De sidste nyheder fra Sea War Museum

Der sker hele tiden nye ting på museet og på denne side forsøger vi løbende at samle det op.

Indlæggene ligge med det nyeste først - scrol ned for at se mere.


Familierundvisning i efterårsferien

UGE 42 – Efterårsferien byder på kvalitetsoplevelse for børnene på Sea War Museum i Thyborøn
Kom og mød Christian – han vil tage jer med på en spændende familierundvisning i museets skatkammer, som er fyldt med kanoner, gode historier og hemmeligheder fra havets dyb.
Der vil være FAMILIERUNDVISNINGER på følgende tidspunkter i uge 42:
Onsdag den 17. oktober kl.11 og kl.14
Torsdag den 18. oktober kl.11 og kl.14
Lørdag den 20. oktober kl.13.
Rundvisningen tager ca. 1 time og er målrettet børn og unge i alderen fra 6 til 17år + deres voksne
Rundvisningen er gratis når, der er købt billet til museet.
Rundvisningen foregår på dansk.
Museet er åben alle dage fra kl. 10 til 16

Polsk dykker ekspedition på besøg.

Fra højre: Dr inz. Benedykt Hac, hydrographer Karol Jacob, hydrographer, mechatronic Andrzej W. Swiech, hydrographer, maritime archeology Marek Cacaj, diver Gert Normann Andersen direktør Sea War Museum Tomasz Stachura, Leader of the expedition Grzegorz Swiatek, historian and lawyer Piotr Michalik, historical research, contact with UK institutions and media

Det polske ekspeditionshold SANTI, som leder efter den legendariske polske ubåd ”Orzel” i Nordsøen, har efter ophold på ekspeditionsskibet ”Nemo A” i Thyborøn, besluttet at udsætte den videre ekspedition til foråret 2019. Det sker efter 10 dage med uafbrudt blæsevejr og høje bølger.

Det er virkelig ærgerligt, men der har ikke været andet at gøre. Vejret er altid en blind makker og fuldstændig uforudsigeligt på længere sigt.

Det er nu ved at være sent på året, men måneden september har tidligere haft perioder med meget fint vejr og ualmindelig god sigtbarhed under vandet i Nordsøen

Det er et meget seriøst ekspeditionshold, der boede om bord på ekspeditionsskibet i Thyborøn Havn. Holdet bestod af en række fagfolk inden for historie, marinarkæologi, hydrografi, dykning og tv-formidling.

Dr. Hubert Jando, historian and coorganizer of the expedition og Joanna Hac, TVN polish tv

SANTI har tidligere gennemført en række ekspeditioner med udgangspunkt fra England og har fundet og kortlagt en række skibsvrag, men har endnu ikke fundet den savnede ”Orzel”.

Tiden i Thyborøn blev brugt på al den research, det var muligt. Rigtig tmange vragpositioner fra fiskere og fra Sea War Museum Jutland blev grundig gennemgået og sammenlignet med det, gruppen havde i forvejen. Dermed er SANTI endnu bedre rustet til den kommende ekspedition i foråret 2019.

Tiden i Thyborøn blev også brugt til besøg på Sea War Museum og på museets magasiner og bibliotek, hvor deltagerne kunne få en ide om bevaringstilstanden af vrag fra omkring 1940 i Nordsøen.

 Der er et meget fint samarbejde mellem Orzel gruppen SANTI og Sea War Museum, som udveksler resultater og hjælper hinanden.

 SANTI leder primært i det Britiske sokkelområde af Nordsøen, hvor Sea War Museum koncentrerer sig om dansk, norsk og tysk sokkelområde.

Det er derfor kun et spørgsmål om tid inden Orzel bliver fundet.

Vi ønsker alt det bedste for at SANTI´s store arbejde giver resultater i foråret 2019.

