en kortterminal.

Det er nødvendigt med tilmelding med navn på en SMS til tlf.nummer 54555560, eller via email cto@seawarmuseum.dk senest mandag den 11. november.

Når alle pladser er booket, lukkes der for tilmelding. Dette sker af hensyn til, at ingen gæster skal køre forgæves til Thyborøn!

Med venlig hilsen

Gert Normann Andersen

Nordsøens største ubådsvrag

Sea War Museum i Thyborøn og JD-Contractor A/S har været på en lille ekspedition i Nordsøen. Her undersøgte de den britiske undervandsbåd ”K10” som sank i hårdt vejr i december 1921. I dag ligger den på 70 meters vanddybde vest for Hanstholm.

Flere britiske undervandsbåde blev efter Første Verdenskrig solgt til ophugning. Det danske firma Petersen & Albeck købte flere af dem, herunder to af verdens største undervandsbåde, som selv med nutidens øjne var kæmpemæssige. De var af den såkaldt K-klasse og var 103 meter lange. De var dampdrevne ligesom moderne atomubåde, men med den væsentlige forskel, at varmen ikke blev leveret af en atomreaktor, men af oliefyrede kedler. De kunne kun bruges ved overfladesejlads, og var i virkeligheden dybt upraktiske. Måske af samme grund blev der kun bygget 18 ubåde af denne type.

Petersen & Albeck indkøbte de to ubåde i november 1921, hvorefter de skulle bugseres til København for at blive hugget op. Midt i december blev ”K10” sendt af sted som den første, bugseret af en lille slæbebåd, der hed ”Seine”. Det gik godt, indtil de to fartøjer nærmede sig Skagerrak, hvor de kom ind i så hårdt vej, at slæbebåden måtte lade slæbetrossen gå for ikke selv at blive trukket ned.

Årstiden var den værst tænkelige til bugsering af ubåde, men Petersen & Albeck lod sig ikke afskrække, og i januar blev en hollandsk bugserbåd sendt afsted med ”K11”. Igen gik det galt. Den nye ubåd løb også ind i en storm, hvorefter ”K11” sank 45 sømil nord for Hanstholm på omtrent 450 m vand.

Firmaet Petersen & Albeck eksisterer ikke længere, men har en juridisk arvtager i form af den store danske genvindingsvirksomhed HJHansen Recycling Group med hovedsæde i Odense. Dette firma var også ejer af den tyske ubåd U 20, som i 1916 strandede ved Vrist, og i 2021 forærede det vraget til Sea War Museum Jutland.

Det var derfor nærliggende at spørge ejeren af HJHansen Group, Jens Hempel Hansen, om han også ville forære den britiske ubåd til museet, og han var straks meget positiv. Der blev indgået en aftale mellem HJHansen og Sea War Museum om bjergning af tårnet fra ”K10”, hvilket forhåbentligt finder sted til foråret.

Formålet med den netop afsluttede ekspedition var at lave en forundersøgelse forud for bjergningen, og det lykkedes i fuldt mål. Undervandsbåden blev skannet med en multibeam-skanner og undersøgt nærmere med en undervandsrobot.

Undervandsbåden er meget tæret, men ligger forholdsvis intakt med slagside til bagbord. Det meget store ubådstårn, der er lavet af en stærk beryllium-legering, er faldet af og ligger lidt nede i havbunden ved siden af vraget. Det vigtigste er dog, at det meste er synligt og lige til at sætte stropper på, så det med en stor kran kan bjerges op til museet.

Nu venter vi blot på godt vejr, og på at JD-Contractor får et ledigt skib med et offshore dykkerhold, så de vil sponsorere bjergningen.

Desværre er vi på vej mod efterår og vinter, så det bliver næppe før til foråret eller forsommeren 2025, at forholdene igen bliver gunstige.

Det kan måske passe med åbningen af det nye store Forlismuseum i Thyborøn.

