Foromtale af Knud Jakobsens foredrag om Charles Christian Lauritsen i oktober 2015

Charles Christian Lauritsen blev født den 4. april 1892 i Holstebro, hvor hans far havde et savværk. Han forlod skolen efter 7. klasse og kom i tømrerlære, og da han var udlært tømrer begyndte han at læse til arkitekt på Kunstakademiet i København.

Da det ikke var sjovt længere, skiftede han fag og begyndte at studere til billedhugger på Kunstakademiet. I samme periode mødte han Sigrid Henriksen fra Flynder ved Lemvig, der læste medicin på Københavns Universitet. Da hun blev gravid, måtte hun lægge studierne på hylden, fordi man ikke kunne have gravide kvinder på universitet. Senere læste hun til læge i USA.

Da første verdenskrig brød ud, blev Charlie indkaldt til sikringsstyrken, men til sidst blev han så træt af soldaterlivet, at han deserterede og stak af til USA. Dansk politi eftersøgte ham indtil 1923.

Efter tre måneder havde han fået fodfæste i Florida, hvorefter Sigrid fulgte efter med deres 10 måneder gamle søn Thomas, der altid blev kald Tommy.

Charlie byggede en husbåd, som de boede på et helt år. Han havde forskellige jobs. Han fiskede og tegnede, arbejdede i et stenbrud og som tømrer og havde det sjovt. I Boston fik han et job på et kontor, hvor han tegnede diagrammer til radioer til ubåde, og dermed lærte han noget om radioer.

Han arbejdede halvandet år på Ohio Body and Blower Company i Cleveland og gjorde i den periode tre opfindelser, som alle blev patenteret. Senere fik han flere andre patenter.

Derefter rejste han vestpå og begyndte at lave radioer. Fra 1923 til 1926 var han chefingeniør på Kennedy Radio i St. Louis. Der var 200 ansatte og på tre år byggede han 50.000 radioer.

I oktober 1926 havde han fået nok af radioer og mødte en dag op på California Institute of Technology, til dagligt kaldet Caltech, og sagde, at han gerne ville lære noget. Trods manglende forudsætninger fik han lov, og efter 14 måneder skrev han sin første videnskabelige artikel, der blev læst af videnskabsmænd over hele verden. Året efter opfandt han verdens største røntgenrør på en million volt, og efter sammenlagt to et halvt års studier tog han i 1929 en ph.d. i fysik. Herefter blev han ansat som professor på Caltech og blev her resten af sit liv. Hans røntgenrør blev brugt til behandling af vanskelige kræftformer, og op gennem 1930'erne behandlede han 800 patienter, samtidigt med at han underviste og studerede fysik. Han var kollega til Einstein, nær ven af Niels Bohr og en af de tre bedst kendte eksperimenterende kernefysikere i USA..

Ved udbruddet af anden verdenskrig udviklede han et radiobrandrør, der kunne skyde fly ned uden at ramme dem. Der blev produceret over 21 millioner styk, og radiobrandrøret blev et vigtigt våben mod Hitler flyvende V-1 bomber. Derefter omdannede han sit universitet til en veritabel våbenfabrik og producerede flere millioner raketter til det amerikanske søværn. Han producerede alle de raketter, der blev brugt af landgangsfartøjer og af fly. I sommeren 1944 sendte OSS - forgængeren for CIA - ham til Sverige, hvor han skulle studere en V-2 raket, der ved et uheld styrtede ned i Småland.

I efteråret 1944 blev han hentet til Los Alamos, hvor atomprogrammet var løbet ind i store vanskeligheder. Charlie var nær ven af J. Robert Oppenheimer, der blev kendt som atombombens fader. Der blev sat et ekstra skrivebord ind på Oppenheimers kontor, og derefter hjalp Charlie med at bringe projektet i mål.

Han blev direktør for et underprojekt, der hed Project Pumpkin, som leverede øvelsesbomber og alle ikke-nukleare dele til implosionsbomben. Det var den atombombe, der blev kendt som "Fat Man". Han blev medlem af en eksklusiv styregruppe på seks mand, der fik hånd- og halsret over atomprogrammet. Han overværede verdens første atomsprængning i New Mexicos ørken, og han var medlem af Target Committee, der udpegede Hiroshima og Nagasaki som bombemål.

Efter krigen forsøgte han at komme tilbage til sin fysik, men da Koreakrigen brød ud, var der igen brug for ham. Han tilbragte seks uger ved fronten, og fra nu af og til sin død, brugte han halvdelen af sin tid i forskellige militærkomiteer og var med til at anbefale en lang række vidtgående beslutninger, inklusive opstillingen af atomvåben i Vesteuropa.

Han fik mange hædersbevisninger. I 1939 blev han medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i Danmark. I 1951 blev han formand for de amerikanske fysikere, og i 1953 blev han på Bohrs foranledning kommandør af Dannebrog.  På månen er et krater opkaldt efter ham, og i USA bærer to biblioteker, to laboratorier og en gade hans navn.

Charles Lauritsen døde den 13. april 1968 og blev 76 år.

Knud Jakobsen