Sea War Museum Jutland drager ud på årets første ekspedition
Sea War Museum Jutland drager ud på årets første ekspedition |
20-01-2017 | |||||
|
|
|||||
I samarbejde med danske og udenlandske forskere drager Sea War Museum Jutland afsted på årets første ekspedition til Orkneyøerne. I Scapa Flow ligger hele den tyske flåde fra første verdenskrig, sammen med mange andre vrag fra alle tider. Ekspeditionen er et forskningsprojekt og en videnskabelig undersøgelse af skibsvragene, som ligger på bunden af Scapa Flow på Orkneyøerne. Udover ny viden skal ekspeditionen også bidrage til at formidle historien om søkrigene under første verdenskrig, sænkningen af den tyske flåde ved Scapa Flow samt nedbrydningen af skibsvrag på havbunden. Det forventes at ske i form af en TV-dokumentar, artikler og bøger samt museumsudstillingen ved Sea War Museum i Thyborøn. Ekspeditionen afsejler fra Thyborøn d. 20. januar og forventes tilbage i starten af februar 2017. Ekspeditionen har følgende deltagere: Dr. Innes McCartney fra Bournemouth University. Forskningsprofessor David Gregory fra Danmarks Nationalmuseum. Studerende Alice Neet og Lesley Dalgleish fra Syddansk Universitet. Gert Normann og Philip Nathansen fra Sea War Museum Jutland. Forfatterne, Nick Jellicoe og Knud Jakobsen. En producer og en fotograf fra et britisk tv-selskab Mallinson Sadler Productions. Nødvendige teknikere til multibeam udstyr og ROV. Besætninger til skib og både. Innes McCartney vil i anledningen af 100 året for sænkningen af den tyske flåde lave både en tv-produktion og en bog. David Gregory vil forske i nedbrydning af skibsvrag og materialerne, hvor vragene i Scapa Flow der ligger beskyttet mod bølgebevægelser og trawlfiskeri, sammenlignes med tilsvarende skibsvrag i Nordsøen. De studerende fra Syddansk Universitet oplæres i moderne scanningsmetoder og brug af ROV til fremtidige marinarkæologiske undersøgelser. Forfatter Nicholas Jellicoe skriver en bog om den Britiske Flådebase i Scapa Flow under første verdenskrig. Journalist og forfatter Knud Jacobsen skriver til og for Sea War Museum i Thyborøn. Ekspeditionen udgår fra Thyborøn. Der påregnes to døgns sejladt fra Thyborøn tik Scapa Flow, hvorefter der arbejdes i 24 timers drift med scanninger af havbunden i op til 10-12 døgn, inden der sejles retur til Thyborøn. Der scannes også fra en mindre medbragt Surveybåd i dagtimerne, ligesom der er en hurtigsejlende ofshore båd til forefaldende sejlads. Ekspeditionen og nogle af resultaterne kan følges på Sea War Museums Facebookside: https://www.facebook.com/seawarmuseum.dk/ Gert Normann Andersen Direktør/Director JD-Contractor A/S –og Sea War Museum Jutland Mail: contact@seawarmuseum.dkWeb: www.seawarmuseum.dk Web: www.facebook.com/seawarmuseum.dk
|
||||||