Btx1: Dykker- og ROV-skibet ”Cable One”

Btx2: Ekspeditionsholdet besående af fra venstre: Museumsleder Christian Toftgaard, kok Mikkel Ruberna, skipper Tonni Andersen, ekspeditionsleder Gert Normann Andersen, skibsassistent Ali Nemah, ROV-pilot Andreas Dahl og ROV-pilot Kent Jensen. Den gule ROV ses i forgrunden.

Btx4: Holdet studerer intens ROV’ens billeder af tårnet, hvor man tydelig kan se de firkantede og runde vinduer, samt det ene periskoprør atikkende ud til venstre. Fra venstre: Tonni Andersen, Gert Normann Andersen, i forgrunden Christian Toftgaard, Kent Jensen og Andreas Dahl.

Btx5: Et foto af ”K10”.

Btx6: Tegningen af ”K10”.

Btx7: Et udsnit af tårnet på tegningen.

Video: En kort video af tårnet med alle vinduer.

https://youtu.be/wcyI__1vQkw

Vi har til forlismuseets udstilling modtaget en ny flot skibsmodel af damperen ”Hermod” fra modelbygger Erik Rimmen i Aalborg.

Hermod forliste med mand og mus i oktober 1927 vest for Thyborøn.

I perioden 1980 til 1987 fik jeg fra myndighederne en professionel bjergeret til flere skibsvrag i Nordsøen, herunder det norske motorskib ”Glitne” som var lastet med chaussésten, samt dukkeskibet ”Lousiana” ved Fjaltring, som var lastet med dukker, legetøj, glas, blybarrer og meget andet.

Derudover fik jeg bjergeret til den norske damper ”Drafn”, som var lastet med råjernsbarrer samt damperen ”Hermod”, som var lastet med jernerts briketter.

Fra disse vrag bjergede vi mange tons værdifulde sten, metaller og genstande, som vi solgte med god fortjeneste. Jernstøberiet Birn analyserede en af ertsbriketterne fra Hermod, som desværre viste, at de ikke havde den store værdi, hvorfor de stadig ligger nede i vraget.

Den store tunge skibsklokke fra ”Hermod” med skibets navn bjergede jeg op. Den forærede jeg til Fiskeskipper P.C. Mikkelsen i Thorsminde, som altid var parat til at sejle ud på Nordsøen med os, når vi skulle finde nye skibsvrag. Han har senere deponeret klokken ved Strandingsmuseet i Thorsminde, hvor den kan ses i dag.

TV-Midt Vest, Bent Anthonisen og undertegnede lavede i 1992 en 40 minutter lang film, som hed ”Hermods sidste minutter”. Den vil vi ved lejlighed vise på museet.

Hele historien om Hermod er beskrevet i bogen ”Skibsvragenes Kyst” og kan også ses via dette link: klik her 

Vi er stolte over at annoncere udgivelsen af Endure-samarbejdet, første videnskabelige artikel i Routledge! 📚 Artiklen, forfattet af David Gregory, Mogens Dam, Jan Majcher, Henning Matthiesen, Gert Normann Andersen & Rory Quinn, viser resultatet af en undersøgelse af hele 549 skibsvrag!

Vores forskning ombinerer disse scanninger med data fra havmiljøet for at forstå de mest afgørende nedbrydningseffekter på skibsvrag. 🛳️ Ved hjælp af avancerede computermodeller har Endure, udviklet en model, der viser, hvilke faktorer der har den største indvirkning på vragenes tilstand.

