Sea War Museum med i nyt forskningsprojekt

David Gregory sammen med Gert Normann foran ”Vina” i Thyborøn Havn.

To-årigt projekt med støtte fra Kulturministeriet skal kortlægge, hvor hurtigt skibsvrag nedbrydes i Nordsøen

Tekst og foto af  Knud Jakobsen

Seniorforsker David Gregory fra Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab har i samarbejde med Sea War Museum Jutland i Thyborøn indledt et omfattende forskningsprojekt, som kan få afgørende indflydelse på bevaring af kulturværdierne i Nordsøen og andre udsatte farvande. I samarbejde med museet i Thyborøn og dr. Rory Quinn fra universitetet i Ulster vil han undersøge, hvor hurtigt skibsvrag bliver nedbrudt i Nordsøen.

I årtier har det været god tone at frede historisk værdifulde skibsvrag på havbunden og forbyde indgreb ud fra den betragtning, at de dermed vil være til rådighed for fremtidige generationer. Erfaringer fra Østersøen og andre beskyttede områder har understøttet denne holdning, men i Nordsøen er situationen en ganske anden.

”Vores nyeste undersøgelser viser, at vrag i Nordsøen i værste fald kan nedbrydes og forsvinde på blot 30 år. Alt tyder på, at der er behov for et mere nuanceret syn end hidtil. Man bliver nødt til også at tage forholdene på stedet i betragtning,” siger David Gregory.

Han har fra Kulturministeriets Forskningsudvalg fået 763.000 kr. til sit nye projekt, og gennem en tilknytning til Sea War Museum Jutland har han fået adgang til den største samlede database om vrag i Nordsøen. Den er skabt af Sea War Museums grundlægger og direktør, Gert Normann Andersen, som tidligere selv har dykket på mange af vragene.

Siden 2015 har han med bistand fra JD-Contractor gennemført en række ekspeditioner i Nordsøen for at undersøge og opmåle cirka 400 vrag. Kun i ganske få tilfælde er det sket ved hjælp af dykkere og undervandsrobotter. I langt de fleste tilfælde er vragene blevet scannet fra overfladen ved hjælp af et multibeam-ekkolod.

”Det er meget præcist værktøj, som kan vise detaljer på et par centimeters størrelse, og når forskere kun sjældent bruger multibeam til arkæologiske undersøgelser til søs, skyldes det prisen. Til offshore-opgaver kan det koste op til 250.000 kr. om dagen, hvis man skal leje et skib med mandskab og udstyr,” siger David Gregory.

David Gregory yderst til venstre følger resultatet på skærmen, mens surveyor Mogens Dam undersøger et vrag i Scapa Flow.

I januar 2017 deltog han i Sea War Museums ekspedition til Scapa Flow på Orkneyøerne. Det er en stor, beskyttet naturhavn, hvor den tyske Højsøflåde blev sænket efter Første Verdenskrig. En række vrag ligger her stadig og giver et glimrende videnskabeligt sammenligningsgrundlag, når man skal vurdere vragene i Nordsøen. Et andet sammenligningsgrundlag leveres af Rory Quinn, som undersøger nedbrydningen af vrag fra Første Verdenskrig i Irske Hav.

”I Nordsøen ligger der også mange vrag fra Første Verdenskrig, herunder vragene af de 25 skibe, der blev sænket i Jyllandsslaget. Generelt gælder det, at der er meget stor forskel på vragenes tilstand. Nogle er forholdsvis godt bevaret, mens andre kun kan identificeres på store genstande som kedler og kondensatorer. Ofte kan skroget kun anes som en antydning i havbunden. På mindre vrag af coastere og fiskekuttere er der ofte kun stævnen og hækken tilbage,” forklarer David Gregory.

Multibeam kan tegne meget præcise billeder af alle genstande på havbunden. Her er det slagskibet ”Royal Oak”, som blev sænket under Anden Verdenskrig og stadig ligger på bunden af Scapa Flow. (Multibeam: JD-Contractor)

Den hurtige nedbrydning skyldes flere forskellige faktorer, herunder kemisk og biologisk påvirkning, fiskeri med tunge fiskeredskaber og vragfiskeri efter dyre metaller. Den helt afgørende faktor skal dog findes i Nordsøens hårde fysiske miljø.

”Det er først og fremmest den meget lange Nordsø-dønning, som nedbryder vragene. Bølgernes cirkelbevægelse skaber et nedadgående tryk, som resulterer i en lodret pumpe-bevægelse på havbunden. Denne bevægelse river vragene fra hinanden, og når det indvendige ligger blottet, bliver det hurtigt ødelagt af bølger og strøm,” siger han.

David Gregorys projekt vil løbe over to år, og i denne periode vil han være tilknyttet Sea War Museum Jutland som forsker.

Han er født i Storbritannien, men har boet i Danmark siden 1996. Han uddannede sig først som kemiker, hvorefter han studerede undervandsarkæologi og sluttede med en PhD i kemisk og biologisk nedbrydning af arkæologisk materiale i vandet. Han er Danmarks førende ekspert på området og er tilknyttet Sydjysk Universitet som Honorary Professor.

se mere om Scapa Flow ekspeditionen HER