Film og TV
Film og tv om dykninger
På denne side finder du links til film og tv om dykninger fortaget af Gert Normann og JD-Contractor
Filmene ligger oplistet med de nyeste øverst.
Luftskibe: Svære at navigere - lette at skyde ned
Ny tv-udsendelse om luftskibe under Første Verdenskrig med Knud Jakobsen
Programmet fortæller historien om de store luftskibe, der svævede over Nordsøen under Første Verdenskrig. De var båret til vejrs af det brandfarlige brint og blev et mål for engelske fly, der nedskød og antændte de flyvende giganter.
Hør blandt andet historien om Peter Strasser, der blev den sidste chef for den Kejserlige Marines Luftskibsflåde. Peter Strasser døde under et bombetogt mod England i august 1918 sammen med 22 andre besætningsmedlemmer ombord på luftskibet L 70. Flere af ligene fra mandskabet ombord på L 70 skyllede senere op på land i Danmark og blev begravet på kirkegård langs vestkysten.
I linket nedenfor kan I se tv-programmet.
https://www.tvmidtvest.dk/.../luftskibe-langs-vestkysten...
Ubåden der ændrede historiens gange - Tv midt-vest
Filmen handler om historien bag ubåden U20, som blev berygtet efter den sænkede RMS Lustiana, den 7 maj 1915. Sænkning var en af de medvirkende årsager til at USA indtrådte i Første Verdenskrig i 1917, som afgjorde krigen. U20 var således med til at påvirke hele historiens gang, fordi uden den havde udfaldet af første verdenskrig været en anden.
Udsendeslen kan du se her
"Inferno"- film om Jyllandsslaget
Filmen "Inferno" handler om Jyllandsslaget. I museets udstilling om dykkerekspeditioner, fortæller vi om optagelserne til filmen og den første ekspedition til vragene fra Jyllandssalget ledet af Gert Normann. Filmen blev produceret omkring 1990 i et samarbejde med Danmarks Radio.
Inferno giver et indblik i Jyllandsslaget og er en god baggrund for at se museets udstilling, derfor vil vi give jer mulighed for at se filmen via linkene her:
Dansk: https://www.youtube.com/watch?v=a6KlQkMYDbI
Deutch: https://www.youtube.com/watch?v=AC91gPgxH3g
English: https://www.youtube.com/watch?v=_7Lw828E19I
TV Midt-Vest med på ubådsjagt
En dag med... Dykker Gert Normann Andersen
TVMidtVest har fulgt Gert en dag - det er der kommet denne film ud af :
https://www.tvmidtvest.dk/en-dag-med/dykker-gert-normann-andersen
TvMidt Vest skriver:
"Vi har en dag fulgt i hælene på Gert Normann Andersen fra Holstebro.Han har brugt en stor del af sit arbejdsliv under havet eller på havet på et dykkerfartøj.
Gert Normann Andersen har brugt en lige så stor del af sit liv på at skabe firmaet JD-Contractor, og så har han også et par museer på cv´et, og endnu et er på vej "Eksplosionsmuseet" i Thyborøn. Tilrettelæggelse Anne Moulvad TVMV 2019."
Omtale af og film om fundet af UC 30
DR 18.08.2016: Dykker filmer gammel ubåd nær dansk kystVIDEO 16 minutter under vand.
Vrag-entusiaster siger, at de endelig har fundet den tyske minelæggerubåd UC-30 fra Første Verdenskrig tæt på den jyske vestkyst. Se filmen HER og animationen HER
TV2 indslag om UC30 se indslaget: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-08-19-tysk-ubaad-laa-skjult-paa-kun-17-meters-dybde
Dødens korridorer
I "Dødens korridorer" finder Danmarks bedste undervandsfotografer i samarbejde med et lige så dygtigt filmhold på dækket U59. Og med udgangspunkt i historien om U59 tragiske skæbne og flere minetrawlere, der på samme måde fik deres endeligt, fortæller vi med flotte billeder og fantastisk reportage et stykke Danmarks-historie, som aldrig før er fortalt på tv, nemlig historien om Danmarks minefelter og Dødens korridorer. Se filmen HER
Fly-through of World War I Battle of Jutland wrecks
se filmen HER
Havets historier: Krigergraven
09/09/2013 Tag med på opdagelse på havets bund, hvor der gemmer sig fascinerende historier. Igennem 6 år har videojournalist Uffe Bregendahl fulgt JD Contractors på jagt efter vrag af skibe og ubåde.