Denne model vil ikke kun hjælpe med at vurdere vragenes tilstand, men vil også kunne bruges til at forudsige deres tilstand baseret på placeringen i havet og andre kendte påvirkningsfaktorer. 🌍

Læs artkelen og bliv klogere på banebrydende forskning! 💡

Download artikelen her: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/10572414.2024.2320774

Læs mere om Endure-samarbejdet og vores mission på hjemmesiden.

https://www.endureerc.com/

#SeaWarMuseum #EndureSamarbejdet #Forskning #Skibsvrag #Havmiljø #Nordsøen #Østersøen #Routledge #Videnskab #Modellering

I starten af ugen fik vi besøg af vores samarbejdspartner i Endure-projektet, et EU-støttet samarbejde mellem Nationalmuseet, Ulster University, Sea War Museum og JD-Contractors. Vi er glade og stolte over at være en del af et stort projekt med et fantastisk formål. Formålet med Endures besøg var at præsentere resultaterne af det seneste års forskning og drøfte de kommende mål for projektet.

Holdet var indkvarteret på JD-Contractors' skib "Assister" med sengepladser og forplejning. På skibet fik de indblik i det udstyr, der anvendes til at finde vrag, samt hvordan undervandsrobotter kan komme tæt på vragene. Der er allerede kortlagt mange vrag, som Sea War Museum/JD-Contractors har scannet og undersøgt. Alle disse vrag er blevet registreret og vurderet med hensyn til deres tilstand. Data om vragene er blevet sammenholdt med faktorer som havstrømme, saltindhold, vandmiljø, menneskelig aktivitet og vragenes placering.

Alle disse faktorer og data kan således sammenstilles i en model, der ideelt set kan bruges til at vurdere vragenes nuværende og fremtidige tilstand. Derfor er det også nødvendigt at udpege nogle vrag som case-studies for yderligere undersøgelser. I laboratoriet er der blevet undersøgt, hvordan materialer i vragene nedbrydes i forskellige vandmiljøer, herunder også hvordan mikroorganismer påvirker nedbrydningen.

Disse undersøgelser giver indsigt i, hvilke vrag der kan reddes, og hvor lang tid der er, før et vrag kollapser. Til sidst drøftede vi også vores fremtidige planer for projektet og hvordan Sea War Museum og JD-Contractors vil spille en afgørende rolle i forskningen.

Inden holdet vendte tilbage til henholdsvis Irland og København, havde de også tid til at besøge vores udstillinger på Sea War Museum, det nye Maritime Historiske Center og Mindeparken for Jyllandsslaget.

Du kan læse mere om Endure på projektets hjemmeside: https://www.endureerc.com/summary

Nationalmuseet:

Senior Researcher, PI, Honorary Professor David Gregory

Senior Researcher Henning Mattheisen.

Researcher Anne Marie Høier Eriksen

Researcher Anders Bendtz Kanstrup

Conservator Kristiane Strætkvern.

Sea War Museum:

Museum Director Gert Normann Andersen

Museum inspector Christian Toftgaard

Journalist Knud Jakobsen

JD-Contractors:

Managing Director (CEO) Rasmus Normann Andersen

Senior Survey Engineer Mogens Dam

Ulster University:

Associate professor Dr Chris McGonigle

Professor, Dr Rory Quinn

Marine Geophysicist Jan Majcher

Sea War Museum har af Kalundborg Søfartsmuseum fået doneret et skibsrat fra torpedobåden ”Hvalrossen”, da båden har relation til Sea War Museums udstillinger.

Skibsrattet blev sejlet direkte fra søfartsmuseet i Kalundborg til Sea War Museum i Thyborøn med et af JD-Contractors store offshore skibe, nemlig AHTS ”Assister” (AHTS: Anchor Handling Tug Supply).

”Hvalrossen” var en af tre torpedobåde, som blev søsat 1913. To af bådene blev udrangeret i 1932, men ”Hvalrossen” eksisterede frem til 1943.

Skibet blev bygget som torpedobåd, men blev i 1929 omklassificeret til patruljefartøj. Mens det i juli og august 1933 var til rådighed for undervandsbådsflotillen, havde det hans kongelig højhed kaptajnløjtnant kronprins Frederik som chef.