 

Gert Normann

Sea War Museum Jutland, Thyborøn

holdet vises rundt på Sea War Museum af Gert Normann

 

Ulykkes-vrag fundet ved Skagen - M/S Pionier

scanning af vraget af M/S Pionier

 

Pressemeddelelse 06.09.2018

Anden Verdenskrigs største krigsforlis i dansk farvand endelig opklaret

Se videopklip af vraget her: https://www.youtube.com/watch?v=GjQmQaK5H2E

Sea War Museum Jutland har på en ekspedition i Skagerrak fundet vraget af det tyske troppetransportskib M/S Pionier, som blev sænket den 2. september 1940. Skibet var på vej fra Frederikshavn til Frederiksstad i Norge med 823 mænd og kvinder om bord inklusive besætningen, da det nord for Skagen blev ramt af en voldsom eksplosion og hurtigt begyndte at synke.

HMS Sturgeon

Forliset kostede 338 af de ombordværende livet og var dermed den alvorligste krigsbegivenhed, som ramte de tyske styrker i Danmark under den fem år lange besættelse. Ifølge britiske oplysninger var det ubåden HMS Sturgeon, som med en torpedo sendte Pionier til havets bund, hvilket hårdnakket blev afvist af den tyske propaganda. Den hævede, at skibet enten sejlede på en mine, blev ramt af sabotage eller blev offer for en kedelsprængning. Det sidste var i virkeligheden helt usandsynligt, da Pionier ikke var et dampskib, men havde en stor sekscylindret dieselmotor.

Efter krigen har forliset givet anledning til mange gisninger, og vraget af Pionier har længe været et af de mest eftersøgte i Danmark. Danske og udenlandske dykkere har dog hver gang søgt de forkerte steder. Sea War Museum Jutland fandt Pionier 15 sømil fra Skagen på positionen 057° 58.368' N, 010° 51.551' E, hvilket er væsentligt længere mod øst end hidtil antaget. Vraget ligger på 177 meters vanddybde, hvilket gør det meget vanskeligt tilgængeligt.

”Vores scanning af vraget underbygger de britiske rapporter. Agterskibet mangler, og alt tyder på, at skibet er blevet revet midt over af en torpedo. Den agterste del er sandsynligvis sunket med det samme, hvorefter den forreste del er drevet langt mod øst, før den sank. Vi fandt den ganske vist i internationalt farvand, men helt inde på svensk sokkelområde,” siger Sea War Museum Jutlands direktør, Gert Normann Andersen.

M/S Pionier

M/S Pionier var et moderne motorskib på 3285 bruttotons, der blev bygget som køleskib til rederiet F. Laeisz i Hamborg i 1933. De første år sejlede det med bananer fra Cameroun til Europa, men i 1940 blev det rekvireret af den tyske krigsmarine og indsat som troppetransportskib mellem Danmark og Norge.

På sin sidste tur medførte Pionier en blandet skare bestående af søofficerer, flypersonel og sygeplejersker samt et større kontingent tyske alpejægere, der var på vej tilbage fra orlov. Vindstyrken var 7 til 8 med høj søgang, og da der straks efter eksplosionen udbrød brand om bord, udspillede der sig hjerteskærende scener.

Skibet fik hurtigt slagside til bagbord og sank med agterenden først, men på grund af branden og store mængder olie på havoverfladen kunne ledsagende og tililende skibe ikke komme tæt på. De måtte nøjes med at samle overlevende op fra vandet og fra redningsflåder.

begravelse 6. september 1940

De overlevende blev bragt ind til Skagen og Frederikshavn, men 93 blev aldrig fundet. Den 6. september 1940 blev 245 tyskere begravet på Frederikshavn Kirkegård i krigens største massegrav i Danmark. Nogle af de omkomne er formodentligt gået ned med vraget, som derfor må betragtes som en krigergrav.

HMS Sturgeon deltog senere i jagten på slagskibet Bismarck, og fra den 11. oktober 1943 til den 14. september 1945, var hun udlånt til den hollandske marine, hvor hun gjorde tjeneste under navnet ”Zeehond”.