I første afsnit er et hold dykkere på jagt efter et vrag fra 1. verdenskrig - formentlig med 23 sømænd ombord. Se filmen HER
Havets historier: Arven efter St. George
01/08/2012 Tag med på opdagelse på havets bund, hvor der gemmer sig fascinerende historier. Igennem 6 år har videojournalist Uffe Bregendahl fulgt JD Contractors på jagt efter vrag af skibe og ubåde.
i dette afsnit handler det om det engelske linieskib HMS ST. George, som strandede ud for Thosminde i Julen 1811. Se filmen HER
Havets historier: Natjageren
28/07/2012 Tag med på opdagelse på havets bund, hvor der gemmer sig fascinerende historier. Igennem 6 år har videojournalist Uffe Bregendahl fulgt JD Contractors på jagt efter vrag af skibe og ubåde.
Denne gang er dykkerne på jagt efter et af 2. verdenskrigs mest avancerede jagerfly - tyskernes Heinkel HE 219. se filmen HER
Havets historier: Dampubåden K1
11/07/2012 Tag med på opdagelse på havets bund, hvor der gemmer sig fascinerende historier. Igennem 6 år har videojournalist Uffe Bregendahl fulgt JD Contractors på jagt efter vrag af skibe og ubåde.
I dette afsnit af Havets Historier tager vi med dykkerholdet på togt til vraget af K1 engelsk K klasse dampdrevet ubåd, hvor holdet vil undersøge hvad det indeholder – og samtidig forsøge at bjærge dele af datidens krigsteknologi til Strandingsmuseet i Thorsminde. Se filmen HER
Havets Historier: Skyggen af Dana 1. del og 2. del
28/06/2012 og 04/07/2012 Tag med på opdagelse på havets bund, hvor der gemmer sig fascinerende historier. Igennem 6 år har videojournalist Uffe Bregendahl fulgt JD Contractors på jagt efter vrag af skibe og ubåde.
I dette afsnit er dykkerne på jagt efter Danmarks stolthed - det berømte ekspeditionsskib DANA, der blev påsejlet ud for Hvide Sande i 1935. I 1935 blev Danmarks stolthed, det verdensberømte ekspeditionsskib DANA, påsejlet af en tysk trawler ud for Hvide Sande og skibet gik ned. DANA var blev verdenskendt for en videnskabelig verdensomsejling – forløberen for de berømte Galathæa-ekspeditioner, hvor man blandt andet løste gåden om den europæiske åls vandring til Zargassohavet ud for Nordamerikas kyst. Et dykkerhold – med en 86 årig eventyrer om bord - har sat sig for, at de vil finde vraget af DANA og forsøge bjærge genstande, der kan være med til at fortælle historien om det berømte skib. Eksperten og eventyreren Torben Wolf har personlig kendt besætningsmedlemmer fra ekspeditionskibet, og har desuden selv været med på flere ekspeditioner. Blandt andet en galathæa-ekspedition i 50’erne. På dykkertogtet, der skulle komme til at forløbe over seks år, viser det sig, at det langt fra bliver så let som forventet at finde vraget af DANA.