29. august 1943 blev ”Hvalrossen” sænket på Holmen af sin egen besætning. Da fartøjet blev hævet den 17. oktober 1943, knækkede kølen, hvorefter vraget blev placeret på Bradbænken på Holmen. Her blev dele af det hugget op, mens resten af vraget efter krigen blev solgt til ophugning.

Michael Nielsen fra Kalundborg Søfartsmuseum fortæller, at museet har fået skibsrattet doneret af Claus Olsen fra København. Hans far, Arnold Folmer Olsen, havde Galeasen "Adi" af Odense og købte skibsrattet på en auktion i forbindelse med et anløb af Flådestation Holmen. Rattet havde han hængende som dekoration på væggen i sit hjem frem til sin død, hvorefter sønnen arvede det
Når Kalundborg Søfartsmuseum overdrager skibsrattet til Sea War Museum, er det fordi, ”Hvalrossen” ikke har relation til Kalundborg og fordi, museet muligvis bliver nødt til at lukke med udgangen af 2023.

”Jeg har lovet den oprindelige giver, at jeg ville skaffe rattet "et godt hjem", hvis vi skulle komme i den situation,” siger Michael Nielsen.

Btx 2: Gert Normann med det tunge skibsrat ved Assister da det ankom til Thyborøn.

Btx 3: Torpedobåden ”Hvalrossen” hæves af den tyske flydekran ”Langer Heinrich” i september 1943. Det er den flydekran som senere sank ud for Thorsminde, bogen om kranens forlis kan købes i museets butik.

Ny video om HMS Queen Marys historie.

HMS Queen Mary (1913) sprang I luften kl. 16.26, 31 Maj 1916 og tog med sig i dybet 1266 mand fra den britiske flåde.

Skibet er mest kendt for sin ulykkelige skæbne, men i denne YouTube video fortælles det, hvilken historie den havde inden den mødte sit endeligt ved Jyllandsslaget. På Sea War Museum har vi blandt andet en af dækstelefonerne fra HMS Queen Mary.

Med disse kunne man sende meddelelser mellem broen og vigtige områder af skibet. Dækstelefonerne kunne have afgørende betydning i at træffe vigtige og hurtige beslutninger. Ligesom HMS Queen Mary, blev HMS Lion også ramt hårdt og tæt på sit krudtkammer.

Heldigvis for HMS Lion nåede den hårdt sårede Orlogskaptajn Francis Harvey at meddele gennem hans dækstelefonen, at der var opstået ild i kanontårnet og at det var afgørende at oversvømme krudtkammeret med vand, så ilden ikke kunne brede sig.

Dette reddede HMS Lion for at lide samme skæbne som Queen Mary. Francis Harvey døde kort tid efter havde videregivet beskeden, men reddet hele skibet besætning.

Han blev efter hans død hædret med Victoria korset.

Videoen er produceret af Important History: https://www.youtube.com/watch?v=hV3TGDjRPQk&ab_channel=ImportantHistory

Mindedag for Jyllandsslaget den 1. juni. 2023

En smuk og højtidelig aften i Mindeparken for Jyllandsslaget. 

Dagen blev markeret med fællessang, taler, kanonsalut og respektfuld stilhed for ofrene fra Jyllandsslaget og ofrene for krigen i Ukraine. Budskabet om at mindes ofrene for krig er med krigen i Ukraine mere nærværende end nogensinde. Derfor var det glædeligt, at så mange kunne samles på denne mindedag.

Tak til børnene fra FDF I Harboøre og Thyborøn, som lagde blomster ved stenene i Mindeparken.

Tak til Freja Lisby for trompetspillet undervejs.

Tak til bestyrelsesmedlem for Mindeparken Ole Andreasen og pastor emeritus Leo Toftgaard, som holdt tale.

Tak til Maritimhistorisk selskab, som stod for at arrangere dagen.

Tak til Lemvig Kommune for den økonomiske støtte.

Download Ole Andreasens tale her !

