U-50 forside historie
E 50 - 100 år siden ubåden forsvandt
Det 11 tons tunge tårn fra den engelske E class første verdenkrigs ubåd E 50 udstilles med velvillig tilladelse fra Royal Navy.
Den 31. januar 1918 sejlede båden på en mine, og alle 30 mand om bord mistede livet.
I museet er der opstillet en mindetavle for de omkomne.
100 år siden E 50 forsvandtSea War Museum Jutlands største og mest imponerende udstillingsgenstand er et tårn af messing fra den britiske ubåd E 50, som under Første Verdenskrig forsvandt i Nordsøen for præcis 100 år siden. Den 31. januar 1918 hørte man fra ubåden for sidste gang, hvorefter man antog, at den var sejlet på en mine dagen efter, altså 1. februar 1918.I 2011 blev antagelsen bekræftet, da en ekspedition under ledelse af Gert Normann Andersen fandt resterne af ubåden for enden af den minestrøgne rute ved navn ”Vej Blå”. Tårnet var revet af skroget og lå for sig selv på havbunden, allerede temmelig beskadiget af svære fiskeredskaber. For at hindre yderlige ødelæggelse besluttede ekspeditionen derfor at hæve tårnet, og efter en gennemgribende konservering kan det i dag ses på Sea War Museum.
Ubåden var helt tydeligt blevet minesprængt, og formentligt var det en britisk mine, som gjorde det af med den. Alt tyder nemlig på, at ubådens kaptajn på eget initiativ sejlede ind i et område, hvor briterne dagen for inden havde udlagt miner, som han ikke kendte til. Alle 31 ombord omkom.
Usædvanlig kollision
Ubådene var dengang døve og blinde, når de sejlede neddykket uden periskop, og den 19. marts 1917 blev E 50 part i den mest usædvanlige kollision under hele Første Verdenskrig. E 50 stødte denne dag sammen med den tyske ubåd UC 62, mens begge sejlede neddykket. Det var en kollision af den slags, der næsten var utænkelig, og i løbet af første verdenskrig skete det kun denne ene gang.
De to ubåde blev filtret sammen, hvorefter kaptajnen på E 50 rev sig fri ved hjælp af en katastrofedykning, mens UC 62 tilsyneladende bakkede fri. E-50 slap med nogle skrammer, der stadig kan ses på venstre side af ubådens tårn.
E 50 blev bygget hos John Brown and Company i Glasgow, og da et magnetkompas ikke kunne fungere i en ubåd af stål, blev ubåden forsynet med et tårn af det ikke magnetiske messing. Her blev kompasset anbragt øverst oppe, hvorefter det ved hjælp af prismer i et rør kunne aflæses nede i ubåden.
