Foredrag på Sea War Museum i Thyborøn!

Verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib
Foredrag på Sea War Museum i Thyborøn!

Onsdag den 29. januar kl. 19.30
Forfatter og journalist Knud Jakobsen fortæller den dramatiske historie om verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib.

Luftangrebet som skrev verdenshistorie
Verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib fandt sted ud for den jyske vestkyst for over 100 år siden. Den 19. juli 1918 lettede syv Sopwith Camels fra hangarskibet HMS Furious 25 sømil vest for Lyngvig Fyr og satte kurs mod den danske kyst. Deres mål var den store luftskibsbase i Tønder, godt 150 kilometer borte.
 

De små flys rækkevidde blev presset til det yderste, og hvis de vendte tilbage, var de ikke i stand til at lande på skibet igen. De måtte lande på vandet og håbe på at blive samlet op.Tre fly løb tør for benzin og måtte nødlande i Danmark, men angrebet lykkedes. To store luftskibe gik op i flammer, og basen var ødelagt for resten af krigen.
Journalist Knud Jakobsen har på Sea War Museum Jutlands forlag udgivet en ny bog med titlen ”Angrebene på Tønderbasen”. Den beskriver ikke blot det vellykkede luftangreb i detaljer, men fortæller også om to mindre vellykkede angreb, som gik forud.

Billedtekst 1: De syv Sopwith Camels, som deltog i det sidste angreb på Tønderbasen, står klar til start på HMS Furious.
Billedtekst 2: På vej tilbage løb løjtnant Samuel Dawson tør for benzin og måtte nødlande i Klegod, hvor hans Sopwith Camel vakte stor opsigt. Pælene er anbragt for at forhindre ham i at starte igen.

Fordraget afholdes i samarbejde med Maritimhistorisk Selskab og Folkeuniversitetskomite Ulfborg-Vemb
Alle er velkommen.
Medlemmer af Maritimhistorisk Selskab har gratis adgang - andre betaler 50kr.
 
De syv Sopwith Camels, som deltog i det sidste angreb på Tønderbasen, står klar til start på HMS Furious.
På vej tilbage løb løjtnant Samuel Dawson tør for benzin og måtte nødlande i Klegod, hvor hans Sopwith Camel vakte stor opsigt. Pælene er anbragt for at forhindre ham i at starte igen