Download Leo Toftgaards Tale her! 

Torsdag den 1. juni kl.19.00 holder vi traditionen tro mindehøjtidelighed for Jyllandsslaget i Mindeparken for Jyllandsslaget i Thyborøn.

Denne mindedag vil vi i fællesskab markere årsdagen for slaget, hvor 8645 menneskeliv gik tabt ud for den jyske vestkyst. Indgangsordene til vores museum lyder: ”Krig er tragedie og skal ikke forherliges, men historien skal fortælles og ofrene huskes”. Det er det budskab, vi vil minde hinanden om på denne dag.

På Sea War Museum er markeringen af dagen en stor del af vores virke. I samarbejde med Maritimhistorisk selskab og Lemvig kommune inviterer vi hermed alle til denne mindehøjtidelighed. 

I år vil vi også mindes ofrene for krigen i Ukraine. Vi håber på, at mange har lyst til at støtte budskabet om at mindes ofrene, og vi i fremtiden kan leve i en verden uden krig.   

Programmet for mindehøjtideligheden:

Torsdag 1. juni, kl. 19.00 ved Mindeparken I Thyborøn

• Velkomst ved Ole Andreasen, bestyrelsesmedlem for Mindeparken
• Kanonsalut
• Tale ved borgmester Erik Flyvholm

• Der synges ”fuglene letter mod vinden”
• Blomsternedlæggelse ved de store sten af unge fra FDF – Thyborøn Harboøre
• Der synges ”Nærmere Gud til Dig”
• Mindetale ved pastor emeritus Leo Toftgaard

• Kransenedlæggelse
• Trompet:” The Last Post” ved Freja Lisby
• Et minuts stilhed for de faldne i slaget Jyllandsslaget og ofrene for krigen i Ukraine.
• Kanonsalut

Efterfølgende reception på Sea War Museum for alle fremmødte med gratis sodavand, øl, kaffe og kage.

Et af dem er et museum om hvalfangst, som danskere ellers skal til Norge eller udlandet for at se.

Hvalfangst er heldigvis forbudt i dag! Men vi må ikke glemme, at den er en stor del af vores historie. Det var hvalolie, som tændte lys i Europas lamper og smurte skibenes dampmaskiner. Det var hvalolie, som muliggjorde den tekniske revolution.

På flere af de frisiske øer, på Rømø, Færøerne, Island og i Norge var et af de vigtigste erhverv i en lang årrække hvalfangst.

Det er lykkedes os at finde og erhverve en række fine genstande, der skal fortælle denne historie i Thyborøn.

Vi har i forvejen en 90 mm Kongsberg M/25 hvalkanon fra hvalfangerskibet ”Southern Lotus”, og det er lykkedes at skaffe en CMV dræberharpun med forskellige granater.

Desuden er det lykkedes os at samle en hel række af spændende hvalharpuner - alt fra håndharpuner til store hvalkanoner med tilbehør.

Den sidste nyerhvervelse til museet er en sjælden 2 1/4 LH Hagen, Christiania hvalkanon fra anden halvdel af 1800-tallet, som vi fandt ved Maritime Antikviteter og Kunst i Brevik.

Det kommer alt til at indgå i vores nye udstillingen om hvalfangst, som åbner til sæsonen 2024.

Den 18. til 20. maj havde vi besøg af to mand fra det hollandske team, der leder efter den hollandske undervandsbåd ”O13”. Det var Jouke Spoelstra og Stef van der Velden, som begge tidligere har arbejdet i den hollandske marines undervandsbådsafdeling.

Det var et godt besøg, hvor vi udvekslede erfaringer med eftersøgning i Nordsøen, og hvor vi aftalte et fremtidigt samarbejde om den fortsatte eftersøgning efter ”O13”.

Vi fik noget fint materiale om ”O13” og lovning på mere, når vi skal lave en udstilling om forliste ubåde i det nye Museumscenter.