Se 1.del af filmen HER Se 2. del af filmen HER
Vraghistorier: Dukkeskibet
Gert Normann Andersen fortæller vraghistorier. Se filmen HER
Vraghistorier: Hekla og luftskibene
Gert Normann Andersen fortæller vraghistorier. Se filmen HER
Dykkerne (1998) - Afsnit 8 - Forsvundet fly ved Falster
Dykkerne (1998) - Afsnit 7 - Birger Jarl en svensk skærgårdsfregat
Dykkerskibet Honte er taget til Øresund nordøst for Møn for at se undersøge vraget af skærgårdsfregatten "Birger Jarl" der forliste i 1813 og tog 162 med i døden kun 9 mand overlevede. Se filmen HER
Dykkerne (1998) - Afsnit 6 - Baltic og Bismarck
Dykkerskibet Honte er taget de sydlige Øresund for at se til vraget af den bramsejlsskonnerten "Baltic" der sprang læk mens det ventede på en bugserbåd der skulle guide det igennem det tyske minefelt. Årsagen var en hård sø der fik skibets egen ankerkæde til at slå hul i skroget. Bagefter tager de videre for at besøge vraget af det minesprængte "Hellfried Bismarck". Se filmen HER
Dykkerne (1998) - Afsnit 5 - Tysk vandfly ved Kastrup
Dykkerskibet Honte er taget til kysten ud for Kastrup Lufthavn, hvor en vandflyver af typen Blohm & Voss BV 138 blev skudt i sænk som en del af show'et under en flyopvisning, kort tid efter Anden Verdenskrig. Der er nu så få BV 138'ere tilbage at flyarkæolog Ib Lødsen ønsker at få vraget undersøgt med henblik på hævning. Efterspil: Vraget blev hævet den 22. maj 2000 og står i dag på Teknisk Museum i Hillerød. Se filmen HER
Dykkerne (1998) - Afsnit 4 - Marie den tyske pirat
Dykkerskibet Honte stævner ud i Kattegat for at undersøge vraget af "M/S Marie" hvis kaptajn Julius Lauterbach var kendt som en moderne sørøver der ikke var bange for at sejle under falsk flag og kamuflerede jævnligt "Marie" med frisk maling og falske laste og skorstene. Se filmen HER
Dykkerne (1998) - Afsnit 3 - U251 ved Anholt
Dykkerskibet Honte er taget ud til Anholt for at sikre at forseglingerne der skal sikre gravfred på den tyske ubåd U251 stadigt er intakte. Se filmen HER
Dykkerne (1998) - Afsnit 2 - Skagen - Broncekanon
Dykkerne (1998) - Afsnit 1 - Skagen - Tyskerbunkere
Dykkerskibet Honte leder efter vrag ved Skagen syd for Grenen og undersøger et par tyske bunkere. Se filmen HER
”Dyk i fortiden”. produceret af Leif Stubkjær
1984 -1985 JD-Contractor foretog flere ekspeditioner til ”St. George” heriblandt udgravninger i 1984 og 1985 med deltagelse af flere sportsdykkere. På udgravningen i 1985 blev der udarbejdet den første film om dansk undervandsarkæologi – ”Dyk i fortiden”. Dykkeren der svømmer på vraget var Gert Normann Andersen og filmen er oprindeligt optaget med 16mm smalfilmskamera og er sidenhen blevet digitaliseret. Filmen er lavet og produceret af Leif Stubkjær og efterfølgende solgt til og vist på Danmarks Radio TV. Rettighederne til filmen er overgået til JD-Contractor A/S og til museumsbrug. ”St. George” og ”Defense” var to store engelske orlogsskibe på vej retur til England efter tjeneste i Østersøen. De løb ind i en storm i Nordsøen den 23. december 1811 og begge skibe strandede på den jyske vestkyst henholdsvis nord og syd for Thorsminde. Næsten 1.400 omkom og kun 17 mand overlevede. Over tid har havet nedbrudt og ødelagt vragene så dykkene og udgravningerne i 1985 var nogle af de sidste, hvor ”St. George” havde intakte nedre dæk. I dag er vragene helt væk og resterne er dækket af sand. Se filmen HER