Museets direktør, Gert Normann Andersen, svarer gerne på spørgsmål på + 45 23254011, e-mail: gna@jdcon.dk


Krigens sidste offer

Sea War Museum har udgivet et hæfte om "U3523 -krigens sidste offer"

Fundet af den tyske anden verdenskrig ubåd U3523 gav genlyd i store dele af verden. Nedenstående har vi modtaget af sønnen til en af de ombordværende Friedrich Rumpels.

----------

"Lørdag den 14. April bragte vores lokale avis en kort artikel under overskriften „Ubådsvrag fra nazitiden fundet“. Af teksten fremgik det, at det handlede om en af Tysklands mest moderne ubåde, og at den var blevet sænket den 6. maj 1945 af en britisk flyver.

Meddelelsen fik min søn og mig til at spidse ører. Jeg vidste, at min far, Friedrich (Fritz) Rumpel, tilhørte besætningen på en af disse moderne ubåde, og da både fundstedet og datoen den 6. maj 1945 stemte overens med det, som jeg vidste om min fars død, gav jeg mig til at undersøge sagen. Jeg henvendte mig til Sea War Museum Jutland og modtog omgående svar fra direktør Gert Normann Andersen, som meddelte, at det drejede sig om U 3523 og sendte mig multibeam scans, som forskningsskibet M/S Vin a havde lavet af vraget.

De kan sikkert forestille Dem, hvordan vi havde det, min familie og jeg, da vi fik at vide, at vraget af den ubåd, hvor min far fandt sit sidste hvilested, var blevet opdaget efter 73 år. Følelsesmæssigt var det helt utroligt overvældende.

Da jeg ikke behersker dansk, henviste hr. Andersen mig til journalist og forfatter Knud Jakobsen, som har ført den videre korrespondance med mig.

Herigennem fik jeg mere at vide om ubådens sidste dage og den skæbne, som overgik besætningen på U 3523.

Hr. Jakobsen har ud fra de indsamlede oplysninger lavet et lille, meget informativt og oplysende hæfte og har tilsendt mig nogle eksemplarer. Min familie, venner og jeg selv er fuld af begejstring over, hvor godt, det er lykkedes for ham.

På dette sted vil jeg gerne rette en hjertelig tak til besætningen på forskningsskibet M/S Vina, direktør på Sea War Museum hr. Gert Normann Andersen, journalist hr. Knud Jakobsen og alle øvrige deltagere for det store arbejde. 

For mig har alle de nye oplysninger særdeles stor betydning. Det er afslutningen på et kapitel, jeg som faderløs har delt med millioner af andre børn.

Man kan kun håbe, at kommende generationer bliver sparet for et sådant vanvid som denne meningsløse krig."

Dieter Rumpel med familie

Hæftet kan købes i museumsbutikken på dansk og tysk se listen over bøger HER


Ny ambassadør for Sea War Museum

Nick Jellicoe

Nicholas Jellicoe, sønnesøn af admiral John Jellicoe, udnævnt til international ambassadør for Sea War Museum Jutland i Thyborøn

se mere HER

 

 

 

 

 


 

Museum i Belgien er en af de vigtigste museumssamarbejdspartnere for Sea War Museum.

Museet om angrebet på Zebrugge er etableret af Tomas Termote, som ses stående midt i salen, hvor ubåden er tegnet på gulvet. Sea War Museum har igennem flere år haft et givtigt samarbejde med Tomas Termote, som har besøgt vort museum og Vestjylland flere gange.

Nyt museum i Belgien om søkrigen i Kanalen under første verdenskrig.

Der findes kun to museer i verden der udelukkende handler om søkrigen under første verdenskrig, Det er det nye museum i Brugge ”The Battle for the North Sea” og ”Sea War Museum Jutland” i Thyborøn.

Museet i Brugge ligger midt i den gamle by og inde i Provincial Palace (Provenciaal Hof) Markt 3, Brugge.

Det er en helt fantastisk udstilling i en flot statelig bygning ud til byens torv!