De fik ved denne lejlighed set Sea War Museum, som de var meget begejstrede for, ligesom de var på besøg på museets værksted, magasin og bibliotek i Holstebro.

M/S Vina med det såkaldte A-hold skulle til Egersund i Norge. A-holdet består af specialister i havbundsundersøgelser, herunder undersøgelse af skibsvrag ved hjælp af multibeam og ROV.

På vejen til Egersund scannede de 144 vragpositioner i den nordlige Nordsø, positioner som Sea War Museum har indsamlet fra danske fiskere.

Mange vrag er helt væk i dag, det er især træskibene der er ædt op af pæleorm og ødelagt af uroligt vand og trawlere. Jernskibene er der mest tilbage af, men selv de forsvinder med tiden.

Der blev fundet 65 nye vrag og 79 tomme vragpositioner, steder hvor der tidligere har været vrag, men hvor alle spor nu er forsvundet.

Der var flere interessante fund og observationer!

Vi tænker altid på den polske undervandsbåd ”Orzel” og den hollandske undervandsbåd O13, når vi søger efter vrag i Nordsøen.

De gemmer sig utrolig godt, især når man tænker på, hvor mange vrag vi indtil nu har fundet og undersøgt i Nordsøen.

Ud af de 65 nye vrag fandt vi en ubåd. Det var en Britisk E-båd fra Første Verdenskrig, som ikke er identificeret med sikkerhed, men da vi kun mangler HMS E37, er der stor sandsynlighed for, at det er den.

Vi lavede yderligere undersøgelser ved den tyske ubåd SM U15, som vi tidligere har fundet. U15 var den første ubåd som blev sænket under krigshandlinger i Første verdenskrig.

Vi gjorde også andre bemærkelsesværdige fund, som vil blive omtalt her på siden i den kommende tid, efterhånden som vi får det store materiale bearbejdet.

Jeg var ikke selv god nok til at komme med A-holdet, så John Silver og jeg måtte nøjes med en for museet interessant og givtig tur til Sydnorge.

Den kommer der også mere om senere!

Gert Normann

Se de store og flotte modelskibe som Sea War Museum har fået af modelbygger Lars Landbo fra Skive.

Vi har fået følgende modeller, og der er flere på vej

Bismarck 1:200

HMS Hood 1:200

Ubåd 1:72

Tysk E boot 1:72+

Tysk Schnellboot 1:35

Engelsk Korvet 1:144 (Flowerclass-korvetten er HMCS ”Snowberry”).

USS Yorktown 1:200 Hangarskib

HMS Nelson 1:200

Japansk Yamato 1:200 Største krigsskib til dato WW2

Til venstre i billedet ses modeller af grønlandsskibet ”Hans Hedtoft”, Rutebåden ”København og S/S ”Frigga”, som er bygget af Erik Rimmen fra Aalborg.

Det er alle modeller, som passer ind i museets kommende historier og modeller vi er meget glade for. Der kommer senere mere om de enkelte modelskibe og deres historie her på siden.

Sea War Museum Jutland har haft et spændende besøg af Johan Rønnby, der er svensk marinearkæolog og professor. Han holdt et rigtig interessant foredrag om skibsvragene i Østersøen, rigt illustreret med billeder.

Østersøen er et af de steder i verden, hvor skibsvrag og i særdeleshed skibsvrag af træ holder sig bedst. Han har undersøgt mange af vragene og skrevet flere bøger om samme.

Vi så billeder af et træ på havbunden, som var flere tusinde år gamle, og vi så og hørte også om nogle udvalgte skibsvrag spændende fra vikingetid og op til 1800-tallet.

Sammen med Johan Rönnby var der et helt marinarkæologisk hold, som gerne ville se Sea War Museum, og som også ville svare på spørgsmål.

Der var først og fremmest vores samarbejdspartnere fra Ocean Discovery, Ingemar Lundgren og Fredrik Skoog, som har lavet fotogrammetri for os af de tre vrag fra 1700-tallet, hvor animationerne kan ses her på siden. De har også lavet fotogrammetri af færgen ”Estonia”, som vi også må bruge i vores nye forlismuseum.

Arkæolog og museumschef på Västerviks museum, Veronica Palm.

Historiker og forsker ved den svenske forsvarshøjskole, Ingvar Sjöblom.

Marinarkæolog, Susanne Rönnby.

Skibsarkitekt og marinarkæolog, Christian Lemée fra Danmark.

Alle var begejstret for Sea War Museum og ville gerne bidrage med deres ekspertise ved de kommende udstillinger.

Samarbejdspartnere vi er meget glade for at kende!

Gert Normann, Sea War Museum.

Billedtekster:

Btx 1: Der svenske og danske forskere og Marinarkæologer foran Sea War Museum.

Btx. 2: Udsnit af tilhørerne til foredraget.

Btx. 3: Svenskerne besøger dykker og Rov-skibene i Thyborøn.

Btx. 4: Mogens Dam og Morten Henriksen fortæller om det udstyr skibene bruger til havbundsundersøgelser.

Btx. 5:  John Silver fortæller om restaurering og klargøring af genstande på museets værksted.

Vi har fået en række flotte gaver til det nye museumskompleks!

Fra Paul Grunwald i Åbenrå har vi fået en stor og flot model af U47. Det var med denne ubåd, den tyske ubådskaptajn Günther Prien i 1939 sneg sig ind i flådehavnen Scapa Flow på Orkneyøerne og sænkede det store slagskib ”Royal Oak”. 835 britiske marinesoldater omkom.

Se: https://en.wikipedia.org/wiki/HMS_Royal_Oak_(08)

Modellen vil få plads i vores afdeling om ubåde i det nye Maritime Museumscenter.

Der er flere gaver og flotte genstande på vej til det nye museum, som åbner i foråret 2024 i Thyborøn, herunder især mange genstande til Forlismuseet. De vil løbende blive vist her på siden😊

Btx.: Paul Grunwald og Gert Normann uden for museet med den store ubådsmodel.

Foredraget den 20. april Kl. 19.30 på Sea War Museum i Thyborøn handler om: Sunkne skibe i Østersøen

I Østersøen er betingelserne for bevarelse af træskibe blandt de bedste i verden. Det er der to hovedårsager til. For det første trives den træ-ædende pæleorm ikke i brakvand, og for det andet har farvandet i mange århundrede været stærkt trafikeret med deraf følgende mange skibsforlis.

På bunden af Østersøen findes derfor tusindvis af velbevarede skibsvrag, både af fredelige handelsskibe og svært bevæbnede krigsskibe.

Ny teknologi til både eftersøgning og dokumentation under vandet ved hjælp af robotter og andet udstyr har gjort, at det nu også er muligt både at finde og undersøge vrag på store dybder langt fra kysterne.

I foredraget vil Johan Rönnby præsentere et udvalg af de bedst bevarede Østersø-vrag og gøre rede for de historier, som vragene kan fortælle.

Johann Rønnby er en kendt svensk marinearkæolog og professor fra Wastervik i Sverige.

Han er ekspert i Østersøens velbevarede træskibsvrag, og arbejder sammen med David Gregory og Sea War Museum i Thyborøn.

Om Johan Rönnby, se: https://www.sh.se/.../contact/researchers/johan-ronnby

Foredraget koster 50 kr. men er gratis, hvis du er medlem af Maritimhistorisk Selskab eller er frivillig på Sea War Museum

David Gregory, Gert Normann og Johan Rönnby om bord på M/S Sima i Västervik havn efteråret 2022.

Vi troede først, at det var den hollandske undervandsbåd O13 fra 1940, da nogle af målene fra vores multibeam indikerede, at det var den. Da vraget samtidig lå tæt ved et tysk minefelt fra 1940, udlagt kort før O13 blev meldt savnet, var det en oplagt mulighed.