I udstillingen er der en biograf der fortæller historien, samt en særlig udstilling om Victoriakorset, der er den fornemste britiske orden for heltemod. Operationen ved Zebrugge er den begivenhed, som førte til uddeling af flest Victoriakors.

Udstillingen fortæller historien om den stærkest armerede ubådsbase under Første Verdenskrig, som tyskerne havde oprettet i Zeebrugge. Ubådene fra denne base var skyld i ikke mindre end 2.554 sænkede allierede skibe.

Museet viser genstande fra ubådskrigen og basen i Zeebrugge. På gulvet i den store hal ses omridset af UB29, der ligger sunket i Kanalen ud for den Belgiske kyst. Omridset er malet på gulvet i 1:1, og på den måde kan man fornemme hvor lidt plads der har været til ubådens 22 mand store besætning.

Samlet set er det en rigtig flot udstilling med effekter, uniformer og billeder, som fortæller historien på en meget autentisk måde
En tegning som viser de britiske skibes placering, hvor HMS Iphigenia og HMS Intrepid blev sænket i kanalen til inderhavnen, HMS Vindictive ved molen samt den engelske undervandsbåd C3 som sejlede ind under broen til molen, hvor både undervandsbåd og bro blev sprængt i luften. I angrebet deltog ud over Briterne enheder fra den New Zealandske marine

Udstillingen viser også en animeret model af angrebet og blokeringen af Zeebrugge, hvor man fra allieret side gjorde alt for at ødelægge ubådsbunkeren og spærre havneindsejlingen med blokskibe.  Alle blokskibe var fyldt op med beton inden de blev sænket, så de ikke umiddelbart kunne bjerges eller flyttes.

Museet i Belgien er en af de vigtigste museumssamarbejdspartnere for Sea War Museum.

Sea War Museum vil opfordre til, at man lægger sommerturen til Brugge for at se denne specielle udstilling. Ved samme lejlighed kan man nyde den gamle og uberørte middelalder by til fods, i hestevogn eller pr. båd i kanalerne. På trods af hårde krigshandlinger i området omkring Brugge, under både første og anden verdenskrig gik den gamle by fri, De fleste huse i den gamle bydel er fra 1600- og 1700-tallet. Der er flere store torve, og der findes mange museer, attraktioner og gode spisesteder i bydelen.

Det er næsten umuligt at køre bil inden for voldene, så det anbefales at parkere uden for den indre by og i stedet gå eller finde anden transport inden for voldene og kanalerne.

se billeder fra udstillingen HER


Særudstilling. "Verdenshistoriens første luftangreb fra et hangarskib"

se mere  HER

 

 

 

 

 

 

 


Ny udstilling om U 3523 og andre ubåde

se mere HER

 

 

 

 

 

 

 


 

Nyt i museet: Fund fra skatteskibe fra hele verden

 

I en lille særudstilling præsenterer vi bl.a. genstrande fra det det såkaldte "dukkeskib, der forliste ud for Fjaltring Kirke og genstande fra det danske skib "Thomas Lawrence, der forliste i den engelske kanal i 1862. Montren indeholder også guld- og sølvmønter fra forliste skatteskibe fra hele verden.

se også artiklen her på Lemvig Folkeblad: HER


 

Ny udstilling i museumsgården

Ny permanent udendørs udstilling om søminer og torpedoer. Se mere HER

Sea War Museum med i nyt forskningsprojekt

To-årigt projekt med støtte fra Kulturministeriet skal kortlægge, hvor hurtigt skibsvrag nedbrydes i Nordsøen

Tekst og foto af Knud Jakobsen

Seniorforsker David Gregory fra Nationalmuseets afdeling for Bevaring og Naturvidenskab har i samarbejde med Sea War Museum Jutland i Thyborøn indledt et omfattende forskningsprojekt, som kan få afgørende indflydelse på bevaring af kulturværdierne i Nordsøen og andre udsatte farvande. se mere HER