Ved en nærmere gennemgang af vores multibeam-data og meget grumsede videooptagelser (på grund af usigtbart vand), er vi frafaldet teorien om, at det kan være O13.

I stedet er vi nået frem til, at alle data bedre passer på den tyske U85, som forsvandt sporløst i Nordsøen i 1917 med hele besætningen. Vi har dog ikke en helt sikker identifikation endnu.

Se: https://en.wikipedia.org/wiki/SM_U-85

I den centrale del af Nordsøen mangler vi nu kun at finde O13 og den polske Orzel, som begge har været et stort mysterium, og som er de mest eftersøgte ubåde siden 2. Verdenskrig.

Til dato har vi i alt fundet og dokumenteret 45 ubåde, (se vores opdaterede kort over fundne ubådsvrag). Vi har fundet de fleste, men der kan stadig dukke nye og uventede fund op.

Marts 2023

Gert Normann

Btx 2: Forreste del af ubåden er sprængt af og ligger ved venstre side. Rester af tårnet kan ses på skroget.

Btx 3: Video print: Toppen af to periskopbrønde kan ses på toppen af tårnet.

Btx 4: Videoprint: Lille luge kan ses tæt ved periskopbrønde.

Btx 5: Videoprint: Kranarm til ladning af torpedoer kan ses på dækket.

Se Facebook - https://www.facebook.com/seawarmuseum.dk

Btx 6: Kort med minefelter i 1917 og hvor vraget af ubåden er indtegnet. Tæt på hvor vraget er fundet blev der udlagt miner i forsommeren 1940

Se Facebook - https://www.facebook.com/seawarmuseum.dk

Btx 7: Minekort over Nordsøen fra 1940

Btx 8: Vores sidst opdaterede kort over vrag med fundne ubåde.

En gave fra den anden side af jorden!

I denne uge har vi modtaget noget specielt for os her på Sea War Museum. Vi har modtaget skibsklokken til HMS Lotus fra en af efterkommerne til en sømand, der sejlede med skibet under Anden Verdenskrig. Gaven kom fra Doc O’ Connor, som bor i New Zealand. Vi er meget taknemlige for gaven, og den kommer til at indgå i vores udstilling om HMS Lotus. I fremtiden vil klokken og en harpunkanon indgå i en udstilling på det nye museumscenter i Thyborøn, der kommer til at fortælle om hvalfangst i Nordsøen.

HMS Lotus var oprindeligt bygget til krig og skulle eskortere skibe sikkert i havn. Hun blev bygget i al hast, da England havde brug for mange skibe til at sikre sine forsyningslinjer. HMS Lotus blev i løbet af krigen udstyret med dybdebomber, tunge maskingeværer og en kanon på 102 mm. Ombord på skibet var en af Doc O’ Corners forfædre som sømand på skibet. HMS Lotus overlevede krigen og deltog i over 40 konvojer og 2 invasioner.

Efter krigen blev skibet ombygget til en hvalfanger. Kanonen på 102 mm blev udskiftet med en harpunkanon, og skibet fungerede som hvalfangerskib indtil 1963, hvor det blev lagt op. Det modige lille skib HMS Lotus kom på sin sidste rejse i 1966, hvor hun skulle bugseres til Belgien til ophug. Men fortøjningen mellem slæbebåden og HMS Lotus sprang, og skibet blev kastet ind på land, hvor man blev nødt til at hugge skibet op på stedet. Skibsklokken endte ad omveje i New Zealand, da den blev købt af Doc O’Corner som et minde om hans fars skib. Nu er klokken tilbage i Danmark sammen med de sidste rester af HMS Lotus.

Sea War Museum og forfatteren Knud Jakobsen har udgivet en bog om skibets historie. Bogen kan købes for 75 kr.

23-03-2023